Ofte når beboere har svært ved at forklare deres syn på beboersammen-sætningen viser det sig at handle mere om omverdenens syn på området, end de ting, de selv oplever i området. Flere beboere siger, at de ikke har nogle konkrete erfaringer med det og de trives godt i området, men alligevel synes de, det er problematisk med så mange indvandrere.
En ældre dansk kvinde svarer, at det eneste problem hun kan finde i bolig-området er beboersammensætningen og siger:
"Ja, men det hører man jo alle steder at det er, at det er svært at få det til at passe sammen. I det store hele går det udmærket." (dansker) En anden nytilflyttet beboer viser dette mere tydeligt, når hun søger efter en forklaring på, at hun gerne ville have flere danskere til området:
Jeg ved det ikke, jeg synes det er svært at... og det er ikke fordi, jeg har jo snakket med - jeg ved ikke hvilke landsmænd de er - og de er søde og rare. Så jeg har jo ikke rigtig noget at have det i, det er bare
160
noget man synes måske. Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke sige det helt konkret hvorfor, for der er ingen, der har generet mig på nogen måde.
Men altså, det er jo sådan at når du fortæller nogen hvor du bor, så si-ger de "nå, ude i Somaliaparken". Hvaffor noget, sagde jeg, det har jeg da aldrig hørt om. (dansker)
For andre beboere er det mere segregeringen generelt, der frustrerer dem.
En ung kvinde med tyrkisk-kurdisk baggrund synes, at mange indvandrere er med til at skræmme danskere yderligere væk og skabe tvivl om området.
Hun undrer sig over, at boligområdet på den anden side af et hegn næsten kun har danskere. Citatet nedenfor kommer efter en længere tids forsøg på at indkredse, hvorfor det er et problem for hende med mange indvandrere i området:
Jeg ved ikke hvorfor... altså, som sagt, for mange [indvandrere] kan også skabe tvivl. Det er sjældent at der er danskere, der flytter herud.
Det synes jeg er forkert. De må også godt have lov til at danne sig et godt billede af området. Typisk tror man det er et ghetto-sted. Men jeg har aldrig oplevet noget forkert, og typisk kommer jeg sent hjem, kl. 24 og 1 om natten, men jeg har aldrig oplevet noget forkert, at der er drenge, der er gået forbi, eller uro med knallerter eller ditten eller dat-ten. Men jeg tror også jeg har hørt at boligområdet er et af de 5 ghetto-områder i København, og jeg synes det er forkert. For jeg har ikke set noget forkert herude. Men det kan godt ses sådan udefra og det skal man måske prøve at lave om på.(Tyrkisk kurder)
For ovennævnte beboere er hovedproblemet at områdets "ghettostatus" og dårlige ry udadtil kobles til det, at der er mange indvandrere. Netop ghetto-begrebet har rigtig mange beboere selv brugt om området, hvilket viser at beboere er meget bevidste omkring, hvad omverden mener om området.
For den ældre danske kvinde fra første citat, som holdt sig meget for sig selv, kan det også handle om, at hun føler sig umiddelbart mere knyttet til andre danskere end naboer med indvandrerbaggrund. Det kom frem da vi snakkede med hendes nye danske nabo, at den ældre kvinde havde været meget begejstret og næsten lettet over at se, at hendes nye nabo var dan-sker. For mange beboere med indvandrerbaggrund handler det mere om, at de ikke vil have at nye potentielle beboere skræmmes væk eller at de selv sættes i bås som ikke-integrerede, ballademagere mm. hvis de bor i et
"ghettoområde". Disse virkninger af områdets dårlige image beskrives nær-mere i senere afsnit.
Interne argumenter
For en del andre beboere er problemerne med beboersammensætningen et spørgsmål om de ting, de mener, det medfører internt, dvs. socialt blandt beboerne i boligområdet. Det er meget forskellige grunde beboerne har, men ofte handler argumenterne om dårligere integration, ballade/uro og pro-blemer omkring kulturforskelle.
For nogle, både danskere og indvandrerbeboere handler det om, at de me-ner integrationen bliver dårligere i et multietnisk boligområde. Det er for nog-le en lidt udefinerbar fønog-lelse af, at der "er tendens til at lukke sig inde om sig selv" i multietniske boligområder. Nogle indvandrere ønsker at bo blandt fle-re danskefle-re, fordi de mener, at det vil hjælpe dem med at blive en del af det danske samfund. En beboer siger det klart og tydeligt således:
Jeg vil gerne integrere i samfundet, jeg vil gerne blande med danskere og indvandrere. 70 % af beboerne er udlændinge, på den måde vi in-tegrerer ikke samfundet. Det er lige meget om mine naboer også er kurdere, men jeg vil ikke have 70 har udlændingebaggrund. (irakisk kurder)
161
Hun påpeger samtidig, at det kan være svært at komme i kontakt med dan-skere generelt, men at det ikke bliver lettere, hvis man aldrig får chancen for det. For andre beboere med indvandrerbaggrund kan de helt konkret se en forskel på hvor godt de beherskede det danske sprog førhen, da de boede i et område med en større andel af danskere i forhold til nu.
Nogle enkelte beboere mener, som nævnt før, at det ville være bedre hvis det kun var ca. 2-3 forskellige oprindelseslande folk kom fra – og ikke over 20 forskellige lande, som områderne har. Det begrundes med, at det er svært at kommunikere sammen, når der er så mange forskellige kulturer og måder at gøre tingene på. F.eks. mener en dansk beboer at dette ville hjæl-pe til at øge beboernes generelle engagement i området og samle området som et fællesskab, hvor man løser problemerne sammen.
Dette argument hænger sammen med opfattelsen blandt nogle beboere, at det multietniske kan skabe kulturelle misforståelser. F.eks. har en libanesisk familie overværet en konflikt blandt to beboere af forskellig etnisk oprindelse, som de mente førte til et større slagsmål med flere indblandede, fordi de misforstod hinanden kulturelt.
Mange beboere forbinder et område med mange indvandrere med meget ballade eller uro. Det er oftest problemer med at områderne har mange børn og unge og i forhold kriminalitet, hærværk m.m. Det er både noget beboerne mener, er sandt, men handler desuden igen om, at området får et image som et sted med meget ballade. De eksterne og interne argumenter blandes på den måde sammen.
Som vi også beskriver i kapitlet "Bekymringer for børnene" side 142ff bety-der det, at beboerne bliver bekymrede for bety-deres børn eller teenagebørn. De føler, det er svært at opdrage deres børn i et område med mange indvandre-re. Dette argument er særligt udpræget blandt beboere med anden etnisk baggrund end dansk.
I nogle af boligområderne har vi mødt ældre etnisk danske beboere, der fø-ler et socialt tab i forhold til, at de havde et meget større og mere sammen-tømret netværk før der kom mange indvandrere til området. De har ikke kunnet opnå samme grad af socialt netværk med de nye indvandrerbeboere og derfor bliver det multietniske forbundet med en slags social opløsning for dem. En dansk kvinde siger f.eks., at det er langt sværere at få etableret se-niorklubber og kurser nu, da der simpelthen er færre seniorer. Hun mener også at udviklingen i beboersammensætningen skaber et endnu større skel mellem danskere og indvandrere. På spørgsmålet om hvad, der er blevet anderledes svarer hun:
Du ved, det hele. Danskerne har da også noget af skylden, for jeg tror de lukker af for dem. De er lidt bange for at blive rodet ind i det med dem og de har andre vaner og skikke. Det er sådan noget der bliver sat op. (dansker)
Udover det sociale påpeger de ældre danske beboere også andre forandrin-ger, f.eks. at der er kommet mere affald på fællesarealer osv.
Der er også indvandrerbeboere, der nævner problemer omkring, at de føler et anderledes kulturelt/socialt pres end i andre tidligere boligområder. Det er beboere, der ikke kun mener, at det er den sproglige eller arbejdsmæssige integration, der kan forværres ved, at der er mange indvandrere. De beboere mener dermed også at det handler om at der opstår bestemte kulturelle og sociale former, som måske end ikke fandtes i den form i deres hjemland.
Modsat nogle indvandrerbeboeres følelse af større tilknytning i multietniske områder, oplever de at føle sig anderledes. I nogle enkelte tilfælde føler de endda, at der bliver set ned på dem. Det er ikke en følelse, der altid bakkes op af helt konkrete fortællinger.
Nogle enkelte kvinder med indvandrerbaggrund, som ikke er muslimer eller er muslimer, der ikke går med tørklæde, har oplevet en følelse af at blive set ned på. En af kvinderne fortæller om hvordan hendes datter havde fået at vide i skolen at hendes mor ville blive hængt i håret, når hun dør, fordi hun
162
ikke går med tørklæde. Så selv om det ikke er andre voksne, der siger den slags til hende, så betyder sådanne små oplevelser meget, især for hendes lyst til at blive boende i området. En anden kvinde fornemmer at hun bliver set som dansker af de andre kvinder fra hendes hjemland og hun føler, at der lægges en distance til hende på den måde. Hun fortæller, at hun mærker distancen, når hun møder kvinder med samme kulturelle baggrund i gården.
Jeg fornemmer, at de tænker, at jeg er en del af danskerne og at jeg også er blevet dansker. Men jeg bliver ikke dansker. Sådan som jeg opfører mig nu, opfører jeg mig også i mit hjemland på den måde. Jeg kæmper også for vores rettigheder. (irakisk kurder)
Det er ikke mange, der har udtalt sig om den slags problemer. Det er derfor ikke et generelt billede, der tegnes af områderne. Udover de nævnte kvinder er det kun en mand af afghansk oprindelse, der også har talt meget om at han føler at de religiøse skikke, såsom påklædning mm. faktisk bliver stær-kere her end den var i hjemlandet, og det frustrerer ham en del. Men disse historier fortæller, at der er nogle beboere, som ikke kan se sig selv som en del af det multietniske fællesskab – og som derfor også mener, at en stor andel af indvandrere i et boligområde er problematisk.