Det var ikke blot H elstaten, som v a r G enstand for Lovpris
ning, ogsaa for Kongens P erson og Hus næ rede H ertugdøm m ernes Befolkning en dyb K æ rlighed og Æ rbødighed, ja, m ødte Kongen m ed en Begejstring, som til T ider næ sten blev til Panegyrik. Men da disse Udslag af K æ rlighed til Konge
h u se t v a r æ rlig t m ent, og da de ogsaa viser os Befolkningens Sindelag p a a O plysningstiden, maa. de ogsaa næ rm ere om tales.
Frederik VI h a r p a a sine Rejser i Riget næ ppe m ødt m ere K æ rlighed og H øjagtelse end i H ertugdøm m erne, enten h a n saa b efandt sig m ellem dansk- eller tysktalende U ndersaatter.
»Plato vilde se sin Drøm i levende Billeder«, u d b ryder Provin- zial-B erichte i 1817.") »Kong Frederik, M enneskevennens N avn vil i V erdenshistorien s ta a som en Søjle, der ikke k an ødelægges, et M indesm ærke til Dagenes Ende om a t dengang, da a lt var fordæ rvet p a a Jorden, blev de danske S ta te r bevaret for M ordengelens Sværd ved Folkets taknem lige Forbøn for sin Fader.«
‘) F ra Sydslesvig og H olsten vil vi lige anføre nogle — iøvrigt ikke u k en d te — Vers fra T idens Digtning. I A ugust v. H ennings B lad »Genius der Zeit« findes i 1794 et Digt af K onrektoren i Al
tona, Georg E. K lausen:
Ich freue m ich, dass D än en b lu t in m einen A dern schlägt, dass D än en treu u n d D änenm uth in m einer B ru st sich regt.
Det er a a b e n b a rt et S var paa Stolbergs Digt: »Ich bin ein D eutscher!« Spottende havde v. H ennings sp u rg t: H v o r er dette tyske F æ d relan d ?
K endt er jo ogsaa D igterpræ sten H einrich H arries Sang:
O, D ania! W as g lü h t bei deinem N am en m ir W ang und B usen durch?
Ha! es ist Dänenstolz!
Es ist die Liebe zu d ir m ein V aterland!
1797. F o rfa tte re n v a r S ognepræ st i Sieversted. H ans Digte udkom i A ltona 1804.
2) Pr. Ber. 1817. p. 350.
O plysningstiden i H ertugdøm m erne. 31 Sæ rlig ved K ongeparrets Sølvbryllupsfest i 1815 betog en sand F estru s H ertugdøm m ernes Befolkning. Store Festligheder fo ran staltedes overalt, th i — sk riv er Pr. Ber. i den A nled
ning, »Vore unge Mænds Grave søger vi ikke ved A usterlitz, ikke i S ierra Morena, ikke udenfor Moskva. Og da T an ker og Ord skulde fortoldes, da herskede hos os i bedste F orstan d Tale- og Trykkefrihed. Selv E ngland h a r ingen større F rihed end den, vi glædes ved. Gid vi ald rig u tak n e m lig t m aa m is
bruge den!!« — — »Fra P alad s til H ytte yder vi Kongen vor ubegræ nsede H yldest og Kærlighed.«
Det lyder næ sten som et h e lt E ventyr, n a a r m an f. Eks.
læ ser om F estlighederne i en By som Kiel ved F rederik VI.s Sølvbryllup. K ieler S tud en tern e sam ledes i forskellige Korps, og alle H onoratiores saavel som den jæ vne Befolkning tog Del i Festen. A nføreren for Studenterne, en S tu d e n t Petersen fra H a
derslev og en M anhard fra H an erau var, m ens Festen varede, Byens højeste M yndighed. Rescensenten i Prov. Ber. glædede sig over den »unverkennbare p atrio tisch e Sinn für König und V aterland, der sich allen thalben aufs deutlichste offenbarte«.
I K irken holdtes en Festgudstjeneste, og p a a U niversitetet hold t Prof. F ranck e en F esttale p a a Latin. Om A ftenen v a r By
en illu m in eret og fyldt »af en u tallig Mængde glade M enne
sker«, der v a r næ sten ikke et Vindue, hvori der ikke v a r Lys og Blom ster, U niversitetet, R a ad h u set og andre offentlige Byg
n inger var p y n tet med G uirlan d er og Æ resporte, og selve Byen skæ nkede 2000 P u n d Kød og 1100 F la sk e r Vin foruden en sto r Pengesum til alle træ ngende Medborgere. I Byens Gader lød om A ftenen en Sang, som v a r digtet til Kongens og til D an m ark s Pris, vi vil gengive nogle enkelte Vers af den, da de viser, hvor
dan Stem ningen v ar i F olket endnu i 1815.
Jubel u nd Feierglanz, P erlen des V aterlands!
W eihen w ir Euch!
Schw ellend von re in er Lust.
H eiligen D ank bewusst,
32 Hans Hejselbjerg Paulsen.
fleth die getreue B rust:
Segen auf Euch!
Gott segne D änem ark!
b lühend un d stolz u n d sta rk S trah le das Reich!
Euch w eiht den Hochgesang, der in der B ru st entsprang, glü ck lich er V ölker D ank;
Segen auf Euch!
Lignende Festligheder, om end i m indre Form at, m en med sam m e Begejstring, holdtes i an dre holstenske Byer som f.
Eks. Krempe, Segeberg, Itzehoe, Rendsborg o. fl.
F 1 e n s b o r g, som vel m ere end nogen anden By i H ertug døm m erne havde lidt u n d e r Tabet af Norge og u n d er de u ly k kelige økonom iske Forhold efter S tatsban kerotten , »har intet s a t til af sin p atrio tisk e K æ rlighed (A nhänglichkeit) til Konge og Fæ dreland«, k o n sta te re r Rescensenten med Glæde. — Ogsaa h e r var Jubel og Fest. Byens Borgm ester holdt F esttalen (selv
følgelig paa Tysk) med et Ord af Hom ér som U dgangspunkt:
N iem als from m t V ielherrschaft einem Volke, n u r einer sei H err
scher. »Borgere«, u d talte h an bl. a., »se hen til B egivenhederne i vor Tid. F jæ rn t fra saavel som n æ r ved vort Land ser vi rygende R uinhobe, ødelagte M arker, bræ n dte Byer, skæ ndede Kvinder.
Se sa a ud over vor fæ drene Jord! For Ro og fredelig Lykke ta k k e r vi Gud og Frederik!«
I S l e s v i g blev den Sang for første Gang sunget til F re
derik VI.s Pris, som P reu ssern e siden æ ndrede til deres Konge- sang:
Heil u n serm F ried rich dir!
F reu d e u nd F riede dir!
V ater des Volks!
F ü h l in des T hrones Glanz die hohe W onne ganz des L andes Stolz zu sein.
V ater des Volks!
Oplysningstiden i Hertugdømmerne. 33 Ogsaa en dansk Sang lød til Kongens Æ re:
Dagens Højtid, Brødre, byder os at san d es frydefuld.
F rederik, Kongen troe og huld, fra vort In n ere gjenlyder.
Ham! — som af R etfæ rdigheden v a r og er sa a tro fa st Ven blive vi og troe igjen, troe hengivne in d til Døden!
Saaledes fejredes denne F est i alle Byer og m ange Steder paa Landet (f. Eks. ved Ringridning). M idt i F æ drelandets U lykker stod Folket H aan d i H aan d h e lt ned til Elben.
Schwöret, ih r Völker,
— sang F ysikus i A abenraa, Dr. N euber — die ih r dem Z epter
F ried rich s gehorchet, schw öret beim Reich!
T reu zu b e h a rre n im W ort u nd im W erke!
R eichet E uch redlich die Hände!
B und sei geweiht!
Det v a r vel sidste Gang i H elstatens H istorie, a t hele Be
folkningen ‘i H ertugdøm m erne enig og sam d ræ g tig t hyldede den danske H elstat og dens M onark. Men a t Befolkningen i sin H elhed endnu v a r loyal og danskvenlig, er uom tvistelig. At der h er og der sad Skum lere og K ritikere i Sm aakredse ro k k er ikke ved den Kendsgerning. Men H elhedsbilledet fortegnes ganske, n a a r m an k u n ly tter til U dtalelserne i hine Sm aakredse. Saale- des søger f. Eks. afdøde Prof. Otto B ra n d t i sit store Værk
»Geistesleben un d P olitik um die W ende des 18. Jah rh u n d erts«
a t lade E m kendorfkredsens Følelser og Ord gælde for en stø r
re Kreds, ja for Befolkningens A nskuelser. Men netop Em ken- dorf-K redsen v ar saa afgjo rt et M indretal endogsaa inden for de adelige Kredse. E n saa god K ender af Adelen som afdøde P aul v. H edem ann- Heespen m ener endog, a t m ind st 90 pCt. af Adelen var R ationalister. B ran d t s k ild re r1) i m ørke F arv er en p a a sta ae t U tilfredshed, som herskede i H ertugdøm m erne mod Kong F rederik VI. og han s Styre. H an kaldes »Grosssultan«, og
') a. S. p. 350.
3
34 Hans Hejselbjerg Paulsen.
h an s F orordninger ledsages af »niederdonnernde Drohungen«
o. s. v. Disse S yn sp u n k ter h ø rer vel nok hjem m e i E m kendorf- kredsen, m en n a a r B ra n d t sa a g a a r videre og søger at vise, at disse S y n sp u n k ter dengang v a r vidt u dbredte ogsaa i borgerlige Kredse, saa er det en P a a sta n d , som ikke lad er sig bevise?) Folkestem ningen i 1815 er ikke til a t tage Fejl af. «Ak, de fle
ste M ennesker h e r er en dnu forstokkede Danske«, klager Julie Hegewisch over2) i 1815, da S tu den terne u n d e r D ahlm anns Forelæ sning gav deres M ishag til Kende, og lod ham læse for tom m e Bænke. Og h u n hørte dog til Em kendorf-K redsen.
B ra n d t giver Læ serne et ganske ensidigt Billede af de n a tionale S tem ninger og S ynspunkter, som prægede H ertugdøm m ern e p a a O plysningstiden.
Ja, endnu i 1828 oplevede m an en lignende Glædesdag, og m an tog levende Del i Festlighederne i A nledning af P rin s F re deriks (den senere Fred erik VII) og P rinsesse V ilhelm ines Form æ ling. A tter klæ dtes By og L and i F estdrag t. »Ein Tag der Freude u n d der H offnung des tre u e n Volkes« k ald er Prov.
Ber. B ryllupsdagen, da de i det følgende A ar bragte et udførligt R eferat af Festlighederne i H ertugdøm m erne. Og R edaktøren foresi a a r endog, a t følgende Sang skal læ res af alle Skolebørn, for a t den h erefter k an synges ved lignende Lejligheder.
D änem ark, D änem ark! h eilig er Accord, him m lisches W ort!
Schwelle, du pochender Busen, erglühe!
D änem ark, d ir ra u sc h e t so freu d ig m ein Lied!
H a t Saga H eim at des R uhm s dich genannt, du D änenland.
Ich nenne, D änem ark, dich, d a n k e n tb ra n n t m ein V aterlan d !
x) B ra n d t an fø rer egentlig k u n en U dtalelse fra de borgerlige ra tio n a listisk e Kredse, som sk al vise den U tilfredshed, som h erskede ogsaa udenfor E m kendorf-K redsen. Det er et Udtog af et B rev fra 1810 fra H aderslevs B orgm ester N. Sørensen til Schütz, hvori der k lages over de store M ilitæ rudgifter. Men den Slags U d talelser k an ik k e bruges som et A rg u m en t for en U tilfredshed, der er re tte t mod D anm ark. Thi lignende K lager kan ligesaa vel eftervises i selve Kongeriget, hvor dog ingen vilde finde p aa a t eftervise en d u lg t se
p a ra tis tis k T ankegang.
2) B ran d t a. S. p. 37G.
Oplysningstiden i Hertugdømmerne. 35 Vel v ar F orfatteren, — Udgiveren af P rovinzial-B erichte — een af den gam le, loyale Tids Mænd, som n u i 1829 ganske hav de u d sp illet deres Rolle i de intellektu elle Kredse; m en i det lirede Lag fan d t disse Toner endnu Genlyd. Disse U dtryk for R ationalism ens Syn p a a D anm ark og den danske Konge m aa ikke overses, n a a r Tidens natio n ale A nskuelse om tales. D e e r u d e n T v i v l U d t r y k f o r d e t b r e d e L a g s T a n k e r o g F ø 1 e 1 s e r. Og det k an ikke af s vækkes ved H envisning til, a t vi befinder os i den gam le Enevældes Tid, hvor den tra d i
tionelle ’dynastiske Tanke og Forherligelse af D ynastiets B æ rer ikke behøver a t være id en tisk m ed k u ltu re l og n ation al S am fø
lelse. Thi netop p a a O plysningstiden k a n der efterspores e n a f g j o r t I n t e r e s s e f o r d a n s k S p r o g o g K u l t u r i de ratio n alistisk e Kredse i H ertugdøm m erne, og der k a n p a a vises m ange Tilløb til k u ltu re l Sam følelse og B estræ belser for at frem m e et aan d elig t Sam virke m ed lignende Kredse i Kon
geriget.
Ogsaa dette m aa ikke overses, n a a r O plysningstidens n a tio nale S y n sp u n k ter skal bedømmes. Vi vil derfor g aa over til at tale om:
4. Interessen for dansk Kultur og Sprog i Hertugdømmerne