Med åbningen af Øresundsforbindelsen blev det betydeligt lettere at arbejde på den anden side af Sundet. Fordelingen af pendlere over Øresund er imidlertid langt fra lige-‐
ligt fordelt mellem danske grænsegængere og svenske ditto. Således pendler ca. 700 danskere til Sverige, mens hele 19.000 svenskere pendler til Danmark. Hensigten med nærværende afhandling har derfor været ud fra et retspolitisk perspektiv at behandle ændringer i forhold, som kunne tænkes at bidrage til denne væsentlige forskel i pend-‐
lerstrukturen. Afhandlingen begrænser sig til at omhandle almene samfundsmæssige ændringer og politiske beslutninger i perioden 01.01.1997 til 01.10.2011.
De almene ændringer, som har været genstand for nærmere analyse, er åbningen af Øresundsbroen, højkonjunkturen og den efterfølgende finanskrise. Det fremgår klart, at såvel åbningen af broen samt højkonjunkturen har medført en stigning i antallet af pendlere. Det er derimod vanskeligere at vurdere betydningen af finanskrisen, hvilket delvis tilskrives manglen på statistiske opgørelser for denne periode.
Det fremgik af analysen, at området regelændringer samlet set synes at have den min-‐
dre indflydelse på grænsegængerstrukturen, om end nogle ændringer vurderes at have væsentlig større betydning end andre. Således vurderes det på baggrund af analysen, at ændringerne i den nordiske DBO og Forårspakken 2.0 ikke har haft nogen nævnevær-‐
dig betydning for antallet af grænsegængere, hvilket blev yderligere bekræftet af inter-‐
viewet med Skattecenter Øresund. De mest betydningsfulde ændringer vurderes i overensstemmelse med analysen at være ændringen i lempelsesmetoden for personer med socialt sikring i bopælslandet samt forhold omkring social sikring givet i overens-‐
stemmelse med den nye EF-‐forordning. Der konkluderes derfor mere indgående på disse aspekter i det følgende
De gældende skatteregler for danske grænsegængere er omfattende og rummer flere muligheder for beskatning. Som udgangspunkt er grænsegængeren fuld skattepligtig til Danmark. Da den svenske Stat tillige kræver skat af den løn, som optjenes i Sverige, op-‐
står der en dobbeltbeskatningssituation, som kan løses på flere måder. En mulighed er
at indgå i den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), som giver Sverige ret til at beskatte lønnen, mens Danmark skal lempe for deres beskatning. En anden mu-‐
lighed er, at grænsegængeren bliver lempet efter LL § 33. Til disse to muligheder er knyttet forskellige lempelsesmetoder. Lempelse ved DBO’en sker efter Eksemption ny metode, der lemper for den skat, som ville være udregnet under normale danske for-‐
hold. Lempelse ud fra LL §33 sker efter Almindelig credit, der lemper for den allerede udenlandskbetalte skat.
I forhold til den skat, som skal betales i Sverige, uanset lempelse, har man som grænse-‐
gænger mulighed for benytte den svenske SINKordning, der er en beskatningsordning for udenlandske arbejdstagere, som indebærer en beskatning på 25% uden ret til fra-‐
drag. Der er ligeledes mulighed for at indgå helt normal svensk beskatning i form af en progressiv beskatning, som vi kender den fra det danske system. Denne er afhængig af indkomsten, men vil som minimum ligge på ca. 32%. Den danske grænsegænger ople-‐
ver således umiddelbar skattemæssig fordel ved at blive beskattet efter SINK ordnin-‐
gen.
De opstillede beregningseksempler viser imidlertid, at for en dansker, der beskattes i overensstemmelse med SINKordningen, vil nettolønnen være ca. 2% lavere sammen-‐
lignet med at arbejde i Danmark og blive beskattet efter danske regler. Reelt er der så-‐
ledes ingen klar økonomisk fordel ved at pendle til Sverige for at arbejde, da dette er forbundet med en, i det beregnede eksempel, lønnedgang på ca. 8500 pr. år. Da der for-‐
håbentlig vil være både personlige og faglige udfordringer tilknyttet jobbet, kan det diskuteres, hvorvidt lønforskellen vil være det, der afholder danskerne fra en tilværelse som grænsegænger. Dog skal det tages i betragtning, at lønnen for den danske pendler forringes yderligere, såfremt valutakurserne er ugunstige.
Den sociale sikring vil som udgangspunkt ligge i arbejdslandet, hvilket for den danske grænsegænger vil sige Sverige. Der er ikke fundet nogen afgørende forskelle på den so-‐
ciale sikring i Danmark og Sverige, som synes at have væsentlig indflydelse på beslut-‐
ningen om at blive grænsegænger. For arbejdsgiveren er det derimod ikke uden betyd-‐
ning, hvor arbejdstageren er socialt sikret. Således skal den svenske arbejdsgiver for-‐
uden lønnen indbetale en arbejdsgiverafgift på 31%, som dækker den sociale sikring. I modsætning hertil er den sociale sikring i Danmark personligt skattefinansieret. Derfor er det ikke økonomisk fordelagtigt for en svensk arbejdsgiver at ansætte en dansk ar-‐
bejdstager, hvis denne herved bliver socialt sikret i Sverige. Som det fremgik af udreg-‐
ningen, bliver den svenske nettoløn desuden noget lavere, da en del går som arbejdsgi-‐
verbidrag, og netop dette er heller ikke et forhold, som vurderes at tiltrække dansk ar-‐
bejdskraft til Sverige.
Et af de forhold, der ikke er inkluderet under ændringer i regler, men som synes at ha-‐
ve størst betydning for den aktuelle pendlerfordeling, er den svært tilgængelige infor-‐
mation omkring skat og arbejdsforhold af relevans for danskere, der overvejer at ar-‐
bejde i Sverige. Ydermere er dette ikke noget, som har prioritet hos Skat Øresund, da andelen af danske pendlere er forholdsvis begrænset. Skattecenteret var bevidst her-‐
om, men henviste til, at deres arbejdsområde er betjening af pendlere fra Sverige.
Opsummerende kan det siges, at det hovedsagelig er manglende viden om forhold ved-‐
rørende beskatning, herunder lempelse, en forventning om et lavere lønniveau samt mangel på relevant information, der afholder danskere fra at søge arbejde i Sverige.
Dog skal opmærksomheden henledes på, at det kan være vanskeligt at foretage en iso-‐
leret vurdering af de enkelte forhold, eftersom disse ofte vil influere på hinanden.
Besvarelsen af problemformuleringen er sket ud fra et teoretisk perspektiv, som ude-‐
lukkende har haft fokus på forhold af betydning for den enkelte grænsegænger. I det følgende afsnit foretages en kort perspektivering af andre aspekter, som synes relevan-‐
te i det videre arbejde med grænsegængerproblematikken.