For at forstaa R ationalism ens n atio n ale In d stillin g m aa vi ogsaa undersøge, hvad Tidens B ørn egentlig forstod ved Or
det V aterland. Og h e r vil vi da stra k s sla a fast, a t for R atio
nalistern e, enten de saa er i Slesvig eller i Holsten, betyder F æ d relan d D a n m a r k.
»Du m ein D änem ark! m ein so geliebtes V aterland!« saale- des tilta le r en ty sktalende dansk A m tm and D anm ark.2) (Amt
m and Sam uel Leopold v. Schm ettau, 1775—1802 i A abenraa, død lan g t senere i Kiel).
Den allerede næ vnte Prof. D. H. Hegewisch i Kiel udgav i S lutn in gen af A arh u n d red et et S k rift »Ueber die gegenseitigen P flich ten V erschiedener u n te r Einem O berhaupt vereinigten N ationen«, hvori h a n som god O plysningsm and iv re r for Konge og H elstat. Bogens Motto er følgende Ord, som forklarer, hvad ikke blot en Kieler Professor, m en enhver dan n et borgerlig H olstener p a a O plysningstiden forstod ved O rdet V aterland:
Liebet E uer V aterland ü b er alles, u n d w as ist E u er V aterland?
Alle L än der des Königs! D änem ark, Norwegen, H olstein u n d Island, kein einziges ausgenom m en. L asst den tö rich ten U n
terschied u n te r einem D änen, N orm ann oder H olsteiner aufh ö
ren, freilich sind E ure S prachen verschieden, aber Gott ver
ste h t E uch alle, ein König b e h e rrsch t Euch alle!«3) J) Dr. Vilh. la Cour, F e stsk rift til H. P. H anssen, p. 14 ff.
2) C itatet fra ca. 1815. »Die w ahre G eschichte — — wie die am 17. 1. 1772 in Kop. geschehene grosse Rev. — MS. i U niversitets- bibl. i Kiel.
:$) E lsk E ders F æ d relan d over alt. Og hvad er saa Eders F æ d re
land? Alle Kongens R iger og Lande! D anm ark, Norge, H olsten og Is
land, alle uden U ndtagelse. Lad den taabelige F orskel m ellem en D ansker, N ordm and eller H olstener fare, vel er E ders Sprog fo rsk el
lige, m en Gud fo rsta a r E der alle, og een Konge h e rsk e r over E der alle.«
O plysningstiden i H ertugdøm m erne. 2b
»Vaterland« og »M utterland« det er de »tyske« H elstats- m æ nds Betegnelse for D anm ark p a a O plysningstiden. Men jo næ rm ere vi n a a r op imod vor Periodes S lutning, desto m ere vaklende bliver m an, n a a r m an vil næ vne F æ drelan dets Navn.
Man m øder f. Eks. det m ere n e u tra le H auptland. Og i 1817 fø
ler R edaktøren af Provinzial-B erichte, den loyale H olstener P a sto r P etersen i Lensahn, sig foranlediget til næ rm ere a t for
klare, hvad han — og derm ed Pr.-Ber. — fo rstaa r ved V ater
land. »Ich m eine — sk riv er h an — sow eit der König von D äne
m ark, sei es als König oder Herzog, V ater oder H err g en an nt w ird.1) Dette er endnu en positiv dansk Betegnelse, m en alle
rede i det følgende A ar sk riv er M ilitæ rforfatteren Ja h n i sam me T idsskrift, a t h an vil foreslaa a t betegne den danske S tat som »det fælles Borgerland«. H an tilføjer: Ordet F æ dreland tør jeg ikke bruge, th i det Ord b ru g er jo H olstenerne, ja selv til Dels Slesvigerne om Tyskland, der ikke eksisterer som S tat.2) — Dette er a lts a a ganske nye Toner, og ogsaa dette Ci
ta t viser, a t vi h a r Ret til a t betegne Tiden om kring A ar 1817 som O plysningstidens Sam m enbrud ikke blot religøst, m en og
sa a natio n alt. D erm ed væ re ikke sagt, at der drages et sk a rp t Skel, m en a l t bliver m ere flydende og u sik k ert, og ogsaa Or
det F æ dreland drages ind i denne Proces. E nd nu i 1829 læ ser m an i Prov. Ber.:
Ich nenne D änem ark dich, d an k e n tb ra n n t, m ein V aterland!
Og sam m e A ar holdtes ved L atinskolens A arsfest i Slesvig en Tale om »Die R ettun g des V aterlandes d urch Niels Eb
besen«.3)
Men faa A ar i Forvejen skrev den senere P rovst Asschen- feldt i Flensborg, der dog v ar d an sk sin det og døde som dansk
J) P aa O m slaget til 6. H æfte af Pr. Ber. 1817.
2) K. F abricius, a. S. p. 114.
3) Allen, det danske Sprog. I, p. 422.
26 Hans Hcjselbjerg Paulsen.
P ro v st og sam m en med P a sto r Jep H ansen havde h a ft Super- in te n d a n tu re t efter 1848:
Mögte n im m er dich vertau sch en , Schlesw ig H olstein, V aterlan d .1)
In te ressa n t er det ogsaa a t se, hvordan een af den nye Tids Mænd, Professor Falck, b en y tter O rdet Fæ dreland. E nd nu i 1819 kunde han skrive (i Indledningen til »Sam m lungen zur n ä h e re n Kunde des V aterlandes«):2) »Maaske er det ikke u n ø d vendigt a t tilføje nogle Ord om, hv ad vi fo rsta a r ved F æ d r e l a n d . Z u n ächst m einen w ir dam it die H erzogthüm er S. u n d H. ; doch ist der A usdruck V aterlan d w eder nach dem Begriffe, den w ir d am it verbinden, noch nach u n se re r G esinnung derg estallt b esch rän kt, dass die übrig en Theile der dänischen M onarchie davon ausgeschlossen w erden.3) Det viser jo, a t endnu i 1819 er F alck endnu næ rm est H elstatsm and i B rugen af O rdet F æ d re
land, selv om ogsaa den ratio n alistisk e Brug af Ordet er for
svundet.
Første Gang, Ordet V aterland bru g tes i en h e lt ny og anden B etydning ved Kiels U niversitet, v a r sikkert, da D ahlm ann i sin bekendte Tale i A nledning af Slaget ved W aterloo sagde den Sæ tning, som v a r en re n K rigserklæ ring til den religiøse og n atio n ale R a tio n a lis m e :--- die L an d e su n iv e rsitä t em pfindet es, d a s s a l l e s W i s s e n n i c h t s s e i o h n e d a s L e b e n , u n d dass d i e B e w a h r u n g d e s h e i l i g e n F e u e r s d e r V a t e r l a n d s l i e b e niem anden so nahe stehe, als den P fle
gern der W issenschaft.«4)
In te t Under, a t S tuden tern e u n d e r D ahlm anns Tale gav de
res M ishag til Kende, th i det v ar endnu i 1815, og han talte om det t y s k e Fæ dreland, »dem auch der Schlesw iger durch die
A) Eidora, 1826.
2) I, p. XI.
3) F ø rst tæ n k e r vi derved paa. H ertugdøm m erne Slesvig og H ol
sten. Dog er U d try k k et F æ d relan d h v erk en efter det Begreb, som vi forbinder derm ed, ej h e lle r efter v o rt Sindelag saaledes in d sn æ v ret, a t de øvrige Dele af det danske M onarki u d elukkes derfra.
4) D ahlm ann, Kleine Schriften u. Reden, p. 6.
Oplysningstiden i Hertugdømmerne. 27 verb rü d erten H olsteiner angehört«. Bem æ rkes m aa ogsaa, at
»Kieler Blätter«, ved hvis Tilblivelse og i hvis R edaktion D ahl
m an n v ar p rim u s in ter pares, havde som sæ rlig t F orm aal: »Er
w eiteru ng u n d S tä rk u n g des v aterlän d isch en Sinnes«. Og in gen kunde væ re i Tvivl om, hvad m an h er forstod ved F æ dre
land.
Denne lille Excurs over B rugen af Ordet F æ dreland i H er
tugdøm m erne i vor Periode viser m aaske bedre end m ange Ord, hvordan R ationalism ens n atio n ale Stilling var, og a t Ti
den ved O plysningsperiodens S lu tnin g ogsaa n a tio n a lt er ved at blive en h e lt anden.
Det tyske Sprog v ar dengang ikke sam m en k n y ttet med noget politisk Begreb, og det blev endnu m indre b en y ttet i no
get som h e lst Propagandaøjem ed. Tyske In d sk rifte r i nogle nordslesvigske K irker og p a a nogle gam le B orgerhuse i vore K øbstæder beviser a ltsa a ingen Ting nationalt.
Man vil dog gøre R ationalism en i H ertugdøm m erne Uret, dersom m an k u n betonede dens kosm opolitiske Indstilling, thi dens F orkæ rlighed for den danske H elstat vakte ogsaa — og ikke m in d st i D anm arks U lyk k esaar — varm e nationale Følel
ser i H ertugdøm m erne. Det er jo ofte i U lykkens Stund, a t et Lands B efolkning finder de sm ukkeste Toner for a t tolke K æ r
ligheden til sit Land. Og det er hæ vet over al Tvivl, a t ogsaa den 'tysktalende Del af H elstatens Befolkning i oprigtig Sorg tog Del i F æ d relandets U lykker og i en rørende K æ rlighed vendte sig imod »Moderfolket«, d. v. s. det danske Folk.
Da D anskerne i 1801 havde kæ m pet saa ta p p e rt mod Eng
lands Overmagt, udbrød Prof. W eber i Kiel ved E fterretningen herom : E rhab en ste h t unsere N ationalehre! Mit edlem Stolz fü h lt dies jeder brave Däne, — — denn auch w ir sind brave Dänen.«1)
1) 0. B randt, a. S., p. 325
28 Hans Hejselbjerg Paulsen.
I begejstrede Ord og Digte, Oder og »Krigssange« sang m an overalt i H ertugdøm m erne de tap re Heltes P ris,1) og Befolknin
gens B egejstring v ar s ik k e rt lige sa a sto r h e r som i det øvrige Land. Ikke blot i skønne Ord, m en ogsaa i Gerning gav H er
tugdøm m ernes tysk talen d e Beboere de danske Brødre i Køben
havn en hjæ lpende H aandsræ kning. I Byerne foretoges In d
sam lin g er til Hjælp for de saarede i H ovedstaden, og store Beløb sendtes derover. I A ltona sam lede m an i 3 Dage 12,410 Mk. og i Kiel, hvor Prof. med. W eber forestod Indsam lingen, indkom et Beløb p a a 1250 Rdlr.
Ogsaa M odgangsaaret 1807, da E nglæ nderne røvede den stolte danske Flaade, kny tted e H olstenerne endnu næ rm ere til H elstaten. »Vi vil leve og dø for det danske Fæ dreland«, sang m an i Kiel. En G ennem gang af D atidens L itte ra tu r og T ids
sk rifte r viser tydeligt, a t ogsaa de tysk talen de tog oprigtig Del i D anm arks Sorg og tolkede deres K æ rlighed til det fælles Fæ dreland. Englæ nderne kaldes bestan dig »die Seeräuber«, el
ler »Albions Räuber« eller »M ordbrænderne« (der M ordbrand- rau b der D änenflotte, 1807.)
Derim od b eu n d rer m an i vide Kredse Napoleon, D anm arks Forbundsfæ lle, og sæ tter store F o rh aab n in g er til ham (— trods Slaget ved Jen a og A uerstädt!)
Ja, m an tø r m aaske endog tale om en dansk-national A and i H ertugdøm m erne i disse bevægede Aar.
Ikke blot i den nordligste By, H aderslev, udkom p a trio tiske Digte p a a Tysk; (i B ladet »Lyna«) den sam m e Tone an- slaas h e lt nede ved Rigets Sydgrænse, i Altona. De T an ker og Stem ninger, der viste sig i B orgerskabet i de dannede Kredse p a a O plysningstiden, viser, a t T ilslutningen til H elstaten ikke altid blot v a r af sta tslig K arakter, m en den g jald t ogsaa — i h v e rt Fald i m ange Kredse — det danske Folk. Der k an næ vnes m ange V idnesbyrd h erp aa:
3) Som E ksem pler næ vnes h er blot: H. H a rrie s’ Kriegslied der Dänen. Digte af R aadm and, A. P. A ndresen i Flensborg, R ektor G. E.
K lausen i A ltona skrev »Ode auf den zw eiten A pril 1801« og »Gesang der d änischen L andesverteidiger«, 1801.
Oplysningstiden i Hertugdømmerne. 29
»Auf denn! m it k altem B lu t zum S treit u nd zeiget, dass ih r D änen seid!
der K am pf sei kurz, er d au re lang, ein Schelm ergiebt sich frem den Zwang.
Des V aterlan d es U ntergang
en tflam m t uns. U nrecht w ä h rt n ich t lang.
W as ist der Tod vom b lan k en Erz fürs V aterland? Ein k u rzer Schmerz.
Saaledes læses i »Lyna«, da E nglæ nderne truede D an
m ark. E nglands F rem fæ rd mod D anm ark vakte den største H arm e ogsaa i de ty sktalen d e Kredse. »Mit freudig zittern d er Hand« g rib er P a sto r v. Brincken, den tidligere R ektor for L a
tinskolen i H aderslev, P ennen »— — um durch die »Lyna«
u n d — w äre es m öglich durch alle v aterlän d isch en B lätter der Provinzen den F euergeist zu verb reiten (d. v. s. K æ rlig
hed til D anm ark).1) Sam m e Mand, hvis Løsen var: Gud, Konge og F æ d reland fra N ordcap til Elbens Strande, skriver sam m e A ar (i Lyna).
Vi sværge til F red erik s B anner a t gange frim odig i Krig!
H vad enten mod Vold og T yranner, mod krybende F alsk h ed og Svig.
F or D anias T ryghed og Æ re vil ingen den seneste være.
Hvor fje rn t m an p a a O plysningstiden stod den senere op
dukkende Slesvig-Holstenism e, ses ogsaa af en A rtikel i »Lyna«
i A nledning af H olstens næ rm ere Forening m ed D anm ark i 1806. »Denne B egivenhed — h ed d er det — k a ste r ny Glans p a a vor Regerings Visdom og S e lv stæ n d ig h e d .--- det dan ske Vaaben skal nu ikke læ nger hæ nge ved Ejderens Kyster, m en kaste Glans paa Elbens Vover«.
r ) »Lvna« 30. 8. 1807.
30 H ans H ejselbjerg Paulsen.
Saaledes v a r Stem ningen i det jævne Folk saavelsom i de dannede, ratio n alistisk e Kredse p a a O plysningstiden.1)