føres i bopælslandet. Tidligere skulle der ikke meget til, før hjemmearbejde betød, at den sociale sikring overgik til bopælslandet.
Da Øresundsaftalen er indgået umiddelbart efter åbningen af broforbindelsen, skal der tages forbehold for, at de effekter, som omtales i det følgende, i lighed med ændringen i lempelsesmetoden kan være influeret af den nye transportvej over Sundet. I den føl-‐
gende analyse behandles hhv. svenske og danske grænsegængere særskilt, da forhol-‐
dene og konsekvenserne er meget forskellige.
Med den nye regel kan den svenske grænsegænger nu arbejde mere hjemmefra uden at miste den danske sociale sikring. Dette betyder, at den danske arbejdsgiver kan have nogle mere fleksible medarbejdere. Ingen af parterne behøver længere at bekymre sig om et eventuelt skifte i social sikring og de økonomiske konsekvenser, som udløses af forskellige opkrævningsmetoder.
For den danske grænsegænger ændrer situationen sig væsentligt. Tidligere blev der ofte indgået aftaler mellem den danske arbejdstager og svenske arbejdsgiver om, at jobbet indebar hjemmearbejde i aftalt omfang. På denne måde kunne den svenske ar-‐
bejdsgiver undgå at betale svensk socialt bidrag og lade dette være et mellemværende mellem den danske arbejdstagers og den danske stat. Via særlige lønaftaler kunne den svenske arbejdsgiver således sparer ca. 31% af lønnen ved at ansætte en dansk græn-‐
segænger.
Om end Øresundsaftalen har væsensforskellige konsekvenser for den danske og den svenske grænsegænger, vurderes ændringen i forholdene omkring social sikring at ha-‐
ve stor betydning for den generelle udvikling i grænsegængerstrukturen.
Netop dette emne behandles i Grænsehindringsforum, hvor det er opsat som en hin-‐
dring i bogen ”33 hindringer, udfordringer og muligheder”110. Overskriften på kapitlet hedder ”Bopæl i Sverige og arbejde i Danmark kan give problemer med social sikring ved ekstraarbejde i hjemlandet”. Heri behandles problematikken, hvor en svensk grænse-‐
110 Bogen blev udleveret i trykt form ved mødet med skat. Den kan ses i elektronisk udgave her:
http://www.oresundskomiteen.org/wp-‐content/uploads/2011/06/33_DK.pdf
gænger med primært arbejde i Danmark også tager et bijob i Sverige. Dermed overgår den sociale sikring til Sverige og den danske arbejdsgiver skal betale ca. 31% af lønnen oveni lønindkomsten til den svenske stat.
Området for erklæringen er begrænset til kun at vedrører forhold for én arbejdsgiver. I bogens afsnit vedrørende dette forhold står: ”I dag løses problemet ved, at den danske arbejdsgiver indgår en aftale med sine medarbejdere med bopæl i Sverige om ikke at tage ekstrajobs i bopælslandet. Det fremmer ikke visionen om et fælles arbejdsmarked med fri bevægelighed for borgerne”.111
Der kan dermed konkluderes, at erklæringen ikke løser hele problemet omkring social sikring, da der er et ”hul” i de tilfælde, hvor grænsegængeren tager et bijob i bopæls-‐
landet. Dette kan løses ved, at parterne indgår en aftale om, at grænsegængeren ikke påtager sig bijob i bopælslandet, men det bremser den normale frihed, som de fleste benytter sig af, når de f.eks., har et fritidsjob som sportstræner osv.
Ud fra ovenstående kan Øresundsaftalen siges at have både fordele og ulemper alt ef-‐
ter, om man er svensk eller dansk grænsegænger. På baggrund af udtalelserne fra Grænsehindringsforum må det imidlertid konkluderes, at aftalen ikke har haft den sto-‐
re effekt på grænsegængerstrukturen, da visionen om et fælles arbejdsmarked med fri bevægelighed ikke synes indfriet.
9.2.3 Grænsegængerreglen
Denne regel er indført af Den Danske Regering og vedrører grænsegængere, der tager fra et andet land (Sverige eller Tyskland) for at arbejde i Danmark. Reglen har derfor ikke nogen betydning for de danske grænsegængere og er således udelukkende medta-‐
get for at belyse den generelle udvikling.
Af statistikken over svenske grænsegængere fremgår det, at denne andel er vokset fra 5.683 personer i 2003 til 7.160 personer i 2004, hvilket svarer til en stigning på 1.477 personer eller 26%.
111 33 Hindringer, udfordringer og muligheder s. 22
Regelen er vedtaget med virkning fra 1. Januar 2004, hvorfor der i realiteten kan laves en fuldstændig sammenligning mellem de to år 2003 til 2004. Formålet med Grænse-‐
gængerreglen var at gøre det enklere at være grænsegænger og samtidig ligestille disse med almindelige arbejdere i Danmark.
Af tabel 1 og 2 fremgår det, at stigningen i antallet af danskere, der tager fra Sverige til Danmark er større end antallet af svenskere, som tager den samme vej. Det ser imidler-‐
tid ikke ud til, at indførslen af Grænsegængerreglen har haft nogen iøjnefaldende effekt, eftersom den procentvise stigning i antallet af grænsegængere for årerne fra 2001 til 2003 stort set er identiske med den stigning, der ses fra 2003 til 2004, idet de alle lig-‐
ger omkring 25%. Det kan dog tænkes, at den ansporer nogle danskere til at flytte bo-‐
pælen til Sverige og samtidig beholde det danske job, da dette er blevet mere overskue-‐
ligt end før.
Ud fra ovenstående analyse er det ikke muligt at se en konsekvent ændring i grænse-‐
gængerstrukturen, hvorfor Grænsegængerreglen ikke vurderes at have den store effekt for hverken de danske eller de svenske grænsegængere.
9.2.4 Dobbeltbeskatningsoverenskomst ændres
Da den væsentligste ændring i dobbeltbeskatningsoverenskomsten er vedtaget 4. April 2008, vil det ikke være muligt at se eventuelle effekter i det foreliggende statistiske ma-‐
teriale. Ændringen vedrørte retningslinjer for beskatning af pensionsudbetalinger samt hvilke lande, der må og kan beskatte disse. Hvor det tidligere kun var muligt at foretage beskatning i det land, som foretog pensionsudbetalingerne, kan der nu beskattes i ud-‐
betalingslandet, men dette behøver ikke være tilfældet.
Det kan være ganske vanskeligt at vurdere effekten af ændringer foretaget på pensi-‐
onsområdet, da pensionen måske langt fra er aktuel for den pågældende grænsegæn-‐
ger på det tidspunkt, hvor ændringerne vedtages. Endvidere kan flere ændringer komme til, inden pensionsalderen nås.
Dog vurderes det, at den pågældende ændring ikke har haft umiddelbar betydning for den danske grænsegænger, da pensionen både før og efter ændringen blev beskattet efter Sink ordningen, hvilket bør afspejle sig i den fremtidige statistik.
9.2.5 AM bidrag/ skattenedsættelse – skattereform 2010 Forårspakke 2.0
Forårspakken 2.0. betød lavere beskatning på erhvervsindkomst og en omlægning af AM bidraget. Forårspakken er relativ ny og er derfor ikke inkluderet i den periode, som det statistiske materiale dækker. Endvidere sker en del af ændringerne gradvist og er således ikke fuldt implementeret endnu, hvilket gør det vanskeligt at evaluere den en-‐
delige effekt.
Da de skattemæssige fordele, som følger af Skattereformen, er de samme, hvad enten man bor og arbejder i Danmark eller arbejder i udlandet, er der ikke skabt nogle yder-‐
ligere fordele ved at være grænsegænger.
Der kan dog argumenteres for, at den aktuelle nedsættelse af skatten har skabt en øget interesse for at arbejde i Danmark, hvilket i så fald vil afspejle sig i en fremtidig stigning i svenske grænsegængere.
Med reformen fulgte tillige en omlægning af AM bidraget, som gik fra at være et ar-‐
bejdsrelateret bidrag til at blive betegnet som en skat. Dette medfører en ændring i bundskatten, som bliver forhøjet med 8% point, mens sundhedsbidraget bortfalder.
Denne ændring sker løbende med 1% point om året og har betydning for de pendlere, som lempes efter creditmetoden. I disse tilfælde vil den udregnede skat stige som be-‐
skrevet, da denne gruppe før ikke betalte sundhedsbidrag. Effekten må således siges at være negativ, da grænsegængeren skal betale 8% mere i skat end hidtil, når ændringen er fuldt effektueret.
Eftersom det fremgår af DBO’ens artikel 15, der bl.a. omfatter Sverige og Danmark, at der som hovedregel lempes efter eksemptionsmetoden, vil det ikke have nogen effekt for hverken de danske eller de svenske grænsegængere. Det har kun en proforma virk-‐
ning i selve skatteberegningen, men har ikke nogen direkte effekt. I det omfang, der
lempes efter LL § 33, vil der være tale om lempelse efter creditmetoden, hvormed de danske skatteregler vil have betydning.
Det vurderes dog ikke, at forårspakken 2.0 har haft og vil få en afgørende betydning for grænsegængerstrukturen.
9.2.6 Social sikring ændret 1. maj 2010
Ændringen af reglerne omkring social sikring, som bestemmes via EU trådte i kraft 1.
Maj 2010. Dermed ligger også denne ændring uden for den statistiskunderbyggede pe-‐
riode.
Som omtalt har ændringen betydning for grænsegængeren i og med, at det er nemmere at beholde den sociale sikring i arbejdslandet, selvom der også arbejdes i bopælslandet.
Der er en række fordele og ulemper knyttet til at være socialt sikret i såvel arbejds-‐
som bopælslandet, når man er grænsegænger. Som udgangspunkt antages det at være mest hensigtsmæssigt at opretholde den sociale sikring i bopælslandet, da dette vurde-‐
res at være mest bekvemt for grænsegængeren. Dette kunne tidligere lade sig gøre ved at have et bijob i bopælslandet eller arbejde fra hjemmefra et par timer om ugen.
Ændringen og den dermed nye EF-‐forordning 883/04 bevirker, at man kan beholde den sociale sikring i arbejdslandet til trods for, at man arbejder op til 25% af tiden i bo-‐
pælslandet. De nye regler gælder kun for personer, der starter som grænsegænger efter 1. Maj 2010. Uanset hvornår pendlerstatus er påbegyndt, kan grænsegængeren dog al-‐
lerede være underlagt en Øresundserklæring, som fastsætter at vedkommende kan ar-‐
bejde i bopælslandet i op til 50% af tiden for en og samme arbejdsgiver uden at overgå til social sikring i bopælslandet.
De nye regler i EF-‐forordningen vurderes at være af negativ betydning for den danske grænsegænger, som får vanskeligere ved at opretholde social sikring i Danmark. Til trods for at den svenske sociale sikring jf. afsnit 5.2. har mange lighedspunkter med den danske, så foretrækker mange nok at være tilknyttet det system, som gælder i de-‐
res bopælsland. Det skal imidlertid erindres, at det med Øresundserklæringen er mu-‐
ligt at sætte en endnu videre grænse for hjemmearbejde, men det er frit om denne er-‐
klæring vil benyttes. Betydningen af ændringen er derfor ikke markant, men den sætter dog en højere grænse end tidligere. Om end der tilsigtes større fleksibilitet i arbejdsti-‐
den ved at give videre rammer for hjemmearbejde, er det stadigvæk et begrænsende forhold, at det som grænsegænger kun er muligt at have en arbejdsgiver. Grænsehin-‐
dringsforum har noteret dette som en hindring som før omtalt jf. afsnit 9.2.2. dog påpe-‐
ger Skat-‐Øresund, at grænsegængere ikke umiddelbart synes at tillægge forholdene omkring social sikring nogen særlig betydning. Derfor synes det i højere grad at være arbejdsgiverne og i særdeleshed den danske arbejdsgiver, som grænsegængeraftalen har betydning for, og som dermed indirekte kommer til at påvirke grænsegængerstruk-‐
turen.