Der er ingen tvivl om, at Øresundsbroen har betydet meget for udviklingen af Øre-‐
sundsregionen som helhed. Med broen er det blevet let at krydse Øresund og dermed er en transportmæssig barriere elemineret.
Eftersom broen blev åbnet d. 1. Juli 2000, er det nødvendigt at medtage statistikken fra 2001 for at kunne se en eventuel effekt i grænsegængerstrukturen.
Således fremgår det af tabel 1 og figur 1, at der sker en stigning i antallet af pendlere fra 1999 til 2000, som efterfølges af en endnu større stigning fra 2000 til 2001. Hovedtal-‐
lene viser, at der i 1999 var en total på 2.788 grænsegængere, der krydsede Øresund.
Dette tal steg til 3.291 personer i år 2000, og igen til 4.290 personer i 2001.
Ovenstående repræsenterer den ”strakseffekt”, som etableringen af Øresundsbroen har haft, og der er grund til at mene, at broen er umiddelbart garant for den stigning i antal-‐
let af grænsegængere i perioden efter 2000, som det statistiske materiale vidner om.
Således vurderes det, at også en fremtidig stigning i antallet af grænsegængerne i hvert fald delvist kan tilskrives broforbindelsen.
Det er endvidere nærliggende at tro, at mange af de politiske tiltag, som er sket efter 2000, netop har deres oprindelse i visheden om, at det nu er nemmere at pendle over Øresund enten med bil eller tog. Samlet set vurderes etableringen af Øresundsbroen således at have haft en væsentlig betydning for udviklingen i grænsegængerstrukturen.
9.1.2 Højkonjunktur 2006-‐2008
Danmark oplevede økonomisk fremgang fra 2006 og frem til midten af 2008. Her steg boligpriserne104 og arbejdsløsheden var minimal105.
De øgede boligpriser kan bruges som indikation på den generelle udvikling, og afspejler dermed til en hvis rimelighed situationen i den generelle samfundsøkonomi. Derfor er det ved hjælp af de to faktorer boligpriser og beskæftigelse muligt at sige meget om pendlertendensen i denne periode.
104 bilag 3 (graf over kvm priser)
105 bilag 2 (graf over beskæftigelse)
Således viser Tendens Øresunds artikel, at boligpriserne i denne periode var markant lavere i Sverige sammenlignet med Danmark.106 Eksempelvis vil en lejlighed, som ko-‐
ster 1,7 mio. kr. i København tilsvarende koste 1 mio. kr. i Sverige, hvilket forståeligt nok har fået mange danskere til at bosætte sig i Sverige men beholde jobbet i Danmark.
Ser man på tabellen for grænsegængere fra Skåne mod Østdanmark i årene 2006 og frem, fremgår en tydelig afvigelse fra tendensen de foregående år. Fra år 2000 og frem til 2005 er der en årlig stigning på mellem 16,5% og 26% i netop denne gruppe. I 2006 og 2007 ses mere markante stigninger på hhv. 45 og 40%.
De årlige procentstigninger er akkumuleret og svarer derfor til princippet omkring ren-‐
ters rente. Dette betyder, at på hinanden følgende årlige procentvise stigninger resulte-‐
rer i en ekstra forhøjelse i selve antallet. Følgelig var der i 2007 over dobbelt så mange personer, som pendlede fra Skåne til Østdanmark sammenlignet med 2005.
Hvem er det så der pludselig finder det interessant at arbejde i Danmark? Til trods for at en del danskere som tidligere nævnt fandt det attraktivt at flytte til Skåne og arbejde i Danmark, ses den største stigning i antallet af pendlere hos svenskerene selv. Deres gruppe vokser således fra 3.226 personer i 2005 til 7.063 personer i 2007. Herefter føl-‐
ger danskerne med stigning fra 4.138 til 6.992 i samme periode. Endelig vokser grup-‐
pen af grænsegængere, der kommer fra andre lande mere end tre gange fra 1.419 per-‐
soner i 2005 til hele 3.835 personer i 2007 og står dermed for den største procentvise stigning.
Det er således tydeligt, at der over denne periode er sket en betydelig udvikling i græn-‐
segængerstrukturen, både hvad angår størrelse og fordeling på nationalitet.
Ifølge Skat-‐Øresund var der i denne periode stor dansk interesse for at hente arbejds-‐
kraft i Sverige. Der blev gjort store tiltag på jobmesser i Sverige med tilbud om stillin-‐
ger i Danmark. Således udtaler Skat-‐Øresund: ”vi nærmest støvsugede, hvad der var der-‐
ovre og fik faktisk lidt for meget med”.107
106 http://www.tendensoresund.org/da/boligpriser
107 bilag 1 -‐ Referat Skat-‐Øresund
Ifølge Skattecenter Øresund ankom der dagligt busser fra den svenske arbejdsformid-‐
ling til Danmark. Dette var ensbetydende med en eksplosiv vækst i antallet af svenske grænsegængere, og Skat kunne hver måned registrerer mellem 250 og 800 nye svenske personer i deres system, 108 et antal, som ligger på niveau med det samlede antal af danske grænsegængere mod Sverige på et år.
Som det fremgår af det statistiske materiale, var der i samme periode ingen nævne-‐
værdig ændring i antallet af grænsegængere fra Danmark mod Skåne. Det skal imidler-‐
tid erindres, at der blev indført en ny metode til opgørelse, som betød, at antallet auto-‐
matisk blev mindre. Ikke desto mindre har højkonjunkturen betydet, at der stort set var job til alle her hjemme, hvorfor det hverken har været nødvendigt eller specielt at-‐
traktivt for danskerne at søge job i Sverige. Stagnationen i antallet af grænsegængere kan endvidere tolkes som udtryk for, at de danskere, som allerede har arbejde i Sveri-‐
ge, ikke tager ”hjem” som følge af højkonjunkturen i Danmark.
Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at højkonjunkturen havde en stor indflydelse på antallet af grænsegængere fra Sverige mod Danmark. Dette underbygges af såvel det statistiske materiale som udtalelserne fra Skat og deres registrering af nye grænse-‐
gængere.
Det kan dog samtidig konkluderes, at der ikke var tale om en tilsvarende udvikling for danske grænsegængere, idet antallet her var stagnerende.
9.1.3 Finanskrisen -‐ 2008
Finanskrisen havde og har stadig indvirkning på mange mennesker. Desværre ligger denne hændelse i slutperioden af det tilgængelige statistiske materiale, hvorfor det ik-‐
ke er muligt at anskueliggøre, hvorledes denne krise har effekt på antallet af pendlere. I det følgende foretages således en diskussion af finanskrisens mulige konsekvenser på baggrund af andet materiale.
108 bilag 8 -‐ Registrering af nye personer hos SKAT
For det første kunne man tænke sig en stigende ledighed, således som det allerede er tilfældet i Danmark, hvilket fremgår af bilag 2. Dermed er der risiko for, at dette tillige har ramt grænsegængerne til Sverige, hvilket vil manifestere sig som et fald i antallet af danske grænsegængere i Sverige.
Som det fremgår af bilag 2, havde Sverige en større arbejdsløshedsprocent end Dan-‐
mark primo 2008. Herefter stiger begge kurver og for at mødes i ca. samme punkt i au-‐
gust 2011.
Da den stigende ledighed samlet set har været størst i Danmark, kan man for det andet tænke sig, at finanskrisen vil give anledning til, at et stigende antal danskere finder det attraktivt at søge job i Sverige, hvilket fremadrettet vil vise sig som en stigning i antallet af danske grænsegængere.
For det tredje er det tænkeligt, at det samlede antal grænsegængere udgør en så be-‐
grænset population, at det er vanskeligt at vurdere finanskrisens eksakte betydning for denne målgruppe. For et gennemsnitligt antal grænsegængere på 700 personer vil en stigning i ledigheden på 2% betyde, at 14 personer bliver berørt heraf. Der skal således meget drastiske forandringer til, før det med sikkerhed kan konkluderes, at dette har betydning for grænsegængerstrukturen.
Ifølge Skats opgørelse over nyregistrerede svenske grænsegængere109 fremgår det, at antallet falder umiddelbart efter finanskrisen indtræden og i den efterfølgende periode.
Det kan dermed siges, at antallet af svenske grænsegængere ikke er lige så stødt sti-‐
gende som før finanskrisen dog med det forbehold, at opgørelsen ikke siger noget om frafaldet af pendlere, men alene forholder sig til de nyregistrerede.
Analysen af finanskrisens effekt på grænsegængerstrukturen svækkes af, at der ikke findes statistisk underbyggende materiale. Ud fra det foreliggende vurderes det imid-‐
lertid, at Finanskrisen generelt set har haft en indvirkning på antallet af grænsegænge-‐
re fra Danmark til Sverige og omvendt. Den præcise effekt er dog vanskelig at fastlæg-‐
ge.
109 bilag 8 -‐ Registrering af nye personer hos SKAT