7.3.1 Ændring af lempelsesmetode for personer, der ikke er socialt sikret i ar-‐
bejdslandet
Som nævnt tidligere findes der, jf. den nordiske DBO, en generel lempelsesmetode for erhvervsindkomst kaldet eksemption, som indebærer, at der lempes for den udregnede skat og ikke den faktisk betalte.
Lov nr. 861 af 30 november 1999, indeholder et skifte fra netop eksemption ny metode til credit metoden. Dog gælder det kun for grænsegængere, der ikke er underlagt social sikring i arbejdslandet. Loven trådte i kraft med virkning fra d. 1 januar 2000. For per-‐
soner, der påbegyndte ansættelsesforhold før 25 november 1999, gælder reglen dog først fra 1. Januar 2001.81
Ifølge Lovforslag nr. L 4382 er formålet med lovændringen at gøre forholdet mellem lempelse og social sikring mere fair:
”Formålet med lovforslaget er at ophæve utilsigtet skattemæssig favorisering af personer med bopæl i Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande eller Tyskland. Lov-‐
forslaget omfatter alene personer, der ikke betaler sociale bidrag i det land, hvor de ar-‐
bejder, fordi de er socialt sikret i Danmark. De slipper derfor billigere end andre skatte-‐
ydere i både Danmark og i det land, hvor de arbejder. Forskellen skyldes, at der ikke ved lempelsen for udenlandsk skat tages højde for at der ikke betales sociale bidrag i udlan-‐
det.”83
Den opfattelse, som lå til grund for ændringen, var således, at det var forkert at arbejde i et andet land og betale skat der, men samtidig nyde godt af at være socialt sikret i Danmark uden i realiteten at have bidraget med skattekroner. Derfor var hensigten at indføre en ændring, der netop gjorde det muligt at beskatte grænsegængerne, som om de optjente deres lønindkomst fra Danmark. Creditmetoden opgør således lempelsen
81 http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=90179&vId=0
82 Lovforslag nr. L 43 1999-‐2000, Fremsat skr. 13/10 99 Till.A 1188
83 Lovforslag nr. L 43 1999-‐2000, Fremsat skr. 13/10 99 Till.A 1188
som den faktisk betalte skat, og dermed skal en eventuel negativ difference mellem svensk og dansk skat betales til Danmark.
En opretholdelse af de tidligere forhold ville betyde, at man som dansker kunne opnå en marginal skat på 25% og samtidig være ”billigere” for den svenske arbejdsgiver, som kunne undgå at betale svensk socialt bidrag.
Lovændringen vedrører grænsegængere, der er socialt sikret i Danmark. Som det også fremgår af lovforslaget, er dette ikke tilfældet for den typiske grænsegænger, da det kræver en del anderledes ansættelsesforhold at undgå social sikring i Sverige i forbin-‐
delse med arbejde her. Dermed kan det diskuteres, hvor mange personer denne regel vil have betydning for.
Om end beregningsmetoderne er meget usikre, fremgår det af lovforslaget, at denne ændring fra år 2000 vil betyde ca. 30 mio. kr. mere i statskassen.
7.3.2 Øresundsaftalen / Øresundserklæringen
For indhold af Øresundsaftalen henvises til den tidligere behandling af denne i afsnit 5.1.1.
Hovedessensen i aftalen, er at Sverige og Danmark kan lave en særskilt aftale omkring artikel 17 i EF-‐forordning 1407/71 i visse grænsetilfælde. Aftalen gør det muligt at sø-‐
ge om socialt sikring på baggrund af individuelle forhold og skulle gøre det nemmere at beholde den sociale sikring i arbejdslandet frem for bopælslandet. Øresundsaftalen gælder kun ved arbejde for én arbejdsgiver, hvilket automatisk sætter begrænsninger for virkning og betydning.
7.3.3 Grænsegængerreglen
Grænsegængerreglen er en del af Kildeskatteloven.84 I denne optræder der et afsnit vedrørende grænsegænger, som populært kaldes Grænsegængerreglen. Denne regel vedrører hovedsageligt grænsegængere, der pendler fra Sverige til Danmark. Aftalen
84 KSL § 5 A. – 5 D.
blev indgået 29 oktober 2003, og fik virkning fra 1 januar 2004.85 Reglen kan benyttes af personer, hvor mindst 75% af deres indkomst stammer fra Danmark.
Grænsegængerreglen sidestiller de svenske grænsegængere med fuldt dansk beskatte-‐
de arbejdere. Dermed får de svenske grænsegængere ret til de almindelige danske fra-‐
drag i forbindelse med beskatning. Dette indebærer, at der kan opnås personligt fra-‐
drag, befordringsfradrag, fradrag til dansk fagforening, fradrag for pensionsopsparing, samt fradrag for renter på svenske eller danske lån.
Kildeskatteloven var et led i regeringens strategi for Øresundsregionen. Reglerne skulle forenkle beskatningen og samtidig blev fordelingen af selve beskatningen ændret. Det-‐
te vedrørte kun de offentlige instanser, men aftalen betød, at de to lande skulle lave en fordeling af den indbetalte skat, så bopælskommunerne også blev begunstiget og ikke kun havde udgifter i forbindelse med grænsegængerne.86
7.3.4 Dobbeltbeskatningsoverenskomst 1997
Som tidligere nævnt blev den første dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nor-‐
diske lande vedtaget i 1989 87 og har sidenhen gennemgået løbende revidering. Det er imidlertid langt fra alle ændringerne, som har betydning for grænsegængerne, da DBO’en også indeholder mange andre beskatningsaspekter.
Nedenstående vurderes imidlertid at have betydning for grænsegængernes skattemæs-‐
sige forhold i perioden fra 1997 til 2011:
Jf. BKI nr. 4 af 14/01/2009 blev to ting ændret fra den gældende forskrift med ikraft-‐
træden 4. April 2008.
• Artikel V: ”I overenskomstens artikel 18, stk. 1, udgår ordene »kan kun beskattes«
og erstattes med ordene »kan beskattes«.” 88
• Artikel X: ”2. Uanset bestemmelserne i artikel 18, stykke 1, kan Sverige anvende følgende bestemmelser:
85 Lovforslag nr. L 59 2003-‐2004
86 Ovenstående afsnit er skrevet med Lovforslag nr. 59 2003-‐2004 som generel kilde. Samt LOV nr. 974 af 05/12/2003
87 http://www.skm.dk/love/dbo/914.html
88 BKI nr. 4 af 14/01/2009
Pension og livrente, som udbetales fra en anden kontraherende stat end Sverige, og udbetaling fra en anden kontraherende stat end Sverige i henhold til sociallov-‐
givningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i Sverige, kan kun be-‐
skattes i den førstnævnte stat. Dette gælder, hvis personen var hjemmehørende i Sverige den 4. april 2008 og på dette tidspunkt modtog sådan indkomst. Bestem-‐
melserne finder kun anvendelse, så længe personen uden afbrud stadig er hjem-‐
mehørende i Sverige.«”89
Som beskrevet under afsnit 4.4.3 omhandler artikel 18 pension m.m. Før den første ændring trådte i kraft, kunne pensionen kun beskattes i den stat, hvorfra den blev ud-‐
betalt. Dette betød, at pension optjent i Sverige og udbetalt fra Sverige tillige skulle be-‐
skattes i Sverige. Med ændringen i den første forskrift blev det muligt at foretage be-‐
skatning i personens bopælsland i bestræbelserne på at forhindre en eventuel ikke be-‐
skatning, som før kunne opstå, såfremt den første stat ikke havde i sinde at beskatte udbetalingen.
Den anden ændring vedrører netop denne beskatningsmulighed i Sverige, og det poin-‐
teres, at udbetalinger fra et andet land til en person hjemhørende i Sverige kun kan bli-‐
ve beskattet i den stat, hvorfra udbetalingen kommer.
Disse to ændringer omkring beskatningsretten til pensionsudbetalinger betyder, at pensionsudbetalinger fra Sverige kan beskattes i Danmark, hvilket ikke var muligt før-‐
hen.
Pensionen fra Sverige beskattes ligesom lønnen i Sverige efter Sink-‐ordningen for udenlandsbosatte. I denne henseende er forholdene for grænsegængerne de samme, da dette også var tilfældet, før ovennævnte ændringer trådte i kraft. For den danske græn-‐
segænger har ændringen derfor ingen betydning, da der gælder den samme beskatning i Sverige. Desuden bliver pensionen ligeledes behandlet på samme måde i Danmark, hvor den lempes efter creditmetoden.90
89 Ibid.
90 DBO artikel 25 stk. 1, hvilket siger at der skal indrømmes fradrag i den danske skat med det beløb der er svaret i den anden stat.
Dermed ligger der en creditlempelse til grund for lempelsen.
7.3.5 Skattereform 2010 Forårspakke 2.0 – skattenedsættelse / AM-‐bidrag Den Danske Regering vedtog sammen med Dansk Folkeparti en omfattende skattere-‐
form kaldet Forårspakken 2.0. Reformen bestod af i alt 13 lovforslag, som alle blev ved-‐
taget d. 28 maj 2009 med virkning fra 1 januar 2010.
Reformen var afledt af finanskrisen og havde derfor indflydelse på en række forskellige områder, som samlet skulle give øget vækst set over de kommende år. Hovedessensen bestod i en omfattende skattereform, som skulle nedsætte personskatten og dermed højne mulighederne for et øget forbrug i samfundet.
Forårspakken 2.0. bestod af følgende 13 punkter91
1. Bundskatten nedsættes med 1,5 %-‐enheder fra 5,26 % til 3,76 % fra 2010.
2. Mellemskatten på 6 % afskaffes fra 2010.
3. Topskattegrænsen forhøjes med DKK 36.000 i 2010 og yderligere med DKK 18.400 i 2011. Inkl. fastholdelsen af den gældende topskattegrænse fra 2009 til 2010 udgør den nye topskattegrænse i 2010-‐niveau DKK 389.900 i 2010 og DKK 409.100 fra og med 2011.
4. Skatteloftet sænkes i 2010 parallelt med nedsættelsen af skattesatserne fra 59 % til 51,5 %.
5. Der indføres fra 2010 et bundfradrag på DKK 40.000 for positiv nettokapitalind-‐
komst i topskattegrundlaget.
6. Skattesatserne for aktieindkomstskatten nedsættes fra 28 til 27 % og fra henholdsvis 43 og 45 % til 42 % Den progressive sats på 45 % ophæves. Nedsættelsen af den lave skattesats fra 28 % til 27 % sker fra 2012. Nedsættelsen af satsen på 43 % til 42 % og ophævelsen af satsen på 45 % sker fra 2010. Nedsættelsen af procentsatsen for udbyt-‐
91 Punkterne til reformen er udformet ud fra http://www.skm.dk/lovforslag/resumeer/7613.html som er en samlet oversigt over lovforslagene til samtlige dele af reformen.
teudloddende selskabers indeholdelse af udbytteskat fra 28 % til 27 % tillægges virk-‐
ning fra og med den 1. januar 2012.
7. Sundhedsbidraget ophæves, og bundskatten forhøjes med 8 %-‐enheder. Omlægnin-‐
gen sker gradvist med 1 %-‐enhed om året fra 2012 til 2019.
8. Den lavere værdi af befordringsfradraget fra 2012 kompenseres for lavtlønnede gennem en forhøjelse af det særlige tillæg til befordringsfradraget. Satsen på 25% øges til 64%, og det maksimale tillæg øges fra 6.000 DKK til 15.400 DKK. Øgningen sker gradvist over perioden 2012 til 2019.
9. Forhøjelse af kilometergrænsen for daglig befordring mellem hjem og arbejde, hvor der gives befordringsfradrag med normalsatsen, fra 100 km til 120 km fra 2012. For daglig transport ud over 120 km udgør satsen 50 % af normalsatsen.
10. Den midlertidige ordning vedr. forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner forlænges med 5 år fra 2013 til 2018.
11. Fra 2012 ophæves bundgrænserne for fradrag for gaver til almenvelgørende for-‐
eninger. Herefter gives der fradrag for den fulde donation. Dog maksimalt DKK 14.500 (2010-‐niveau). Det er fortsat en forudsætning for at få fradrag, at donationen indberet-‐
tes af den modtagende organisation.
12. Den lavere fradragsværdi af standardfradraget for dagplejere kompenseres ved en forhøjelse af fradragsprocenten fra 2012. Standardfradraget forhøjes gradvist fra de nuværende 46 % af vederlaget til 60 % af vederlaget i 2019.
13. Fradraget for rejseudgifter begrænses fra 2010 til maksimalt DKK 50.000 om året (2010-‐niveau).
Det er ikke alle forholdende, som har umiddelbare konsekvenser for grænsegængerne.
De danske grænsegængere bliver mindst påvirket, da de store tiltag sker på beskatning
af lønindkomst, som ikke er relevant for denne gruppe. På fradragssiden er der dog de samme konsekvenser som for andre underlagt dansk beskatning. Da grænsegængeren ikke umiddelbart har nogen værdi af sine fradrag, er der dog ikke tale om en positiv ef-‐
fekt hverken på fradragssiden eller ved reformen som helhed.
Ovenstående har haft en effekt på beskatningen, og marginal skatten er sat væsentlig ned. Ud fra den betragtning at den enkelte har en interesse i at optimere sin økonomi-‐
ske situation og dermed går efter den laveste beskatning, kan det med rimelighed anta-‐
ges, at det alt andet lige bliver stadig mere attraktivt at tjene sin løn i Danmark. Noget tyder således på, at reformen har gjort det mere attraktivt end tidligere at arbejde i Danmark med den konsekvens, at en del grænsegængere vender ”hjem”. Der er i lov-‐
forslaget ikke nævnt noget om grænsegængere eller pendlere, hvilket er naturligt nok, da reformen ikke er møntet på dem specielt.
7.3.6 Social sikring ændret 1. maj 2010
Som beskrevet tidligere er det EU, der dikterer de overordnede regler for social sikring EU landende imellem. Der er foretaget en række ændringer med virkning fra d. 10. Maj 2010 dog med det forbehold, at for de, som var underlagt ordningen før ændringernes ikrafttræden, gælder de gamle regler. Det er således kun nye og kommende grænse-‐
gængere, der er underlagt det nye regelsæt.
For grænsegængeren har den nye ordning betydning for, hvornår man er socialt sikret i hvilket land. Den gamle ordning, som gjaldt før 1. Maj 2010, fastsatte som udgangs-‐
punkt, at en person, der arbejde i flere lande, var socialt sikret i bopælslandet. Således kunne en grænsegænger arbejde et par timer om ugen i bopælslandet og opretholde sin sociale sikring der.92 For den danske arbejdsgiver, som ansatte svensk arbejdskraft, betød dette, at der skulle betales socialt bidrag til Sverige, hvilket kunne være ret be-‐
kosteligt.
For den svenske arbejdsgiver, som ansatte en dansk arbejdstager, betød dette, at der ikke længere skulle betales socialt bidrag til Sverige. Dette var især en stor økonomisk
92 https://www.borger.dk/EMNER/DANSKERE-‐I-‐UDLANDET/SOCIAL-‐SIKRING-‐I-‐UDLANDET/Sider/social-‐sikring-‐i-‐udlandet-‐foer-‐
maj-‐2010.aspx
fordel, da der ikke skulle betales et lignende beløb til Danmark, idet den sociale sikring er skattefinansieret.
Som nævnt indtrådte der en række ændringer pr 1. Maj 2010, der blandt andet betød, at den ældre, lidt vage formulering ”et par timer om ugen” blev ændret til mindst 25 % af arbejdstiden. Dette gælder ved arbejde for samme arbejdsgiver, hvor det på forhånd er aftalt, at der er arbejde i begge lande.93 Såfremt den danske grænsegænger opfylder ovenstående, er det muligt at søge om at bibeholde dansk social sikring, hvilket sker ved, at der indgås en aftale mellem Pensionsstyrelsen og Försäkringskassan i Sverige.
Ordningen er som sagt vedtaget i EU regi, og dermed foreligger der ikke samme grund-‐
lag som ved et dansk lovforslag. Den nye forordning følger dog i vid udstrækning en dansk tankegang, da principperne, ifølge Social og Sundhedsministeriet, bygger på:94
-‐Ligebehandling
-‐Sammenlægning af bopæls -‐ og beskæftigelsesperioder
-‐Eksport af visse sociale ydelser og rettigheder i forhold til optjening.
Dertil oplyses forordningens formål at være: ”Formålet er, at personer, der allerede har optjent ret til fx en social pension, ikke mister denne ret, når de flytter til et andet med-‐
lemsland. Pensionsdelen kan udbetales fra optjeningslandet, når pensionsalderen indtræ-‐
der.”95
93 DEL II -‐ VEJLEDNING OM -‐ LOVVALG -‐ DEN LOVGIVNING, DER SKAL ANVENDES-‐ EF-‐FORORDNING OM KOORDINERING AF SO-‐
CIALE SIKRINGSORDNINGER nr. 883/2004, kapital 8 – retsinformation.dk
94 http://www.sm.dk/Ministeriet/Internationalt%20samarbejde/Internationale-‐regler-‐og-‐aftaler/EF-‐forordning-‐883-‐
04/Sider/Start.aspx
95 Ibid.