Hedeskovbruget kan snart fejre 200 års ju-bilæum, idet statens første egentlige skov-plantninger blev startet i 1789 på Stendal-gård, en del af det nuværende Viborg stats-skovdistrikt.
Da Hedeselskabet blev stiftet i 1866,
kun-28
ne man derfor bygge på et da allerede ret langt åremål af erfaringer.
I de fØrste 100 år blev ved Hedeselskabets medvirken oprettet ca. 105.000 ha fred-skovsplantager, og herudover er med hjælp og bistand gennem Hedeselskabet plantet et meget stort antal ikke-fredskovspligtige plantager, de såkaldte småplantninger. Are-alet af disse småplantninger kan anslås til 35.000-40.000 ha, hvoraf alene 21.000 ha blev anlagt 1938-63 af Hedeselskabets fly-vende Korps.
Anlægget af plantager har gennem næ-sten hele den forlØbne tid haft bevillings-myndighedernes bevågenhed, og der har un-der de skiftende forhold været ydet fra 25 til 67 pet. tilskud til tilplantningsudgifterne.
Endnu findes til dette formål en mindre bevilling på finansloven, men flere forhold bl.a. af lovgivningsmæssig og Økonomisk art har medfØrt, at anlægget af fredskovsplan-tager omtrent er gået i stå.
Også anlæg af ikke-fredskovspligtige plantager med egentlig træproduktion for øje er i dag af ringe omfang. Til gengæld har de senere års gode priser på juletræs-og pyntegrøntsmarkedet animeret mange til anlæg af kulturer med nordmannsgran og
nobilis, der indtil videre kan etableres på landbrugspligtig jord uden at komme i strid med landbrugslovene.
Danmark har som nævnt en lang tradition for skovplantning, en virksomhed, der på 150 år har hævet landets skovprocent fra ca. 3 pet. til ca. 11 pet. Ser man på tilgan-gen af private fredskovsplantager, har denne udvist store variationer fra et tiår til et an-det, afhængig af landbrugets Økonomiske forhold, statstilskud m.v.
Kan man da tænke sig, at der kan komme en ny skovplantningsbØlge?
,EF-landene har et stort træ-underskud, idet en samlet opgØrelse viser, at produk-tionen kun dækker ca. 50 pet. af forbruget af træ og træprodukter.
Udslæbning af tømmer med klembanke.
Fra Bruxelles er der derfor også kommet flere initiativer til forØgelse af skovarealet og træproduktionen, men det vil næppe fo-rekomme sandsynligt, at væsentlige danske landbrugsarealer selv af de ringere boniteter inden for en overskuelig fremtid af økono-miske eller samfundsmæssige hensyn skulle overgå til skovbrug.
Skovplantningens æra må antages at være forbi, og skovbrugernes anstrengelser må samles om at udnytte de allerede etablerede skove bedst muligt.
*
Efter de fØrste forsØg og skuffelser bl.a.
med skovfyr blev rØdgranen hedeskovbru-gets vigtigste træart. - Her kan det måske
~, .. ,~,:.~
.~
, t"i."~ ~
,.-, . ' ; . . J ~.\
!f'1,~,: r;~\ \ . 1\
29
indskydes, at vore nåletræer med undtagelse af ene og måske taks alle er indfØrt her til landet, de fØrste i skovbruget for godt 200 år siden. - Efterhånden som summen af er-faringer og forsØgsresultater, især fra pro-veniensforskningen, er vokset, er flere andre nåletræarter blevet almindelige i hedeskov-bruget: ædelgran, sitka, lærk, douglas og grandis m.fl. Hertil kommer juletræs- og pyntegrøntsarterne: nordmanniana, no bil is og omorika, og nutidens skovbrugere har derfor et betydeligt træartsspektrum at spille på, hvilket også i de kommende år vil gøre vore plantager mere varierede og dermed nok også mere publikumsvenlige.
Derimod skal man nok ikke forvente, at vore hjemlige træarter bØg og eg i fremtiden skal få en arealmæssig væsentlig plads i he-deskovbruget, og det samme gælder de im-porterede løvtræer, f.eks. rØdeg og ær. BØg og eg vil fortsat blive indplantet i 2. gene-ration i udkanter og langs veje, men egent-lig lØvtrædyrkning på vore svage boniteter er langt hinsides al Økonomi.
UdkØrsel af kassetræ.
30
Som for de fleste erhverv i industrialis-mens tidsalder er teknik og Økonomi nært forbundne også i skovbruget. De senere års udvikling har hovedsagelig været koncentre-ret om udkØrselsgrej og kulturteknik. Hede-selskabet har bl.a. satset betydelige midler på denne udvikling, og der er ved samar-bejde mellem forskellige institutioner nået betydelige resultater m.h.t. at billiggØre og effektivisere arbejdet og fritage skovarbej-deren for en del af det tungeste slid.
Sammenlignet med f.eks. landbruget er skovbruget imidlertid meget langt tilbage i lØsningen af sit "hØst-problem". Vi må al-mindeligvis have hvert enkelt træ fældet og afkvistet af en skovarbejder med motorsav, et arbejde, der trods de bedste hjælpemidler og sikkerhedsudstyr er besværligt og ikke ufarligt.
Både i de store skovlande og herhjemme satses meget på at finde en lØsning på dette problem, der er både Økonomisk og skov-dyrkningsmæssig acceptabel, specielt for de mindre effekter, men spørgsmålet er
kom-pliceret, og en tilfredsstillende lØsning ligger nok ikke lige om hjØrnet.
Et udviklingsfelt, der peger mod fremti-den, er skovgØdskningen, hvor Hedeselska-bet gennem en længere årrække har deltaget aktivt både på det forsØgsmæssige område og i praksis. De indhØstede resultater og er-faringer viser, at under et normalt prisleje kan træproduktionen Øges væsentligt på de fleste hedeboniteter på et tilfredsstillende økonomisk grundlag.
*
Alle, der beskæftiger sig med skovbrug og specielt på de svagere boniteter, kender er-hvervets nuværende svære Økonomiske van-skeligheder, idet stigende udgifter til ar-bejdslØn, administration og skatter ikke kompenseres af tilsvarende stigning i effekt-priserne, og det kan derfor nok slå en "er-hvervsskovbruger" med undren at registrere skovejendomsprisernes himmelflugt, som helt er uden sammenhæng med skovdriftens Økonomi.
Småskov yder læ for græssende kreaturer.
De Økonomiske problemer er i øvrigt især akutte for de mindre og yngre hedeplanta-ger, hvor udkantsproblemer, de senere års tørkeskader og negativt dækningsbidrag ved udtynding gør en almindelig privatØkono-misk drift umulig. Næsten værre endnu er problemet med at få forynget de sidste af de bjergfyrarealer, der blev plantet under og lige efter sidste krig.
Hvis samfundet Ønsker at udnytte den po-tentielle produktion, som disse plantager re-præsenterer, og bevare dem som en del af det jyske landskab til gavn og glæde for befolkningen, vil det være nØdvendigt, at der afsættes betydelige midler til at få reno-veret disse små og mellemstore plantager.
Hedeselskabets organisation skulle være velegnet til at bistå ved et sådant arrange-ment, samtidig med at selskabet forhåbent-lig fortsat vil have muforhåbent-lighed for at deltage i skovbrugets almindelige udvikling med hensyn til skovfrø, i planteskolerne, skov-træforædling, gØdningsforsØg, driftsplanlæg-ning og driftsteknik.