Modsat nogle af de andre problemer, der er beskrevet hidtil, er hærværk og tyveri relativt nemme at definere, idet de alle indebærer lovovertrædelser.
Omfanget og graden af disse lovovertrædelser er forskellige i de tre områ-der, vi har undersøgt, men de forekommer dog alle tre steder og påvirker de voksne beboere fra de 3 områder:
o Selv om beboerne har forskellige opfattelser af omfanget af disse lovover-trædelser, samt vurderer dem forskelligt, er det dog noget de fleste er be-kymrede over og utilfredse med.
o Størstedelen af beboerne er utilfredse med, at de skal betale for hærvær-ket igennem huslejestigninger.
o De beboere, som har børn i området er endvidere bekymrede for at lov-overtrædelserne skal gå ud over deres børn, enten ved at de eksempelvis bliver udsat for vold eller at de bliver påvirket af miljøet i området og med tiden selv begår lovovertrædelserne.
Hærværket i områderne antager mange forskellige former. Det kan rangere fra at skrive på væggene til at sætte ild til biler og containere. Selv om de store former for hærværk er sjældne, er det dog stadig noget beboerne er bevidste om. Dette kan skyldes at perioden vi foretog interviewene i var lidt efter at grupper af efterkommere af indvandrere (i februar 2008) havde sat ild til diverse steder rundt omkring i landet og herunder til steder i de 3 om-råder vi har foretaget interviewene i. Men vi har af interviewpersonerne fået at vide at ildspåsættelse også er forekommet før og efter denne periode, så-ledes fortæller en beboer eksempelvis:
For en måned siden var der brand i vores kælderrum. I den her op-gang. Og de har smidt, var der nogen der sagde, en benzin i en flaske ned i affaldsskakten og der blev brand. (Tyrkisk kvinde)
På grund af, at denne form for hærværk forekommer sjældent, er det oftere de mindre former for hærværk, der er til mest gene for beboerne, idet de fo-rekommer oftere. Dette er eksempelvis knusning af ruder i døren til hoved-indgangen eller ødelæggelse af dørtelefon, eller som beskrevet af en bebo-er:
Aviscontaineren var der også nogen, der lige var på vej, og de har knækket den og smidt den på gaden. Jeg var på vej hjem med to an-dre og vi samlede den op og lagde den ind. Begge containere. (Liba-nesisk kvinde)
Beboerne ved ofte ikke hvem det er, der begår hærværket, men mistænker unge fra området for at stå bag det (nogle enkelte informanter har dog også udtrykt, at det kunne være unge fra andre områder som begik hærværket).
136
Problemerne med hærværk er ofte relateret til kældrene i de tre områder.
Mange beboere klager således over, at der bliver begået hærværk i kældre-ne, hvilket de så skal betale for. Dette hærværk er eksempelvis at skrive på væggene i kældrene eller smadre ting dernede. Således siger en beboer ek-sempelvis:
Nogle gange hvis vi går ned i kælderen, så ser alt forfærdeligt ud. Ting, der er skåret i stykker eller rum, der er gået i stykker, eller en dør, der er gået i stykker. Det er tit. (Afghaner)
Endvidere har der i alle tre områder været problemer med tyveri i kældrene.
Nogle beboere har således mistet værdifulde genstande fra kældrene og benytter dem derfor i mindre grad end før. Et eksempel på dette er en bebo-er som sigbebo-er:
Første år vi flyttede hertil og i kælderen, det var en jul og de har knæk-ket vores kælder tre gange og stjålet madrasser. Der sknæk-kete mange ting af stjæleri i kælderen. (Libaneser)
Andre derimod har flere gange været udsat for at deres kælderdør er blevet smadret op uden, at der er blevet taget noget, hvilket ses i følgende inter-view:
Interviewer: Har i oplevet noget? Har i fået stjålet noget?
Beboer: To gange, i kælderen. De har ikke taget. For der er ikke noget af det der ligger der, der er noget værd. (Afghaner)
Problemerne med tyveri og hærværk i kældrene er dog stoppet i dele af Tingbjerg og Akacieparken pga. at der er blevet sat overvågningskameraer op der (hvilket uddybes i afsnittet ”Muligheder for at reagere over for de un-ge”, side 140ff.).
Kældrene benyttes også som opholdsrum af de unge hvilket er til gene for nogle af beboerne, hvilket eksempelvis fremgår af følgende interview med en beboer og hans datter:
Interviewer: Hvis de var 10 stykker nede i kælderen, hvad var det der generede, hvad gjorde de forkert?
Faderen: Selvfølgelig hygger de sig, de drikker, og så bagefter råber de og larmer. Og bagefter kan man også se at der er sket noget.
Interviewer: i kælderen?
Faderen: I kælderen eller andre steder. Eller i forhold til de flasker, du har snakket om, det er dem, der kaster dem. Det er dem, der ryger og kaster det på trapperne. Det er ikke sådan en almindelig fest hvor man hygger sig.
Datteren: Det koster 5000 eller 10.000 kr. og det skal vi betale.
Faderen: Ja, det gør det, og det er så uretfærdigt. (Afghanere)
Også selv om de unge ikke foretager noget i kælderen kan deres tilstedevæ-relse dernede dog stadig være til gene for beboerne, idet de kan frygte at de unge netop vil begå lovovertrædelser i kældrene. Denne frygt er også rela-teret til at de unge kan begå vold mod beboerne. Iblandt dem vi har inter-viewet er der kun en beboer der har oplevet vold på sin egen krop, idet han var ude for at der var nogle unge der kastede sten efter ham engang da han cyklede. Volden er snarere noget der foregår imellem børnene og de unge i området.
Idet hærværk, tyveri og vold er former for lovovertrædelser og påfører andre tab og smerte, er det ikke noget, der er accepteret af de beboere vi har in-terviewet. Der var således en udbredt fordømmelse af disse ting iblandt de
137
beboere vi interviewede og størstedelen af dem udtrykte ønsker om, at det ville standse. Endvidere var disse ting medvirkende til at skabe utryghed hos beboerne, hvilket uddybes i det næste afsnit.
Tryghed og sikkerhed
Tryghed angiver en tilstand hos det enkelte menneske. Det er en dialektisk proces mellem omverdenen og det enkelte menneske. Et menneskes tryg-hedstilstand har betydning for dette menneskes forståelse af sin omverden og af sine sociale omgivelser. Omvendt er ens omverden og sociale omgi-velser med til skabe eller forværre trygheden hos det enkelte menneske.
Dette er bl.a. medvirkende til at gøre trygheden til en tilstand som er foran-derlig.
Tryghed skabes i den sociale interaktion og i et samspil med forskellige ude-frakommende forhold. Et menneskes tryghedstilstand skabes på basis af formationer om virkeligheden og på dette menneskes tolkning af disse in-formationer.
Trygheden kan eksempelvis basere sig på historier, den enkelte beboer har hørt om kriminalitet, hærværk, indbrud eller trusler. Disse informationer kan både stamme fra naboen, fra avisartikler eller fra udsendelser i fjernsynet.
De kan ligeledes være baseret på egne oplevelser man har haft, såsom ting man har set, der forekommer en problematiske eller farlige.
Informationerne kan være mere eller mindre dækkende for den virkelighed skal beskrive. Tilsvarende kan den fortolkning som det enkelte menneske fo-retager også være mere eller mindre dækkende. I nogle tilfælde er informa-tionerne ikke tilstrækkelige til at vurdere en eventuel fare. Det skaber uvis-hed og gør en fare uforudsigelig. Uvisuvis-heden kan dermed medvirke til at øge en utryghed. I boligområderne kan en sådan uvished opstå fordi man ikke har tilstrækkeligt kendskab til de kulturelle koder, der ligger i etniske gruppe-ringers adfærd.
I dette afsnit fokuserer vi på, hvordan de voksne reagerer på deres opfattel-se af børnenes og de unges adfærd. Efterfølgende fokuopfattel-serer vi på hand-lingsmulighederne for de voksne beboere i forhold til de unges adfærd.
Den almindelige situation
Den almindelige situation i forhold til tryghed påvirkes af, at mange voksne beboere (som beskrevet i det foregående afsnit) opfatter dele af de unges adfærd som problematisk og "farligt".
Utrygheden forstærkes generelt, når beboerne er usikre på, hvad de unges adfærd betyder; for eksempel hvorfor de begår hærværk, eller hvorfor de rå-ber efter folk på gaden. Således er eksempelvis det at blive råbt efter på ga-den i sig selv noget, der er utryghedsskabende. Men ga-denne utryghed for-stærkes af, at man ikke ved hvorfor de unge råber efter en, man forstår ikke hvorfor de opfører sig sådan.
Den manglende forståelse bevirker, at de unges adfærd bliver uforudsigelig, hvilket gør en mere utryg. Endvidere kan den manglende forståelse være medvirkende til, at man skaber stereotype forestillinger om de unge, og dermed kommer til at konstruere de unge som værende værre end de er.
Den manglende forståelse af de unge bevirker også, at beboerne får et am-bivalent syn på de unge; man ser dem som farlige, men man er ikke helt sik-ker på, hvor farlige de er.
Mange beboere er som sådan ikke bange for at blive overfaldet – omvendt er de heller ikke sikre på, at dette ikke kunne ske. Dette vises ved nedenstå-ende interviewuddrag med en etnisk dansk kvinde:
138
[…]man har da ikke lyst til at gå op i kiosken efter mørkets frembrud.
Det er ikke fordi, det er så forfærdeligt, men det er råben og skrigen hele tiden.
Interviewer: Hvad sker der hvis du går op i kiosken?
Beboer: Der sker ikke noget, men der er bare hele tiden en fornem-melse af at der kan ske noget. Hende jeg bor sammen med, hendes dreng har fået bank, og han er kun 10. (dansker)
Beboernes utryghed konstrueres ud fra deres fortolkninger af de informatio-ner de får, såsom historier de har hørt fra naboer, medierepræsentatioinformatio-ner om de unge mænd osv., i særdeleshed i tolkningen af de unges adfærd i disse informationer.
De kulturelle forskelle mellem beboerne spiller også en rolle. Tilsyneladende mindre ting såsom en speciel duft, måden at gå på, at der tales et sprog man ikke forstår, at der køres på knallerter osv. kan for nogle beboere også spille en rolle i konstruktionen af tryghedsfølelsen.
De beboere, der især fortæller, at de er utrygge ved de unges adfærd, er de etnisk danske ældre beboere. Disse beboeres fortællinger viser ofte, at de sammenligner boligområdet over tid. De konkluderer ofte, at området har ændret sig i en negativ retning. Også i denne forbindelse inddrages børne-nes/de unges adfærd, idet flere beboere har givet udtryk for, at de unges ad-færd har ændret sig i negativ retning over tid.
Vold og forestillinger om vold som en kilde til utryghed
Som beskrevet i det foregående afsnit forekommer der vold i disse områder, især imellem børnene. Dette kan skabe utryghed, fordi forældrene kan være bange for at deres børn udsættes for vold, hvilket ses i følgende udtalelse:
Beboer: Jeg kunne ikke sende min datter ned på legepladsen. Min dat-ter kunne ikke gå ned alene og lege, de leger med rigtig vold.
Interviewer: Hun kan ikke gå ned og lege?
Beboer: Altså, jeg tør ikke. De har prøvet et par gange, men hver gang jeg sender hende ned på legepladsen, så kommer hun op og græder.
De kaster sten og sand og de tager hendes legetøj ud af hånden. Så det gør jeg ikke nu, jeg går ned sammen med hende. (Kurder)
Beboeren her er således utryg ved at sende sin datter ned og lege, fordi hun er bange for, at de andre børn vil være voldelige overfor hende. Hendes utryghed ved at sende sine børn ned at lege er forståelig, da hendes datter har oplevet at blive udsat for vold, mens hun var ude at lege. Der er dog og-så flere iblandt vores informanter, som har udtrykt en utryghed over at blive udsat for vold i området, selv om de aldrig har været det. Det er i denne for-bindelse i ligeså høj grad deres forestillinger om hvad, der kunne ske i om-rådet og historier eller rygter om hvad, der er sket, som det er den reelle risi-ko for hvad, der kan ske med dem, der gør at de føler sig utrygge. Et ek-sempel på dette ses i følgende udtalelse fra en beboer:
Interviewer: Hvordan bruger de unge så stedet, hvor tager de hen og hvor hænger de ud og sådan?
Beboer: Eksempelvis laver denne her bloks unge en gruppe, og dem fra den anden blok laver en anden gruppe. For mange år siden samle-de alle grupperne i Tingbjerg sig mod grupperne fra Gladsaxe og skul-le slås. Politiet fandt ud af det og standsede det. (Kurder)
Beboeren leder således selv samtalen over på vold, men bruger et eksem-pel på noget, der er foregået for længe siden som en indikation på de unges voldelige adfærd. Således kan enkeltepisoder med vold iblandt de unge
sæt-139
te sig i beboernes hukommelse, og længe efter at episoden har fundet sted stadigvæk fungere som en fortolkningsramme, der indikerer at de unge er voldelige. Fortolkningen af de unge som voldelige, kan ligeledes være forår-saget af rygter, hvilket en politimand redegjorde overfor os:
Det er de værste af dem derude, og det er ikke fordi de er så slemme.
De er en ti stykker. Der er mange rygter derude, fordi der var det der med masse slagsmål, og de ville udfordre nogle andre grupper, hvor vi har ude og se om det blev til noget og finde ud af hvad realiteterne var.
Og det blev aldrig til noget. Jeg tror altså der går mange rygter. (pro-fessionel)
Der kan være flere forhold, der gør sig gældende i synet på de unge som voldelige (eksempelvis mediebilleder, diskurser om unge indvandrermænd osv.). Det, der lader til at være en af forklaringerne, er at der er nogen af de unge mænd, som er voldelige og ligeledes begår hærværk og tyverier. Som det fremgår af ovenstående citat fra en professionel er det dog en lille grup-pe af de unge mænd som gør dette. Dette er også noget vi har fået at vide af andre professionelle, at det i boligområderne er en ca. 10-15 stykker unge mænd, som begår lovovertrædelserne. De enkelte beboere kan dog ikke se præcist, hvem det er iblandt disse unge, som begår lovovertrædelser og vil derfor muligvis tro, at det er et forhold, der er mere generelt blandt de unge fra området, end det reelt er. Denne generalisering kan endvidere antages at gøre sig stærkere gældende ved, at de erfarer, at de unge fra området har en støjende adfærd og bander meget, hvorfor man antager, at de også går lovovertrædelser, hvilket eksempelvis ses i følgende udtalelse fra en be-boer, som forbinder de unges sprog med kriminalitet:
Men det er en hård tone, der er herude imellem børnene. Det synes jeg. De er sådan nogen, der gerne vil være gangstere hele banden. Så det kunne jeg godt tænke mig, at de [mine børn] ville vokse op et andet sted. (Dansker)
Hvis man endvidere har erfaringer med de lovovertrædende dele af de unge kan man måske i højere grad tro, at de andre unge fra området også er så-dan. Omvendt vil man måske, hvis man har erfaringer med de ikke lovover-trædende dele af de unge mene, at dette er et generelt forhold iblandt de unge fra området. Følgende interviewuddrag kan således være et eksempel på det sidstnævnte:
Interviewer: Der er nogen steder hvor man er bange for at gå ud, men det er I ikke?
Beboer: Nej, overhovedet ikke. Og de store drenge, dem synes vi slet ikke er farlige eller noget.
Interviewer: Så hvis de store drenge laver noget så kan I godt sige no-get til dem?
Beboer: Ja, det kan vi godt. Det siger min mor også hvis jeg ser de la-ver noget forkert.
Interviewer: Du er ikke bange for de kommer og banker din dør eller..?
Beboer: Nej, de er flinke. De store drenge her de giver respekt til de voksne. Hvis nu min mor kommer så svarer de hende ikke tilbage, de giver hende respekt.
Interviewer: Er det sådan med alle voksne?
Beboer: Med alle voksne ja. (somalier)
140
Således er en del af beboerne utrygge ved, at de eller deres familie kan bve udsat for vold i området, og denne utryghed lader til at være forbundet li-geså meget med forestillinger om vold i området som med volden reelle om-fang i området.