167
168
koranen, så er det tilladt for de mennesker, der bor herude. For ek-sempel sådan noget som at køre over for rødt lys, det står ikke i kora-nen at man ikke må det, så det må man godt.
Interviewer: Hvor har du den forståelse fra?
Beboer: Det er jo en efterrationalisering. Det er den oplevelse jeg har af de menneskers attitude. Hvis du forsøger at sige til dem "hov det der betyder at du ikke må gå over", så får man sådan et iskoldt ligegyl-digt blik, og så passerer de bare en. (Dansker)
Dette baserer han på, at han har set nogle af dem gå over for rødt selv om han påpegede over for dem, at man ikke måtte det. Det at gå over for rødt lys kan ikke siges kun at være gældende for muslimer, men alligevel udleder denne beboer, fra at have set nogle muslimer gå over for rødt lys, til at me-ne, at muslimerne fra området er villige til at køre over for rødt lys. Sidst for-klarer denne beboer den problematiske adfærd, som han forestiller sig, at muslimerne er villige til, med at det skyldes deres religion. Beboeren her mener således, at muslimer er determineret af islam, hvilket får dem til at fo-retage sig problematiske og ulovlige ting.
Disse ovenstående beboere mener således, at der er et ”os” bestående af etniske danskere og et ”dem” som primært består af indvandrere fra mel-lemøstlige og afrikanske lande. Endvidere betragter de ”os” som værende
”bedre” end de andre, pga. kulturelle forskelle.
Det var dog ikke alle blandt de etnisk danske beboere, der havde generali-seringer om individer fra de andre etniske grupper, som opererede med så klare skel mellem ”indvandrere” og ”danskere”. En del af dem skelnede mel-lem individer fra diverse etniske grupper og mente at visse af grupperne havde en problematisk adfærd, mens andre ikke havde det. Her var det især somalierne, som beboerne havde forestillinger om. Nedenstående beboer giver eksempelvis udtryk for, at det særligt er somalierne, som har en pro-blematisk adfærd:
Interviewer: Men er der nogle grupper, der er sværere at have med at gøre? Nu sagde du at tyrkerne var lette at have med at gøre.
Beboer: Ja, jeg synes tyrkerne er nemmere. Nu har jeg ikke noget at sige om min somalier, men de siger, at de er frygtelige. De har jo en pokkers masse børn. De vil jo have 10. Jeg har en veninde der bor ne-de i en anne-den opgang tæt ved og hun har 8 ved sine-den af sig, ne-det er alt-så ikke sjovt.
Interviewer: En familie med 8 børn?
Beboer: Ja, og de arbejder ikke. Det er alt sådan noget vi ikke lærer at forstå. Det kan godt være vi er blevet gamle, men man kan bare ikke forstå det. Og så klager de alligevel. De klagede over at de skal betale for deres vask, men det kan da ikke være rigtigt at vi skal betale for de-res 8 børn. Så bliver det en stor regning. Da vi havde gratis vask, kom de slæbende med det udefra. Så kunne vi se alle de der fremmede kom og fik det vasket dernede. Og så fik vi betalingsvaskeri. (dansker) I beboerens generalisering indgår, at somalierne får for mange børn, at de ikke arbejder, og at de "nasser" ved at udnytte det gratis vaskeri. Det hun fortæller om den enkelte somaliske familie kan være rigtigt nok, men ud fra denne ene familie generaliserer hun videre til at andre somaliere er ligesom dem.
En anden etnisk dansk beboer giver ligeledes udtryk for, at det særligt er somalierne, som hun ikke bryder sig om, hvilket bl.a. skyldes deres fremto-ning:
169
Interviewer: Du sagde før det der med somalierne, at dem har du det svært med. Hvad er det, der gør det?
Beboer: Det er deres fremtoning. Det er noget som jeg slet ikke bryder mig om at sige, men meget de der lange kjoler og så går de i sko som de ikke kan være i og slæber dem, eller klipklapper. Man kan altid høre når der kommer sådan en somalier. De lugter underligt, det gør de alt-så. Jeg er utryg ved deres fremtoning, også når de prøver at dække deres hoved. (dansker)
Indvandreres generaliseringer
Disse generaliseringer om somaliere var ikke noget, som kun kendetegnede visse af de etnisk danske beboere i området, det var derimod noget, som var gennemgående iblandt de etniske grupper i områderne som ikke kom fra Somalia.
Flere af de professionelle fra disse områder fortalte os, at der var etniske hierarkier i områderne, og i disse områder var der forskelle på hvordan de etniske hierarkier så ud, men det var gennemgående i de forskellige områ-der at det var somalierne som var i bunden af hierarkierne. Dette mødte vi også iblandt de interviewede beboere. En beboer med kurdisk baggrund si-ger eksempelvis, at somalierne er meget beskidte og ikke kan håndtere de-res børn:
Interviewer: Men det der du siger, altså hvad tænker du om somaliere, er de gode nok at have?
Beboer: Jeg kender dem ikke. Folk ser ikke på dem med gode øjne.
De siger at de er beskidte. Hvis man tager til Utterslevhuse kan man se hvor beskidt det er. Jeg har en søster der bor der, og i hele hendes opgang er der kun somaliere. Føj der er beskidt der, de har svinet det helt til. Jeg ved ikke hvilket nummer det er min søster bor i, men der er beskidt i hele den blok. De er også alle sammen somaliere i hele den blok, i hele bebyggelsen. Der er beskidt fordi de får for mange børn, så de kan ikke styre dem. (Kurder)
En anden kurdisk beboer giver udtryk for det samme, idet hun siger "der er mange somaliere og de er beskidte. Man kan ikke gå op ad opgangen, når du kommer op ad den, er du nødt til at vaske hænderne med sæbe bagefter.
Det at hendes opgang var beskidt, mener hun ligeledes skyldes, at de soma-liske beboere fik for mange børn til, at de kunne styre dem.
Vi kan som nævnt ovenfor ikke vurdere generaliseringerne. De passer imid-lertid ikke med vores observationer. I vores interview med somaliske beboe-re viste mange, at de havde stor opmærksomhed på børnenes opdragelse, at en del havde arbejde. Vi observerede heller ikke specielt snavsede lejlig-heder. Der var en opgang med problemer, men det var ikke udelukkende somalier, der boede i den og ej heller i hele blokken.
Ligeså vel som visse etniske danske beboere mener, at det generelt er ind-vandrerne, der står bag problemerne i området, mener nogle ikke-somaliske indvandrere, at det er somalierne som står bag problemerne.
Det er dog ikke kun somalierne som indvandrere havde forestillinger om. En beboer sagde eksempelvis, at hun mente, at det var de unge afghanere, som havde en problematisk adfærd:
Interviewer: Hvad er det med afghanere? Er det særligt afghanere i er lidt trætte af?
Beboer: Ja, for de er over det hele. og de har 10 børn efter sig. Efter kl.
4 leger der 100 børn herude. de ældre kører på scootere, og de kigger ned på piger.
Interviewer: Det er særligt afghanere?
170
Beboer: Datteren ja, de sælger ting herude, de ryger ting herude, de sniffer ting, de laver alt muligt.
Interviewer: Men er det særligt afghanere kun?
Beboer: Datteren nej, det er generelt. Men der er masser af afghanere herude. De der unge der ikke forstår noget. Scootere og hunde, alle har hund herude næsten. Jeg ved ikke om de leger kamphunde. De skræmmer folk væk med dem. (Irakisk kurder)
Omvendt mente nogle af de afghanske beboere fra samme område, at det særligt var unge fra de andre etniske minoriteter, der stod bag problemerne i området.
Ovenstående udsagn er typisk eksempler på syndebukke-logikken mellem de etniske grupper. Når noget går galt, så er det de andre.