Den sociale sikring er ikke noget vi til dagligt tænker meget over. Dog er der i forbin-‐
delse med det netop overståede valg og 2020 reformen rettet meget fokus på pensi-‐
onsalder og efterløn. Den sociale sikring i Danmark dækker over en bred vifte af ydel-‐
ser og omfatter følgende:61
• sygesikring efter regler i sundhedsloven
• dagpenge ved sygdom
• dagpenge ved barsel og adoption
• arbejdsløshedsforsikring
• folkepension og førtidspension
• tjenestemandspensioner
• ATP Livslang Pension
• børnefamilieydelser og børnetilskud
• arbejdsskadeforsikring
• efterløn.
Social sikring er en samlet betegnelse for de eksisterende sikkerhedstiltag, som er of-‐
fentligt reguleret. Der findes således ikke et samlet regelsæt, som omfatter hele den so-‐
ciale sikring, men hvert underpunkt har sit eget regelsæt som eksempelvis LBK 838 af 4/7-‐2011 Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt LBK nr. 1084 af 13/11/2009 Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barsello-‐
ven).62
Da den sociale sikring påvirkes af, hvor en person arbejder, har dette aspekt på linje med de skattemæssige overvejelser betydning for valg af arbejdssted. Dette afsnit om-‐
handler, hvordan man som grænsegænger er stillet i forhold til social sikring. Det er derfor også naturligt at se nærmere på forskelle i dansk og svensk social sikring. Afsnit-‐
tet er ikke tænkt som en dybdegående analyse af hvert enkelt område. Hensigten er gi-‐
61 https://www.borger.dk/Emner/danskere-‐i-‐udlandet/social-‐sikring-‐i-‐udlandet/Sider/social-‐sikring-‐i-‐udlandet-‐fra-‐maj-‐
2010.aspx
62 Begge love er fundet på ww.retsinformation.dk
ve en kort skitsering af grundtrækkene i det svenske sikringssystem, og der er derfor givet prioritet til pensionsområdet, som har afgørende betydning for grænsegængerens privatøkonomi og derfor vurderes at veje tungt i overvejelserne om et potentielt job på den anden side af Øresund.
5.1 Socialt sikret i DK eller SE
Som nævnt ovenfor udgør den sociale sikring i Danmark ikke en enhed, men består nærmere af en række elementer.
Som arbejdstager er man som udgangspunkt underlagt social sikring i arbejdslandet.63 Det vil sige, at den sociale sikring ikke automatisk bibeholdes i Danmark, når man tager et fast arbejde i Sverige. Såfremt man arbejder i begge lande, vil man dog som hovedre-‐
gel beholde den sociale sikring i sit bopælsland.
Det er EU, der fastlægger reglerne omkring tildeling af social sikring, hvorfor der tages udgangspunkt i EU bestemmelserne omkring socialt sikring fra Europa Kommissio-‐
nen.64
Ifølge EU reglerne er en person netop socialt sikret i det land, vedkommende arbejder i, og for den danske grænsegænger betyder det således, at den sociale sikring flyttes fra Danmark til Sverige. For en del potentielle grænsegængere vil dette angiveligt betyde, at de fravælger Sverige som arbejdsland, fordi konsekvenserne vedrørende den sociale sikring bliver for uigennemskuelige. Ydermere er Danmark karakteriseret som et sam-‐
fund med et relativt højt socialt sikringsnet, hvorfor de færreste arbejdstagere formo-‐
des at ville opgive denne sikkerhed og blive socialt sikret i et andet land.
I Danmark er det Pensionsstyrelsen, som håndterer tilmelding til social sikring. I Sveri-‐
ge varetages denne opgave af Försäkringskassan.
Der er en væsentlig forskel i måden, hvorpå de to lande financierer den sociale sikring.
Således er den i Sverige finansieret via det føromtalte arbejdsgiverbidrag, mens den i Danmark er skattefinansieret. Dette har en samfundsøkonomisk betydning, som gør, at der bliver tale om forskellige konsekvenser i forbindelse med grænsegængeri, hvilket behandles yderligere i afsnit 9.2.2.
63 https://www.borger.dk/Emner/danskere-‐i-‐udlandet/social-‐sikring-‐i-‐udlandet/Sider/social-‐sikring-‐i-‐udlandet-‐fra-‐maj-‐
2010.aspx
64 EU bestemmelserne omkring social sikring – kan hentes i elektronisk udgave her:
ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=4783&langId=da
5.1.1 Øresundsaftale65
Som omtalt ovenfor er det EU, der fastsætter de overordnede regler omkring tilhørs-‐
forhold til social sikring. I lighed med DBO’erne er det dog muligt for staterne at indgå særlige aftaler omkring social sikring. Dette er netop, hvad Danmark og Sverige har gjort i form af Øresundsaftalen. Denne aftale vedrørende social sikring i Øresundsregi-‐
onen blev vedtaget d. 4. December 2001 i forbindelse med åbningen af Øresundsbroen.
Hensigten med Øresundsaftalen var at skabe en mere fleksibel region omkring Øre-‐
sund, som gjorde det muligt for indbyggerne at pendle mellem landene, uden at regler mht. skat, afgifter, ydelser og bidrag forhindrede den enkelte persons integration i re-‐
gionen. Der er løbende foretaget tilføjelser til Øresunsdaftalen, disse omhandler imid-‐
lertid fortrinsvis aftalens løbetid og ikke det overordnede indhold.
Øresundsaftalen omhandler de svenske og danske myndigheders muligheder for at gø-‐
re undtagelser fra den overordnede hovedregel, der er sat af EF forordningen. Det er den danske Pensionsstyrelse, som i samarbejde med Riksförsäkringsverket og Fösäkringskassan, indgår sådanne aftaler.
Øresundsaftalen indeholder således bestemmelser vedrørende tilhørsforhold af social sikring for personer, der arbejder i begge lande. Aftalen åbner op for, at en grænsegæn-‐
ger kan arbejde op til 50 % af tiden i bopælslandet uden at blive tilknyttet social sikring i dette land. Den normale grænse er jf. EU forordning 883/04 er mindst 25 %.66
Aftalen fokuserer hovedsageligt på, at det skal være muligt og nemmere for en dansk arbejdsgiver at beholde en svensk ansat under dansk socialt sikring og dermed undgå at betale det dyre sociale bidrag til Sverige. Der kan imidlertid argumenteres for, at det tillige vil være i den svenske arbejdsgivers interesse at kunne undgå at betale samme bidrag.
65 Som kilde til nedenstående afsnit er Øresundsaftalen vedtaget d. 4 december 2001 med efterfølgende tilføjelser brugt som ho-‐
vedkilde.
66 EU forordning 883-‐04 artikel 13 punkt B. – Der angives i teksten til artiklen ”en væsentlig del” som i dette tilfælde bredt fortolkes som 25% blandt andet hos den offentlige informationsportal www.borger.dk
I forhold til den aktuelle grænsegængerproblematik er det ganske væsentligt, hvornår aftalen kan bruges, og hvad den finder anvendelse på. Dette fortolkes ud fra erklærin-‐
gens punkt 4, A. som lyder:
”Personer ansat af én arbejdsgiver med hjemsted i ét land, når de både arbejder en væ-‐
sentlig del i det land, hvor arbejdsgiveren har sit hjemsted (mindst halvdelen af arbejdsti-‐
den i løbet af en sammenhængende periode på 3 måneder) og som distancearbejde i bo-‐
pælslandet.”67
Som det fremgår, kan erklæringen benyttes af personer, der er ansat af én arbejdsgiver, og gør det således ikke muligt for grænsegængeren at have en bibeskæftigelse Reglen kan dermed kun benyttes ved tilfælde som kunne ligestilles med hjemmearbejdsdage.
5.2 Hvad indebærer Social sikring i Sverige – et kort oprids
Som tidligere nævnt er der mange lighedspunkter mellem reglerne for social sikring i Sverige og Danmark. I bestræbelserne på at fremme overskueligheden gives der neden-‐
for en kort skitsering af de konkrete forhold, som vedrører en dansk grænsegænger:
Sygdom:68 der opnås ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver efter 1 måneds ansættelse.
Desuden har arbejdstager ret til sygedagpenge fra Försäkringkassan. Dette kan man få i op til 364 dage i en 450 dages periode.
Barsel/ Graviditet:69 Arbejdstager har ret til at blive flyttet til en mindre belastende arbejdsfunktion eller gå på nedsat tid under graviditeten. Der gives ”Graviditetspen-‐
ning / pregnancy benefits” som kompensation for løn. Endvidere gives der op til 480 dages ”föräldrapenning / parental benefits” til hvert barn født efter 2002. Dagene ind-‐
går som barsel, men kan disponeres mellem forældrene under forskellige forhold.
67 Øresundsaftalen vedtaget d. 4 december 2001, punkt 4,A
68
http://www.forsakringskassan.se/irj/go/km/docs/fk_publishing/Dokument/Publikationer/broschyrer/Basbroschyrer/basbrosc hyrer_andra_sprak/social_insurance.pdf
69 Ibid.
Pension:70 Arbejdstager optjener ”allmänna pension” i Sverige, som tages af arbejdsgi-‐
verindbetalingerne. Pensionen afhænger i høj grad af ens løn og kan derfor variere i størrelse afhængig af arbejdshistorie.
Satser:71 De ydelser, man bliver tildelt, beregnes af en grundsats. Denne sats er indivi-‐
duel og udregnes en gang årligt på baggrund af arbejdstagerens daværende indkomst.
Det betyder, at størrelsen af eksempelvis graviditetspenningen eller udbetaling i for-‐
bindelse med sygdom er personligt sat efter denne beregning.
5.3 Folkepension
Såfremt grænsegængeren er underlagt svensk social sikring, optjenes der svensk folke-‐
pension også kaldet Allmänna Pension, der betales vis arbejdsgiverbidraget.72 Pensi-‐
onssystemet er opbygget af forskellige pensioner. Indkomstpensionen udgør 16% af de arbejdsgiverbetalte sociale kostner, mens præmiepensionen udgør yderligere 2,5% af de arbejdsgiverbetalte sociale kostner. Endelig findes Garantipensionen, som er statens bidrag til folk, der ikke har haft mulighed for at optjene egen pension. Denne kan side-‐
stilles med den danske folkepension. Indbetalingerne øremærkes den enkelte person, og således er pensionen variabel i overensstemmelse med den enkeltes indtjening.
Udbetalingen af den svenskopsparede pension beskattes i Danmark som globalind-‐
komst. Den beskattes ligeledes i Sverige under territorialprincippet. Der sker dog mod-‐
regning i beskatningen i Danmark, således at den svenske pension kun beskattes i Sve-‐
rige.73
Som dansk statsborger har man som udgangspunkt ret til dansk folkepension, såfremt tre grundlæggende forudsætninger er opfyldt:74
70 http://www.oresunddirekt.dk/Oekonomi/Pension%20og%20forsikring/Folkepension%20i%20Sverige.aspx
71
http://www.forsakringskassan.se/irj/go/km/docs/fk_publishing/Dokument/Publikationer/Faktablad/Andra_sprak/Engelska/so cfors_10min_eng.pdf
72 Oplysninger omkring det svenske pensionssystem er hentet fra
http://www.oresunddirekt.dk/Oekonomi/Pension%20og%20forsikring/Folkepension%20i%20Sverige.aspx
73 Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande, artikel 18, punkt 1
74 Bekendtgøres lov om social pension, jf. LBK nr. 1005 af 19/08/2010 hhv. § 2, 3 og 4.
• Man skal være dansk statsborger
• Man skal bo fast i Danmark
• Man skal have boet i Danmark 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsal-‐
deren
Således skal grænsegængeren ikke frygte at miste sin danske folkepension, såfremt vedkommende påtager sig arbejde i Sverige. Der kan faktisk opnås dobbelt pension da den danske folkepension udbetales selvom der også opnås udenlandsk pension. Dog indgår den udenlandske pension i de beregninger der ligger til grund for eventuelle ekstra danske pensionsydelser. Der vil ved disse udregninger ske modregning af den svensk udbetalte pension.
5.4 Diverse
Da det ikke kun er skat og social sikring, som påvirkes ved at arbejde på den anden side af Sundet, vil der i det følgende afsnit kort blive redegjort for andre elementer, der bli-‐
ver påvirket. Disse emner vil senere indgå i en diskussion af fordele og ulemper ved at arbejde som grænsegænger.
A-‐kasse: I Sverige har man et dagpengesystem på linje med det, vi kender i Danmark.
Som grænsegænger skal man almindeligvis være medlem i det land, hvor man arbejder, hvilket for den danske grænsegænger vil sige Sverige. 75 Problemet er imidlertid, at i tilfælde af arbejdsløshed er den danske grænsegænger tilbage til de almindelige danske regler, og har dermed ikke mulighed for at få udbetalt dagpenge fra den svenske a-‐
kasse. Arbejdsløshed placerer således grænsegængeren i et alvorligt økonomisk pro-‐
blem, da det som udgangspunkt ikke vil være muligt at modtage understøttelse hver-‐
ken fra arbejdslandet eller bopælslandet.
Efterløn: Det er ikke muligt for grænsegængeren at indbetale til efterløn, så længe denne arbejder i Sverige. Efterlønnen er tilknyttet den sociale sikring i Danmark og derfor afhængig af, at man hører under denne.
75 http://www.oresunddirekt.dk/Arbejde/Emne%203/A-‐kasse%20for%20dig%20der%20pendler.aspx