Beboerne har flere rationaler for at deltage i beboerdemokratiet ved at delta-ge i afdelingsmødet. Et rationale bygdelta-ger på en almen interesse for området og i denne interesse ligger der implicit at man deltager i beboerdemokratiet og dermed også i afdelingsmøderne eller i det mindste at man bør deltage.
Det er dog de færreste, der direkte siger, at man bør deltage – i mange til-fælde kommer det frem, hos de beboere, der ikke deltager, men synes de burde. De antyder typisk først, at de deltager, men på det konkrete spørgs-mål om, hvornår og hvor mange gange de har deltaget, så deltager de ikke eller også er det længe siden.
En bebo siger det dog direkte:
Jeg har deltaget i meget få, men det har jeg dårlig samvittighed over.
Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg ikke deltager, for hvis interessen er stor nok, så skaber man sig tid nok. Jeg har interesse for det, men ikke så meget at jeg gør noget ved det. (dansker)
Det andet rationale bygger på, at man kan få indflydelse. Mange opfatter dog ikke afdelingsmødet som et sted, hvor man generelt kan få indflydelse.
Hvis der imidlertid er en konkret sag, der har betydning og som beboere kan se betydningen af, så deltager en del af beboerne. Det var f.eks. tilfældet, da man i en bebyggelse skulle tage beslutning, om retningsliner for parabolan-tenner, og da man i en anden bebyggelse skulle tage stilling til en omfatten-de helhedsplan, omfatten-der inomfatten-debar nedrivning af nogle blokke.
Nogle beboere siger, at det er nyttigt at deltage i afdelingsmødet, fordi de får information om, hvad der sker i bebyggelsen. En beboer siger f.eks.:
Interviewer: Er det nyttigt at gå til beboermøderne?
Selvfølgelig vi får viden af det, om hvad der foregår i kvarteret og hvad vi skal gøre. (tyrkisk kurder)
For nogle beboere er afdelingsmødet blevet et møde, som man deltager, og det er en del af livet i bebyggelsen.
De beboere, der ikke deltager begrunder det ofte med, at de ikke har tid. For nogen falder møderne sammen med andre gøremål, aftenmøder typisk sammen med at børnene skal passes. Nogen specificerer det med at sige, at der er mange andre gøremål, som de prioriterer højere. I nogle tilfælde falder den manglende tid sammen med en manglende interesse for at delta-ge. En familie, hvor manden er førtidspensionist, er det en blanding af mang-lende tid og prioritering, der afholder dem fra at deltage:
Interviewer: Deltager I i afdelingsmøderne?
Kvinden: Ikke så meget for jeg har ikke så meget tid. Min mand har også ansvar for børnene. Han afleverer børnene i skole.
Interviewer: Du siger ikke så meget. Har I deltaget?
Kvinden: Nej. Jeg læser det som de har besluttet, men jeg har ikke været der. Jeg har lang vej til arbejde. Nogle gange har jeg også sent fri fra arbejde, og nogle gange har vi møder, og så kommer jeg sent til-bage, og så skal vi hjælpe børnene med deres lektier. Der er ikke så meget tid.
Interviewer: Tror i det kunne nytte at deltage? Ville det gøre en forskel at deltage?
Manden: Det tror jeg, men vi har ikke så meget tid.(afghaner)
Flere mener ikke, de kan få indflydelse ved at deltage og undlader derfor at deltage.
88
Der er ikke så mange, der lytter til det vi siger. De lytter, men de gør ikke så meget ved det". (afghaner)
Flere har en oplevelse af, at det er svært at komme igennem med noget, fordi det enten er bestemt på forhånd eller oplever, at det de kommer med bliver holdt nede, fordi bestyrelsen vil noget andet. En siger f.eks.
Hvis man siger sin mening, bliver det trykket ned. Der bliver ikke gjort noget ved det.
Interviewer: Har du prøvet at sige noget?
Ja, men det har vi droppet for længst mange af os, det gider vi slet ikke mere. Vi får ikke noget ud af det. Derfor er der mange der ikke gider mere.(dansker)
En tredje beboer, der har opfordret andre til at deltage siger, at mange afvi-ser, fordi de oplever, at de ikke bliver hørt.
Jeg siger til dem "mød op når der er beboernes møde". Men det jeg oplever er, at de siger "hvem hører os?", "de hører ikke efter vores mening, så hvorfor skal vi bruge vores tid?"(somalier)
En del indvandrere siger, at de har vanskeligt ved at deltage på grund af sprogproblemer. Nogle sørger for at have nogen med, som kan oversætte for dem, men det er ikke altid godt nok. Man undlader at deltage, fordi de sprogligt ikke kan forstå det, der foregår.
En beboer siger, at de har deltaget en gang, men at det var svært at følge med:
Sprogmæssigt er det svært. Vi kan ikke følge med rigtig og det be-grænser vores muligheder. Og hvorfor skal vi deltage, hvis vi ikke duk-ker op, så finder de andre jo nok på noget alligevel. (iraduk-ker)
En anden siger, at de selvom de har tolk med, så bliver det besværligt, fordi det hele så tager så lang tid, når det skal oversættes. Han siger:
Men det bliver sådan lidt kedeligt når der skal tolkes, det bliver for langsomt og hun kan ikke lide det sådan.(somalier)
En tredje beboere, der jævnligt deltager i afdelingsmøderne fortæller, at han ikke kan lide at deltage, fordi det kan være vanskeligt at følge med i det, der bliver sagt. Han tager derfor kun derhen, når der er valg:
Jeg tager derhen hvert år når der er valg og jeg skal stemme. Men jeg tager ikke til de møder hvor man skal snakke og diskutere ting. Dem har jeg ikke tid til fordi jeg hele tiden arbejder. Derudover kan jeg heller ikke lide at tage derhen pga. at jeg ikke forstår alt. Men inden valgene der undersøger jeg selvfølgelig hvem de forskellige kandidater er, om hvad deres tanker er osv. (Tyrkisk kurder)
En fjerde beboer synes sprogproblemerne reelt underminerer demokratiet.
Han siger:
Jeg tror at det har noget med det danske sprog at gøre, for hvorfor komme til et møde når man ikke forstår hvad de siger. Hvordan kan jeg spørge, eller sige min mening hvis jeg ikke kan sproget? Så jeg mener ikke det her er demokrati. (Østafrikaner)
En stor del af beboerne siger, at det ikke er noget for dem. Det er udenfor deres interessefelt og noget, de ikke forholder sig til. Det uddyber de på flere forskellige måder. En siger f.eks.
Interviewer: Har du nogensinde deltaget i afdelingsmøderne?
Nej aldrig. Det interesserer mig ikke. (tyrkisk kurder)
89
En anden deltager ikke, fordi det, der bliver sagt ikke siger hende noget, og det er derfor 'røvkedeligt'. Hun svarer til spørgsmålet, om hun deltager i mø-der i kvarteret:
"Næh, jeg har aldrig i mit liv følt andet end at det [at deltager i møder]
er røvkedeligt, så det skal jeg ikke. Jeg får breve og det er nok for mig.
Jeg synes møderne er røvkedelige, jeg kan ikke lide det, de siger mig ikke noget. Selvfølgelig er jeg godt klar over, at der er nogen ting der skal diskuteres igennem, men det gider jeg ikke og sidde og høre på".(dansker)
En tredje siger, at det ikke er noget han går ind i:
"….Men jeg er ikke en der går ind på det område [beboerdemokratiet]"
(somalier)
En fjerde siger, at hun ikke er engageret i forholdene i bebyggelsen:
Interviewer: Og så er der også afdelingsmøderne, deltager du i dem?
Nej, så engageret tror jeg ikke bare jeg er i det. Og jeg tror heller ikke, at jeg skal blive boende her i mange år, så det har jeg aldrig været med til. (dansker)
Det hedder hos mange af disse beboere, at man bare snakker og at der ikke kommer noget ud af det. Det formuleres på to måder. Den ene måde som en kritik af det, der bringes op på møderne. Der er efter disse beboeres mening for megen snak om nogle tilfældige emner, som beboere bringer op og som ikke er almene.
Den anden måde dækker mere over, at beboerne oplever det, der sker om på beboermøderne, som snak og snakken opleves som noget der ikke fører til noget. En beboer siger f.eks.:
Interviewer: Du går ikke til afdelingsmøderne?
Nej, det gør jeg ikke. Det har jeg aldrig gjort, heller ikke da hvor jeg boede før. Det var ikke andet end et hønsemøde. De sidder der og
"jap, jap, jap." Alle rapper på en gang. (dansker) Forudsætninger for at deltage i demokratiet
Der er forholdsvis mange, der afviser afdelingsmødet, fordi det er et sted hvor der blot snakkes.
En sådan afvisning kan være udtryk for flere forhold. Det kan være, at det er korrekt, at det mest er løst og ustruktureret snak, som ikke fører nogen veg-ne. Det kan også være udtryk for, at disse beboere ikke kan tolke det, der foregår, som et forløb mod en beslutning, og ikke selv forstår, hvordan man kan blande sig dette forløb mod en beslutning.
Hvis man vil have indflydelse, skal man naturligvis kende de formelle regler for, hvordan man tager beslutninger og hvad afdelingsmødet kan beslutte.
Der er imidlertid også en række uformelle regler og koder, som har stor be-tydning – f.eks. måden at argumentere for sin sag på.
En indvandrer fortæller, at hun har opfordret andre til at deltage, men at de oplever det er meningsløst, fordi de ikke føler de kan begå sig. Hun siger:
De siger: Hvorfor skal jeg komme? En dansker ved hvilken vej man skal gå, eller hvordan man argumenterer. Somalierne, som bor her, ta-ler ikke godt dansk, og de er meget generte og tilbageholdende og tænker "siger jeg nu fejl", og folk griner.(somalier)
Hun oplever imidlertid efterfølgende en nysgerrighed, når hun har været til møde, og hører andre somalier sige:
90
"har du holdt møde sammen med hvem og hvorfor og hvad drejer det sig om?", "hvad nytter det, for huslejen er alligevel dyr og der er ingen der hører os". (somalier)
Da undersøgelsen primært bygger på informationer fra beboere og ikke fra deltagelse i afdelingsmøder, kan ovenstående alene tages som en mulig forklaring på, at mange ikke oplever afdelingsmødet som relevant.
Det kan dog illustreres med en situation på et afdelingsmøde. Her havde en somalisk kvinde afleveret et forslag til afdelingsmødet, og de var en gruppe somaliske kvinder, der mødte op på afdelingsmødet. To af disse kvinder fremførte deres synspunkter ud fra deres måde at se sagen på. De forholdt sig alene til deres egen synsvinkel på sagen og undlod helt at forholde sig til modargumenterne. De påvirkede derfor overhovedet ikke dem, der havde en anden synsvinkel på sagen – de fik deres forslag stemt ned.
For nogle indvandrere er sproget en særlig vanskelighed. Nogen har van-skeligt ved at følge med i, hvad der foregår på grund af sproget. De skal der-for have nogen til at oversætte – i nogle tilfælde har de haft familie eller be-kendte, der oversatte for dem. Tilsvarende har nogen svært ved at blande sig i debatten og i nogle tilfælde gør manglende evne til at tale dansk det re-elt umuligt for dem at blande sig.
Forestillinger om demokrati
Der er stor forskel på, hvilken kendskab beboerne har til beboerdemokratiet.
De fleste af de interviewede beboere kendte til afdelingsmødet. Få vidste hvem, der sad i afdelingsbestyrelsen. En del vidste, at øgede udgifter til ren-holdelse og udgifter til reparationer efter hærværk påvirkede huslejen.
Flere satte pris på, at beboerdemokratiet var et sted, hvor man kunne påvir-ke forholdene i bebyggelsen – også selvom man ikpåvir-ke altid fik det som man gerne ville have. En siger f.eks.
Interviewer: Hvad betyder beboerdemokratiet for jer?
Det er godt. For som sagt, hvis vi havde været en af dem der havde vedtaget det med bredbånd, så havde vi stemt det ned. Så det er godt at vi har sådan et tilbud hvor man kan gå hen og samle sig.
Interviewer: Føler du det nytter noget?
Ja, det er måske ikke altid det vil nytte, men så har man så prøvet sine muligheder. Så det er godt man har mulighed for det. (tyrkisk kurder) En anden lægger tilsvarende vægt på, at demokratiet er en mulighed og et sted, hvor man tager ansvar. Hun siger
Interviewer: Hvad betyder beboerdemokratiet for dig?
Beboerdemokratiet. Jeg snakker med mennesker her og spørger, hvad mangler de. Og ja, de skal bestemme selv.
Interviewer: Så det handler om at folk skal bestemme selv?
Ja, og få lidt ansvar, for de skal ikke bare få at vide, hvad de skal gøre.
Get them to feel responsible.(nordafrikaner)
Nogle kunne imidlertid ikke skelne mellem beboerdemokratiet og ejendoms-administrationen. For dem var det afgørende, at de fik løst deres problemer, og det gjorde de gennem ejendomskontoret. Beboerdemokratiet var en ukendt eller ikke nærværende størrelse for dem.
En beboer, der har vanskeligt ved det danske sprog siger til et spørgsmål, om hun kender afdelingsbestyrelsen, at hun kender de to på ejendomskon-teret.
91
Nej. Det eneste jeg kender det er de to mænd der sidder på ejendoms-kontoret. Hvis der er noget der går i stykker så går jeg derover. (somalier) I hendes svar ligger, at det væsentlige er, at hun bliver betjent, og ikke at hun kan bruge afdelingsdemokratiet til at få indflydelse. Hun kendte ikke no-get til afdelingsdemokratiet.
En anden beboer siger klart, at hun ser beboerdemokratiet som et sted man går hen, når man har problemer, og da hun ikke har haft nogen problemer, så interesserer afdelingsbestyrelsen hende ikke. Hun siger til spørgsmålet, om hun kender nogen i afdelingsbestyrelsen:
Interviewer: Kender du nogen i afdelingsbestyrelsen?
"Nej. Jeg har aldrig haft nogen problemer, så derfor har jeg ikke rigtig nogen kontakt med dem"(tyrkisk kurder).
En tredje siger stiller ejendomsadministrationen lig beboerdemokratiet. Han siger til et spørgsmål, om hun deltager i afdelingsmødet:
Interviewer: Deltager I i møderne i afdelingen?
Nej, altså jeg har ikke mødt op nogen steder. Men nu har jeg ringet fle-re gange (til ejendomsadministrationen), fordi vi har overvejet at få in-ternet flere gange (tyrkisk kurder).
Nogle professionelle fortæller, at de oplever, at mange indvandrere er vant til at det er privat udlejer, der ejer en ejendom og at det da er ham der be-stemmer. De forventer da også, at det er sådan i bebyggelsen og forventer ikke, at der er noget beboerdemokrati. En beboer, der siden er gået ind i be-styrelsen, fortæller om sin egen oplevelse:
Jeg tænkte selv personligt, at boligerne ejes af en bestemt person, og vi betaler husleje. Så det er ham, der bestemmer, hvad der skal ske her i bygningerne. Når jeg kom ind i bestyrelsen fandt jeg ud at det ik-ke er det samme. …….det var overrasik-kende for mig. Afghanere har slet ikke den tanke, at det er en forening. (afghaner)
Han siger, at mange stadig har det som han havde det, før han kom i besty-relsen, og at de derfor ikke forventer, at de kan have nogen indflydelse.
Overvægt af ældre danskere – men også med indvandrere som deltagere
De beboere, der fortæller, at de deltager i beboerdemokratiet er som oftest de ældre beboere samt beboere med etnisk dansk baggrund. Beboersam-mensætningen i de tre områder er kendetegnet ved, at de ældre beboere of-te er etnisk danske. Det vil sige, at de beboere, der deltager i beboerdemo-kratiet ofte er etnisk danske, ældre beboere. I flere tilfælde har denne grup-pe af beboere boet i kvarteret i en længere årrække. De har derved en "tra-dition" for at deltage i beboermøderne, hvorved de har internaliseret delta-gelsen som en naturlig del af det, at bo i området.
Det betyder, at de indvandrere, der møder op kan føle, at det kan være svært at komme igennem med noget. De kan opleve danskerne som sam-menspiste. Man kan derfor som indvandrer komme til at opleve, at man er en fremmed, og at man er 'udenfor'
En beboer, der deltager siger, at han ikke siger noget, fordi han oplever at beslutningerne alligevel er truffet af de 'danske pensionister'. Han siger:
…. beslutningerne er allerede truffet på forhånd af de danske pensio-nister som varetager deres egne interesser såsom kolonihaver. ……
"Mange af møderne er sådan at det er vi danskere, vi er hvide danske-re, de [indvandrerne] er nye danskere. Sådan er mange møder, så mange mennesker tænker hvad skal jeg tage derhen for". Han siger dog også, at indvandrerne vist ikke deltager fordi de ikke har nogen tradition for den slags ting. (Østafrikaner)