Der er flere økonomiske forhold, som har betydning for grænsegængeren, men ét af de væsentligste er skatten. Når man arbejder som grænsegænger, gælder der andre skat-‐
teregler end normalt. For at undgå at stå i en situation, hvor der pludselig gælder andre skatteregler end først antaget, er det således nødvendigt forhåndsvist at sætte sig ind i beskatningsreglerne og opgøre, hvorledes disse har konsekvenser for den enkeltes pri-‐
vatøkonomi. Derudover kan der være en forskel i lønniveauet, hvilket indebærer, at grænsegængeren må have tanker vedrørende valutakurser med i de samlede overve-‐
jelser.
112 Referat for mødet er vedlagt som bilag 1
11.1.1 Skattemæssige fordele / ulemper
Behandlingen af skattereglerne i afhandlingens del 1 danner rammen om den følgende vurdering.
SINKordningen med 25% beskatning er en fordel for grænsegængeren. Der skal en be-‐
grænset indtægt (så man undgår topskat) og et pænt fradrag til, før man opnår samme reelle skatteprocent efter de normale danske skatteregler. Det er derfor på sin plads at antage, at SINKordningen vil indebære en stor skattemæssig fordel for langt størstede-‐
len af de danske grænsegængere.
I det følgende foretages en sammenligning af en ”normal” dansk beskatning og beskat-‐
ning via SINK ordningen. Til formålet anvendes Skatteministeriets eget skattebereg-‐
ningseksempel, der er vedlagt som bilag 9. Eksemplet indeholder de poster, som en gennemsnitslønmodtager har med i sin skatteberegning.
Som det fremgår af bilag 9, er eksemplet givet ud fra en lønindkomst på 426.348 DKK.
Desuden optræder en række almindelige tillæg og fradrag. I alt fremkommer eksemplet med en samlet beskatning på 147.674 DKK. Samlet giver dette en beskatningsprocent på:
!"#.!"#
!"#.!"#= 0,346 = 34,6%
Samt en nettoindkomst på 278.674 DKK.
Udregnes det samme eksempel med udgangspunkt i SINKordningens beskatning på 25%, vil den samlede beskatning udgøre:
426.348 × 0,25 = 106.587 𝐷𝐾𝐾.
Ved anvendelse af SINK ordningen, vil der være tale om en samlet skattebesparelse på:
147.674 −106.587 =41.087 DKK
I dette resultat er værdien af fradagene ikke medregnet og får dermed ingen betydning.
På baggrund af det givne eksempel og de dertil knyttede oplysninger kan det konklude-‐
res, at den svenske SINK ordning trods mistet fradragsværdi giver økonomisk fordel til den danske grænsegænger.
Ifølge Skat-‐Øresund er der en klar mangel på information til danske grænsegængere om mulighederne for at anvende SINK ordningen. En potentiel forklaring herpå kan være, at det ikke er i Statens interesse, at befolkningen bliver bekendt med, at man få reduceret sin beskatning væsentligt ved at arbejde på den anden side af Sundet. Dette vil for den danske stat være ensbetydende med tab af skattekroner i statskassen. En anden mulighed er, at SINK ordningen ikke er tilstrækkelig kendt hos Skattecenterets medarbejdere, som derfor naturligt udelader denne information. Dette emne behandles yderligere i afsnit 11.3.
11.1.2 Lønniveau / Valuta
At Sverige og Danmark har forskellige retningslinjer for udbetaling af social sikring udmønter sig i en forskel i lønniveauet. Således betyder den skattefinansierede model, som anvendes i Danmark, at arbejdstageren modtager en højere grundløn for herigen-‐
nem at kunne betale den sociale sikring via skatten. Den svenske arbejdstager får der-‐
imod en lavere grundløn, idet arbejdsgiveren betaler en arbejdsgiverafgift på 31%, som dækker social sikring.
Sat på formel betyder det, at hver gang den danske arbejdsgiver udbetaler sin medar-‐
bejder 100 kr., udbetaler den svenske arbejdsgiver 76,33 kr. til sin medarbejder, mens 31% af de 76,33 kr. svarende til 23,66 kr. udbetales til staten som socialt bidrag. Op-‐
mærksomheden skal henledes på, at den efterfølgende individuelle beskatning og an-‐
dre faktorer har betydning, men i en simplificeret udgave vil lønniveauet kunne udreg-‐
nes som ovenstående eksempel. De to arbejdsgivere vil have samme omkostning til sin medarbejder.
For den danske arbejdstager, som er underlagt svensk social sikring, betyder dette i forhold til skatteberegningen i afsnit 11.1.1, at den oplyste grundløn vil udgøre 76,33%
af den i eksemplet givne lønindkomst på 426.348 DKK, hvilket svarer til 325.431 DKK.
Da der desuden skal betales skat i overensstemmelse med SINK ordningen, vil dette give en nettoindkomst på:
0,25 × 325.431 = 244.073 𝐷𝐾𝐾.
Denne nettoindkomst er noget lavere end den, som fremkom ved den danske løn med de danske skatteberegninger.
Det er forbundet med en hvis unøjagtighed at beregne lønforskellen på denne forenk-‐
lede måde. Det har imidlertid været muligt at finde belæg for at det danske lønniveau er højere end det svenske via artiklen ”Danmark har 2. Højeste lønninger blandt 33 lan-‐
de – produktiviteten ligger i midten”.113
Heri findes en oversigt, der er vedlagt som bilag 10, og som viser en sammenligning i timelønnen i industrien og produktionsniveauet i 2008. Til trods for at denne tabel kun repræsenterer en branche, antages den at udvise en generel tendens, der kan danne baggrund for en samlet vurdering.
Tabellen viser, at timelønnen i Danmark var på 261,50 DKK, hvorimod den svenske dit-‐
to var på 220,90 DKK. Følgelig kan lønniveauet i Sverige siges at udgøre 84,5% af det danske niveau.
I forhold til lønudregningen giver dette altså en løn fra Sverige på 360.264 DKK og efter en Sink skat på 25% er nettolønnen 270.198 DKK. Ud fra de gældende forudsætninger udregnes lønforskellen til at være 8.476 DKK mere pr. år, såfremt danskeren arbejder i Danmark og beskattes efter danske regler. Hvorvidt en årlig forskel i nettolønnen på 8.476 DKK er afgørende for, hvor danskeren søger job, er ikke til at sige direkte. Dog vurderes dette forhold ikke at have afgørende betydning for jobvalget, men det kan tænkes, at en del pendlere ønsker en større økonomisk gevinst, da det er forbundet med en del administrativt besvær at påtage sig et job i Sverige.
Ud over lønniveauet vurderes valutaforskellen mellem SEK og DKK også at spille en væsentlig rolle. Hvor den danske krone er bundet op på Euroen og dermed følger den-‐
ne, er den svenske krone uafhængig og kan dermed stige og falde uafhængigt af Euroen.
113
https://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Oktober_2010/Danmark_har_2_hoejeste_loenninger_blandt_33_lande .pdf
Dette betyder, at den danske krone og den svenske krone er uafhængige, hvorfor der kan forekomme forskellige udsving mellem de to kurser. I et fremtidigt perspektiv er det således umuligt at forudsige, hvordan de to kurser vil opfører sig overfor hinanden.
Der kan derfor kun lægges historiske kurser til grund for en omtrentlig beregning.
Som udgangspunkt vurderes grænsegængeren at opleve et væsentligt usikkerheds-‐
moment i sin løn, idet denne som regel vil være aftalt i arbejdslandets kurs. På den an-‐
den side vil pendlerens daglige leveomkostninger sædvanligvis være knyttet bopæls-‐
landet, og reguleres ikke i overensstemmelse med kursudsving mellem DKK og SEK.
Det kan således være vanskeligt at skabe et præcist overblik over privatøkonomien.
Den gældende kursforskel vurderes at være til fordel for den svenske grænsegænger, som får sin danske løn vekslet til SEK og dermed oplever den positive psykologiske ef-‐
fekt, at lønnen ”stiger” som følge af kursforskellen.
Som sagt er det ikke muligt at forudsige udsving i valutakursen med eksakt præcision, hvilket gør det vanskeligt at vurdere effekten af denne. Dog kan udsving i valutakursen og udviklingen i antallet af grænsegængere formodes at udvise en vis synergieffekt, og således kan der tegnes et billede af valutakursens betydning for grænsegængerstruktu-‐
ren ved at sammenholde disse to aspekter.
Som det fremgår af bilag 4, har kursen har ligget forholdsvis stabil i en længere periode fra juli 2002 til juli 2008. Efter juli 2008 falder kursen, hvilket er ensbetydende med en økonomisk fordel til de svenske grænsegængere. Ifølge Skat-‐Øresund vurderes netop valutakursen at være en af de væsentlige årsager til den store forskel i antallet af dan-‐
ske og svenske grænsegængere, eftersom indkomsten hos den danske grænsegænger forringes, såfremt kursen er ugunstig.
Som det fremgik af den tidligere lønudregning, mister en dansk grænsegænger ca. 8500 kr. pr. år og hertil kommer eventuelle ugunstige ændringer i valutakursen. Således fo-‐
religger der ikke noget økonomisk incitament til være dansk grænsegænger. Det skal dog bemærkes, at udregningen er af teoretisk karakter, hvorfor et specifikt job sagtens
kan udvise en økonomisk fordel for grænsegængeren afhængig af individuelle om-‐
stændigheder omkring arbejdstid, pensionsordninger mm. Ifølge Skat-‐Øresunds erfa-‐
ringer udgør netop lønniveauet en hindring for tilvæksten af danske grænsegængere.
En lignende tendens ses i en undersøgelse fra 1995, der foretoges en opgørelse af de daværende barrierer i forhold til grænsegængeri samt potentielle forandringer heri som følge af Øresundsbroens åbning. Af denne undersøgelse fremgik det, at der var væ-‐
sentlige forskelle i lønniveauet, og at dette blev tilskrevet stor betydning. Med ud-‐
gangspunkt i de daværende valutakurser blev det opgjort, at en privatansat akademi-‐
ker ville gå 12,3% ned i disponibel indkomst ved at bo i Danmark og tage arbejde i Sve-‐
rige. Til sammenligning ville en person med bopæl i Sverige og arbejde i Danmark få 20,3% mere i disponibel indkomst end ved at arbejde i Sverige.114
Opgørelsen ligger dog så langt tilbage, at den ikke kan tjene som aktuelt vurderings-‐
grundlag, men den giver et konkret billede på, hvor omfattende lønforskellen kan være mellem de to lande.
Det er imidlertid tvivlsomt, hvorvidt det er den nuværende omtrentlige lønforskel på små 10.000 pr. år, der afholder danskere fra at søge arbejde i Sverige. Derfor vil det være nødvendigt at se nærmere på en række øvrige forhold af potentiel betydning.
11.2 Øvrige forhold