Dansk landbrug i dag
Dansk landbrug består i dag af ca. 120.000 selvstændige bedrifter. I 1960 var der 196.000. Antallet af selvstændigt drevne landbrug er altså i de mellemliggende år -ved sammenlægning og samdrift - reduceret med ca. 76.000 eller næsten 40 pct. Dette har medfØrt, at den gennemsnitlige ejen-domsstØrrelse er steget fra 16 til 24 ha.
Ejerforholdet i dansk landbrug er mere end i noget andet europæisk land domineret af selveje, således at bruger og ejer af en landbrugsbedrift i langt de fleste tilfælde er en og samme person. Omfanget af forpagt-ninger er dog steget de seneste år, nemlig fra ca. 7 pct. af arealet i 1966 til næsten 15 pct. i 1978.
Landbrugets andel af den samlede er-hvervsbefolkning udgjorde i 1978 177.000 eller ca. 7 pct. Kun hver 8. bedrift havde fast medhjælp, så arbejdsstaben udgØres fØrst og fremmest af brugeren og familien.
Produktionen i dansk landbrug dækker i dag ca. 15 mill. menneskers behov for ani-malske levnedsmidler. Pr. mandlig beskæf-tiget i landbruget svarer det til ca. 125 men-neskers forbrug.
Mindre end en tredjedel af landbrugspro-duktionen sælges på hjemmemarkedet og resten til eksport.
I 1978 hjembragte landbrugseksporten ca.
22,4 milliarder kroner, medens den direkte import til landbruget af råstoffer, traktorer, gØdningsstoffer m.v. belØb sig til 4,9 mia.
Landbrugets nettobidrag til handelsbalancen var således ca. 17,5 mia. kr.
Af eksportværdien på 22,4 mia. bestod
de 18,2 mia. eller godt 80 pct. af animalske produkter, medens planteavlen bidrog direk-te til ekspordirek-ten med 4,2 mia. eller knap 20 pct. Hertil kommer naturligvis planteavlens bidrag til den animalske produktion i form af grovfoder, korn og andre foderemner.
Dansk landbrug fremover
Der er igennem de senere år beregnet flere prognoser for den fremtidige udvikling in-den for dansk landbrugs produktion og struktur. Den seneste er udarbejdet ved LandbohØjskolens økonomiske Institut, hvor-fra resultaterne er publiceret i 1979 under titlen: "Dansk landbrugs regionale
udvik-Kornarealet udvides sammen med
svinepro-dlJ;,ktionen.
13
80
20
over 60ha
1978 1984 1990
Fig. loDen beregnede udvikllng i bedriftsst ruk-turen frem til 1990.
ling frem til 1980. - LandbrugsØkonomiske studier nr. 12". I det fØlgende bygges dels på denne afhandling, dels på andre kilder og egne betragtninger. Det skal tilfØjes, at redegØrelsen her ifØlge sagens natur må bli-ve meget summarisk, således at der bli- vedrØ-rende detaljer og prognoseforudsætninger må henvises til de nedenfor anfØrte kilder.
Strukturudviklingen
Prognoseberegningerne viser det ikke over-raskende, at antallet af landbrugsbedrifter fortsat vil falde. Fra 1978 til 1990 skulle der blive tale om en nedgang fra 122.700 til 88.000. Udviklingen for de forskellige ejen-domsstØrrelser er vist i fig. 1, hvoraf det den nye landbrugslovs bestemmelser om ud-dannelseskrav m.v. Det nuværende rekrut-teringsgrundlag skulle på længere sigt kun give bemandingsmuligheder til ea. 35.000 bedrifter. Selvom der formentlig kan regnes med en rimelig dispensationspraksis, er det nok uundgåeligt, at udviklingen vil foregå endnu stærkere end beregnet, medmindre landbrugslovens bestemmelser lempes.
14
Den animalske produktion
Den beregnede udvikling inden for kvæg-og svineproduktionen er vist i fig. 2.
Bl.a. på grund af de ret pessimistiske pris-forudsætninger, der er anvendt for mælkens vedkommende, viser beregningerne, at ko-antallet vil falde med 30 pet. på landsbasis frem til 1990. Som fØlge af en forventet fortsat stigning i mælkeydelsen pr. ko er mælkeproduktionen dog kun beregnet til at falde med 15 pet. inden for samme periode.
For produktionen af slagterisvin er bereg-net en stigning på ikke mindre end 40 pet.
i perioden fra 1978 til 1990. Antallet af sØer viser en væsentlig lavere stigning, kun 26 pet., hvilket hænger sammen med, at man forudsætter et stigende antal fravænnede grise pr. årsso.
Arealanvendelsen
Forskydningerne i arealanvendelsen vil na-turligvis være stærkt påvirket af den udvik-ling, der sker i kvægholdet og dermed i be-hovet for grovfoder. Man ser da også i fig.
3, at arealerne med græs og grønt samt fo-derroer efter prognosen er faldende. Area-lerne, der herved frigØres, skulle overgå til dyrkning af først og fremmest foderkorn og brØdkorn, hvis andel af landbrugsarealet skulle stige med godt 6 pet.
Forandre salgsafgrØder er kun beregnet en ret uvæsentlig stigning på ea. 1 pet.
PROCENT AF AREALET
Fig. 3. Den beregnede arealfordeling.
Nye sorter og arter i planteproduktionen
I prognoseberegningerne har man ifølge sa-gens natur ikke kunnet tage hensyn til helt nye muligheder i planteproduktionen, lige-som det ikke har været muligt at medtage afgrØder, der for nærværende kun beslag-lægger meget beskedne arealer.
Der tænkes her bl.a. på udviklingen inden for rapsdyrkningen, hvor fremkomsten af sorter med lavt indhold af både erucasyre og glucosinulater skulle give mulighed for en øget anvendelse af rapsproduktionen så-vel i den humane som i den animalske er-næring. Vi har i Danmark klimatisk og jordbundsmæssigt gode betingelser for raps-dyrkning. Vi bØr derfor sætte stærkt ind på en fortsat udbredelse. Majsen udnyttes ofte i forbindelse med anvendelsen af såkaldt helsæd, hvor man hØster en kornafgrØde -oftest byg - til foder ca. 4 uger efter skrid-ning. Kombinationen af disse to foderafgrØ-der indebærer øjensynlige fordele såvel af fodringsmæssig som arbejdsmæssig art, men om dyrkningen vil få et omfang, der i næv-neværdig grad påvirker det samlede grov-foderareal eller måske endog udviklingen i kvægholdet, kan ikke siges på nuværende tidspunkt.
Mulighederne i kunstig vanding
Omkring halvdelen af Danmarks areal er sandjord af forskellig, men ofte ret ringe bonitet. Periodisk vandmangel i vækstperio-den med efterfØlgende tØrkeskade er derfor et almindeligt forekommende fænomen.
Den specialisering og koncentration af kvægholdet, der har fundet sted og stadig foregår, stiller imidlertid Øgede krav om stabilitet og sikkerhed i planteproduktionen.
Det har medført, at det på sandjorderne er blevet nØdvendigt og rentabelt at vande de fleste afgrØder, ikke mindst grovfoderafgrØ-derne.
Der er da også foregået en stærk
udvik-ANTAL VANDINGSANLÆG, 1000 STK 30
KØerne er vandret mod vest.
ling i antallet af vandingsanlæg, især efter tørkeårene 1975 og 1976. I 1978 var der så-ledes godt 13.000 vandingsanlæg, der kunne dække ca. 12 pet. af landbrugsarealet.
Specialisering og dræning
For alle jyske amter undtagen SØnderjylland og Ribe har man pronogstiseret en stor stig-ning i svineproduktionen på bekoststig-ning af kvægholdet. I RingkØbing, Vejle, Viborg og Nordjyllands amter vil man indskrænke En moderne svinestald.
16
kvægholdet drastisk og udvide svineproduk-tionen med 30-75 pet. Men også i disse nydræ-ning eller omdrænydræ-ning af arealerne.
Forudsætninger for udviklingen
Den udvikling, der foran er skitseret i meget grove træk, har naturligvis mange forud-sætninger af såvel teknjsk som Økonomisk og politisk karakter.
Der regnes f.eks. med stigende hØstud-bytter gennem prognoseperioden, bl.a. som fØlge af øget anvendelse af kunstgØdning og især kunstvanding. En forudsætning for, at sådanne forudsigelser holder stik, er, at der ikke lægges hindringer i vejen for landbru-gets anvendelse af handelsgØdning og for udnyttelsen af de foreliggende muligheder for indvinding af vand til kunstig vanding.
Desuden, at der ikke indfØres bestemmel-ser, som gør det Økonomisk uoverkomme-ligt eller risikabelt at dræne vandlidende landbrugs j ord.
P.S. Ved redaktionens slutning foreligger en rapport om en fremskrivning af udviklingen frem til 1985, foretaget af Landboorganisa-tionernes Økonomisk-Statistiske Afdeling. I denne rapport tegnes et mere optimistisk billede af udviklingen inden for kvægsekto-ren. Fremskrivningen bygger imidlertid på en fortsat positiv politisk indstilling til land-bruget - en forudsætning, man efter den se-neste udvikling ikke helt tør forlade sig på.
- Det er stadig svært at spå om fremtiden!
Henvisninger:
Landøkonomisk oversigt 1979. De samvirkende danske Landboforeninger, KØbenhavn.
Fr~de Andersen, Svend Rasmussen og Poul
~flk Stryg: pansk Landbrugs regionale udvik-hng frem hl 1990. Landbrugsøkonomiske stu-d.ier nr. 12. Økonomisk Institut, Den kgl. Vete-nnær og LandbohØjskole 1979.
Vanding i jordbruget. Betænkning fra udvalget vedrØrende kunstig vanding i jordbruget. KØ-benhavn 1978.
Regionalfremskrivning til 1980 og 1985. Land-boorganisationernes Økonomisk-Statistiske Af-deling, KØbenhavn 1979.
Grave/ri dræning i marsken.