103
104
En beboer (tyrkisk kurder) fortæller, at det er normalt, at det er børnene, der går ud med affaldet og at de er for små til det – ofte kun 10-11 år. De taber måske noget, fordi posen ikke er bundet, og nogen gange efterlader de po-sen foran skakten. Det er især slemt om sommeren hvor fuglene hurtigt kommer og roder i posen.
En anden beboer (dansker) undrede sig en gang over at en affaldsspand kunne stå på - altangangen nedenunder hende - lige under affaldsskakten i flere måneder før den blev fjernet.
En beboer (iraker) siger, at han ikke er glad for sin opgang fordi der er pro-blemer i den. Han siger at der er 13 familier i opgangen og de "er alle sam-men enige" på nær 2 familier som har "uopdragne børn der laver hærværk".
Det har dog ikke fået ham ikke til at synes dårligt om boligområdet som så-dan. Desuden er den ene af familierne (en enlig somalisk mor med 5 børn) blevet "bedre" og begyndt at beklage sig over alt det rod og ballade der er i stedet. Selvom beboerne har henvendt sig direkte til begge familier, så er der ikke sket ændringer i den anden families adfærd. (herunder deres "op-dragelse af deres børn"). Familien lukker bare døren, når de prøver at kom-me i kontakt kom-med dem og snakke om problekom-merne. Han siger, at de 3 første år han boede her var det "luksus". Men efter at problemfamilien kom hertil og børnene er blevet større er det blevet meget værre.
En anden beboer (somalier) siger, at de har talt med forældrene til de børn, der giver problemer med skraldet. Men det hjælper kun et par uger.
En anden (afrikaner) gik til kontoret, da han så nogen knuse en rude, men fik her at vide, at han skulle komme med tre underskrifter for at klage. Det ville han ikke, for han ville ikke medvirke til, at husstanden blev smidt ud af lejlig-heden. Han mente ikke at det ville være rimeligt. Han havde i øvrigt bemær-ket, at der var børn, der var bange for at fortælle hvem der har gjort hvad.
I en anden opgang bliver der tisset i trappeopgangen og der bliver smidt pa-pir og andet affald og stillet ting – som f.eks. et fjernsyn. Der bliver revet i hoveddøren, så den gør i stykker. Der er især problemer med en familie og der var ikke nogen problemer før de flyttede ind.
Selskabet har sendt en skrivelse rundt til beboerne i opgangen om, at man ikke må tisse i opgangen. Flere af beboerne er gået sammen og har givet familien en skrivelse og de har også talt med familien. En af beboerne siger, at de i opgangen ikke vil finde sig i uorden og tilsvining af opgangen:
I vores opgang står vi meget sammen om de ting, vi gider ikke at vores opgang skal ligne en skraldespand. Jeg synes ikke det er ok at børn tisser på trappen, spiser is eller andet og så bare smider papir og pin-de. Vi er tre husstande, der har boet her i mange år og vi er sammen om, at vi ikke gider have rod og snavs i opgangen. (dansker)
Familien blev også ’truet’ med, at der skulle holdes et opgangemøde i bebo-erforeningen.
En anden (dansker) siger, at det har hjulpet og at familien i øvrigt er søde mennesker og at hun hilser på dem, når hun møder dem, men at de ikke skal svine.
Tilsviningen af trapperummet kan også henføres til børnene. Nogen gange fordi de er mange børn og andre gange fordi nogle få børn ikke ved hvad, der er rigtigt og forkert. Flere beboere siger, at mange børn naturligt medfø-rer mere slid på trappen og mere snavs – specielt om sommeren hvor bør-nene er ude.
Sko og andet i trapperummet
I alle bebyggelser må man ikke have sko m.m. stående i trapperummet. Det er et krav fra brandmyndighederne.
Når det sker, stilles sko som regel foran hovedindgangen til boligen.
For flere ejendomsadministratorer er det et aktuelt problem, idet de skal op-fylde brandmyndighederne krav.
105
For mange professionelle virker en indsats mod sko på trappen som at slå i en dyne. En beboerrådgiver siger: ”I opgangene stilles der masser af sko.
Det må man ikke, men det er noget beboerne er holdt op med at hidse sig op over”.
Der er ellers i flere bebyggelser blevet gjort en indsats for at få skoene væk fra trapperummene. Der er informeret om det. Nogle steder har man gjort en særlig indsats med information og personlig henvendelse til familier med sko på trappen. I nogle tilfælde har man i en bebyggelse taget skoene med og lagt en seddel om, at de kan hentes på kontoret.
En professionel siger, at de nok hjælper overfor dem, man har kontakt med, men at der hele tiden flytter nye ind, så skal have det samme at vide.
Langt de fleste husstande vidste godt, at de ikke måtte have sko på trapper-ne. I en husstand havde man fået en henvendelse fra ejendomskontoret og havde efterfølgende altid taget skoene ind.
Der er forskellige holdninger hos beboerne til sko på trappen. Det var langt fra alle de opgange vi besøgte, hvor der var sko på trappen, og de steder hvor der var sko på trappen var det oftest kun en eller enkelte husstande, der havde sko på trappen foran deres dør.
For mange beboere var det derfor ikke et aktuelt emne. Man vidste godt at skoene ikke måtte stå på trappen og de blev taget ind.
Der var beboere, der var irriteret over sko på trappen, men det var oftest ik-ke et emne, der fyldte meget. En beboer sagde, at hun nok plejede at sige til, hvis der var nogen, der ikke gjorde som de burde, men skoene syntes hun ikke var så vigtigt at hun ville henvende sig til naboen – der i dette til-fælde også boede ovenpå – så hun havde ikke en daglig gene.
I en anden opgang var der mange sko på 1. sal. En familie på 2. sal var nok irriteret over det, men kunne godt leve med det og ville ikke gøre noget ved det. Der skulle der efter deres mening også være plads til, at man kunne ha-ve sko på trappen. Man kunne godt komme forbi. En anden beboer i opgan-gen var modsat voldsomt irriteret over, at der stod så mange sko.
I en tredje opgang er der sko hos beboerne i stuen. En beboer på 1. sal si-ger hertil at det ikke generer hende og at hun nok ville ringe på, hvis hun syntes det var et problem - og i øvrigt hellere gøre det end at gå til kontoret med en klage.
En husstand (afghaner) fortæller, at det fortælles, at en beboer engang hav-de taget alle skoene på trappen og smidt hav-dem i skralhav-despanhav-den. Sihav-den har der ikke været sko på trappen.
Ejendomsadministrationerne har i nogle gået meget konkret til værks. En administration har som ovenfor beskrevet fjernet skoene med en besked om, at de kunne hentes på ejendomskontoret.
En anden ejendomsadministration har taget billeder af skoene og derefter sendt husstanden et brev om at skoene ikke må stå på trappen. En hus-stand (tyrker) fortæller, at de efter at have fået dette brev altid tager skoene ind.
Renlighed og orden i kældrene
Kældrene har flere funktioner. Det bruges til opbevaring af husstandenes ting og sager. De bruges til vaskerier.
I nogle bebyggelser er der også i kældrene mulighed for at bruge rum til ak-tiviteter. Der er f.eks. sikringsrum, der kan bruges, hvis de sager, der står i dem, kan fjernes i løbet af kort tid.
Den almindelige situation
Kældrene er normalt udsatte områder i bebyggelserne. Der er hyppige for-tællinger om indbrud i kælderrummene. Der er også en del forfor-tællinger om
106
snavsede kældre, og at der efterlades affald – eller noget, der burde i af-faldscontaineren.
Der er aktiviteter, der foregår uden at det giver anledning til problemer, men der er også aftalte aktiviteter i kældrene, som giver problemer for mange be-boere. Der er en del beretninger om, at unges ikke aftalte ophold og brug af kælderen giver anledning til problemer.
Vaskerierne vil blive behandlet andet sted i rapporten.
I to af caseområderne havde man for nylig installeret videoovervågning. Da det var nyt, er de erfaringer beboerne har haft på interviewtidspunktet, ho-vedsageligt baseret på en situation uden videoovervågning.