118
Interviewer: Der har heller ikke været noget i trappeopgangene, stor-skrald eller?
Nej. (dansker)
Mange af beboere er klar over at beboeres forkerte håndtering af affald be-tyder, at de kommer til at betale mere i husleje – og det er for flere både irri-terende og uretfærdigt at de skal betale for andres dårlige affaldshåndtering.
En beboer svarer på spørgsmålet om det generer ham, at der er nogen, der blot smider affaldet ved siden af containeren:
Ja, for hver gang bliver vores husleje dyrere. Jeg har spurgt ejen-domskontoret engang og de sagde at det skyldes affaldet at huslejen bliver højere. (Iraker)
En anden beboer siger tilsvarende, at det er urimeligt, at de skal betale fordi andre smider med tingene:
De ligger bare gammelt tøj i kælderen i stedet for at lægge det på gen-brugsstationen. En gang skrev varmemesteren at der kommer mere husleje fordi folk ikke smider deres ting ud. Det er for meget at vi skal betale mere i husleje fordi der er nogen der ligger ting i kælderen. ……
Vi gør som man skal og alligevel skal vi betale for noget de andre har gjort. Sidste år var der ca. 80 støvsugere, computere, tv og det hele var gammelt og brugt. Også gamle tæpper.
En tredje beboer siger, at han kommer til at betale, hvis der er en i en anden blok, der smider med affald. Han siger:
Det er uretfærdigt. Der er ikke mig, der smider skrald. (somalier)
Selvom beboere mener, at den forkerte affaldshåndtering skyldes at indvan-drere har en anden baggrund og ikke er vant til at håndtere affald som man gør i Danmark, så opfattes det ikke nødvendigvis som en legitim undskyld-ning for ikke at håndtere det som man skal. En beboer siger, at man skal re-spektere reglerne i det danske samfund:
Ja, jeg ved faktisk hvorfor folk er sådan (sætter affaldet forkert). En anden måde, at forstå, er at i vores land, vi voksede op i et samfund hvor der ikke er nogen lov, ingen regler. Vi har ikke en kasse hvor man sætter aviser i eller glas i. Man er vant til bare at smide det på gaden.
Man er ikke vant til andet samfund, men man skal respektere det dan-ske samfund. Det her det er ikke Irak. (iraker)
119
Engang imellem bliver der smidt meget og så er der jo nogle fantasti-ske gårdmænd, der piller det op hele tiden. Vi havde en stor flamingo-plade som var spredt over det hele. Og dagen efter var der ikke noget.
(dansker)
I alle tre bebyggelser har de sendt information ud om hvordan man skal handle affald og i flere tilfælde på flere sprog. En del af de interviewede be-boere har bemærket informationen og følger den. En siger:
For både beboere og ejendomsadministration kan det være vanskeligt, at si-ge med sikkerhed hvem der har stillet affaldet forkert. En beboer (libaneser) siger, at det er svært at gå til en nabo og sige det for man ved jo ikke med sikkerhed, at det netop er naboen, selvom man kan have en stærk mistanke.
Hertil kommer ifølge beboeren, at der er sendt så megen information om af-faldshåndteringen ud, at naboerne må vide, at de gør det forkert. De er så i stedet gået til afdelingsformanden. I andre tilfælde er beboerne gået til ejen-domsadministrationen.
I enkelte tilfælde har beboerne dog henvendt sig direkte til de beboere, der har stillet affaldet forkert. Det har nogle gange givet resultater og andre gan-ge har det ikke hjulpet.
En beboer fortæller, at hun gjorde noget andet. Hun stillede nogle oliedunke, som en beboer i en naboopgang havde stillet i kælderen, op foran beboe-rens fordør et par gange. Siden har der ikke stået oliedunke i kælderen.
Der er også beboere, der afholder sig fra at blande sig fordi de tidligere har fået et 'beskidt svar tilbage' eller forventer at få det. En beboer siger til spørgsmålet om hvad der ville ske, hvis han sagde noget til en beboer:
Jamen, jeg ville få et beskidt svar, at det skulle jeg ikke blande mig i.
Jeg kunne bare hen hvor jeg bor ikke. (danskere)
I to af bebyggelserne sender man en regning til beboerne, hvis man har in-formation om, hvem der har henstillet det forkert. Beboerne får da en reg-ning på udgiften til at fjerne affaldet. Nogen gange kan man finde et navn i affaldet, men langt fra altid. En af de professionelle har på fornemmelsen, at nogle bevidst sørger for, at der ikke er noget, der spores tilbage til dem.
En beboer (palæstinenser) siger, at det har medført, at flere nu sætter noget i kælderen, for der kan man sætte det ned og være sikker på, at der ikke er nogen der ser en.
Når beboere reagerer på forkert henstillet affald, går de for det meste til ejendomskontoret. Beboerne ved ofte ikke hvem der har henstillet affaldet, selvom de godt nogle gange kan have en mistanke til nogle af deres naboer.
Nogle siger direkte, at det ikke er deres opgave. En beboer svarer klart nej til spørgsmålet, om han går hen og banker på, hvis han ser en nabo stille no-get forkert:
Nej overhovedet ikke. Jeg sender det til varmemesteren og skriver det skriftligt, at jeg har set at 1. sal til højre smider affald og jeg har set det.
Så sender de det til boligforeningen, jeg gider ikke at have det som Brabrand. Jeg holder faktisk øje med min opgang. Jeg vil ikke have det. (palæstinenser)
En beboer er gået til afdelingsformanden med en klage over beboere i deres opgang, der satte affald forkert. De ville ikke gå til beboerne selv, bl.a. fordi den megen information om affald gjorde det åbenlyst, at sådan måtte man ikke stille affald.
120
Larm
Folk kan opfatte lyde på forskellig vis og det, der gør en lyd til larm eller støj er en subjektiv vurdering. Det er vigtigt at fastholde, når man undersøger problematikken omkring larm.
De udsagn vi har omkring larmende adfærd spænder bredt, da vi har spurgt meget bredt ind til emnet. Nogen har udtalt sig mere generelt om støjni-veauet fra både trafik, leg, naboer m.m., hvor andre vælger at fokusere mest på problemer med larm fra naboer i opgangen eller mere på larm fra udea-realerne.
Den almindelige situation
Ser man overordnet på beboerne fra alle tre områder, så er der flest beboe-re, der synes, at der kun er lidt, specifik larm, som ikke er meget generende.
Der er dog også mange beboere, der synes, at der er meget, generende larm. Det er kun få af de interviewede, der slet ikke synes, der er larm.
Der er forskelle på hvilken type larm beboerne oplever som generende, og her kan man skelne mellem larm fra naboer, larm fra legende børn og unge på udearealerne og andet, der ikke er direkte beboer-relateret, såsom trafik-støj. Der er dog ikke noget klart mønster for om larm fra naboer eller larm fra udearealerne er det mest generende for beboerne. Det afhænger meget af om beboeren selv har oplevet episoder med støj fra naboer. Der kan være særlige ting, der påvirker bestemte opgange eller områder. F.eks. kan selve byggeriet betyde, at der er mere lydt i lejlighederne, eller bebyggelsestæthe-den kan variere. Det kan også handle om hvor beboeren bor i et boligområ-de, da sådan noget som at bo op ad et boldbur kan betyde rigtig meget.
Larm og støj er noget, der opfattes meget forskelligt af folk. Selv i samme opgang kan der være to fuldstændigt modsatte opfattelser af, om der er larm i opgangen eller området. Det viser som udgangspunkt at beboerne har me-get forskellige tærskler for larm. Nedenfor er to citater fra beboere i samme opgang, der svarer meget forskelligt på spørgsmålet, om der er nogen larm eller støj, der generer dem:
"Man kan ikke sidde, hvis man åbner vinduet. Fordi der er mange bus-ser, specielt når det sommer og forår, fordi alle de der drenge kører rundt på stjålne knallerter og larmer til kl. et eller andet. Det larmer konstant. Det er det eneste der irriterer mig. Nogle folk har lukket deres altan med glas. Vi har spurgt boligselskabet men de var ikke enige om det." (Afrikaner)
En anden beboer fra samme opgang siger, at der lige præcis på hendes vej er meget roligt:
"Nej der er ro her. Altså i min opgang er der ro. Der er ikke sådan larm.
Jeg synes heller ikke der er larm udenfor. Altså, der er meget ro her på vejen, i forhold til de andre steder." (tyrkisk kurder)
Problemet med støj og larm kan ikke henvises til nogle konkrete ”problem-familier”, som en del af de andre temaer kan, da larm kan komme fra mange kilder og opfattelsen af støj kan variere utroligt meget. Der er dog enkelte beboere, som har problemer med larm fra specifikke naboer.
Det acceptable og uacceptable
I boligområdernes husordener står der ikke noget om hvilket specifikt støjni-veau, der er acceptabelt. Det betyder at det i realiteten er beboerne, der er overladt til selv at finde et acceptabelt niveau i fællesskab. Derimod er der fastlagt nogle tidspunkter for hvornår man må støje i husordenen, f.eks.
hvornår man må bruge boremaskiner eller høre høj musik. For det meste må man bruge støjende maskiner i dagtimerne fra ca. 9-19 og nogle steder må man bruge dem i weekender, i andre områder ikke. I forhold til musikanlæg
121
står der i en husorden, at man blot skal benytte det under hensyntagen til andre beboere, hvor en anden husorden har defineret tidspunktet kl. 23 som særlig skillelinje for at tage hensyn til andre beboere. Det betyder at selv in-denfor nogle fastsatte grænser er emnet "larm" derfor udsat for tolkning.
En del beboere mener grundlæggende, at der skal være plads til en vis del larm og støj i etageejendomme generelt. Flere beboere på tværs af boligom-råderne giver udtryk for, at larm er noget man må acceptere til en vis græn-se, når man bor i lejlighed. En kvinde fortæller klart, at hun mener beboerne bør kunne tåle lidt støj, selvom hun dog stadig mener, at man skal tage hen-syn til hinanden.
" […]Det er jo klart at når man bor sådan et sted, støj og larm og musik kan man jo ikke undgå, hvis man er så følsom så skal man ikke vælge at bo i en etageejendom. Flytter du ind på hovedbanegården så holder togene jo ikke op med at køre for den sags skyld. Jeg tror det handler om tolerance, det tror jeg virkelig." (dansker)
Det samme udtrykkes på en anden måde af en mand af somalisk oprindel-se. På spørgsmålet om der er larm, der generer ham, svarer han:
"Der er ikke så meget larm inde i vores område, men om sommeren er der selvfølgelig meget larm indtil kl. 22-22.30. Men det er ikke noget, der generer mig. Selvfølgelig kan det godt genere mig en smule nogle gange, jeg vil gerne have lidt ro nogle gange. […] fordi jeg har børn også, så jeg skal respektere andre børn hvis de larmer. Det kan også godt være mine børn larmer nogle gange. Det gør børn jo." (somalier)