Når vi efterfølgende har talt med beboerne omkring fugtskader har vi fået et væsentligt andet billede af hvordan beboerne forholder sig til fugtskader, end det ejendomsadministratorerne har.
Næsten alle beboere ved mere eller mindre godt hvad, der skal til, for at hol-de fugtskahol-derne væk. Flere beboere svarer hol-derfor, at hol-de aldrig har haft fugt, fordi de lufter godt ud m.m. Der er også beboere som fortæller alt hvad de
131
gør korrekt, for at holde fugtskaderne væk, men alligevel oplever at få fugt-skader. En beboer siger til spørgsmålet om hun har fugt i lejligheden:
”Ja, det har vi i børneværelset og køkkenet. Jeg tror der er det i hele i Tingbjerg. Men jeg tager det med klorin. Jeg lufter ud hele tiden, men det er der. Og det er mest om vinteren." (tyrkisk kurder)
Der er enkelte beboere som fortæller at de i starten ikke vidste hvorfor de fik store sorte pletter på deres vægge. Et eksempel er et ungt somalisk par, der gik til ejendomskontoret for at få hjælp til at få pletterne væk. De fik forklaret tingene og fik en seddel med instruktioner om hvad man skal gøre. Dem gør de meget for at følge nu – og har derfor holdt fugtskaderne væk:
”Jeg har vasket det. I sidste sommer var der ikke noget, så det er kommet dette år, så jeg vidste ikke hvad det var. Så gik jeg til varme-mesteren og han sagde jeg skulle vaske det med klorin og åbne vin-duer hele dagen. Jeg har gjort det og det er ikke kommet igen.” (soma-lisk par)
Eksemplet viser, at der en villighed til at forstå og undgå problemet blandt de beboere, der ikke ved, hvad det handler om. Det er derfor ikke bevidst eller intentionelt, at beboerne handler på en måde, som kan give dem skimmel-svamp osv.
Som med alle andre emner, er det sjældent helt sort/hvidt. Det vil sige, at det ikke kun er beboernes forklaringer mod ejendomsadministrationens. Der er også enkelte beboere, som mener at fugtskader er beboernes skyld udeluk-kende. Det siger både danske beboere og indvandrerbeboere.
I nogle områder er de fleste beboere bevidste om og enige i at bygningerne er lette at få fugt i, hvilket gør det meget svært for nogle af lejlighederne, at undgå det. En dansk beboer, der ikke selv har haft fugtproblemer, forklarer det på denne måde:
Nej, det har jeg ikke. De lejligheder der typisk har, er anden sal, grav-lejlighederne eller stuen. Jeg bor jo i midten så jeg er lidt mere privile-geret i form af at jeg ikke får fugt nedefra eller oppefra. Men der jo del-te meninger om det med fugt. Nogen mener jo det er forkert udluftning, og nogen mener at det er konstruktionen. Det hus, der er lige over for mig, skal renoveres for fugt. Hele huset og alle lejlighederne. (dansker) Ud fra beboernes udsagn får vi samlet set et indtryk af, at beboerne og ejendomsadministrationerne ikke ser ens på hvad, der skaber fugtproble-merne. Dette har vi yderligere fået bekræftet af et socialcenter, hvor bolig-selskabernes klager mod beboerne behandles. De oplever, at der selvfølge-lig er beboere, der ikke er klar over hvordan man forhindrer fugtskader, men at der også er tilfælde hvor det virker som om boligselskaberne prøver at lægge alt ansvar over på beboeren – selvom alle ved at byggeriet også har nogle problemer. De siger at:
”De beskytter deres egne budgetter, når det gælder problemer med fugt og skyder skylden på borgerne. De fatter ikke, at det snart er hele området, der har et problem.”
Indgreb
Da der kun er en forholdsvis lille andel beboere vi har talt med, som har haft fugtproblemer, er det også svært at sige noget generelt om hvordan det håndteres i de forskellige boligområder. Vi kan dog godt konstatere at bebo-erne har oplevet meget blandet og forskellig behandling fra ejendomsadmi-nistrationens side.
Der er derfor også nogle beboere, der har oplevet at skulle tage konflikten med boligselskabet. De oplever i nogle tilfælde, at det er svært at trænge igennem med deres forklaringer til boligselskabet. De føler ikke altid de
bli-132
ver taget alvorligt, når de siger, at de har gjort hvad de kunne for at holde fugten væk. En beboer har oplevet at flytte fra en lejlighed med tilbageven-dende problemer med fugt, som aldrig blev fjernet helt. Hun oplevede endda at føle sig en smule presset til ikke at fortælle den nye lejer, at der var fugt i lejligheden. I citatet fortæller hun hvordan boligselskabet ikke ville godtage hendes forklaringer og måtte måle luftfugtigheden:
"Jeg er meget opmærksom på det. Jeg havde det i min gamle lejlig-hed, men flyttede derfra, da min søn blev syg af det. Det er ikke fordi jeg ikke lufter ud. Det påstod boligselskabet, men de målte luftfugtig-heden og fandt ud af at jeg gjorde det rette. Så fandt de ud af der ikke var ordentlig isoleret. Det er der heller ikke i den nye lejlighed. Det er for varmt om sommeren og for koldt om vinteren." (dansker)
Ejendomsadministratorerne mener, som sagt, at fugtproblemerne er svære at komme helt til livs, da det er svært at nå frem med budskabet til alle be-boerne. Det er noget de er bevidste om, at skulle formidle til bebe-boerne. En af varmemestrene siger, at han i nogle tilfælde fornemmer at beboeren ikke ta-ger det alvorligt og står og smiler, når han er ude for at se på det. Derfor er han begyndt at tage fat og få dem i tale ved at sige, at det kan give deres børn astma og allergi og forklare dem hvordan skimmelsvamp opstår. Han mener ikke, at det nytter meget bare at give beboerne et brev om det, men på den anden side er det meget tidskrævende at skulle forklare det til alle beboere, især med den store udskiftning, der er. De har derfor lavet en stor velkomstmappe til beboerne, hvor det forklares med tydelig skrift og billeder, så beboerne ved det fra starten.
Som vi også nævnte i forrige afsnit er der rent faktisk beboere, som gerne vil lære at håndtere problemet, hvilket betyder at strategien med, at forklare og hjælpe beboerne sagtens kan være gavnlig.
Andre beboere fortæller, at de ikke kan få hjælp af varmemesteren eller bo-ligselskabet, og at de ikke ved hvad de skal gøre ved deres store sorte plet-ter. En anden beboer siger således:
Jeg har klaget. Jeg har været mange gange hos varmemesteren, det hjælper ikke. Han siger, at de ikke kan gøre noget. Jeg maler og efter en uge kommer det igen. […] Det er svamp, hvis man har dårlig hjerte eller astma, er det ikke godt, men de kan ikke gøre noget. (kurder)
Dette er et eksempel på en beboer, der søger hjælp men tilsyneladende ikke får det og derfor blot maler pletterne over. Hvis denne beboer fik en forkla-ring, som administratoren fra et andet boligområde fortæller han gør ovenfor, så ville det muligvis løse sig. Det er der andre beboere fra samme boligom-råde, der har fået, og dermed har løst problemet. I dette område er der også en beboer, der hele tiden får sorte pletter og boligselskabet har bare malet pletterne over, selvom beboerne siger, at de hellere i stedet bør finde ud af hvorfor pletterne kommer igen og igen, også selvom de lufter ud som de skal.
Konklusionen må være, at det er meget forskellig behandling beboerne får, selv indenfor samme boligselskab og område. Der er tilsyneladende også et problem i at både ejendomsadministrationerne ikke altid føler de kan trænge igennem til beboerne – men også at beboerne ikke altid føler de får forståel-se og hjælp fra boligforståel-selskabet, så de kan komme problemet til livs.