112
Når jeg giver is til dem siger jeg "kom hen, hvis I vil have is" så kom-mer de jo i strømme. Og så siger jeg "Papiret skal i skraldespanden!"
Ja!, nogen gange så står nogen af dem og råber til mig: "Se jeg har puttet min ispind i skraldespanden". Men de skal sgu da lære det.
(dansker)
Tilsvarende siger en anden beboer (tyrkisk kurder):
Vi har lært vores børn, at de skal smide tingene i skraldespanden.
Der stilles også affald på udearealerne. Det behandles i afsnittet om affald.
113
Det er også beboere med etnisk baggrund, der giver udtryk for, at de ikke blot følger de vaner, de havde fra hjemlandet, men justerer dem til så de passer til normerne i bebyggelsen.
Indgreb
Der er som nævnt ovenfor beboere, der gør en aktiv indsats for at lære de-res børn, at de ikke må smide papir m.m. på udearealerne og at papir m.m.
skal i skraldespanden. Det gælder både for etniske danskere og for beboere med anden etnisk baggrund.
I en bebyggelse er det gjort til et åbent tema, som nævnes på generalfor-samlinger. Her arrangerer man også en gang om året en oprydningsdag, hvor beboere samles om at rydde op på udearealerne.
I alle tre bebyggelser bruger ejendomsadministrationen mange ressourcer på at holde udearealerne rene og pæne. Der fjernes dagligt meget papir. Det medfører, at to af bebyggelserne fremtræder uden påfaldende meget papir, og den tredje med noget papir, men ikke sådan at det dominerer indtrykket af bebyggelsen.
Mange beboere har også bemærket, at gårdmændene gør en stor indsats, som de sætter megen pris på. En beboer siger:
For at vende tilbage til affald, de drikker de der vandflasker, cola, Fan-ta, de smider den til højre eller venstre. De tager den ikke med hjem el-ler smider dem i containeren. Om morgenen kommer der så en fra bo-ligselskabet ... Fra kl. 9-10 laver han ikke andet end at samle ned i en pose. Hvad nytter det, for i morgen skal han starte forfra. Så det er spild af ressourcer. (palæstinenser)
Den store indsats koster og det betaler beboerne over huslejen. En ejen-domsinspektør siger, at det ærgrer ham, at skulle bruge så mange penge til fjernelse af papir og affald. De penge havde han gerne brugt til f.eks. at pas-se og udvikle beplantningerne bedre. Nu må han engagere et firma til at gø-re det mest nødvendige med beplantningen.
Affaldshåndtering
Forkert håndtering af affald kan have store konsekvenser for, hvorledes man som beboer og besøgende oplever en bebyggelse. Det kan være ubehage-ligt at komme ned i kælderen, hvis det lugter fordi nogen har sat noget, der ikke burde sættes i kælderen. Det kan virke rodet, hvis der står storskrald rundt omkring, eller hvis køkkenaffaldsposer står ved siden af containerne.
Forholdsvis få beboere kan ved at sætte eller håndtere affald forkert, give boligområdet et snavset og rodet udtryk og gøre det nødvendigt, at ejen-domskontoret bruger mange ressourcer på affaldet.
Der er to typer affald. Den ene er almindelig husholdningsaffald og den an-den er storskrald, dvs. indbogenstande og lignende større genstande.
Den almindelige situation
Mange beboere og professionelle har fortalt, at de synes, at beboernes håndtering af affald er et problem.
Mange beboere er opmærksomme på, hvorledes man bør håndtere affaldet.
Det betyder ikke nødvendigvis, at de så også alle håndterer affaldet korrekt.
Det kan indikere, at de fleste beboere håndterer affaldet korrekt, at det er forholdsvis få beboere, der giver problemerne med affald.
De problemer, der især nævnes er, at affald stilles foran containere i stedet for i containerne, at affald stilles ude foran dørene og at det stilles i kældre-ne, samt at storaffald stilles, hvor det nu er lettest at stille det.
114
Der er store forskelle på, hvor stort et problem affaldshåndteringen opleves af beboerne. Det kan afspejle, at der er store forskelle, hvor store proble-merne i er de forskellige opgange. Det kan også afspejle beboernes op-mærksomhed på problemet og 'følsomhed' overfor forkert stillet affald.
En beboer siger f.eks. at hun ikke har oplevet problemer med storskrald:
Næ der er ikke problemer med storskrald, vi har jo den her stor-skraldsafdeling heromme. Men jeg har ikke oplevet at det ligger og fly-der. Varmemesteren virker meget flink og har styr på sine ting. Det er ikke noget jeg har lagt mærke til er et problem. (dansker)
En anden (dansker) siger, at der ikke er et nogen problemer med affald i hendes opgang. Hun har dog en gang fundet en skraldpose ved skakten.
Den smed hun så ned i skakten.
En tredje siger, at det har været et problem, men ikke er det mere. Han siger til et spørgsmål, om affaldet altid bliver lagt i affaldscontaineren.
Det er rigtigt, at på et tidspunkt var der et problem med det, men det blev opdaget og gjort noget ved, så det er der ikke mere.
En fjerde siger tilsvarende, at han ikke ser det som et problem
Næ, vi har affaldsrør [affaldsskakt] og det er ikke noget, der generer. Vi er ikke i Napoli i Italien. (grønlænder)
For nogle er det et generelt problem i bebyggelsen. For en beboer er det så meget, at hun gerne vil flytte, og at det også påvirker hendes holdning til indvandrere. Hun siger:
Ja, jeg gider ikke mere. Jeg gider ikke, at skal se det, for jeg bliver sur og negativ og jeg kan mærke jeg bliver mere og mere racistisk og det bryder jeg mig overhovedet ikke om. Så hvis jeg kommer væk fra det kan jeg måske være lidt mere som alle andre og sige "nå ja, der skal være plads til alle", for sådan har jeg det bare efterhånden ikke mere, fordi jeg er så træt af det. Jeg har ikke nogen problemer som sådan, jeg synes bare der ligger affald alle vegne og det gør mig deprimeret og ødelægger fornøjelsen ved at komme hjem. Så, derfor, blandt an-det. (dansker)
For andre er det mere konkret og knyttet til nogle specifikke beboere og handlinger. Ofte ved beboerne ikke hvem der håndterer affaldet forkert, men i nogle tilfælde ved de godt hvem i opgangen, der ikke gør det forkert. Der er typisk tale om en eller måske to husstande i en opgang, der ikke håndterer affaldet korrekt.
En beboer fortæller om hvor nogle beboere i stuen ofte blot satte affaldet udenfor deres vinduer. Hun siger
Der har været nogle problemer med affald, dem nede i stuen, men de er flyttet og de andre ved siden af de ligger også ved siden af, selvom de bor helt i stuen, de ligger en pose lige fra vinduet og ned. Det irrite-rer os, for det er lige ved siden af affaldscontaineren. Det lugter. Om natten kommer kattene og der er bleer osv., det er frygtelig. (libaneser) En anden beboer har tilsvarende konkrete problemer med to husstande i opgangen. Der bliver smidt affald ud af vinduet og affald stilles foran lejlig-hedens hoveddør. Beboeren siger:
….Man ser hun [en nabo ovenfor] holder noget, en klud f.eks. og så smider hun bare skidtet ud af vinduet og så får vi det i hovedet. Det er så klamt. Nogle gange smider hun papir og askebægere ud. Og så har vi en nabo hernede, helt nede, de åbner bare vinduet og smider po-serne ud. Hun kunne godt lige åbne døren og tage det hen til skralde-spanden, men det gør hun ikke, hun samler dem uden foran døren.
115
Men der kommer til at stinke og der kommer rotter og mus. Vi har flere gange været her oppe og set musene lige foran vores døre. (libaneser) En beboer siger om en husstand, der har børn som bl.a. smider omdelings-aviser i bunden af trappen:
Der er en familie, der gør det som bor her, og hendes børn de kommer med andre børn udefra og de kommer og ødelægger det hele. (afrika-ner)
En anden beboer siger til spørgsmålet om der er flere, der sætter affaldet forkert, at det mest er dem nede i stuen og at det især var en, som nu er flyt-tet (libaneser). En tredje beboer (libaneser) har kun problemer med affald fra en familie ovenpå.
En tredje beboer siger, at det er mest sandsynligt, at det er 2 bestemte fami-lier i blokken, der giver dem problemer med affaldet og at de har talt med dem (somalier).
En beboer, der aktivt deltager i fællesaktiviteter i bebyggelsen, mener, at kunne se 2-3 familier i hele bebyggelsen, som giver dem problemer med af-fald. Han siger:
Der er 2-3 familier her, som har ødelagt alt for de andre. F.eks. deres aviser – dem smider de bare. (marokkaner)
Det kan for beboerne være vanskeligt at angive, hvor ofte de oplever pro-blemer med affald. En beboer siger f.eks. at det i hendes bebyggelse fore-kommer i perioder – sidst for 2-3 uger siden:
Nu er det 14 dage-3 uger siden, men det er sådan i perioder. Lige efter jul og nytår. Eller op til jul og nytår. Så handler folk ind og så bliver kasserne smidt, eller de fylder avis containeren op. (dansker)
Dårlig håndtering af affald huskes. Enkelt tilfælde af dårlig håndtering kan huskes i flere år. En beboer fortæller om en 'oplevelse', da hun for 3-4 år for-inden så en stor sort skraldepose blive smidt ned fra 5. sal:
Jeg ved godt at I tror ikke på mig [smågriner], men det var sommer ca.
3-4 år siden. Det var rigtig sjovt. Den der sidebygning, dem der bor på 5. etage. De har kastet en sort skraldepose fra altanen til græsset. Jeg så det. Hvis der er nogen andre der fortæller mig så ... men jeg så det selv. De havde hun gjort. Det var en dame. (tyrker)
En anden beboer svarer på spørgsmålet om, hvor tit han oplever, at nogen stiller skrald forkert, at det er meget forskelligt
Nogle gang sker det tit, men andre gange ikke. Nogle familier stiller skrald udenfor, måske 1 gang om ugen eller om måneden.
En tredje beboere (dansker) siger om storskrald, at hun ofte – et par gange om ugen – ser noget stå enten ude foran gadedøren eller i kælderen. Det kan være et tv foran gadedøren og en badevægt i kælderen.
Der er beboere, der mener, at problemet med affald kan forstås, når man ser på indvandrernes baggrund. En beboer (iraker) siger f.eks. at der slet ikke var de samme ordnede forhold med affald i hans hjemland som i Danmark og at man derfor slet ikke er vant til at håndtere det som man gør i Danmark.
Der er flere beboere, der oplever, at det oftere er indvandrere end etnisk danskere, der håndterer affald forkert. Det er både indvandrere og etnisk danskere, der irriteres over forkert affaldshåndtering. Når en beboer kan ud-pege nogen, der gør det forkert, så er det i alle eksemplerne indvandrere.
Der er forskellige opfattelser af, om det er særlig grupper, der gør det mere end andre. Nogle nævner somalier (bl.a. en tyrker), en mener det er iraker-ne. En nævner en tyrker. Ingen af de interviewede beboere har imidlertid en
116
klar opfattelse af, at det er bestemte etniske grupper. En beboer (libaneser) siger, at det er svært, at sige, at det er bestemte grupper:
..Jeg har ikke nogen specielle (grupper der gør det), det er meget for-skelligt, det kan være libanesere, palæstinensere, tyrkere, iranere, det kan være alle. Det kommer an på hvordan de er blevet opdraget. Jeg synes ikke det har noget med nationalitet at gøre. Slet ikke. (libaneser) En professionel siger, at man ikke kan sige, at det er bestemte grupper. Det er dog hans oplevelse, at svineriet med affaldet er blevet større jo flere ind-vandrere, der er kommet i bebyggelsen.
Forkert håndtering af husholdningsaffald kan også skyldes manglende viden eller opmærksomhed på konsekvenserne af håndteringen. Det kan også være at beboere, der gør det, kan leve med konsekvenserne.
En beboer fortæller om en nabo, der har meget husholdningsaffald med fisk.
Det smider de uindpakket ned i affaldsskakten. Det medfører så, at der de næste to-tre dage lugter af fisk i kælderen og på trappen. En beboer fortæl-ler om naboens håndtering af fiskeaffald:
Overnaboen elsker fisk og hvem kan ikke lide fisk. Men når man laver fisk, så skal alt affald, der kommer fra fisk i en godt bundet plasticpo-se….. men det gør de ikke. De åbner bare skakten og hælder det ud.
Du kan se efter to dage hvordan det lugter. Det stinker i kælderen. Det lugter af rigtig grim fisk. (Libaneser)
En beboer (dansker) fortæller at en af naboerne smed dunke fyldt med brugt madolie ned i affaldsskakten. Det resulterede i en værre lugt i opgangen når skaktlugen blev åbnet.
I en bebyggelse havde de i nogen tid mange reklamer, der flød udenfor og på parkeringspladsen. Det skyldes, at beboere ofte blot efterlod reklamerne i de udendørs placerede postbokse ovenpå boksen. Der skulle herefter ikke så megen vind til at sprede dem. En beboer fortæller;
Der var nogen, der lagde aviser og reklamer, som de ikke ville have, ovenpå deres postkasser, hvorefter vinden blæste dem væk så de lå og flød i området. Derefter skrev bestyrelsen et brev til beboerne om at de ikke måtte det, og beboerne stoppede derefter med det. (Iraker) Børn vil alt andet lige have mindre viden om, hvordan man skal håndtere af-fald og konsekvenserne af mindre afaf-fald. En beboer fortæller, at det ofte er børnene, der bliver sat til at bære husholdningsaffaldet ud. Hvis der så op-står noget uforudset, så er det ikke altid at børnene ved hvad der så er bedst at gøre. En beboer beskriver det sådan:
Skralden smider kvinderne ikke selv ud. Der er det børnene som smi-der det ud, og de er for små til det. Måske 10-11 år. Når de skal smide skralden i affaldsskakten taber de måske noget af det inden de får det op i affaldsskakten, fordi de ikke binder posen. Nogle gange ligger der også bare en affaldspose foran affaldsskakten. Når vi står op så er der skrald på altangangene, og det er særligt slemt om sommeren for så kommer fuglene og roder i det. Derudover er der også bare ofte skrald i selve gangen. (tyrkisk kurder)
En beboer (somalier) fortæller om et barn, der ofte stillede affaldsposen med affald foran affaldsskakten, fordi posen var for stor til at gå igennem åbnin-gen til skakten. Det var så den umiddelbare løsning for barnet.
En anden beboer (somalier) fortæller, at hvis børnene ikke kan nå op til con-taineren, så sætter de blot affaldet ved siden af containeren.
En anden beboer (somalier) fortæller, om hvorledes det i flere dage lugtede grimt på altangangen, fordi det havde dryppet meget med fiskevæske. Der var tydelige spor ind til en nabo, som dog nægtede, at det overhovedet kun-ne være hans søn, der havde båret affaldsposen ud.
117
Husstandsomdelte aviser udgør et særligt problem. Der er flere beboere, der fortæller om, hvordan bunker af uomdelte aviser efterlades eller smides – og efterfølgende spredes. En beboer siger om hvordan nogle drenge laver uor-den med aviserne:
De smider først aviserne. De ligger i en pakke først, det har jeg set,
……. og så roder de (drengene) det hele rundt. Altså nogle gange. (Af-rikaner)
En anden beboere har gentagne gange set resultatet af et roderi med aviser i sin opgang, hvor de ofte ligger i bunden af trappen. Han siger:
Der er en, der tager aviserne ind udefra, de kommer ind og så smider den der. Altså, de henter aviser udenfor, går ind i opgangen og smider det der. Sidste gang har de smadret to ruder. Hver uge sker der noget her. Jeg tror at for det her år skal budgettet stige med, er det hundrede tusind, nej det er en million mere end sidste år på grund af at der sker så meget. (afrikaner)
En beboer kæder de ofte mange hensmidte omdelingsaviser i opgangen sammen med en dreng, de uddeler disse aviser:
Jeg har ikke set det, men jeg tænker, at om morgenen, der var en dreng der arbejdede for avisen, og så smed han aviserne og så næste dag så var det helt rodet. Jeg ved ikke om det var ham selv der havde gjort det. (somalier)
En ejendomsadministrator siger at det er deres erfaring at omdelingsaviser er et problem:
De går jo også med aviser mange af de børn, og forældrene hjælper, og så smider de bare aviserne og reklamerne nede i kælderen og i op-gangen, i stedet for at dele dem ud, det er jo nemt, så ligger de der.
Storskrald er et er et særligt problem. Professionelle og beboere beretter om at møbler, fjernsyn m.m., der skal hen til storskrald sættes i opgangen, i kælderen, ved affaldscontaineren eller blot et tilfældigt sted.
Accepteret/ikke accepteret
Der er mange beboere, der har kommentarer til, hvorledes affald håndteres.
Mange har set affald blive stillet hvor det ikke skal stå og kan ikke forstå at nogen gør det. Dermed udtrykker mange, at affald naturligvis skal håndteres korrekt, og så det ikke generer andre. En siger:
Ja, og selvom folk får at vide de ikke må stille affald i opgangen, så gør de det nogle gange alligevel. Det synes jeg ikke man kan være be-kendt. (dansker)
En anden beboer siger, at det skal være rart at være her for alle og det bliver det ikke, hvis man blot sætter affaldet i kælderen:
Der har været nogle gange hvor det var rigtig voldsomt med møbler og fjernsyn og sofa. Folk gider ikke. De stiller dem udenfor. Sådan nogle ting synes jeg er lidt for meget, for vi bor her, vi skal ikke bare flytte, vi bor alle sammen her. Det skal være rart for os. (Palæstinenser) Det er dog ikke alle, der oplever problemer med affald:
Interviewer: Har du haft problemer med affald eller at der bliver smidt papir?
Nej, der synes jeg de er gode til at gøre rent. Hvis der er nogle pro-blemer. Nu har jeg ikke været særligt opmærksom på det, det er ikke noget jeg går så højt op i. Det ville jeg gøre hvis de lå i bunker, men det gør det ikke og der er de gode de blå mænd, som man kalder dem.
118
Interviewer: Der har heller ikke været noget i trappeopgangene, stor-skrald eller?
Nej. (dansker)
Mange af beboere er klar over at beboeres forkerte håndtering af affald be-tyder, at de kommer til at betale mere i husleje – og det er for flere både irri-terende og uretfærdigt at de skal betale for andres dårlige affaldshåndtering.
En beboer svarer på spørgsmålet om det generer ham, at der er nogen, der blot smider affaldet ved siden af containeren:
Ja, for hver gang bliver vores husleje dyrere. Jeg har spurgt ejen-domskontoret engang og de sagde at det skyldes affaldet at huslejen bliver højere. (Iraker)
En anden beboer siger tilsvarende, at det er urimeligt, at de skal betale fordi andre smider med tingene:
De ligger bare gammelt tøj i kælderen i stedet for at lægge det på gen-brugsstationen. En gang skrev varmemesteren at der kommer mere husleje fordi folk ikke smider deres ting ud. Det er for meget at vi skal betale mere i husleje fordi der er nogen der ligger ting i kælderen. ……
Vi gør som man skal og alligevel skal vi betale for noget de andre har gjort. Sidste år var der ca. 80 støvsugere, computere, tv og det hele var gammelt og brugt. Også gamle tæpper.
En tredje beboer siger, at han kommer til at betale, hvis der er en i en anden blok, der smider med affald. Han siger:
Det er uretfærdigt. Der er ikke mig, der smider skrald. (somalier)
Selvom beboere mener, at den forkerte affaldshåndtering skyldes at indvan-drere har en anden baggrund og ikke er vant til at håndtere affald som man gør i Danmark, så opfattes det ikke nødvendigvis som en legitim undskyld-ning for ikke at håndtere det som man skal. En beboer siger, at man skal re-spektere reglerne i det danske samfund:
Ja, jeg ved faktisk hvorfor folk er sådan (sætter affaldet forkert). En anden måde, at forstå, er at i vores land, vi voksede op i et samfund hvor der ikke er nogen lov, ingen regler. Vi har ikke en kasse hvor man sætter aviser i eller glas i. Man er vant til bare at smide det på gaden.
Man er ikke vant til andet samfund, men man skal respektere det dan-ske samfund. Det her det er ikke Irak. (iraker)