I undersøgelsen har vi mødt følgende adfærd i forbindelse med opgangene som overskrider grænser for hvad, der er acceptabelt for de fleste beboere:
o Tilsvining af trapper - med tis og med papir og aviser smidt og under-tiden også affaldsposer.
o Støjende adfærd i trapperummet
100
o Sko foran indgangsdøren til lejligheden o Cykler, stole m.m. på altangangen
For nogle forhold er der for de fleste klare grænser og for andre er grænser-ne for det acceptable mindre klare.
De var ret klare i forhold til tilsvining af trappen. Det var ikke acceptabelt. Det må som citatet ovenfor beskriver ikke være 'klamt' at komme ind i opgangen.
For flere af beboerne var det vigtigt at trappen var absolut ren og det var ik-ke acceptabelt med en snavset trappe. Nogle var så meget tændt på at trappen skulle være ren, at de selv gik ud og fjernede efterladenskaber på trappen. En fortæller (dansker), at hun f.eks. gik ud og samlede nogle nød-deskaller op. Hun ville gerne have, at trappen altid var ren.
Det er især en konstant tilsvining, der ikke accepteres. Sker det kun enkelte gange, så er det lettere at acceptere. En beboer fortalte, at han straks tog spand og gulvklud, da han så, at der var tisset i opgangen. Det var kun sket denne ene gang, og det kunne jo ske, at et barn ikke kunne nå op. Han si-ger:
Jeg tror det var et uheld, at små knægte ikke nåede at løbe op ad trapperne til lejligheden, og det var nemmere at gøre det nede end at gå op og banke på. Det er kun sket en gang og det er næsten et halvt år siden, og siden er der ikke nogen, der har gjort det, så det er fint nok. (Palæstinenser)
Selvom det kan være irriterende, så er der også forståelse for at børn natur-ligt slæber sand og skidt med ind i trapperummet, når de har været ude at lege.
Støjende adfærd bliver normalt ikke accepteret. Der er dog tilfælde hvor be-boere finder, at der skal være rum til bestemte aktiviteter, selvom det inde-bærer støj. Larm og støj er nærmere behandlet i afsnittet ”Larm” side 120ff.
Der er forskellige holdninger til sko. For nogle beboere er det acceptabelt, at have sko på trappen. Andre vælger at følge reglerne og tager skoene ind, selvom de hellere ville have dem ude på trappen. En familie siger, at for to år siden kom varmemesteren og fotograferede deres sko på trappen. De fik at vide, at der ikke måtte være sko på trappen og siden har de taget skoene ind. (Tyrker) Endelig er der nogle familier, der synes, det er i orden og viser det at stille sko på trapperne.
Blandt beboere, der ikke synes sko skal være på trappen, accepterer nogen, at andre stiller sko på trappen. En beboer siger f.eks.:
Jo, altså mange har skoene udenfor, men det er ikke sådan, at de fyl-der så meget, at man ikke kan komme igennem. Det er ikke så meget.
(Tyrkisk kurder)
En anden beboer synes klart, at det ikke er acceptabelt, men er i praksis ik-ke generet af det:
Nej, jeg ville selv blive sindssyg hvis jeg skulle op på 2. sal og forbi på 1. sal hvor der står så mange børnesko. En dag ville jeg bare samle dem i en stor sort pose og stille den. Men det generer mig ikke, for jeg går aldrig der op. (Østeuropæer)
Begge beboeres holdninger afspejler en rummelighed i forhold til andres ad-færd.
En tredje beboer ser det som noget rod, når der står sko på trappen og siger til et spørgsmål om der er problemer med sko udenfor:
Ja, jeg kan ikke lide at de står der. Jeg kan godt lide at der er rent. Det skal ikke ligne en container (marokkaner).
På altangangene stilles der ofte ting og sager. Det er typisk cykler, stole og blomster. Det er der stort set ingen, der har haft indvendinger imod og set det som et problem. I en bebyggelse må man ikke stille cykler på
altangan-101
gene, men der er en stiltiende accept af det. Man forstår godt, at folk gør det for at mindske risikoen for at cyklen bliver stjålet. Det er udtryk for en tole-rance, der udvider rummeligheden for adfærden i bebyggelsen.
Indgreb
Det ser ud til, at der især er to forhold, der har betydning for, om der er pro-blemer med renlighed og orden i en opgang. Det er for det første, at der er et stærkt socialt netværk i opgangen. Med det kan beboerne udøve en social kontrol over adfærden. Det kan som nævnt ovenfor ske på mange måder – gennem henvendelser til naboer, gennem fælles klager til boligselskabet, gennem jævnlig dialog, når man mødes m.m.
For det andet er det meget afgørende om opgangen får blot en husstand, der giver anledning til problemer. Det kan være nok til at gøre en sådan op-gang til en problemopop-gang.
De parter, der griber ind og søger at rette op på uacceptable forhold er ty-pisk beboerne selv og ejendomskontoret. I nogle tilfælde går boligselskabet også ind. Vi har ikke mødt tilfælde, hvor afdelingsbestyrelsen har blandet sig direkte.
Beboerne reagerer i en del tilfælde ved at henvende sig direkte til den eller de, der er årsagen til problemet. I andre tilfælde beder de ejendomskontoret om at gribe ind. Der er eksempler, hvor en indsats fra beboerne får ændret forholdene. Der er også eksempler, hvor beboerne ikke rigtig får ændret for-holdene.
De tre eksempler nedenfor viser, at beboere, der har et stærkt netværk i op-gangen, kan komme igennem med deres krav til naboer, der ikke handler, som de bør. Det er sandsynligvis også en fordel at antallet af husstande i opgange er lille. Det gør det lettere at udøve en social kontrol.
I en opgang reagerede tre husstande (danskere) direkte, da der blev pro-blemer i opgangen. De tre husstande havde boet i opgangen i mange år og var vant til, at der var orden i opgangen (Se afsnittet "Tilsvining af trappe-rummet" nedenfor). De tre beboere henvendte sig til familien, hvis adfærd, de ikke fandt acceptabel. De fik lavet en fælles skrivelse til familien, som fire af de seks husstande skrev under på. De fik også inddraget boligselskabet.
Det medførte, at forholdene i opgangen klart blev bedre.
Det var en lille opgang med kun seks lejemål. Beboerne havde alle, bortset fra husstanden, der gav problemer, boet længe i deres lejligheder. De kend-te hinanden og var vant til, at der var orden i opgangen, og kunne let få snakket sammen om ikke at acceptere uorden.
Det samme var tilfældet i opgang i en anden bebyggelse. Her havde de fle-ste beboere (danskere) også boet i opgangen i mange år. Det var enige om, at der skulle være orden i opgange. De greb derfor selv ind overfor de unge, når de begyndte at bruge opgangen som opholdssted. De fik lagt en norm for trappeopgangen, som blev respekteret.
I en tredje opgang (Se også afsnittet "Tilsvining af trapperummet" nedenfor) er nogle af beboerne også gået sammen og har henvendt sig direkte til to problemfamilier. De har ikke formelt villet inddrage boligselskabet. En af be-boere siger, at de ikke vil risikere at bidrage til, at en af familierne bliver smidt ud. Det er blevet bedre med den ene familie, men ikke med den an-den.
Opgangen havde omkring det dobbelte antal beboere – i forhold til de to før-ste -, og mange beboere ikke havde boet der i lang tid. De beboere, der ak-tivt gjorde noget for at komme tilsviningen til livs havde tidligere fundet sammen og mødtes jævnligt til et opgangskomsammen sammen med deres børn i et beboerlokale.
I en fjerde opgang kom man – som i den anden – heller ikke rigtigt igennem med at få en problemfamilie til at have en acceptabel adfærd. Det var svært for de husstande, der gjorde noget, at få ordentlig kontakt med familien. En beboer siger:
102
Der boede en dansk, afghansk, kurdisk og somalisk familie i opgan-gen, som vi talte godt sammen med. Men det kunne vi ikke med den arabiske familie i opgangen. De var virkelig svære at komme i kontakt med og slet ikke for at snakke med dem om nogle ting i opgangen. Det var generelt hele opgangen, der syntes det var irriterende, at hun [mo-deren] ikke kunne styre sine børn. De smed med slik og alt hvad de havde i opgangen.(iraker)
I nogle tilfælde fjerner beboerne selv svineriet. En af beboerne siger – som ovenfor nævnt -, at det er vigtigt, at de hurtigt fjernes, idet det ellers hurtigt kan eskalere. En beboer var således hurtig til at gøre trappen ren efter, at der var blevet tisset, og en anden havde dagen inden interviewet fjernet en del nøddeskaller, der lå på trappen. Hun siger, at det kan være med til at forhindre, at det eskalerer:
Fordi mere gør mere. Altså jo mere det får lov til at ligge, jo værre bli-ver tingene, så eskalerer tingene bare. (dansker)
En anden husstand har nogle gange selv taget affære overfor børns afføring på trappen for at deres børn ikke skulle vade i det. De siger:
Tre gange har de lavet afføring, en prut i elevatoren. Ved du hvordan vi vasker? Min mand holder sig for munden og tager en kost og vasker elevatoren. Vi er nødt til at rense det på grund af vores børn. Ellers er jeg ikke rengøringsdame. (iraker)
Der er også beboere, der på forhånd udelukker, at de vil blande sig. En be-boer siger f.eks.:
Jeg siger ikke noget til det, fordi jeg gerne vil holde mig gode venner med mine naboer og ikke vil have en nabostrid. (dansker)
Nogle beboere undlader at reagere, fordi de frygter at dem, de klager over eller henvender sig til, vil hævne sig på dem:
Vi har været lidt bange for, hvis vi klagede yderligere til boligforeningen om hende og om alle de ting der foregik i opgangen, så ville sønnen samle sine venner, og måske skulle det gå ud over vores bil, med at brænde den af. Det er jo også sket herude tidligere. Så man skal virke-lig passe på med hvad man siger om andre folk herude. (somalier) Det kan være svært for beboere at vide, om der reelt er grundlag for at frygte repressioner fra dem, de gerne vil klage over. Usikkerheden gør at nogen bange. De begynder derfor at agere, som var der en reel fare. Det får en be-boer udtrykt på følgende måde:
Vi ved hvem det er, men alle er bange for at sige det. Fordi jeg har hørt, det er ikke noget jeg ved, jeg har hørt fra dem der ved det som har prøvet at gøre noget mod den familie, de er bange for noget, men jeg ved ikke hvad det er. De er bange for noget, jeg ved ikke hvad det er. De børn som ved noget de tør ikke at sige det, jeg ved ikke hvad det er. Jeg kan ikke sige hvad jeg ikke ved, men de er bange for noget.
Jeg tror de er blevet truet, fordi jeg har set at der er et barn som har set noget, og jeg spørger ham så om hvem det var, så siger han jeg har ikke set noget, jeg har ikke set noget. (afrikaner)
For at få skoene væk fra trappen, har ejendomsadministrationen et i et bo-ligområde givet beboerne en advarsel. De har derefter fjernet de sko, der fortsat stod på trappen og lagt en besked om at skoene kunne hentes på ejendomskontoret.