• Ingen resultater fundet

Af distriktsingeniør Mogens Høst-Madsen,

In document o HEDESELSI(AB (Sider 75-78)

Hedeselskabet

Hvordan kan man forbedre dyrknings-, le-delses- og regnskabssystemerne på algierske storlandbrug, så de kan blive overskudsgi-vende?

Kan Hedeselskabet udarbejde betingelser for modelforSØg vedrørende dæmning med vandingskanalindtag i Nepal ved foden af Himalaya-hØjderne, hvor vandstrØmmen varierer fra 1 til 1000 m3 pr. sekund, og hvordan kan man undgå at få vandingska-nalerne fyldt med slamaflejringer? Er der vandingsvand nok ved de små afstrømnin-ger, og vil de store afstrØmninger vælte eller blokere bygværket med aflejringer. UN i New York venter telegrafisk svar.

Hvorfor findes der i et fremtidigt vand-ingsområde syd for Khartoum i Sudan sær-lig stor saltholdighed i 40 cm's dybde, og hvad betydning har det for de forventede afgrØder? Hvad bØr man dyrke, og hvilket udbytte kan forventes? Vil jorden ændre struktur med tiden?

Hvilke betingelser skal der stilles til jord og vanding for at etablere grønne bælter i de saudi-arabiske byer?

51

Kan vi sende en landbrugskonsulent til Sierra Leone i 2· år?

Kan vi med dags varsel sende tilbudsma-teriale, referencer fra andre arbejder, curri-culum vitae m.v. til Thailand for at vise interesse for et vandingsprojekt og tilhØren-de pumpestationer?

Sådanne spørgsmål er typiske for en gan-ske almindelig arbejdsuge i Hedeselskabets udlandsvirksomhed. Billedet kan synes at være meget kalaidoskopisk, og det kan må-ske engang imellem bidrage til enkelte grå hår hist og her. På den anden side bringer det også et frisk pust fra den store verden ind i de ærværdige gamle bygninger. Sam-tidig sker der det, at man opdager, når man dykker ned i problemerne, at det at skabe optimale dyrknings betingelser for planterne, herunder de rette vandmængder i rette tid, er et problem, der nok skal lØses i afhæng-ighed af de lokale problemer, men som på den anden side har mange fælles træk ver-den over.

Det er lige ved, at man kan sige, at det største problem ikke er at lØse opgaverne, men at få dem. Efter oliekrisens depressive virkninger har alle i-lande vendt deres øjne mod den 3. verden for udad at vinde, hvad der indad tabtes.

Når Hedeselskabet er kommet ind i disse arbejder, skyldes det nok blandt andet, at vi har fået en række henvendelser fra andre danske firmaer, der i deres udlandsarbejde havde brug for Hedeselskabets ekspertise, samt og ikke mindst, at det føltes som en . udfordring at være med i den kolossale land brugsmæssige udvikling, der finder sted verden over for at mætte de mange sultne, som ikke har råd til at kØbe importeret mad, men gerne vil deltage i udviklingen af landbruget i deres eget land.

Selvom Hedeselskabet i mange år spora-disk har arbejdet i udlandet, er det fØrst i de senere år, at det er blevet en mere fast arbejdsgren. Omfanget af arbejderne har dog indtil nu været ret begrænset på grund af markedets træghed og på grund af van-skeligheden ved i de enkelte situationer at skaffe netop det mandskab, der var brug for.

I flere tilfælde har vi måttet tage specia-lister ind udefra til at hjælpe os. Da vi fx.

i forbindelse med vor kontrakt i Algeriet skulle skaffe en fransktalende ekspert i in-dustriel dyrkning af champignon, var det ikke muligt at skaffe en fra Danmark, men vi fandt en udmærket mand i England.

I en valutaknap tid er det da et - omend Nepalske okser tærsker afgrØderne i Marchwar vandingsområdet, som Hedeselskabet un-dersøgte for FN.

52

Hånddreven pumpe (Don) til vanding af rismark. Hele kanaloverfladen er dækket af vand-hyacint.

lille - skridt i den rigtige retning, at vi gen-nem udlandsvirksomheden sidste år har kunnet tjene mellem 1 og 2 milt. kr. i uden-landsk valuta hjem til Danmark.

Udlandsarbejderne har også givet anled-nin& til mange forhandlinger og samarbej-de med andre, hovedsageligt danske firma-er og institutionfirma-er og har på denne måde været medvirkende til at gøre Hedeselskabet kendt i kredse, som ofte ikke vidste, hvad vi stod for. Vi kan også selv lære meget gen-nem disse kontakter.

Vi har i arbejdet haft et udmærket sam-arbejde med udenrigsministeriet, herunder de danske repræsentationer i udlandet og med udenrigsministeriets handelsafdeling i København. Det var også herfra, at Hede-selskabet fik en forespØrgsel, om vi ville medvirke til en udstilling i Kina, bygget op om Hedeselskabets rolle i opdyrkningsar-bejdet. Denne udstilling er planlagt til at finde sted i maj 1980.

*

Blandt vore samarbejdspartnere må vi sær-lig nævne Danagro Adviser A/S, som Hede-selskabet er aktionær i. HedeHede-selskabet del-tager i det team, der igennem 3 år har

ar-bejdet i hovedstaden Riyadh med at etab-lere en general plan for udviklingen af meje-ribruget i Saudi Arabien, et arbejde, der med forskellige tillægsjob er planlagt at vare i endnu 3 år. De fØrste knap 2 år var Hede-selskabets mand projektleder i Riyadh.

Udlandsvirksomheden var også årsag til, at vi for måske første gang satte os til ar-bejdsbordet sammen med det hollandske hedeselskab, som vi ellers gennem årene har haft en del kontakter med. Det drejede sig om et tilbud på et vandingsprojekt i Iraq, som vi desværre ikke fik, idet et indisk fir-ma fik opgaven.

Der er mange vanskeligheder også af ad-ministrativart at kæmpe med. l adskillige lande giver man i meget hØjere grad, end vi ser det herhjemme, ulandshjælp, der er bundet til anvendelse i giverlandet. Man gi-ver ikke UN og F AO direkte penge, men så og så mange måneders konsulenttjeneste.

Ligeså er der et meg.et snævert samarbejde mellem bistandsorganisationerne og lande-nes erhvervsvirksomheder.

Selvom starten på udlandsvirksomheden har været vanskelig, har den dog på ingen måde været kedelig, men fantastisk alsidig.

53

' Stofmængder

In document o HEDESELSI(AB (Sider 75-78)