F ra de dannede Lag i H ertugdøm m erne kom der p a a Op
lysningstiden Gang p a a Gang Ø nsker frem om, a t dansk Sprog og K u ltu r m aa tte faa stø rre U dbredelse i H ertugdøm m erne. Et af de første Tegn h e rp a a v a r H. K roym anns Forsøg p a a a t sta rte et M aanedsskrift, som skulde være et litte ræ rt B indeled m ellem K ongeriget og H ertugdøm m erne. P rovinzial-B erichte (1790) om
ta le r m eget velvilligt denne P la n og m ener, a t dette F o re ta gende ogsaa vil in teressere Pr. B er.’ Læsere, eftersom det bl. a.
h a r til Opgave »at udbrede K endskab til Fæ drelandet« (d. v. s.
D anm ark). Og »for de Læseres Skyld, som ikke re t fo rstaa r deres Mo d e r s m aa, 1, (d. v. s. det danske Sprog) vil der ogsaa kom m e en tysk Udgave.« — Bladet kom ogsaa i Gang, i Maj
3*
36 Hans Hejselbjerg Paulsen.
1790 udkom i H aderslev det første N um m er, m en hen p aa Ef- te ra a re t synes det a t væ re g aaet ind. Men i 1794 udkom der sam m esteds et nyt, lignende Blad »Sendebud for D ansk-H ol
sten«,1) og h e r u d tales H aabet om, a t »Dansk-Holsten (d. v. s.
Sønderjylland) endelig k an erhoilde et v arig t Blad i Moders- m aalet«, — thi, hedder det videre, »de danske, p latty sk e og fri
siske M undarter er levende M odersm aal p a a Stedet, m edens det højtyske næ sten er dødt for den gemene Mand.«
Ogsaa dette Blad skulde være et Bindeled m ellem D anm ark og »Danskholsten«.
Ogsaa p a a tysk Sprogom raade i H ertugdøm m erne m øder m an de sam m e Tanker. En ratio n alistisk Kreds p aatæ n k te f.
Eks. i 1796 at udgive et T id ssk rift »Annalen der G eisteskultur im Norden«, som ogsaa skulde bidrage til at kn ytte Landene næ rm ere sam m en. Denne Plan synes a t være endt resultatløs, men i det følgende A ar — 1797 — gjorde m an i H ertugdøm m erne et n y t Forsøg p aa a t kom m e i næ rm ere litte ræ r F o rbin
delse med »Moderlandet«, idet Professor J. O. Thiess2) da sta rte d e et Blad »Neue Kielische gelehrte Z eitung oder A nn a
len der neuesten schlesw ig-holsteinischen L itteratur«. Thiess siger i F orordet til Bladet, at det skal være »eine dänisch- deutsche Zeitung«, m en T anken fan d t kun saare ringe In te r
esse i Kongeriget, thi B ladet havde k u n 4—5 A bonnenter der.
R ationalism en i H ertugdøm m erne led af en ulykkelig K æ r
lighed til D anm ark, men de varm e Følelser m ødte oftest en kold Skulder. Dog synes selve K ronprinsen i 1806 at have in teresseret sig for Udgivelsen af et sa ad a n t fælles dansk-tvsk Blad, som kunde blive »en m eget god F oranledning til, a t H er
tugdøm m ernes Beboere fik nøjere K endskab til Forholdene og In d retn ing erne i D anm ark. Man — hedder det videre —:i) befördert d ad urch zugleich einen nützlichen A ustausch von Ideen u n d die V erbindung der verschiedenen Theile des
Staa-h Knud F abricius, a. S. p. 25.
2) O plysningstiden I, Sønderj. A arb. 1933, p. 75 ff.
3) T. K. Vorsteil. 1805. II 72 ff. Higsarkivet.
Oplysningstiden i Hertugdømmerne. 37 tes u n te r einander, die in m ehr als einem B etrach t allen vor- th eilh a ft ist«. B ladet skulde hedde »Schlesw ig-Holsteinische Landeszeitung«.
M aaske s ta a r Udgivelsen af »Zeitung fü r L itte ra tu r und K unst in den Königlich dänischen Staaten«, som udkom i Kiel i 1807—10, i Forbindelse med disse P laner. Det skulde »for
ene alle Brødre, som bor m ellem Elben og Nord Kap un d er eet Scepter, for a t de k a n blive m ere kendte m ed hveran d re.1)
B ladet skulde selvfølgelig skrives p aa Tysk, thi det Sprog
»er alle kultiverede Danske og N ordm æ nds an d et M odersmaal«, og n a a r det udkom m er p a a Tysk, »vil ogsaa en U dlænding, en redelig Kosmopolit, derved være i Stand til a t se, a t det dansk- norske Folk p a a sin lille P let i Norden h a r an vendt sine ro
lige Fredsdage til æ refuld Gerning«.
Det i 1812 stiftede P a trio tisk e Selskab i H ertugdøm m erne havde jo som sæ rlig t F orm aal ogsaa d e t »at k n y tte B aandet fastere m ellem de forskellige danske Provinser« og a t virke for U dbredelsen af det danske Sprog sa m t pleje »freundschaftliche A n näh erun g u n d V erbindung u n te r den verschiedenen Bewoh
nern unseres gesam m ten V aterlandes.«2)
Men ogsaa M ændene i P a trio tisk Selskab, som arbejdede sa a ih æ rd ig t for en nøjere og v arm ere Forbindelse og T ilk n y t
ning til M onarkiets øvrige Dele, opdagede h u rtig t, — ligesom i sin Tid Professor Thiess — hvor [vanskeligt det v a r a t n aa det ønskede Maal, eftersom m an i Kongeriget slet ikke in te r
esserede sig for disse »tyske« Forsøg p a a a t skabe et aandel igt Fællesskab. Da Ledelsen af »P atriotisk Selskab« f. Eks. i 1813 sendte en M eddelelse til »det sk an din av isk e L itteratu rselskab « om dets Stiftelse og forelagde Ø nsket om a t faa en K orrespon
dance i Gang til Frem m e af det alm ene Vel, blev Skrivelsen lige- sa a stille lagt til Side.3)
!) H arald Skalberg, A k tsty k k er angaaen d e d e t d a n s k e D o
c e n t u r i K i e l . D anske M agazin 6 R. VI. Ogsaa i S æ rtry k p. 71 f.
2) Pr. Ber. 1812, p. 19.
3) Ostenfeld a. S. p. 234.
38 Hans Hejselbjerg Paulsen. __________
I Kongeriget betragtede m an H ertugdøm m erne som en af
sides og ligegyldig Provins, og a t blive sendt dertil som E m bedsm and ansaas for en Slags Landsforvisning. — »Vi var for optagne af vore egne U lykker, og vort A andsliv havde netop i disse U lykkens A ar a n ta g e t et sæ rlig t nordisk Præ g, saa at der ikke fra dansk Side blev ag tet paa den Lejlighed, der frem bød sig for at faa. tilv ejeb rag t et næ rm ere aan deligt F æ l
lesskab med de tysk talen d e Indbyggere i Riget«. (Ostenfeld.) I H ertugdøm m erne led m an u n d e r denne Kulde og Lige
gyldighed. »Die D änen stossen ihn (d. v. s. H olsteneren) zurück, indem sie uns als eine Provinz verachten«,1) sk riv er en Kieler- Professor i 1812.
Et Sam arbejde kom ald rig i Stand, og derved blev H ertu g døm m erne m ere og m ere hen v ist til sig selv. R a t i o n a l i s m e n s S l e s v i g o g H o l s t e n kun d e ikke kom m e p aa Tale
fod med det nye vaagnende D anm ark.
E n d n u saa sen t som i 1822 bad Poeten, Toldforvalter G ardt- hau sen i Kappel, G rundtvig om Tilladelse til at oversæ tte
»Paaskeliljen« og optage det i sin litteræ re K alender »Ejdora«;
thi — sk riv er G ardth au sen — E jd o ra (Ejderen) skal ikke læ n ger adskille, m en f o r b i n d e , den skal være en aandelig Bro, h v o rp aa de to kraftige, herlige N ationer ræ k k e r hin an d en Broclerhaand til evigt Forbund.«2) Det v ar vel sidste Gang, a t den gam le helstatslig e R ationalism e rak te D anm ark Broder- haan d , og denne Gang henvendte m an sig endog til selve R a
tionalism ens Dødsfjende i D anm ark. I sit Svar til G a rd th a u sen sk riv er G rundtvig bl. a.: »---Der er S killem ure m ellem N ationerne, som ej k an nedbrydes, u den derved a t den ene g a a r til Grunde, og af d e t Slags tu rd e M uren være, som ad skiller det egentlige T yskland fra D anm ark i A andens Verden.«3)
Selvfølgelig havde G rundtvig Ret. Den ratio n alistisk e Statsopfattelse m aatte afvises overalt, hvor m an var n aaet
vi-Ü Prof. Tw esten til S ch leierm ach er 17/7. 1812. H einrici, G. S. p. 228.
2) K. F abricius, a. S. p. 176 f.
3) Citeret efter Fabricius, a. S. p. 127.
O plysningstiden i H ertugdøm m erne. 39 dere frem og havde set, a t Folk og M odersm aal v ar m ere end blotte Begreber. H vilken Forskel i T ankegang og aandelig Ind stilling er der ikke m ellem G rundtvigs Svar til G ardthausen og sa a f. Eks. F rederik VF næ sten sam tidige Ord til O verpræ siden t v. B lücher i Altona: »— — det (Bladet A ltonaer Mer- cur) m aa k u n med de tyske Blade have Sproget tilfæ lles, der
imod m it den übrigen dänischen u nd norw egischen B lättern das w ahre u nd rü h m lich e V aterlandsgefühl.«1)
Det vil være en stor M isforstaaelse a t tro, a t m an paa Op
lysningstiden stod i stæ rk K ontakt med A andslivet i T y s k l a n d . Den dannede M ellem stand saavel som Tidens spidsbor
gerlige A kadem iker havde for det første saare ringe aandelig Interesse. A andslivets K aar og litte ræ re In teresser vil altid være ringe i en Tid, hvor a lt m aales med en synlig M aalestoks Alen. Men dernæ st m aa betones, at Tidens Børn havde A nsigtet vendt mod Nord, mod F æ drelandet, som de jo kaldte D anm ark.
Vi h a r i det foregaaende set, a t m an paa O plysningstiden for
gæves søgte a t skabe en m ere levende aandelig Forbindelse med det Hovedland, m an følte sig k n y tte t til, men hvis Sprog m an ikke talte og kun i de fæ rreste Tilfælde forstod.
P a ra lle lt med disse B estræ belser og paa sam m e Linje g aar Tidens Interesse for det danske Sprog og for dansk L itteratu r.
Man vil egentlig gerne lære D ansk og ogsaa virke for det danske Sprogs Udbredelse i H ertugdøm m erne. Det er en K endsgerning, som der ikke k an rokkes ved. — N aar der fra tysk Side tales om sa ak a ld te »D aniseringsbestræ belser« p aa O plysningstiden,2) og derm ed bl. a. henvises til, a t der i 1807 bestem tes, at alle Love og F orordninger ogsaa skulde offentliggøres p aa D ansk og ikke, som hidtil, kun paa Tysk, eller a t alle B estallinger (1809) skulde udstedes p a a Dansk, a t der (1811) ved E m bedsbesæ ttelser sk u l
de tages sæ rligt H ensyn til de K andidater, som ogsaa kunde Dansk, eller a t Baggesen i 1811 a n sattes som Docent .i D ansk ved U niversitetet i Kiel, saa er Forholdet im idlertid dette, at i
J) Rubin, a. S. p. 408.
F. Eks. i Prof. B ran d ts Bog »Geistesleben u. P o l i t i k --- «.
H ans H ejselbjerg P aulsen.
4 0 _____
D atidens Presse, det eneste Sted, hvor Befolkningens Ø nsker dengang kom offentligt frem, ønskes sn arere endnu m ere vidt- gaaende Reform er til Frem m e for dansk Sprog og K ultur.
Der k an selvfølgelig ogsaa paavises an dre S tem ninger og U dtalelser, m en det er bare ikke hos den jæ vne Befolkning, ikke hos O plysningens Mænd — og det v ar n u engang dem, som p ræ gede H ertugdøm m erne i de Tider. — »Zu den B eschuldigungen, die m an aus U nkunde gegen die dänische Gesetzgebung aufge
ste llt h a t — hedder det i 1814 i O plysningens T alerør i H e rtu g døm m erne1) — gehörte auch die, dass sie die deutschredenden P ro vinzen ih re r N ationalsprache zu entw öhnen u n d in diesen d i e d ä n i s c h e Sprache zur V olkssprache zu m achen, strebe«.
Men, hedder det videre, denne Beskyldning, som rettes mod det danske Styre, h ø rer hjem m e »in den versteckten Schlupfw inkeln der V erläum dungssucht.«
Nej, m an vil tvæ rtim od af egen fri Vil je se a t lære Dansk, th i »vi sta a r i langt næ rm ere Forbindelse m ed D anm ark« (end m ed F ra n k rig og England, hvis Sprog m an læ rer i L atin sk o ler
ne). Prov.-Ber. gør sig til T alsm and for T anken om eet Folk, og a t D anske og Tyske i H elstaten k an forenes, og »bis zum grauen A lter der Zeiten zu einer im m er n äh eren und im m er völligeren V ereinigung h eran nahen.«
Dette Citat er O plysningens ægte Tale — det er et U dtryk for Tidens Ønsker. E nhver n id k æ r T ilhæ nger af Tidens Idealer tæ n k te og talte saaledes, og det er h aab lø st a t bortforklare dette.2)
At det tyske Sprog igennem A arh u n d red er havde h a ft H er
redøm m et i H ertugdøm m erne, er jo velkendt. Men det in teres
sante er — og for os Danske er der noget nedslaaende d e r i — at P ro testen mod dette Suprem ati ikke kom m er fra D anm ark, hvor
•*) Prov. Ber. 1814, p. 178 f.
2) Sml. I)r. H arboe K ardels Ord i N ordelbingen V, p. 149. »Nicht gleich m it Beginn des neuen J a h rh u n d e rts kom m t der B ruch zw i
schen dem Königreich D änem ark u. den beiden H erzogthüm ern offen zum A usdruck. W ir finden sogar jetzt noch Zeichen einer A nhäng
lich k eit an das dänische H errscherhaupt.« Man kan rolig føje til »und an das dänische Volk.«
O plysningstiden i H ertugdøm m erne. 4L dog vitterlig t alle højere ansvarlige M yndigheder var, m en at P retesten herim od kom m er fra selveste Kiels U niversitet, og at det er en H olstener, tilm ed en indfødt Tysker, Professor Hege- wisch d. æ., som først synes a t have frem sat den.1) Denne Mand, som v a r Professor i Kiel 1780—1812, udgav om kring ved Aar- h u n d red sk ifte t2) en Pjece: »Ueber die gegenseitigen P flichten ver
schiedener u n te r Einem O berhaupte v ereinigter Nationen«, hvori h an af re n t p rak tisk e Grunde tilsk y n d er D anske og Tyske til a t lære h inandens Sprog, det vil nem lig efter hans Mening føre til større Lykke og F rem d rift baade økonom isk og k u ltu relt. Hegewisch henviser til, a t unge Mænd fra et Land som Schweiz ofte n a a r lang t frem i Verden, fordi de allerede som Børn læ rte begge H ovedsprog i deres Fæ dreland. Og desuden — m ener Professor Hegewisch — vil en T ilsidesæ ttelse af »vore Medborgeres Sprog« (d. v. s. Dansk) eller et for flygtigt og u til
stræ kk eligt K endskab til D ansk let blive en H indring i a t naa den »N ationaleintracht«, som er saa ønskelig. Det var a ltsa a først og frem m est af p rak tisk e Grunde, a t Hegewisch opfor
drede H olstenerne til a t læ re Dansk. Og vi h a r tidligere set,3) at G ejstligheden af sam m e A arsag arbejdede for Indførelsen af danske Skolebøger i Nordslesvigs A lm ueskoler. Af p rak tisk e G runde foreslog P rov st P ra h l i Tønder, at Dansk skulde være U ndervisningssproget ved S kolelæ rersem inariet i Tønder, og at Dansk indførtes som Kirke- og Skolesprog4) i Kær H erred. Og D om provst Jasp er Boysen sluttede sig hertil, men ønskede des
uden, a t Dansk blev in dfø rt som U ndervisningssprog i alle høje
re Skoler i H ertugdøm m erne, og a t alle A kadem ikere skulde af
lægge Prøve i dansk Sprogfæ rdighed. I det store og hele sluttede Adler sig hertil og støttede disse Forslag.
Ved nogle Eksem pler vil vi vise, a t ogsaa Tidens andre in
tellektuelle Kredse stod bag ved disse Ønsker.
H. S kalberg a. S. p. 18 f.
-) T ry k a a re t ikke angivet.
:t) O plysningstiden II, p. 39 ff.
*) ib., p. 53.
42 H ans H ejselbjerg Paulsen.
En H ovedvanskelighed og H indring for D an sk u n d erv isn in gen v a r den totale Mangel p aa Læse- og andre Lærebøger. Der
for foreslog G eneralsup erin ten den t A dler allerede ved sin Em bedstiltræ delse i 1792, a t »der ved kgl. Tilladelse bliver indfø rt en god dansk Læsebog for Børn i alle danske Skoler i H ertu g døm m et Slesvig, og a t de tyske Bøger ganske afskaffes.1) — »I in te t L and p aa hele Jorden — sk riv er »Lyna« i 17982) — h e rsk e r en s a a v an vittig Metode som h e r p a a Egnen, idet m an, stik m odsat al sun d Fornuft, lad er danske Børn læ re a t læse efter tyske Læsebøger, skønt de ikke fo rstaa r et eneste Ord deraf.«
H vorledes Adler og h an s M edhjælpere fik dette Forhold æ ndret, fik danske Læse- og Regnebøger in d fø rt i Skolerne, er o m talt i det foregaaende.3) Men m an standsede ikke ved Nordslesvig.
O plysningens helstatslig e Interesse og S y n sp u n k ter krævede og- saa, a t K endskabet til dan sk Sprog og K u ltu r fik en tilsvarende Xklbredelse i H ertugdøm m erne, som Tysk havde det i D anm ark og Norge, d. v. s. m an ønskede D ansk indført som U ndervis
ningsfag i H ertugdøm m ernes læ rde Skoler. Og da det er Befolk
ningens egne ty sk talende Talsm æ nd, som offentligt frem sæ tter disse Ønsker, er det ganske h a a b lø st h e r a t tale om D aniserings- bestræ belser. »Billigt v a r det — hedder det i 1811 i R ationalis
m ens T alerør i H ertugdøm m erne — om der i de læ rde Skoler og større B orgerskoler i H ertugdøm m erne blev u n d e rv ist i D a n s k nogle T im er om Ugen.« Da m an sav n er de dertil nødvendige Læ
rebøger og isæ r en Ordbog, vil Udgivelsen af en saad an »sich w ahrlich sehr verd ient u n te r uns m achen um die B eförderung der dänischen Sprache.«4)
Skønt den davæ rende Skolelovgivning ikke levnede P lads for en saadan U ndervisning i Dansk, k a n der dog næ vnes nogle E ksem pler paa, a t D ansk v irkelig h a r v æ ret U ndervisningsgen
s ta n d ved nogle L atinskoler, eller a t de lokale »tyske« M yndig
heder h a r interesseret sig derfor. I 1794- oplyser K antor Overbek A) R igsarkivet.
2) 1798, p. 375.
3) II. p. 41—49.
4) Prov. Rer. 1811, p. 345.
O plysningstiden i H ertugdøm m erne. 43 ved L atinskolen i F1 e n s b o r g , 1) a t han h a r gennem gaaet »die vortreffliche dänische W ochenschrift »Den p atrio tisk e Til
skuer« med Disciplene. Ogsaa »Schulordnung für die F rie drichsberger Schule« i Slesvig By (af 22. Ju n i 1812) anordner U ndervisning i D ansk i K an to rk lassen »hvis K antor er dette Sprog mægtig«.2) Ogsaa i H u s u m gaves der allerede i 1806 U ndervisning i Dansk i K antorklassen, »hvis K antor er dette nordligste Latinskole, H a d e r s l e v læ rde Skole, at være gan
ske u b erø rt af O plysningens Reform iver. 1801 havde m an gan
ske vist forsøgt at faa indført nogen U ndervisning i Dansk, og dette spagfæ rdige Forsøg viser, hvor u h isto risk det er a t tale om »D aniseringsbestræ belser« i H ertugdøm m erne paa Oplys
ningstiden. Thi det v a r en tyskfødt og ty sktalende Mand, som arbejdede for D anskundervisningen, m en h an s Krav blev gan
ske afvist og fejet til Side af to danskfødte og dansktalende Mænd. Da. Em bedet som S ub rek to r ved L atinskolen skulde be
sæ ttes i 1801, benyttede den ene af Skolens tre K onservatorer Lejligheden til a t fores!aa en M and ansat, som var kyndig i Dansk, og som kunde undervise i Dansk. D e t v a r B y e n s t y s k f ø d t e o g t y s k t a l e n d e P r o v s t S t r o d t m a n n, s o m k r æ v e d e , at Ansøgerne skulde indlevere e n A f h a n d l i n g s k r e v e t p a a D a n s k for derved a t godtgøre, a t de v ir
kelig beherskede Sproget. Men P rovstens K rav blev nedstem t af R igsdanskeren A m tm and M østing (født p aa Møen, senere dansk Statsm inister) og B orgm ester Sørensen i H aderslev, hvis Vugge saam æ nd havde sta a e t i Jels. F ra dansk Side gør m an ofte de tyskfødte Em bedsinæ nd i H ertugdøm m erne stor U ret ved at p aastaa, a t de v ar F ortyskningsapostle, og a t de bekæm pede det danske Sprog. Sandheden er i m angfoldige Tilfæ lde den, a t det danske Sprog ofte h er fan d t sine Talsm æ nd, m ens det blev
’) I et Brev til Adler. Aht. 18. P ak k e 45 b. S taatsarch . Kiel.
-) P. v. H edem ann-H eespen, p. 583.
S kalberg a. S. p. 20. Selv i U etersen tales der om U ndervis
nin g i D ansk (I S ch u lordnung fü r den Flecken U etersen, af 27. M arts 1806. Sk al berg ibid.
3) P. v. H edem ann-H eespen a. S. p. 583.
44 Hans Hejselbjerg Paulsen.
svigtet af de danskfødte og dansktalende. Dette gæ lder særlig- for O plysningstiden. Og er der nogen Periode i vor H jem stavns H istorie, som n atio n alt kan kaldes »de spildte Chancers Tid«, da er det O plysningstiden. Tidens store Interesse for dansk Sprog og K u ltu r og dens Danskven lighed blev slet ikke m ødt med F orstaaelse og endnu m indre u dnyttet.
Da P a te n te t af 23. O ktober 1811 bestem te, at ved Em beds
besæ ttelser i H ertugdøm m erne skulde de K andidater fo re træ k kes, som havde Kendskab til det danske Sprog, skrev Provin- zial-B ericbte.’) »So billig et ist, dass jeder Beam te die Sprache
<’*es M utterlandes (Dansk) kenne, s o n o t h w e n d i g i s t e s a b e r a u c b, d a s s v o n n u n a n, a u f j e d e r S c h u l e i n d e n H e r z o g t h ü m e r n, w o k ü n f t i g e B e a m t e g e b i l d e t w e r d e n , in ein P a a r Stunden w öchentlich U n t e r r i c h t i n d e r d ä n i s c h e n S p r a c h e e r t h e i 1 t w e r- d e«.2)
A tter i det følgende A ar blev dette Ønske frem sat, og som H jælpem iddel i Skolen anbefaledes G u l d b e r g s Læsebog.
D igteren F r e d e r i k H ø e g h - G u l d b e r g 3) (1771—1852), som i A arene 1806—10 havde opholdt sig ved Hoffet i Kiel, m ens Frederik VI residerede der, havde i 1807 udgivet en »Dänisches Lesebuch fü r Schleswig-Holstein«. Ligesom Professor Hege
wisch og andre af O plysningstidens M ænd opfordrede ogsaa han sine ty sktalende M edborgere til a t lære Dansk, og i F ortalen i Læsebogen havde han bl. a. skrevet, a t »naar de dannede i Ho
vedlandet (d. v. s. D anm ark) altid og overalt lader deres Børn lære det Sprog, som tales i P rovinsen (H ertugdøm m erne), m e
dens dennes Indbyggere ikke lader deres Børn lære det Sprog, som tales i M oderlandet, saa er og bliver der — saa længe dette M isforhold b e sta a r — en ikke ønsket G rænselinie m ellem Provins og Hovedland, og den førstes Indbyggere betragtes af M oderlandet k u n som Halvsøskende«.
*) 1811 p. 115.
2) Pr. Ber. 1812, 115.
:t) S kalberg p. 20. f.
Oplysningstiden i Hertugdømmerne. 45 Disse Ord falder iøvrigt ganske i T raad m ed lignende Ud
talelser i ty sktalende Kredse, og dog er G nldbergs B estræ belser ogsaa blevet m isforstaaet. Professor B ran d t k alder ham f. Eks.
»der fanatische dänische Agitator«. — »Et Sted — siger B ra n d t1)
— v ar der i H ertugdøm m erne, hvor m an saa. med dyb H arm e p a a Guldbergs Arbejde (Treiben), og det v ar p aa Em kendorf.«
Ja, m en E m kendorfkredsen var jo ikke T alerør for O plysnin
gens T ank er i H ertugdøm m erne. Tvæ rtim od. Vi skal ikke h er skildre Høegh-Guldbergs V irksom hed, m en k u n fastslaa, at den v a r i nøje O verensstem m else med m ange af de Ønsker, som Tidens Børn havde frem sat.
Enkelte Sider af Lovgivningsarbejdet efter A arhundredskif- tet viser, a t R egeringsm yndighederne p aa nogle P u n k te r søgte at im ødekom m e O plysningens Ønsker. Og a t kalde disse Sm aa- reform er for Udslag af D aniseringsbestræ belse er uden Tvivl urigtigt. I h v e rt Fald hilstes disse N yordninger med Glæde af O plysningens Mænd.
Da f. Eks. D igteren Jens Baggesen i 1811 udnæ vntes til
Da f. Eks. D igteren Jens Baggesen i 1811 udnæ vntes til