Af August F. Schmidt.
I 1885 og 1887 foretog H. P. H a n s s e n Fodrejser i M ellem slesvig for a t blive bekendt med de nationale og sproglige For
hold i de Egne, hvor D ansk og Tysk da mødtes. I en længere A rtikel i H øjskolebladet 18871) giver h an en læ rerig og fæ ngs
lende S kildring af sine Rejsers R esu ltater,2) der senere fik en god Støtte i H. V. C l a u s e n s S p r o g k o r t fra 1889:’’) Dette Kort er u darb ejd et på G rundlag af 1) M eddelelser fra pålidelige Mænd i Mellemslesvig, hvor Sprogene mødes, 2) efter Sam linger fra P. L a u r i d s e n og 3) efter Iagttagelser, som Clausen selv havde gjort på Rejser i S ønderjylland gennem s n a rt m ange År. Bag på K ortet stod tryk te Oplysninger. Senere uddybede Clausen sine S tudier i M ellemslesvigs (og hele Sønderjyllands) Sprogforhold i en længere A fhandling i Sønderjydske Aarbø- ger 1892—93, 183—213, 85—105, udform et som en K ritik af I.
G. C. A d l e r s A rbejde: Die V olkssprache in dem H erzogthum Schleswig seit 1864. I Sønderjydske Aarbøger 1894, 33—146 fo rtsæ tte r Clausen sine dybtgående S tu d ier i Sprogforholdene i vort G ræ nseland og give]* herm ed al den Besked, m an k u n de ønske om Fordelingen af D ansk og Tysk overalt i Sønder
jylland. Det siger sig selv, a t senere Forskere i N ationalitets- kam pen ved det danske Folks Sydgrænse h a r h aft det bedst m ulige U dgangspunkt i Clausens Arbejder, der n atu rlig v is m å have h a ft stor B etydning for cand. theol. J ø r g e n B o y e H ø y e r , der i sin Gerning som Udspørger og Indsam ler på sine
P O ptrykt i H. P. H anssen: Fra, K am paarene I (1927), 7—29.
2) R ejserne i M ellem slesvig h a r H anssen k o rt o m ta lt i E t T il
bageblik (1928), 131—33, 163—64.
3) Jfr. herm ed M arius K ristensens Sprog k o rt i S øn d erjy llan d s H istorie I, 81.
4'
52 August F. Schmidt.
Hejser i M ellemslesvig i Årene 1902—1909 udrettede et Arbejde, som fo rtrin lig t uddybede og befæstede, hvad H. V. Clausen i 1892—94 havde offentliggjort om Sønderjylland u n d er F re m med herredøm m et.1)
J ø r g e n B o y e H ø y e r blev født den 27. Juni 1875 i Å r hus, hvor h an s F ad er dengang v a r Skolebestyrer. Foræ ldrene v a r begge Sønderjyder. Faderen N i s s J o c h u m s e n H ø y e r v a r fra H o v s 1 u n d, hvor h an blev født 5. Novem ber 1840. H ans F ad er v a r G årdejer Jørgen M ortensen Høyer og M oderen K aren Høyer, født Toft, fra D i e r n æ s ved Slivm inde. J. M. Høyers F ad er v ar G årdejer Oluf P edersen Høyer, gift m ed Mette Lau- ritsd a tte r. H ans F ad er igen v a r P ed er Nielsen Høyer, G ård
ejer i H s t r u p , født i Septem ber 1736. Han var Søn af en Boelsma.nd fra Vedsted Sogn, hvori U strup ligger. B oelsm anden havde arbejdet sig frem, så han blev E jer af en Helgård.
P a sto r N. J. Høyer blev S tud en t fra H aderslev 1863 og cand.
theol. 1873. Sam m e År blev h an Skolebestyrer i Århus. Han blev gift i Sejlflod den 29. December 1873 m ed sin K usine A n n a M a g d a l e n e H ø y e r, født 21. November 1847 i Ø s t e r L i n d e t , D atter af G årdejer, Sognefoged B o y L a u- r i t z e n H ø y e r (der v a r B roder til Jørgen M ortensen Høyer) og H u stru A n n e H a n s d a 11 e r.2) I N. J. Høyers og A nna M agdalene Høyers Æ gteskab fødtes som næ vnt Sønnen Jørgen Boye Høyer. Kun få År havde han sit B arndom shjem i Jyl
lands H ovedstad, idet Faderen 10. M arts 1881 blev kald et til Sognepræ st for K v o n g-L y n e M enigheder Nord for Varde.
H erfra søgte han og fik den 23. Juli 1891 Em bedet som Sogne
p ræ st for V i l s l e v og H u n d e r u p ved Kongeåen Nord for Ribe. Her forblev han, til h an tog sin Afsked den 4. Septem ber 1911. H an døde 4. December 1919 i Ribe.3) P a sto r Høyer k a ra k
-’) Jfr. H. V. C lausen: F ør A fgørelsen (1918), om M ellem slesvigs Hedeegne, 20 ff.
•) De fleste ovenstående Slæ gtsoplysninger h a r jeg med T ak m od
ta g e t fra F o rp a g te r J e n s H ø y e r , B illeslund.
3) Th. H auch-F ausbøll og Max G rohshennig: D anm arks P ræ ste- h isto rie II 1932, S. 405.
Jørgen B. Høyer. 53 teriseres som en velm enende Mand, m en ikke som nogen sæ rlig frem ragende Begavelse. Som u n g skal h a n have v æ ret en lystig Fyr.
H ans H u stru, der v a r Søster til G årdejer O l u f H ø y e r (død 1922) i Øster L indet og F a ste r til Jens H øyer på Billes
lund, v ar der nok K rum m er i, m en h u n v ar noget bjergtagen af, a t h u n v ar »Præstefruen«. Hun v ar en af de yngste i Søsken
deflokken. De æ ldste af hendes Søskende v ar vokset op i en fattig Tid, og der blev tidlig stillet store K rav til dem, hvad der prægede dem Livet igennem . De blev gode Økonomer og v a r dygtige og stødte aldrig an mod »god Tone«. D erim od var F ru A nna Høyer urolig og v ist ikke sæ rlig dygtig som H usm o
der, m en det v ar alligevel hende, der prægede P ræ stehjem m et.
H un døde den 22. December 1922 i C hristiansfeld, hvor en D atter er gift med R e stau ra tø r M. Pors, »Frej«.
I Jørgen B. Høyers Slægt er der m ange kendte Navne, isæ r fra Øster Lindet-egnen, såsom Oluf Høyer, K ristian Høyer, H ans Høyer, Boy Høyer, Jens Høver og Axel Høyer, alle kendte fol
deres udpræ gede danske Sind.
Jørgen Høyer blev S tudent fra Ribe 1895 og tog theologisk E m bedseksam en i Som m eren 1901?) H an følte efter endt E k sam en sstud iu m ikke T rang til stra k s a t blive Præ st. H an fandt, at Skolevirksom hed lå bedre for ham , isæ r stod h an s Hu til a t blive L æ rer for voksen Ungdom. H an besøgte ofte den tidligere F o rsta n d e r for B røderup og Jan d eru p H øjskoler J e s p e r M a d s e n, der henlevede sine sidste Dage som fhv.
B an k d irek tø r i Jerne ved Esbjerg. For h am udviklede Høyer sine T an ker om H øjskolegerningen. H an fik også P lad s som L æ rer på et P a r m indre Højskoler, sid st på K æ rehave H us
m andsskole ved Ringsted, indtil h a n i E fte råre t 1909 efter Op
fordring overtog Stillingen som F o rstan d er for den nyoprettede Højskole i S k e 1 u n d ved H adsund i Svdøsthim m erland. Her i denne ejendom m elige skønne Egn v ar allerede i 1870 blevet
:1) O. D nm kier: G ejstlig Stat. 1903 [1903], S. 19.
54 A ugust F. Schm idt.
o p rettet en Højskole af J. F. H a m m e r . I nogle År v ar Ske- lund Højskole tem m elig godt besøgt. Men da E levtallet hen i F irserne dalede betydeligt, solgte H am m er Skolen og begyndte en ny V irksom hed i Årup på Fyn. 1886 blev Skelund Folke
højskole n edlag t.1) Men i 1909 begyndte den a ltså sin V irk
som hed påny med H øyer som Forstande]*. Skolen indviedes Fredag den 4. Novem ber 1909.2) Da Jørgen B. Høyer begyndte sin Gerning som H øjskoleforstander, v ar hans V irksom hed som S k rib en t i M ellemslesvig sluttet. Det vil derfor være passende h e r a t fortæ lle om Høyers historiske Indsats.
Som de fleste L okalhistorikere således begyndte også Høyer med S tudier i sit Hjem sogns H istorie. Det v a r navnlig den histo risk interesserede P ræ st K n u d L a n g (i Vilslev 1744—
1781), der tiltra k sig h an s Opm ærksom hed. Af denne P ræ sts O ptegnelser udgav Høyer i Fra Ribe Am t I (1903), 138—140 en S kildring af Kvægpesten i Vilslevegnen 1769—71 sam t han s
•værdifulde og udførlige M eddelelser fra 1768 om V i l s l e v Sogn3) (i S am linger til jydsk H istorie og Topografi 3. Række, IV. Bind 1904—05, 38—96). Høyer nåede ikke senere a t yde B idrag til det næ vnte Kongeåsogns Historie. Den Tid, han fik tilovers i de kom m ende År, blev b ru g t til sønderjydske Rej
ser og Studier. Med E vner til videnskabeligt S tudium lå det n æ r for ham at gå til B unds i en Sag. Derfor faldt det ham n a tu rlig t selv a t rejse ned og undersøge Forholdene i Mellem- og Sydslesvig. Spørgsm ålet for h am v ar dette: Hvor længe kan Sønderjyderne holde ud i Kam pen mod det tyske Sprogs og det tyske Sindelags F re m træ n g e n ? Vil den Dag ikke ligge næ r, da M ellemslesvig ligesom allerede Sydslesvig og Angel er tab t? Det v a r ham S am vittighedsspørgsm ål, han m åtte have besvarede. Og så drog h a n derned, gennem vandrede i sine F erier M ellemslesvig på Kryds og Tværs, fra T ø n d e r i
’) X ordahl-P etersen: D anm arks H øjskoler (1909), S. 239.
;’) H øjskolebladet 1909, Sp. 1558.
3) Om Vilslev Sogn h a r Jesper M adsen skrevet en A fhandling i F ra Ribe Amt TÏI (1905), 27—68.
Jø rg e n B. H øyer. 55
Nord til S v e s i n g i Syd, fra B o v i Øst til S i l d s H av k litter i Vesi.
Heldigvis h a r Jørgen Høyer i nogle præ gtige S kildringer fo rta lt om sine S tu dierejser i det om stridte Land. H ans Ar
bejder herom er offentliggjorte i H øjskolebladet og i Sønderjyd- ske Aarbøger 1903—1909 i følgende ret om fangsrige A fhandlin
ger og A rtikler:
1) E n F o d t u r g e n n e m S p r o g g r æ n s e n (Højskole
b lad et 1903, Spalte 1035—44, 1115—20).
2) E n R e j s e g e n n e m O v e r g a n g s e g n e n e f r a d a n s k t i l t y s k (Sønderjydske Aarbøger 1905, 1—42).
3) E n R e j s e n e d i M a r s k e n (H øjskolebladet 1906, Sp.
51—60, 83—90).
4) D e s p r o g l i g e o g n a t i o n a l e T i l s t a n d e p a a M e l 1 e m s 1 e s v i g s H ø j d o r y g v e d d e t 20. A a r h u n- d r e d e s B e g y n d e 1 s e (Sønderjydske A arbøger 1908, 96—152, 165—197).
5) B l a n d t N o r d f r i s e r n e (Højskolebladet 1909, Sp.
753—58, 789—94).
Jørgen B. Høyers første Rejse sydpå fan d t Sted i S lutningen af A u g u s t 1 902. I Skildringen af den (Bibliografien Nr. 1) er. der, som overalt hos ham , sm ukke N atu rb illeder og gode M enneskeskildringer. Han kunde glæde sig m eget over lan d skabelig Skønhed, h ans Iagttagelsesevner var gode, og h an for
m åede uden Spor af k u n stn erisk e V irkem idler a t skildre Egne og M ennesker så um id d elb art fæ ngslende og rigtige, a t m an u n d erlig t level* med i det hele dernede i Landet Syd for Tøn
der, n år m an følger ham i lians Rejseoplevelser. H an kom i 1902 ned igennem Dele af F rislan d og endte i S v e s i n g ,
»den uforbederlige tyske By«, hvor han besøgte P ræ st og D egn.1) F ra Svesing spadserede han nordpå til F j o 1 d e , hvor han traf en ældre Mand, der kunde Dansk. En tysk Bølge v a r slaaet ind over Byen, hvor den åndelige Jordbund var
) I S v esin g f a n d t P. K. T lio rse n i 18S9 sm å R e ste r af D an sk .
56 August F. Schmidt.
vel forberedt til a t m odtage det fra Syd kom m ende Sprog- D ansk v ar h er indeklem t af Tysk fra Øst og Syd og af F risisk fra Vest. F ra Fjolde gik T uren til L ø v s t e d og H j o l d e - l u n d ; d ern æ st til G o l d e b æ k . I de tre Byer taltes ikk e D ansk til daglig, m edens H øyer i N ø r r e - H a k s t e d Kro tra f en Mand, der talte vort Sprog flydende.
Den næ ste Rejse fan d t Sted i J u l i 1 90 3 (se B ibliografien Nr. 2). U dgangspunktet v ar B y 1 d e r u p-B o v. H erfra gik l u ren til R e n s og L a d e 1 u n d. I sidstn æ vnte By var H øyer ude på K irkegården. P å et Kors stod: »Vi skulle ved m egen Bedrøvelse in d g aa i Guds Rige« (S. 18). F ra L adelund drog V andringsm anden østpå til M e d e 1 b y, V a 1 s b ø 1 og S t o r e V i. Man læ ser m ed sæ rlig Interesse, h vad Høyer fik at vide hos æ ldre Folk om H. F. F e i l b e r g , der v a r P ræ st i de to sidstnæ vnte Sogne i Årene 1859—62, 1862—64. H ans Bog »Fra Heden« syntes de ikke re t om. Det v ar noget u n d erlig t noget at skrive om gam le Sæ der og Skikke (S. 30—32).1) Folk h a r h e r som så m ange andre Steder ikke h a ft F o ru dsæ tninger for at forstå B etydningen af V æ rker om en Egns Alm ueliv. F ra St. Vi tog Høyer til S i 11 e r u p, den sydvestligste By i det u d stra k te St. Vi Sogn. Her havde det danske Sprog holdt sig bedre end r Sognets øvrige Byer. G runden hertil v a r sik k e rt den afsides Be
liggenhed; Befolkningen udgjorde næ sten et Fam ilieskab, så det v ar derfor sæ rlig sv æ rt sådan et Sted at bryde med gam m el Sæd og Vane. Turen sluttedes i J ø r l Sogn Syd for Sillerup- Man b efandt sig her på F ortyskningens 4. og sidste T rin (S. 40).
D erim od havde Dansk m ed en m æ rkelig Sejghed holdt sig i B o n d e l u m sydøstligst i det store Fjolde Sogn. Her havde det danske Sprog dan net en Slags E nklave Syd for den egentlige Sproggræ nse.2) Byens isolerede Beliggenhed bevirkede, a t Folk
A) Jfr. D ansk Ungdom 15. 4. 1921. H olger H jelholt: S ønderjydsk Sprog- og F olk em in d efo rsk n in g m ellem Krigene. (Danske S tu d ier 1919, 129 ff.).
2) Se K ortet i H. V. C lausens A fhandling. (Sdj. Aarb. 1892, 184)- Dette K ort bør m an have ved H ånden, n å r m an læ ser H øyers S kil
dringer, både for R uternes og T allenes Skyld. M an m å h eller ikke u n d lad e a t læse TT. P. H a n s s e n s R ejsesk ild rin g er fra de m ellem
-Jørgen B. Høyer. 57 v a r yd erst konservative, så Dansk kunde holde sig læ ngere her end i Nabobyerne.
I Forbindelse m ed denne Rejse m å H øyer have foretaget en.
T u r til M a r s k e n (Bibliografien Nr. 3). Den fan dt nem lig og
så Sted i J u l i 1 90 3. Af stor U dstræ k n ing v ar M arskbesøget ikke. Rejsen gik over B a l l u m , H ø j e r , R ø d e n æ s til K 1 a n g s b ø 1. D erfra tog h an no rdp å til H e s t b ø 1, T ø n d e r og M ø g e l t ø n d e r . Det blev a ltså kun den nordlige M arsk, h a n fik besøgt. Skildringen af Rejsen er sæ rdeles und erh o l
dende, og m an får en hel Del a t vide om de nationale Forhold i det berejste lille Område. I Rødenæs var Folk tyske. A ar 1900 v a r der 97 Fam ilier, i 53 v ar H ussproget Frisisk, i 27 Dansk, i 7 H øjtysk, i 6 P la tty sk og i 4 blandet. I Klangsbøl, hvor Høyer be
søgte Stedets læ rde P ræ s t1), v ar der 12 dansksindede. R esultatet af Rejsen for Høyer var, a t det frisiske Sprog altid er vigende i B erøringen m ed P la tty sk eller Dansk. Derfor h a r vort Sprog g jo rt sig forholdsvis s tæ rk t gældende efter 1864 i den n ordlige Del af den ellers tysksindede M arsk. Først n å r P latty sk b liv e r herskende, vil ogsaa D ansken h er vige.
Sin største slesvigske Rejse foretog H ø y e r i S o m m e r e ir 1 9 07 (Bibliografien Nr. 4). Den gik til M e 11 e m s 1 e s v i g s H ø j d e r y g, hvor h a n vilde m odtage et In d try k af de sproglige og nation ale Tilstande, som de v a r o. 1907. Rejsen blev u d b y tte rig og affødte Høyers største skriftlige Arbejde, som m an i de følgende B em æ rkninger om R ejseruten m åske kan få et lille In d try k af.
Jørgen Høyer begyndte sin Rejse i H a n v e d og tog derfra*
over F r ø s l e v , E l l u n d og M e d e l b y til Ø s t e r b y . For
uden a t tale med Folk om sproglige og an d re natio n ale Forhold,, benyttede h a n også Lejligheden til a t høre lidt om ældre h isto riske T ildragelser, Folkem inder o. s. fr. I Østerby optegner han slesvigske H edeegne i Sam m enhauig m ed C lausens og Høyers A rbej
der. I Bogen: F ra K am paarene I (1927), 14—15 er der O plysninger — ledsaget af et K ort —, der fo rtrin lig t su p p lerer H øyers B em æ rkninger om Sprogforholdene i H joldelund, Fjolde og Lade
*) E rn st M ichelsen.
58 A ugust F. Schm idt.
e t Minde fra K osaktiden (S. 111), i Medelby h ø rer han noget om Krigen 1848 (Slaget ved Bov), ligesom også Krigen dér og andre Steder på Rejsen hyppigt v a r Sam taleem ne. Jæ vnlig blev A. C.
R i i s - L o w s o n o m talt af Folk, navnlig i en sto r Omegn af L æ k , hvor Riis-Lowson var P ræ st i Tiden 1858—1864, da h a n blev forjaget. I de tysksindedes Kredse var der ingen, der for
talte noget godt om denne Mand, der angives at have væ ret m eget stiv n a k k e t og tilbøjelig til at køre Folk i stram m e Tøjler.
I en national b landet Egn vil en E m bedsm and af den Slags let få m ange M odstandere. H ans Minde levede godt nok i L æ k
egnen i 1907 (se S. 114, 141, 172, 177), ligesom h an s Skolekam m e
ra t H. F. F e i l b e r g s i Valsbølegnen, men der var dog nogen Forskel på Om talen af de to hver på deres Vis betydelige Mænd, da Høyer spurgte ud om dem på sine Rejser.1)
I Medelbyegnen hjem søgte Høyer også Byerne H o l t e , V e s b y, B ø g s 1 u n d og J a r 1 u n d. D erfra drog h an til V a ls - b ø l , M e j n, N r. H a k s t e d , S k o v l u n d og H ø r u p . Fra disse Byer, hvor D anskheden stadig holder sig bedst, tog han i vestlig R etning over A g t r u p til L æ k . I A gtrup hørte han en Del Træk fra de to slesvigske Krige. I S t a d u m. Sydøst for Læk fik h an fat i et godt Sagn om Ju n k e r Ulv til F r i s e n h a v n (S. 174).2) Megen D anskhed v ar der ikke at finde i Eg
nen h er; heller ikke inde i Sognet E n g e (i Kanten af F ris
land), h v o rfra der m eddeles en Del sta tistisk e O plysninger om Sprogforholdene. Om S t o r e V i og S i 1 1 e r u p er der også i denne R ejsebeskrivelse nogle Oplysninger, men der er dog m e
re m eddelt om Besøget i H j o l d e l u n d Sydvest for Sillerup.
T det ensom t beliggende H joldelund h a r D anskheden også h oldt sig tem m elig længe. In te ressa n t er det a t læse om Høyers Sanrtale med Folkene i en Gård i næ vnte By. De anede f. Eks.
intet om Slaget på L y r s k o v H e d e 1043 (S. 181). Den følgende Dag besøgte han en gamm el H u sar fra 1864. Denne Mand havde
^ O m A. C. Riis-Lowson se m in A fhandling i Fra Ribo And 1937.
88—97. Om F eilberg se bl. a. M arius K ristensen: H. F. Feilberg (1923;, 20—33. Sclj. Årb. 1895, 1—44, og Sydslesvig I (1933), 161 f.
2) Jfr. H. F. Feilberg: F ra Heden (1920), 58 ff.
Jørgen B. Høyer. 59 væ ret m ed i R etræ ten op gennem Jy llan d og kom bl. a. i K var
ter på M o r s , hvor h a n sam m en m ed andre Soldater blev ind
logeret hos et Degnepar. Degnekonen v ar slem ved sin gamle Svigerfader. Soldaterne trak tered e den gam le med B ræ nde
vin. N år H um øret på den Måde kom op, begyndte han at synge:
»Tøv lidt! sagde Jyden ved F rederiksstad.«1) H usaren undrede sig over, a t Degnen havde Træsko på i Kirken. Det var han ikke v a n t til at se på sin Hjemegn.
Syd for H joldelund ligger F j o 1 d e, det danske Sprogs aller sydligste Grænse. Høyer g å r imod den af P. K. T h o r s e n opstillede Form odning, at Sproget h er m åske skyldes en i fjerne T ider foretaget svensk Indvandring, da det h a r visse Afvigel
ser fra Nabosognenes Sprog mod Nord.2) »Form er i Sproget, der m inder om Svensk og Ø stdansk, kan ligesaa godt forklares af den afsides Beliggenhed og det ringe Sam kvem m ed Om
verdenen, h v ilk et h a r bidraget til, a t Sproget h er ikke h a r fulgt T rit med den alm indelige Udvikling, og at fælles n o r
diske R ester h a r k u n n e t holde sig« (S. 188).
Adskillige fortrinlige O plysninger om det danske Sprog i S o 1 1 e r u p, B o n d e 1 u m, A r n f j o 1 d e og J ø r I slu tter Jørgen Høyers om fangsrige A fhandling. F ra A rnfjolde m edde
les nogle gam le M arknavne, og fra 0 r s t e d anføres M inder fra K osaktiden. Træk fra gam le Dages nøjsom m e Levevis tå r h a n ogsaa Lejlighed til a t meddele, men det er her som overalt hos denne F o rfa tte r Sprogforholdene og de n ationale T ilstande, der interesserer stæ rkest, og som der oplyses mest om.
h Jfr. M orsingboer i gam le Dage III (1936), 93.
'-) P. K. T horsen: A fhandlinger og Breve I (udg. af J. Byskov og M arius K ristensen 1927), 152—162. Jfr. C. Mule: M inder fra den y d e r
ste danske Sproggræ nse i Sønderjylland (Sønderjydske A arbøger 1891, 256—63). L. P etersen: U ngdom sm inder fra vort M odersm aals sydligste G rænseegne (smsts. 1895, 251—74). F. F. U lrik: Vort Folks Sydgræ nse (smsts. 1894, 247—48). F. Ohrt: F ra den yderste Sprog
græ nse (Danske S tu d ier 1919, 61—70). M arius K ristensen: Sydslesvigsk (S ønderjyllands H istorie I, 72 ff). I M. Kr.s A rbejde findes en M ængde O plysninger i T ilk n y tn in g til vort Emne. J. B. H øyer er n æ v n t i det i A fsnittet: S tudiet af det danske Sprogs G ræ nser (Søn
d erjy llan d s H istorie 1. 86). L itte ra tu rh e n v isn in g e r smsts., 497—500.
(50 August F. Schmidt.
Endelig skal om tales Høyers sid st beskrevne Rejse til vor N ations Grænseegne. Den gik i O k t o b e r 1 9 0 8 til Øen S i l d (Bibliografien Nr. 5), hvor der ikke fandtes megen Danskhed. Der gives en sm u k t form et S kildring af Øens Hi
storie og N atur, og der anføres lid t om Silds Sagnoverlevering, ligesom den frisiske Byggestil i K e j t u m, U v e J e n s L o r l i s e n s Fødeby, gøres til G enstand for nogle B em æ rkninger. — P å H jem tu ren besøgtes K 1 a n g s b ø 1 og G ården B o m b ø 1 (herfra Sagnet om Nis fra Bombøl, der blev hollandsk A dm i
ral). I E m m e r s b ø l v a r K endskab til Dansk endnu m indre end i Klangsbøl. Tysk fik Indgang i H jem m ene un d er P å virk n in g af Skoleungdom m en. S kildringen slu tte r med Om
tale af et Besøg i B o v på sam m e Rejse. H er holdt m an ikke for s tæ rk t p å det danske Sprog. E t godt K o r t over Egnen Syd for Tønder ledsager A rtiklerne om Rejsen b landt N ord
friserne.
Den sidste Rejse, Høyer v ar ude på til de truede S prog- egne, fan d t Sted i S o m m e r e n 1 9 0 9, m en h a n m åtte afbryde den på G rund af Sygdom. H an m ente selv, det var Forkølelse;
m en det v a r vel nok Begyndelsen til den Sygdom, der lagde h am i Graven. Han havde lag t 170 M ark til Side til F o rtsæ tte l
sen af denne Rejse; m en da han m ærkede, det gik mod E n
den, tra f han den Bestem m else, a t disse Penge skulde skæ nkes til Sprogforeningen.1)
Som vi h a r set, g jald t tre af Høyers R ejser (Nr. 1, 3, 5) M arskegnene og to (Nr. 2, 4) den m ellem slesvigske Hedeslette.
P å sine Rejser u d spurg te h a n P ræ ster og Lærere, K rom ænd og Handelsfolk, B ønder og A rbejdere og alle andre Godtfolk, han kunde kom m e på Talefod med. Han udviste en passende Tålm odighed og v a r u træ tte lig i sin Adfærd. Ligesom H. V.
C l a u s e n 2) v a r h a n en ypperlig Fodgænger. Han spadserede
*) S progforeningens A lm anak 1912, 93 (Jesper M adsens Nekrolog, med H øyers Billede).
2) Der et Sted i sm ukke Ord h a r o m talt H øyers S tu d ierejser i M ellemslesvig. Jeg h a r ik k e k u n n e t finde, hvor C lausens U dtalelse er try k t.
Jørgen B. Høyer. 61 om kring i Gårde og Sm åhuse, besøgte E m bedsm andshjem og fattige Hedebønder, hyppig G enstand for M istanke hos Folk, der enten stillede sig fjendtlig over for D anskheden eller var den ligegyldig. G æ stfrihed fan d t h a n ikke altid, og m angen Gang m åtte h a n vandre en hel Mil i Regn og Slud for a t finde N attely i en L andsbykro for så a tte r næ ste Dag at vandre sam m e Vej tilbage.
De E r f a r i n g e r , Jørgen Høyer indhøstede på sine Un
dersøgelsesrejser i Mellemslesvig, k an opgøres i få Ord: P la t
ty sk ry k k er stadig, m en langsom t mod Nord. Bevægelsen fo regår så langsom t, a t bliver den ved a t gå i sam m e Tempo som siden 1864, vil der hengå 3 a 4 M enneskealdre, førend det danske Talesprog er uddød i Mellemslesvig. Disse Høyers R esu ltater h a r i 1937 fra tysk Side fået deres B ekræ ftelse i P a u l S e l k s Bog: Die sprach lich en V erhältnisse südlich der Grenze, hvori det med Opbydelse af m eget sta tistisk M ateriale påvises, at Sproggræ nsen frem deles løber Syd for R igsgræ n
sen.1)
Høyers R ejseskildringer giver et fængslende In d try k af Folks Sprog og T æ nkem åde i de sydligste danske Egne. Det er et n y ttig t Bidrag, h an i sine fem A rbejder h a r leveret om de n ationale Forhold i O vergangsegnene fra Dansk til Tysk.
E t Bevis på den Værdi, der er tilla g t Høyers A fhandlinger, ses i det Forhold, at h ans B idrag i Sønderjydske Aarbøger 1905,
E t Bevis på den Værdi, der er tilla g t Høyers A fhandlinger, ses i det Forhold, at h ans B idrag i Sønderjydske Aarbøger 1905,