pt. ass. professor i Thailand
Landbruget i SydØstasien har kun lidt til-fælles med, hvad vi kender fra Nordeuropa.
Det skyldes bl.a. det tropiske og subtropiske klima, den intensive udnyttelse. af dyrkbar jord og den store befolkningstæthed.
Med en ret konstant solindstråling og hØj temperatur året rundt er der basis for en stor planteproduktion, naturligvis forudsat at andre vækstfaktorer som vand og hele landbrugsarealet. Hvor der kan frem-skaffes vandingsvand af god kvalitet, kan der hØstes store afgrØder i tØrtiden.
Ris
Ris er regionens hovedafgrØde og befolk-ningens vigtigste næringsmiddel - mindst tre gange om dagen. Risplantens evne til at vokse i vandlidende eller vanddækket jord passer godt til de naturgivne forhold, hvor periodevis oversvømmelse af de store flod-deltaer er uundgåeligt. Risplanten er iØvrigt tilpasset meget varierende vækstvilkår. I
bjergegne med hyppig nedbØr dyrkes upland rice i naturlig afvandet jord. Andre ristyper kan trives i indtil 3 m vand, forudsat at vandstanden stiger gradvis.
Foruden ris dyrkes afhængig af klima- og jordbundsforhold bomuld, jordnØdder, suk-kerrØr, soyabØnner, majs m.v. I de fleste lande er der bestræbelser i gang på at ud-vide andelen af disse forskelligartede afgrØ-der for i mindre grad at være afhængig af udbyttet og ,af prisen på ris, men også for generelt at Øge beskæftigelsen og eksporten.
Thailand har i de senere år udvidet dyrk-ningen af kassava, der overvejende ekspor-teres til Holland og Vesttyskland, hvor de tØrrede og formalede jordstængler, kendt som tapiokamel, anvendes til svinefoder. En udvidet dyrkning af proteinrige bælgplanter til lokal konsumering er Ønskeligt ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, men forØgelsen i produktionen bliver ofte i stedet ekspor-teret.
Befolkningstilvækst
Regionens stigende befolkningstal forudsæt-ter en kraftig forØgelse af fØdevareproduk-tionen i de nærmeste årtier. Det forventes, befolk-ningen direkte beskæftiget ved landbrug.
Befolkningsstigningen har medfØrt en kraf-tig opdeling af landejendommene og en stigning i andelen af jordlØse, der vanskeligt har kunnet finde beskæftigelse i landdistrik-terne. Resultatet har været, at mange er søgt til de stØrre byer for at få arbejde. Vandrin-gen fra land til by afspejles tydeligt i de stØrre byers voksende slumkvarterer.
Stigningen i befolkningstallet har også medført et øget pres på marginalarealer , hvor både udbyttet og dyrkningssikkerheden ofte er lille. På hældende arealer medfØrer opdyrkning uden erosionskontrol, at mar-kerne med tiden ødelægges, og at der til-fØres vandlØbene betydelige jordmasser. Ne-denfor liggende vandreservoirer kan da ef-57
Kenaffibre har samme anvendelse som jute. Her frigØres fibrene efter udrådning af plan-terne under vand.
terhånden blive fyldt op med sedimenteret materiale.
Industrien kan kun i begrænset omfang opsuge· arbejdskraften, og en intensivering af landbrugsproduktionen, der giver større og mere konstant beskæftigelse, er Ønskelig.
Det kan bl.a. opnås ved dyrkning af flere årlige afgrØder, produktion af forskellige salgsafgrØderog udbygning af husdyrpro-duktionen. Desværre vil foderdyr~ning til husdyrene i nogen udstrækning lægge beslag på arealer, der anvendes til vegetabilsk fø-devareproduktion. Det er derfor tvivlsomt, om regionen i en overskuelig fremtid har
"råd" til en kraftig stigning i en forædlet fødevareproduktion.
Større planteproduktion
Stigningen i regionens hØstudbytte har i de senere år kunnet fØlge med befolkningstil-væksten. Det skyldes ikke mindst Den grøn-ne revolution med introduktionen af nye hØjtydende rissorter og stigende anvendelse af handelsgØdning og pesticider.
58
Risudbyttet pr. arealenhed er dog stadigt lavt, og ved større udbredelse af de nye ris-sorter, gØdskning, pesticidanvendelse, vand-kontrol m.v. må det antages, at udbyttet stort set kan fordobles. Med udbygning af overrislingsanlæggene kan dyrkningen af an-dre afgrØder i tØrtiden endvidere udvides ..
Der er mange forhold, der gør, at de po-tentielle muligheder kun langsomt materiali-seres. Det er ikke usædvanligt, at der er til-bageholdenhed med ændringer i dyrknings-metoder, som har været anvendt i århun-dreder. Måske smager de nye rissorter også anderledes end de gamle.
Der er sjældent mulighed for at søge råd om dyrkningen, idet konsulenttjenesten de fleste steder er utilstrækkelig. De forbedrede dyrkningsmetoder kræver kapital til anskaf-felse af gØdning, pesticider m.v., en kapital, som landmændene sjældent er i besiddelse af og kun undtagelsesvis kan låne. Med større kapitalindsats vokser endvidere
beho-vet for en mere sikker produktion, og det kan være katastrofalt, hvis eksempelvis ned-bØren svigter, eller der er forsyningsproble-mer med pesticider.
Det nytter heller ikke at øge produktio-nen af specielle handelsafgrØder, når opbe-varingsproblemerne er ulØste, transportsyste-merne dårligt udbyggede og afsætning af produktionen usikker.
De nævnte problemer lØses kun ved gene-rel udbygning af landdistrikternes infra-struktur.
Fisk
Befolkningens proteinbehov bliver i nogen udstrækning dækket ved opdræt af fersk-vandsfisk. Med passende næringssaltindhold i vandet giver det varme klima mulighed for en stor algeproduktion, der tillige med for-skelligt organisk affald tjener som fØde for fiskene. Der kan opnås en betydelig større proteinproduktion pr. arealenhed end ved plantedyrkning.
Fiskeopdrættet kan kombineres med ris-dyrkning og husdyrproduktion i, hvad der benævnes integrated /arming. Flere systemer er under forsøgsmæssig afprØvning. I et af dem indgår to damme, der skiftevis benyt-tes til risdyrkning og fiskeopdræt. Mellem dammene er der indrettet svinestald, hvor-fra gØdningen tilfØres fiskedammen. Ved biologisk nedbrydning af det organiske ma-teriale frigØres der plantenæringsstoffer, der udnyttes af algerne.
Mekanisering
Den intensive plantedyrkning er meget ar-bejdskrævende. Således er det almindeligt, at risen sås ud i bede og senere plantes ud med håndkraft i en afstand af ca. 25 cm mellem planterne. Inden udplantning bear-bejdes jorden i våd tilstand med okser og primitive markredskaber. Det fremkomne jordælte Ødelægger ukrudtet, mindsker ned-sivningen og dermed tabet af det kostbare vand. HØstning med segl og den efterfØl-gende tærskning er tilsvarende arbejdskræ-vende.
Der er nu ved at ske en vis mekanisering af arbejdet. Større jordbesiddere anskaffer traktorer med tilhØrende markredskaber. I Japan og Malaysia er der udviklet
risud-plantningsmaskiner, men maskinerne er ikke egnede til små jordparceller.
Den gennemsnitlige gårdstØrrelse i Syd-Østasien er ca. 0,7 ha fordelt på mange par-celler. For de fattigste landmænd er meka-nisering noget, der ligger langt ude i frem-tiden. Det er også tvivlsomt om en større grad af mekanisering er Ønskelig på nuvæ-rende tidspunkt, hvor de alternative beskæf-tigelsesmuligheder er yderst begrænsede.
I Europa lykkedes det stort set at udbyg-ge industrien i takt med afvandrinudbyg-gen fra landbruget. En tilsvarende udvikling i Syd-Østasien er svært at forestille sig. Syd-Østasien. Selv hvos risdyrkningen er baseret på nedbØr i regntiden, må det ved hjælp af jorddiger sikres, at tilstrækkelige vand-mængder tilbageholdes i den enkelte parcel, men at der samtidig er mulighed for afdræ-ning af overskudsnedbør. Vanding foregår udelukkende ved overrisling og forudsætter et integreret system og både vandings- og afvandingskanaler.
Parceller med ris i /orsØgsmark.
59
Typisk thaigård forberedt på oversvømmelse. Tagvandet opsamles i store lerkrukker og be-nyttes i husholdningen.
I de senere år er der bygget mange store vandreservoirer ved dæmning af vandlØbe-ne. De kunstige sØer er ofte nØdvendige for at sikre nedenfor liggende arealer mod over-svØmmelse. Vandet benyttes til supplerende vanding i regntiden og er grundlaget for dyrkning af afgrØder i tØrtiden. I mange tilfælde udnyttes en del af vandet til elek-tricitetsfremstilling. Projekterne kan være af stor Økonomisk betydning for det pågælden-de områpågælden-de, IPen er ikke upågælden-den problemer i forbindelse med flytning af folk fra reser-voirområdet.
Nogle af regionens stØrste muligheder for vandudnyttelse findes i Mekongflodens ned-re opland. Der er ?Jlerede bygget adskillige vandreservoirer i flodens opland i Thailand, Laos og Cambodia. Ved fuld udnyttelse af Mekongflodens vand er der foruden en be-tydelig udvidelse af det vandede areal basis for en elektricitetsproduktion, som kan dæk-ke oplandets behov indtil år 2000.
Flodens nedre opland er på ca. 600.000 km2 , hvoraf et areal på stØrrelse med Dan-mark nu regelmæssigt oversvØmmes. Med de nuværende politiske forhold i området
60
er der dog lange udsigter til en realisation af fællesplanerne.
I det nordØstlige Indien bygges der for tiden en ca. 650 km lang kanal, der skal føre vand fra Beasfloden til staten Raja-sthan. Ved fuld udbygning bliver det muligt at vande ca. 1,1 mill. ha. Projektet er del-vis et beskæftigelsesprogram, og arbejdet udfØres med kameler og håndkraft. I perio-der er perio-der op til 50.000 mand i arbejde.
Der er også behov for udfØrelse af min-dre projekter. I mange tilfælde kan bygning af små vandreservoirer lØse landsbyernes problemer i tØrtiden med fremskaffelse af vand til husholdning, husdyr, grØntsagsdyrk-ning og risudplantgrØntsagsdyrk-ningsbede.
Der er store potentielle muligheder for udbygning af landbruget i SydØstasien, men det kræver både kapital og tid, og landbru-gets problemer lØses ikke uafhængigt af de øvrige samfundsproblemer. Der er et udtalt behov for udbygning af landdistrikternes infrastruktur, og det er velbegrundet, når der for tiden satses meget på integerede ud-viklingspro jekter.
Hedeselskabet
sagens natur ikke de tilfredse forbrugere, der kommer til orde her.Til jubilæumsnummeret af Hedeselskabets Tidsskrift har redaktionen anmodet mig om et bidrag som en af hedeselskabets forbru-gere, og jeg kan straks attestere, at jeg hø-rer til de tilfredse forbrugere.
Jeg bØr nok om min baggrund indled-ningsvis oplyse, at jeg har været mere eller mindre fast læser af Hedeselskabets Tids-skrift i ca. 21:3 af bladets levetid. Jeg herved efterhånden 5-6 småplantager, hvor-hos han anlagde langstrakte læhegn
bestå-ende af en række hvidgran, som man gjorde det dengang. Det var ikke noget særlig ef-fektivt eller holdbart læhegn, men det kunne dog nØdtØrftigt dæmme op for den sand-flugt, markerne ellers lå åbne for.
Hedeselskabets Tidsskrift blev holdt på gården, og jeg der tidligt fik øjet åbent for plantagernes betydning både landbrugs- og miljØmæssigt - de var jo også herlige lege-pladser - blev en interesseret læser af dette fra tidlig barndom og er således nok blandt læsernes veteraner.
Det forstærkede også min interesse for plantesagen, at redaktøren af Vendsyssel Tidende, den legendariske Wilhelm Carlsen, var en overmåde varm forkæmper for alt, læserkredsen, at Wilhelm Carlsen selv hav-de forfattet disse linier. Anhav-detsteds blev hav-de jo tillagt E. M. Dalgas, men også her fejl-agtigt, hvilket Har. SkodshØj dokumenterer, pag. 51, i sit fortræffelige værk om Dalgas, plantager i landsdelen.
. Den kraftige vestenvind havde for 100 år siden frit spil i Vendsyssel og forårsagede overmåde megen skade. Wilh. Carlsen så klart midlet herimod og skabte ved ihærdig indsats det fornØdne grundlag for plante-sagen, et grundlag som Hedeselskabet kunne arbejde videre på, da det for mange år siden oprettede et afdelingskontor i HjØrring. Og resultatet er da heller ikke udeblevet, thi