Underretning, om Ballum Sogn og Kirke, lagt til Løe eller Løve Herreds Provstie under Riber Stift.
B allum K irke hvortil ey er noget Annex, ligger n u ikkuns et p a r Bøsse-Skud fra V esterhavet, hvis overskyllende floder baade i gam le T ider h a r ødelagt adskillige dertil liggende Byer, og anseelige H erre-G aarde, som og endnu i M ands m inde a d skillige I-Iuuse. Sam m e hav v ar Lister-D vb eller Gab, som her tales, til Vest-Sydvest, derhen det af Søe-Folkene regnes for 2 sm aae Miile, og Rømøes K irke Vester til Nør for sig, til hvilken Øe det her fra holdes for 1 Miil.
N avnet h a r dend fra de P ap istisk e Tider af St. Nicolao.
Ballum Kirke og Sogn. 87 Bygningen skal være ældgam m el, og siges af dem, der vil ïo rsta a e det, a t være god og stæ rk, som dend overalt m ed Blye .forsvarlig findes belagt eller tæ kket.
K irkens Længde b estaaer af et anseelig T aarn til Vester, e t dertil bygt stor Stykke, som inden Væggene er 14/4 Lybske a lle n viid og uden p aa M uuren u n d e r Taget 22 Lybske Allen høy, frem deles af et k o rt og i alle m aad er m indre stykke oven for P ræ dikestoelen og Crucifixet, og endelig af en liden tilbyg
nin g til dend øster Ende, hvis M uur inden og uden til er opført u d i en halv Circul, og hvis Tag sam ler sig i en Spidse op mod M uuren af førbenæ fnte K irkens m in d re Stykke.
F ra sam m e Øster Ende m idt bag A lteret (hvor m and ved at ø stre her g aaer om kring) og til den indre Side af T aarnets Ve
ste r M uur bedrager sig K irkens Hele Længde inden til 65Vs Lybske Alen.
T aarnet, hvis M uur uden til med hvide fuger im ellem de røde b ræ ndte Steene p a a nye sees prydet, efter det derpaa ju s t i denne Som m er p a a Blye-Taget, saavelsom M uren og J e rn A nkerne er skedt en anseelig R eparation, er uden til paa den vestre side 13/4 Lybske Allen breed, m en paa den syndre og nørre side befindes den næ sten 3/4 Q uarter sm allere.
Til de u d staaen de fire B ly-Rænder som det nederste af T a a rn e ts Tag, er den 27 Lybske Alen høy og d erfra bedrager H øyden sig til øverste Spidse oven over baade Knab og fløyet (hvori NB. A ars-T allet 1699 heel tydeligen er a t see) til 25 Alen, a ltsa a Dends Heele Høyde er 52 Lybske Alen eller, som vore S tyr Mænd tal og trøstig forsikrer, 104 Fod, som skal være det sam m e. For det øvrige er M uuren p aa alle 4re Sider af T aarn et fra Renderne a t regne, ju st i m idten hvor Taget derover sam les 6 Allen høy foruden de om m eldte 27 Allen. Til ude siderne paa
■dette Tag præ sen terer sig en ru n d Knap, dog lan g t m indre end den p aa Spüret, hvilken Knab m ed sin pæl, hvorpaa den hviler, d er og alt med bly er klæd, synes ru m t at være 1J4 Allen høy.
P a a T aarn ets Nørre Side ovre i den trek an ted e M uur sees en fuldkom m en Skive med Visere og Tal fra K irkens U hr
88 Jørgen Swane.
Værck, der h a r sin slag p a a den største af de tvende i T a a rn e t væ rende Klokker, n u k a ld e t 12 Klokken, fordi derm ed i saa m ange Aar h a r væ ret rin g et Klokken 12 om Middagen, ligesom den m indre kaldes heede-Klokken, fordi derm ed ringes Morgen og Aften, Skiven, o m tren t 3 Allen lan g p a a h v er Side af 4de Kanten, er sort. H aanden eller V iiserne tillige med de tydelige og fuldkom ne Rom m erske Tal, der befindes m ellem 2de Circk- ler, er forgyldt. S aa findes og d erp aa oven og neden i firk a n tens h iø rn e r med forgyldte Tal og Bogstaver oven A. N. N. O., neden 17.14.
NB. oven over K irkens m indre Tilbygning fast lige imod Sacristiet, findes et firk a n te t med bly belagt Skiul eller lidet T aarn p aa 3 opreiste Stange, sam m e Skiul synes a t være 4re Alen høy fra neden til Spidsen, foruden den d erpaa væ rende pæl og knab, knabben er af K aaber og snildere i Skabning end de om taldte 4re nederste p a a det andet T aarn, saa synes og p æ len lidet høyere og er lidet sm allere.
U dbygninger fra B allum K irke til Sønder og Nor ere p aa næ rvæ rende tiid ia lt 3de, alle p a a nye denne Som m er ligesom den øvrige K irke M uur uden og inden til sm u k t hvid kalkede.
Den Ø sterste p a a Nør Siden af K irken, k ald et Sacristiet, er den m indste, hvorudi fra A rrilds Tid er bleven sk rifte t og end
n u bliver skriftet, d erfra er og in d til K irche-G aarden en Dob
belt Dør til P ræ sten s og a n d re K irke-B etienteres beqvemm e In d gang og u dgang sa a n æ r ved Choret.
Dend V esterste udbygning p a a Nør Siden er den største og kaldes V aaben-H uuset (som der og fordum til L and-Soldaternes Gevæhr og Vaaben a t forvare udi h a r sta a e t et sto rt Skab), hvorigiennem M enigheden h a r deres Indgang til K irken og b ru ges det derover for nogle Aar siden med Dør og Trappe til ind
retted e nye Loft til at forvare hvad Redskaber, der tilh ø rer K ir
ken, fornøden ved dens R eparation, item til overblevne eller i foraad væ rende M aterialier, vel og a t giem m e reent Korn paa af K irkens Tiende.
Den udbygning til V ester paa Søndre Side af den store
Kir-Ballum Kirke og Sogn. 89*
ke s ta a r fast lige over for sidstbenæ vnte, m en er en deel m in dre, og hv orfra i gam le Dage ogsaa h a r væ ret indgang til K ir
ken, sam m e siges a t være obbygt for Rang-D isputes eller anden m isforstaaelses Skyld af en F rue ved Navn M aria, boende paa Bovens Mark, da liggende til B allum Sogn, som det nu hø rer til Schads Meenighed, hvis Kirke h u n om sider skal have ladet hygge.
Denne udbygning h a r tilvisse i 3de P ræ sters tiid og længe*
for dette Seculi begyndelse væ ret in d re tte t til en Sogne Skoele, ligesom der udi siden Ao. 1740. for Sognets N øre-D istrict allene*
er som forhen baade Som m er og V inter bleven holdet Skoele, th i efter at udi A aret 1739 et Nyt Skoele-Huus p a a Sognets Be
kostning v ar bleven bygt for Sognets m ellem ste D istrict, h a r den til slig fo ra n sta ltn in g sæ rdeles Naadige og Gavmilde Salige H err Otto Diderich, Greve af Schack som Kirke P a tro n ladet Vores da brystfæ ldige gam le Kirke Skole p aa K irkens B ekost
ning og ved eget godbiertige T ilskud ypperligen og efter ønske*
i Standsæ tte, ligesom og dens vedligeholdelse, saavitsom h a r væ ret af betydenhed, siden den Tid af K irkens Indkom ster i lovlige M aader er bleven bekostet.
Vindver ere paa B allum K irke M uur allene paa Søndre Side for næ rvæ rende rPiid 5 store fuldkom ne med skikkelige R udder og i god proportion, fordeelte stæ rke Jæ rn Stange in den til forsynede, den ene som den anden Høy 4 ^ Alen og Bred’
3‘/i2 Alen, hvor af een er i T aarnet, 3 paa den store Kirke og een p a a den m indre, desforuden er i Choret til Syd-Syd-Øst eet m indre dog m eget skikkelig Vindve bag Degne Stoelen og eet ju s t ligesaadan dito tvers over for til Nord-Nord Øst bag Fun- ten foruden det 3die, som er noget m indre, der findes m idt bag A lteret. Viidere er i S acristiet eet Vindve h a rt ad af Størrelse*
som de 2de Største i Choret. Endeligen er endnu paa T aarnets Nør Side eet Vindve lidet større, som giver L ysning ind til Sev
er Verket.
H velvinger ere udi Ballum Kirke 2de. Een i T aarnet, eem
90 Jørgen Swane.
anden im ellem Crucifixet og Choret, enkler udi den egentlige K irkes tilbygning.
N. B. disforuden er en dnu een liden i S acristiet og en halv H velving over A lter Gulvet.
A lter Tavlen er gam m el og brøstfældig, og siden der i Stæ r e n for den sam m e ventes m ed første a t sk ulde af vores Naadige
K irke P a tro n Hr. H ans Greve af Schack til S chackenburg blive givet en nye, efter han s Sal. H err Faders berøm m elige forsæ t og naadige Løfter (hvor den nye gode Sal. H erres efter Guds Villie paakom ne uform odentlige og sørgeligste Død allene gior- de S k a a r og hinder) vil m an d hellere, om Gud sa a længe sp a re r Livet og fylder det, sa a gode Haab som h ie rte t ønsker, derom i sin Tid ufortøvet indsende udførlig Beskrivelse.
Lyse Stager findes trend e P a r p a a Alteret.
Det største P ar, som allene bruges, er af M essing Meng Gods og gam m eldags Facon, det an d et P a r en stor Deel m indre, er efter anseelse endnu af ringere Malme og de sam m e begge lidet brøstfældige. Det 3die og m indste P ar, heel sm aa, synes a t være ret god Messing, hvor af dog den ene h a r liden Meen, p aa den eene af de største sta a r: P eter Nielsen K. M. B. V. Sine Olders 98 Jahr., p a a den an d en C atrin a P eters Ao. 1648.
Funten, som h a r s ta a e t af A rrilds Tid p a a et beqvem t Sted paa A lter G ulvet til Nord-Vest for A lteret og lige over for Degne Stoelen, b estaaer foruden den Circkel ru n de bunde af 4re til h in an d en naglede tynde K aaber-Plader, dends diam eter er l 1/»
Lybske Alen og k an d den, tilforladelig efterm aalt, ru m m e 90 P otter, hvorfore m and og p a a adskillige Steder i Egnen pleyer a t sige om store vide Glas eller andre store Karr, dend er saa stoer som B allum F u n t, ligesom m and i Riibe og an d en steds om kring i Egnen af D arum siger »den er saa stor som D arum Funt«, — dend sam m e slu tte r n æ t og ju st i en dertil udhuggen b laa-graa Steen, — som vel er af grove Malm, men uden til i 4re afdelinger frem viser 4re ud hugne besynderlige Dyr eller F ig u rer og derim ellem ved o verkanten 4re M and Ho
veder, er ellers 6 ^ Q. fra A lter Gulvet i Høyden til denne Steens
Ballum Kirke og Sogn. 91 øverste Kant, deraf den udholede Steen, som h viler p a a en stæ rk M uuret Fod og hvis Tykkelse er h a rt ad 1 Q uarter, nesten ud- g iø r den halve høyde. Derover h æ n g er en fuldkom m en høy og anseelig Dækkel ved stæ rk e Stange ned fra den halve Hvæl
ving, som er u m k rin g og over A lter Gulvet, p a a hvilken, forne
den til, 8te K antede Deckel findes denne Inscription: L atet de K indercken tho mi K am en u nd w eret en nicht, wene solker is d a t him m elrick.
Endeligen er fun ten angaaende dette a t agte, a t nu i m ange A aer er bleven døbt og døbes af et dertil vel in d re tte t Skaale ellei- B æ kken af Engelsk Tinn, som s ta a r p a a en høyagtig Fod m idt i Funten, ligeledes besørget udi Hr. Greve Otto Diderichs Ti id dend yngres, som ad sk illig t meere, hvorom efterfølger.
Præ dicke-Stolen, som s ta a r ved den Syndre side i Kirken, og vender m ed fordelen til Vester, er m eget snild, og findes saavel dends overdel som nederdel p rydet m ed ypperlig Bild- hogger Arbevde, derpaa sees udhogget Anno 1600, ligesom p aa den D østrupper udi Lø H erred Anno 1601, og m enes sam m e ufeyl- b a rlig efter vores at være giort af een og dend sam m e M ester allerh eldst (naar M alingen undtages) et Æ g ey kunde være det a n d et ligere, p a a overdelen af vores findes denne Inscription:
non estis vos qui loquim ini, sed sp iritu s p a tris mei qui loquitur in vobis. M atth. 10.
P a a P ræ d ik e Stolen i sig selv findes oven om kring disse Ord: Coelum et te rra p e rib u n t v erba autem m ea non transi- bunt. E ndeligen da dend er fordeelt i 7 A fdelinger og findes neden u n d er dend 1ste: Ecce virgo concipiet et pariet. U nder dend 2den: Deus homo factus est Lucæ 11. U nder dend 3die:
Hic est filius m eus Dilectus. U nder dend 4de: T rad itu s est p ro p te r peccata N ostra, u n d er dend 5te: R esurrexit p ropter justificationem . u n d er dend 6te: Ascendo ad patrem m eum et p atrem vestrum . u n d er dend 7de: Inde v e n tu ru s est judicare.
Saa ere de i hver afdeling udi b ru n Eeg udhuggene Bibliske H istorier læ t a t forestille sig.
Af A ab ne B egravelser er her kun een, nu tilhørende Hr.
92 Jørgen Swane.
B irkedom m er Fischer, hvori hans K ierrestes Foræ ldre og an d re Forfæ dre p a a hendes Mødrenes side h a r deres Sove-Kammer, Et E p itap h iu m er og lige ud for sam m e begravelse m idt paa væggen og m idtim ellem 2de Vindver p a a K irkens Syndre Side, sam m e er i Levende Live besørget af forrige da væ rende B irkedom m er Anders Thom sen udi A aret 1653 m idt udi sam m e er en K aaber-Plade 5 Q varter lybsk høy og 3 Q varteer breed, p a a hvilken hand og h an s H u stru h ver p aa een Side af et Crucifix er afm ah let p a a Knæ, saavelsom u n d e r ham 3 Sønner og u n d er hende p a a dend venstre Side 5 Døttre, uden om Kaa- beret er adskilligt sm u k t B ildthugger Arbejde tilsyne baade af M arm or og A labast, undtag en hvad af anden ringere Steen og Arbeycle ved dends R eparation eengang er kom m en i Stæden for de affaldne og forkom ne Billeder, dends heele Længde er ru m t 4 ^ Lybske Alen, hvor dend er høyest og hvor dend om tre n t i m idten er bredeset beløber 2 ^ Lybske Alen.
Inscrip tio nerne d erp aa ere følgende til ene udside oven til p aa dend høyre Side i et dertil in d re tte t Rum sees disse Ord:
Sr. A ndreas Thom sen Kongl. Majest. Tolder och foget udi Bai- lum. Æ ta tis Suæ 44 og lige derim od paa V enster Side: Gye A nderres Thom sens Æ ta tis suæ 45 J., hvorved hendes Vaaben sees 3de Roser i en Boqvet, som p aa h ans side F o rtu n a i sæ d
vanlig P ositur. Endeligen er un d er K aaberet og een ustaaen d e Canis disse Ord at læse: C hristus er m it Lefnet och det er m ig Vendig at Døe.
Til de an dre B egravelser h er i K irken h a r dend P lads af Kirke Gulvet, som er im ellem Choret og Crucifixet stedse væ
ret b ru g t alleene P ræ stern e og de som af deres H uuse h er i Sognet ere Døde, som saaledes siden m in Sal, F orm ands B egra
velse udi A aret 1732 der i m in Tiid er bleven needsat m in første Sal. Kones Liig udi A aret 1742 een Spæd liden Søns 1744 og a tte r M oderen som m in 2den Sal. H u strues Anno 1746.
Ligesaa er neden for det Aabne Begravelse til Vester og imod indgangen nu væ rende B irk esk riv er H enrich Detlefsens
Ballum Kirke og Sogn. 93 H u stru e og 2de Børn, ligesom for dem hans leader og Stif-Mo- der alle i m in Tid bievne begravne.
Gamle Liig-Steene findes udi K irken 2de. Dend ældste som ligger strax neden for Crucifixet een lang hvid Steen, hvorpaa figurene ere ukiendelige og S kriften ulæselig, skal være Jørgen Juels til B rinck, som og deroven for p aa M uuren lige over for P ræ d ik e Stoelen paa dend hvide Væg v ar M ahlet baade h an s og h a n s F rues V aabener, hvor da i han s fandtes en Eenhorn og i hendes en Ørn, tillige m ed dend efterretning, a t h and s Frue Bege, »Døde 1 Dag for St. Jørgens Dag Ao. 1498«, m en denne M ahling er udi A aret 1734 ved en M uurm ands uforsigtige over
k alk n in g bleven ukiendelig. Dend 2den og yngste en sm uk blaa Steen ligger og p aa Hoved Gangen lige for Kirke Dørren, sk riften som derpaa findes, saav it som er Læselig er følgende:
»Her u n d er h v iler Jens Hansen, ier, B arn fød i R inkiøbing af hæ derlige M. H ans H ansen H iæ r og K aren Jens D atter, som i Hafs-Nød satte Livet til den 12. October 1662 udi h ans A ld ers..
A ar og 4re Dage, Gud give h an n em en glædelig og æ refuld op
standelse.« Ved efterspørgsel h a r en gam m el Mand berettet mig, at han s nu Salige H ustrues F ad er havde væ ret med at bæ re sam m e Persons Liig til Graven, m en viidere reede eller fork larin g h a r jeg hverken af ham eller andre derom k u n d et er
holde.
Endelig stoed ved m in A nkom st her til Stæ det inden i K irken over D ørren m ed sorte B ogstaver disse Ord: hic jacet Olaus Staverschou, orate pro eo., m en ligesom et Tin Skildt o m tren t % alen Høy og ventelig m ed han s Vaaben paa, ved en nye Polpitues O preisning udi A aret 1734 er bleven usynlig, saa er og disse Ord af H aand-V erksfolkene uden E ftertan k e over
kalk et. H ans døde Been vil siges, der inden for u n der Tver- Gangen at hvile, ligesom de i gam le Dage h e r i Sognet værende øvrige Herre-M ænd h er i K irken a t væ re begravne, men naar, og paa hvilke Stæder, hvides ikke.
Om Klokkerne er foruden hvis ved T aarnets beskrivelse sees anfø rt, endnu dette at agte. De hav er hver for sig en god
94 Jørgen Swane.
reen Klang eller Lyd og deres Toner h arm o n erer heel sm uk og yndig, n a a r de p a a een Tiid nem lig den sidste gang, p aa Søn- og Hellig Dagene ringes.
P a a demi store nem lig Tolv Klokken, hvis D iam eter p a a N ederkanten er p aa k? fingers bred næ r 1% lybske Alen, findes oven ved det høy Grevel. Schackiske Vaaben disse Ord: H. H ans Grefve af Schack til Schackenburg, Herre til Gram og B rinck, Ridder, neden u n d er sees følgende Navne H. Peder B rodersen, Sogne-Præ st. K ircke væ rgere A ndreas Terp. Detlef H inrichsen og endeligen Johann A sm ussen me fecit H usum Ao 1709.
P a a den m indre eller Becle-Klocken, hvis diam eter er p aa neden K anten l 5/i« Alen, s ta a r følgende Tegn og sk rift:
Indskrift pari en nu forsvunden ..Bede-Klokke" i Balluni Kirke.
Afskrift laget i 1154.
Om Seyerverket k an d ey gives m ere forklaring, end at det for 40 A ar siden skal være bleven nye giort af en M ester boende i Seyerslef, hørende til Em m erlef Sogn (der igien skal have m odtaget det forhen væ rende brøstfæ ldige gamle) p a a det sam m e findes eengang dette m erke og adskillige Stæ der dette stem p. @
For det øvrige findes h e r ved K irken et fuldkom m en stoer Søv K alk og Disk, forgyldt p a a den indre Side. P a a K alkens Fod er hæ ftet et forgyldt Crucifix, h v ilk et i stæ den for det brøstfæ ldige gam le som flere Ting efter m in i N aade stedse bønhørte forestilling, K irkens T arv og fornødenhed angaaende er givet af Sal. Hr. Greve Otto D iderich af Schack nogle Aar førend h an 1741 h er i Sognet udi Dele Fogdens H uus døde.
Sølv K rus til Kirke V inen og Sølv Æ ske a t giem m e Obla
ter i h a r vi endnu ikke.
Ellers er og udi H øystbem eldte Salig Hr. Greve Otto Dide
rich h ands Enke Frue Grevinde nu Salig F ru e Anna E rnestine von Gabel A dm inistrations tiid nogle A ar derefter givet her
B alluni K irke og Sogn. 9fr til Sognet et m indre K alk og Disk til a t berette syge med, der baade inden og uden til er forgyldt og af saa sm uk Arbeyde, som stæ rk og durabel, ved overkanten læses udi 2de R ader disse' L atinsche Vers:
Ecce Meus Sangvis Pro Vobis F u n d itu r Ultro Ut P u rg e t M aculis P e c to ra V estra Suis H une Qvoties Animo Sitientes Rite Bibetis Vos Memores C hristi Nom inis Esse Decet.
A lter Klædet, som og i m in Tiid til K irken er foræ ret af Høybem elte Hr. Greve Otto Diderich, b e sta a r af 6 breder sm uk fiin rød Fløyel, u n d e r foret m ed rød L erret, og neden om saavelsom ved begge sider af de 2de yderste breeder med 2 fin gers bred Guld T akker prydet, saa findes og m idt p a a sam m e Alter-Klæde m ed Guld, Sølv og Silke overm aade sm uk brode
re t fornevnte begge Høy Grevelige H erskabers V aabener hos hinanden, der p rydet med en snild Krone oven til og særdeles sm uk Løv-Verk for neden, og ellers holdes af en V ildm and paa
re t fornevnte begge Høy Grevelige H erskabers V aabener hos hinanden, der p rydet med en snild Krone oven til og særdeles sm uk Løv-Verk for neden, og ellers holdes af en V ildm and paa