En anden faktor af potentiel betydning er knyttet til den ulige fordeling af Skattecente-‐
rets informationer rettet mod hhv. den danske og den svenske grænsegænger. Den svenske pendler har mulighed for at indhente informationer via et overskueligt opslag med kort og præcis formuleret tekst. Desuden instrueres grænsegængeren ved hjælp af videooptagelser i udfyldelse af selvangivelse. Det vurderes således, at den svenske grænsegænger på pædagogisk vis guides gennem regler, formularer og administrative nødvendigheder.
Når man taster sig ind på Skat-‐Øresunds hjemmeside, mødes man af teksten ” Velkom-‐
men til SkatØresund som er en service til dig, der bor i Sverige og modtager indkomster fra Danmark. Vi tager os af din skatteligning, forskudsregistrering og spørgsmål ifm. ar-‐
bejde i hele Øresundsregionen.”117
Skat-‐Øresund har således de svenske grænsegængere som deres primære målgruppe og fungerer som egentligt skattecenter for denne gruppe. Skat-‐Øresund har dermed kun almindelig oplysningspligt overfor danske grænsegængere, som må søge yderlige-‐
re bistand hos deres lokale skattecenter. De oplysninger på SKATs hjemmeside, som henvender sig til danske grænsegængere er imidlertid noget uoverskuelige. Dette skyl-‐
des ifølge Skattecenter Øresund det forholdsvis begrænsede antal danske pendlere og
116 Tendens Øresund 2010, s. 106
117 http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=171311
endvidere, at disse ofte henvendte sig til andre eksperter. Skat-‐Øresund erkender dog, at denne situation ikke er optimal for de danske grænsegængere.
Eftersom Skat-‐Øresund kender til forhold for grænsegængere i Øresundsregionen uan-‐
set pendlerretning, vil de kunne yde samme service overfor gruppen af danske grænse-‐
gængere som kun tilfalder den svenske gruppe. Årsagen til, at de danske pendlere ikke kom ind under Skat-‐Øresunds arbejdsområde, var, at dette ville medføre en forrykning i mandtallet hos SKAT. Mandtallet betegner det antal medarbejdere, som er normeret til at varetage skattebehandlingen for et givent antal skatteydere/personer. Den eksi-‐
sterende forskelsbehandling mellem danske og svenske pendlere angående adgangen til relevant information kan med andre ord tilskrives en holdning hos den øverste le-‐
delse i SKAT. Denne situation betyder ikke desto mindre, at den danske grænsegænger let tabes mellem to stole rent informationsmæssigt, da de ikke har noget sted at hen-‐
vende sig, hvor de bliver mødt med den nødvendige ekspertise.
Den skattemæssige behandling af danske grænsegænger i Sverige er forholdsvis enkel, idet den som tidligere beskrevet består af en SINKskat på 25% og ingen yderligere be-‐
skatning, selvangivelse eller andet, der kræver særlige guidelines. Den svenske græn-‐
segænger skal derimod udfylde en dansk selvangivelse, hvilket kan synes omfattende og vanskeligt.
Den information, som gives, må derfor nødvendigvis tilpasses den enkelte gruppes be-‐
hov og tillige i en vis grad være rettet mod den største gruppe. Arbejdet med denne af-‐
handling har imidlertid vist, at de foreliggende regler og grundlæggende information kunne gøres meget nemmere tilgængelig for den danske pendler.
Eksempelvis kunne Skat-‐Øresund som tidligere omtalt oplyse, at SINKordningen som beskatningsform ikke er alment kendt blandt danske grænsegængere. Det kræver dog ikke meget besvær at oplyse om denne beskatningsmulighed og derefter henvise til Skatteverket for yderligere information.
I denne forbindelse oplyste Skat-‐Øresund, at der kun eksisterer et meget begrænset reelt samarbejde med Skatteverket, hvilket skyldes, at de har hver deres grupper af skattetilfælde og forhold, som de skal behandle.
Endvidere må det antages, at de eksisterende lempelsesmoder ikke hører ind under almen viden. Der er således risiko for, at den manglende viden om at lønindkomst fra Sverige som udgangspunkt lempes efter eksemptionsmetoden betyder, at mange po-‐
tentielle pendlere fra Danmark til Sverige regner med, at lønindkomsten beskattes, som hvis lønnen var tjent i Danmark
Såfremt de to ovenstående forhold fremgik mere klart af det informationsmateriale, som er tilgængeligt for den danske grænsegænger, vurderes dette at have positiv be-‐
tydning for fremtidige jobovervejelser samt den radius, inden for hvilken den pågæl-‐
dende søger job.
I betragtning af at Skattecenter Øresund har påtaget sig rollen som oplysende myndig-‐
hed overfor grænsegængere, vurderes de at fremstå for afventende i forhold til at udle-‐
vere relevant information. Problematikken omkring det manglende kendskab til poten-‐
tielle fordele ved en tilværelse som grænsegænger bidder sig selv yderligere i halen derved, at det begrænsede antal danske grænsegængere betyder, at den mundlige overlevering af information og erfaringsudveksling må anses at være forholdsvis be-‐
grænset. Det er således tænkeligt, at flere potentielle svenske grænsegængere tilegner sig den nødvendige information ved at kende nogen, som kender nogen.
Da det langt fra er optimalt, at man som grænsegænger skal inddrage eksperter og be-‐
tale for deres ydelser for at få svar på sine spørgsmål, er der som modpol til SKATs in-‐
formation oprettet www.oresunddirekt.dk, som er en fælles samling af information fra offentlige myndigheder. Fra deres ”om os” fremgår det, at:
”Øresunddirekt består af en webredaktion i København samt et informationscenter på Stortorget i Malmö. Webredaktionen i Köpenhamn finansieres af Økonomi-‐ og Erhvervs-‐
ministeriet, Region Hovedstaden, Beskæftigelsesministeriet samt Region Skåne. På Infor-‐
mationscentret Øresunddirekt i Malmö bistår Arbetsförmedlingen, Försäkringskassan, Länsstyrelsen og Skatteverket med personale, som giver myndighedsinformation ud fra et Øresundsperspektiv. Region Skåne samt den svenske regering bidrager også til finansie-‐
ringen.
Baggrunden for Øresunddirekt er rapporten "Øresund – en region bliver til" fra maj 1999.
En svensk/dansk regeringsrapport der skulle kortlægge barrierer for Øresundsregionens udvikling. Rapporten konkluderede, at den gennemgående barriere for integration i Øre-‐
sundsregionen var manglende information og kommunikation til borger og virksomhed fra den offentlige forvaltning. Derfor blev Øresunddirekt sat i verden i forbindelse med broens åbning i 2000 -‐ for at fungere som bindeled mellem myndigheder og regionens borgere og virksomheder.”118
Der findes altså information af mere værdifuld karakter end den SKAT fremlægger. Si-‐
den fungerer som informationsportal og har således ingen samarbejde med de offentli-‐
ge myndigheder. Til trods for at denne hjemmeside også er meget målrettet mod de svenske grænsegængere, er det tænkeligt at en del danske pendlere også kan finde re-‐
levant information her.
Sammenfattende er holdningen, at det ikke er nødvendigt med mere information, så længe der ikke er flere grænsegængere. Hermed negligeres det til en vis grad, at netop den manglende information også kan bevirke, at der ikke kommer flere pendlere til.
Afslutningsvis er det således værd at foretage en kort refleksion over, hvorvidt der er politisk opbakning til at øge antallet af grænsegængere mod Sverige.
Fra Statens side er udgangspunktet, at den danske grænsgænger ikke betaler skat i Danmark. Der vurderes således at være et potentielt problematisk aspekt i, at ved-‐
kommende stadig bor her i landet og dermed benytter en del af de offentlige ydelser som en del af skattebetalingen under normale omstændigheder ville dække. I dette perspektiv forekommer det ikke særlig attraktivt for den danske Stat at øge antallet af danske grænsegængere.
118 http://www.oresunddirekt.dk/OmOs/OmOresunddirekt.aspx
Holdbarheden i dette argument kan imidlertid diskuteres, eftersom Danmark og Sveri-‐
ge har lavet en aftale om skatteudligning i et vist omfang, hvilket må tages som udtryk for, at man ønsker en så høj beskæftigelse som muligt, uanset om denne finder sted i Sverige eller Danmark.