Allerede i 74 havde mange studerende fjernet sig fra ungdomsoprorets antiautoritz- re idealer, der havde praeget studierne i de forste år, b1.a. gennem en modstand mod at falge lzerernes forslag ti1 projektemner. 1 nogle huse tilrettelagde lzrerne introduk- tionsforlob og foreslog projektemner, men det var mange studerende skeptiske over- for. “De folte sig sat tilbage ti1 en skolesituation, hvor de skulle lose en eller anden uvedkommende opgave. At de selv kunne vzelge hvilken, oplevede de kun som en narresut og yderligere frustrerende.“32 På den samfundsvidenskabelige basisuddan- nelse havde de studerende i de forste semestre afvist at arbejde under et hustema, også selv o m det var et aktuelt emne som EF (i efteråret 72 fandt den forste afstem- ning o m dansk medlemsskab af EF sted). Det var laererstyring og stred mod den selv- staendige arbejdsform, mange havde forventet, da de sogte ind på RUC.33 Allerede på basisuddannelsens andet år var den holdning zendret. Den lose organisering havde skabt en del frustration, der blev talt o m “atomiserede grupper, der ikke har nogen faelles referenceramme”, og det blev foreslået, at projektarbejdet skulle foregå under et hustema, som de studerende så ti1 gengzeld selv kunne vaere med ti1 at opstille al- lerede for sommerferien. Ungdomsoprorets antiautoritzere idealer havde haft stor betydning i 72, men de studerende vendte sig hurtigt mod mere ordnede studiefor- mer. Basisuddannelsernes indhold var ikke beskrevet i studieordningerne, hvilket gjorde diskussioner o m hustemaer så meget mere nodvendige og relevante.
Efterhånden udvikledes flere former for disciplinering af de studerendes projekt- valg. Dels den disciplinering, som de studerende pålagde sig selv og hinanden for at give studierne politisk retning mod marxistiske (kapitallogiske) studier. Dels den dis- ciplinering, som skulle vaere med ti1 at gore arbejdet i det enkelte hus mere “effek- tivt” ved at gore samarbejdet mellem grupperne lettere og ved at gore lzerernes for- beredelse mere målrettet. Det var et behov, som laerere og studerende var enige om, og det blev hurtigt indarbejdet i studievejledningen for hver uddannelse og blev efterhånden også indarbejdet i selve lovgrundlaget for studierne, nemlig bekendtgo- relse og studieordning. Blandt de studerende og mange yngre laerere, som ville gen- nemfore fagkritik og kapitallogisk teori, fandtes en opfattelse af studierne som en
Eksperimentet afpwves 101
del af den politiske praksis. Her skulle den samfundsmaessige helhed studeres.
Grundlaget for samfundets udvikling var forholdet mellem produktivkrafter og produktionsmidler. Det skulle alle kende ti1 uanset, hvilket fag de studerede. Derfor var det oplagt at give tvzerfaglighed en bredere betydning, så det blev ti1 faglighed på tvaers af hovedområderne. Tvaxfaglighed blev betegnelsen for humanistiske og na- turvidenskabelige studier og forskning med et kraftigt element af samfundsviden- skab. 1 lobet af de forste par år på RUC blev der enighed om, at hustemaer var en god måde ti1 at samle gruppernes arbejde, så de ikke spredte sig over et alt for stort felt. Et hustema blev fastlagt af studerende og lzerere i faellesskab inden for de ram- mer, som studieordningerne for de enkelte basisuddannelser afstak, men det var ret forskelligt, hvordan man fandt frem ti1 hustemaerne. Der var også eksempler på, at laxergruppen delte sig i to, der så udbod hver sit tema eller problemkompleks, der kunne svare ti1 de emner, de studerende allerede havde foreslået.35
På den naturvidenskabelige basisuddannelse var det op ti1 de enkelte huse at belut- te, o m der skulle vzere et hustema. De studerende fulgte laerernes forslag o m huste- m a fra forste semester. Uddannelsens to huse arbejdede begge med temaet “Roskil- des vandproblemer - okologisk set”. Senere viste det sig, at de studerendes diskussio- ner o m hvilket tema, der skulle vaelges, kunne blive szrdeles tidskrazvende. Det var uheldigt, da de lange diskussioner o m valg af tema betad kortere tid ti1 selve projekt- arbejdet og kortere tid ti1 laerernes planlangning af kurser i tilknytning ti1 hustema- et.36
Studieordningen for den humanistiske basisuddannelse pålagde studienwnet at udarbejde et overordnet tema for hele basisuddannelsesforlobet, den såkaldte toårs- ramme, såvel som temaer for alle huse i de enkelte semestre. Inden for disse rammer aftalte de enkelte huse selv hustemaer. Toårsrammen for den forste basisuddannelse var “Bevidsthedsformer og deres betingelser i de industrialiserede samfund”. For 2.
semester i foråret 1973 var temaet “Politiske strukturer - deres indbyrdes sammen- hang med bevidsthedsformer og med andre forhold i det industrialiserede samfund, som er betingende for bevidsthedsformerne”.37 Det fik professor i engelsk Thora Blatt ti1 at protestere. Hun mente ikke, at hun kunne give kvalificeret undervisning inden for temaet, da hun ikke havde “en indsigt, der hviler på selvstaendig forskning”
på det område. “Det tvzrfaglige m iljo fremmes ikke ved studienaevnsdiktater, der kun peger mod ensretning... det er magtpåliggende, at der skabes klarhed over be- grebet tvaxfaglig”, skrev hun i sin klage, som blev stottet af lzererne Niels Haastrup og Leif Tolstrup. Klagen var med ti1 at g0re det klart, at der var et styringsproblem på RUC. Der var ikke enighed om, at studienzevnene skulle fastsaxte indholdet i un- dervisningen. Flere lzerere insisterede på selv at planlzgge deres undervisning i over- ensstemmelse med princippet o m forskningsbaseret undervisning.38
Den modstand mod bestemte hustemaer, som f.eks. blev formuleret af professor Thora Blatt, hang sammen med en mere traditionel opfattelse af videnskabelig fri- hed. Hun påberåbte sig ret ti1 forst selv at wlge sit forskningsområde, dernzest ti1 at
102 En koral i tidens stwm
undervise i tilknytning ti1 dette område. Hendes krav o m at få diskuteret, hvad be- grebet tvaerfaglighed egentlig kunne daekke over, viser lidt af den usikkerhed, som herskede o m flere af de grundlzeggende “symboler” i RUC-kulturen. Kampen o m RUC blev også en kamp o m retten ti1 at definere tvzerfaglighed, problemformule- ring, husenes kompetente, lzerernes rolle og de studerendes indflydelse.
Kupitallogik og Fagkritisk Blad
Nogle studerende fortalte åbent o m det politiske sigte med deres studier. Det var in- gen hemmelighed, tvzertimod var de stolte over det og ville forsvare deres ret ti1 at fortsaette studierne på samme måde. Deres åbenhed o m studiernes indhold hang også sammen med, at de venstreorienterede studerende opfattede det som deres pligt at “bevidstgore” deres medstuderende. De var nodt ti1 at argumentere for det rigtige i at anvende netop den kapitallogiske synsvinkel. En sådan diskussion udfoldede sig f.eks. i Fagkritisk Blad, som udkom i 73 og 74 i Studenterrådets regi. Det var b1.a.
bladets formål at “få koordineret gruppearbejdet omkring beslaegtede emner” og at
“bidrage ti1 en politisering af gruppearbejdet”.39 Bladet behandlede alle sporgsmål ud fra en kapitallogisk indfaldsvinkel. En artikel argumenterede for oprettelse af huste- maer, som ville give gode muligheder for et “nogenlunde samlet, kollektivt målret- tet, og i hvert fald alt andet end indifferent politisk og fagligt forum”. Selve opstil- lingen af et hustema og de efterfolgende valg af projektemner skulle ifolge Fagkritisk Blad ske ud fra et faelles fagligt og politisk mål. Dels skulle den enkelte studerende
“ved eget arbejde erfare den marxistiske metodes overlegenhed ti1 at undersege sam- fundet med”, dels skulle husets samlede arbejde under et tema resultere i “dybtgåen- de behandling af omfattende problemkomplekser” og dermed “faelles udformning af totalanalyser af det kapitalistiske samfund”. Der blev ikke lagt skjul på, at hustema- et ville betyde, at alle kom ti1 at arbejde på et marxistisk teorigrundlag, og at mulig- heden for frit at vzelge projektemne ville blive m indre. “Det er klart, at hvis den en- kelte studerende eller projektgruppe hzevder sin ret ti1 at foretage “frie studier” inden for de rammer, temaet saetter, kan et tema baseret på ovennazvnte principper ikke opfylde sit må1.“40 Styringen af, hvilke emner der måtte vzelges, skulle ikke overlades ti1 laererne, men varetages af “den politisk bevidste del af de studerende”.41
“Her ser vi i virkeligheden den “virkelige” tvaxvidenskabelighed bane sig vej, det virkeli- ge alternativ ti1 den borgerlige tvaerfaglighed, der består i, at fag smazkkes oven i hinanden.
For her struktureres problemerne indenfor den store faglige enhed, vi arbejder under - hu- set - ud fra et kollektivt sat mål, en politisk synsvinkel, hvorigennem problemkredsen af- grznses og problemområdet fastlaegges. Man soger hele tiden tilbage ti1 synsvinklen for at finde relevansen i emnerne, hvorved disciplinerne oploses og virkeligheden forbliver det mange sammensatte hele den er: vi laver totalanalyser.”
(FAGKRITISK BLAD RUC. 1974)42
Eksperimentet afprmes 103
Rektor Tom Webb (nx 2 f ra Venstre) og prorektor Knud Erik Svendsen (yderst ti1 &jre,) holder m0de med de studerende. Foto: Bjarne Lüthcke, Nordfoto.
1 foråret 1974 viste der sig to modeller for, hvordan et hustema kunne opstilles. 1 et hus havde de studerende sammen med en lzrer, Kjeld Schmidt, foreslået “staten”
som tema. Netop det emne var nemlig “enormt uafklaret” hos Marx. En anden 1~
rer i huset, Birger Linde, forsagte at give temaet en lidt anden drejning. Han foreslog en faelles perspektivering af de emner, som de studerende allerede havde opstillet.
Eeks. kunne et projektforslag om kriminalitet konkretiseres ti1 “retsforholdene som udtryk for kapitalismens udviklingstendenser”.
“1 kampen om formuleringen af temaet vandt gruppen omkring Kjeld Schmidt, der onske- de temaet som et politisk middel, overfor de lzerere, specielt B. Klemmensen og B. Linde, der orrskede temaet som en sovepude for deres egen dårlige samvittighed over, at huset ikke
“korte godt nek”. Hurtig lzrercentralisering af den faglige og organisatoriske magt, pisken over nakken på de studerende, og så hen mod eksamen i sidste basissemester, det var, hvad de håbede på. Men i dag ligger temaet i handerne på de marxistiske studerende, og det pro- letariske standpunkt er blevet et legaliseret fagligt udgangs- og samlingspunkt. Igennem dette er hele huset blevet ledt ind i at beskaftige sig med marxistisk teori og sander dens overlegenhed i kritikken af kapitalismen. Dette betyder dog ikke, at alle husets medlem-
104 En koral i tidens strmn
mer har taget personlige politiske konsekvenser af at arbejde marxistisk, men det betrag- ter vi som nzste fase i politiseringen af de studerende. Men allerede nu stiller alle husets medlemmer sig daglig ti1 rådighed for udforskningen af vigtige politiske problemer...”
(FAGKRITISK BLAD RUC. 1974)43
For den gruppe, der redigerede dette nummer af fagkritisk blad, var der ikke tale om, at den enkelte studerende skulle have mulighed for at opstille egne mål for deres stu- dier, så den fzelles struktur kunne give plads ti1 forskellige holdninger. Tvzrtimod, der fandtes én rigtig måde at gribe studiet an på. Det vigtige var i forste omgang, hvad de andre studerende gjorde, i meste omgang at få dem overbevist om, at det var rigtigt at gore sådan. Der blev taget klart afstand fra tanken om, at marxistisk teori kunne indgå i en pluralistisk model som et af flere mulige udgangspunkter for pro- jektarbejdet. 1 stedet skulle alle krzefter sazttes ind på at nå det fzelles mål, et samar- bejde o m en totalanalyse, som skulle omfatte “de bestemmelser, der konstituerer kapitalens begreb” og “kapitalens fremtrzedelsesformer og den begrebslige udledning af, hvorledes de i forhold ti1 kapitalens vaesen fremtraeder i fordrejet form”. Når dis- se elementer var på plads, kunne analysen beskzeftige sig med “de historiske specifik- ke processer i et land, som de rent faktisk foregik i en bestemt tidsperiode”. Det blev praeciseret, at kun i form af en totalanalyse var marxistisk teori et alvorligt alterna- tiv ti1 “de borgerlige ‘videnskabs’modeller”. 44
“Hvis vi ikke holder os dette for 0je vi1 den marxistiske videnskab degenerere ti1 at blive en videnskabsteoretisk model for alle former for disciplinanalyser (kritisk litteraturviden- skab, alternativ psykologi m .v.) og dermed indgå som en eviggyldig metode i alle former for kritisk forskning. Hermed er den marx’ske metode reduceret ti1 at vare en videnska- belig model på linie med borgerlige “videnskabs”modeller, som man kan benytte på lige fod med disse eller benytte ti1 at “forbedre” dem. Som sådan får denne form for “marxis- m e ” den plads i systemet af idealistiske videnskabsmodeller, som den fia borgerligt hold er tiltznkt, nemlig som en idk i den rzkke af ideer, der har “przzget moderne tids tankning og varet med ti1 at skabe velfzrdssamfundet”.”
(FAGKRITISK BLAD RUC. 1974)45
Det blev understreget, at “den Marx’ske metode” kun kunne anvendes på analysen af det kapitalistiske samfund som “en kritik af måden, hvorpå der produceres. For- ståelsen af, at der i dette samfund er to klasser, hvorimellem klassekampen udspiller sig og de politiske konsekvenser af denne klassekamp, er central for forståelsen af marxismen... for en konkret analyse får den en dobbelt funktion: At kritisere den kapitalistiske samfundsformation og bidrage ti1 omstyrtelsen af denne”.46 For de stu- derende var der ingen tvivl om, at kapitallogikken var den eneste rigtige måde ti1 at forstå Marx. Artiklen var rigt forsynet med henvisninger ti1 Kurasje, et tidsskrift, som var startet nogle år for netop for at styrke udvikligen af marxistisk teori. Des-
Eksperimentet afpwves 105
uden var der mange henvisninger ti1 og citater fra Grundrisse af Karl Marx, ligesom der blev henvist ti1 M E W uden yderligere forklaringer. Artiklen henvendte sig ti1 dem, der vidste, at det var forkortelsen for Marx og Engels samlede vzrker: “Karl Marx - Friedrich Engels: Werke”, fordi de havde deltaget i en af de laesegrupper o m Marx’ Kapitalen, som foregik på tysk. (Kapitalen var på det tidspunkt netop udgivet på dansk, og andre grupper brugte den danske udgave som grundlag.)
Allerede i 73 havde et hus på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse valgt, at de efter sommerferien ville beskaeftige sig med Staten og Statsteori. “Det var sim- pelt hen nodvendigt, da al borgerlig litteratur o m staten fokuserede på det instru- mentelle: ikke hvorfor, men hvordan. Det kunne man jo f.eks. ikke bruge ti1 at be- grunde m iljoplanlaegning med.” 1 lobet af sommerferien lavede husets planlaegnings- gruppe så et kompendium med et antal tekster o m emnet, hvori der b1.a. blev gjort opmzrksom på forskellene mellem den liberale statsopfattelse og forskellige teorier,
“der alle er udledt af Marx’ og Engels’ vzerker”.47
Interessen for arbejdet med fortolkninger af marxisme var storst på den samfunds- videnskabelige basisuddannelse, men przegede også den humanistiske basisuddannel- se. En studerende beskrev, hvordan de studerende i lobet af 2. semester havde delt sig. Under semestertemaet “Opdragelse og uddannelse” havde nogle skrevet o m for- skellige former for pzedagogik, mens andre havde skrevet uddannelsesokonomiske og statsteoretiske projekter baseret på kritikken af den politiske okonomi.
“Herved splittedes husene i groft sagt to lej,: marxisterne (de, som indledte projekterne med vareanalysen), der samledes om de progressive laerere - og humanisterne, som var overladt ti1 midterflojslaerernes apolitiske fagrytteri. Der blev nu fokuseret på projektval- gets problematiske anarki og på nodvendigheden af faglig/politisk enhed i husene. Pro- jektarbejdet skulle politiseres ud fra den betragtning, at vi var arbejdskraft under kvalifice- ring m.h.p. at opfylde kapitalens krav i den samfundsmoessige reproduktionsprotes. Vi måtte vaelge klassestandpunkt og gore husene ti1 faglige enheder. ..[temaet gav mulighed for] at realisere en art totalanalyse under hustemaer... Herved blev arbejdet med akkumu- lations- og kriseteori samt statsteori centrale, ikke mindst aktualiseret af den nuvazrende okonorniske krise og skaerpede klassekamp...”
(SR-BLADET. 1975)@
Aktionsfond RUC
“Aktionsfond RUC” blev stiftet i november 1973 af ca. 60 RUC-studerende og -Le- rere. Det havde to formål:
“1) Ud fra et revolutionazrt standpunkt at give okonornisk-politisk swtte ti1 arbejderklas- sens kamp mod undertrykkelse og udbytning i det kapitalistiske samfundssystem.
2) Gennem stotte baseret på dette formål at a) skabe kontakt mellem arbejdere og stude- rende, b) bevidstgore de studerende om arbejderklasssens kamp.”
(AKTIONSFOND RUC. 1973)49
106 En koral i tidens stwm
For at blive medlem af Fonden skulle man give tilsagn o m at indbetale et bestemt belob hver måned. En aktionsgruppe skulle efter de aftalte kriterier sende okono- m isk stotte ti1 udvalgte strejker, samt “moralsk stotte” i form af solidaritetserklarrin- ger. Den vzesentligste opgave skulle vaere “politisering indadtil”. “Bliver det vazsent- ligste ikke politisering, vi1 fonden bare vzere et sted, man kobte aflad.“50 Snart efter blev Aktionsfonden kritiseret udenfor RUC. Frederiksborg Amts Avis overskrift var
“Studiestotten bruges ti1 ulovlige strejker” med henvisning til, at aktionsfonden op- fordrede ti1 strejker. 51 Avisen kunne citere fra et brev, som Aktionsfonden havde sendt ud ti1 tillidsrepraesentanter på nogle arbejdspladser: “Det drejer sig o m at få de studerende ti1 at indse nodvendigheden af også at deltage i politiske aktiviteter uden for universitetet. Den politiske stillingtagen m å bygge på erkendelsen af, at arbejder- klassen er den klasse, der barrer samfundet i dag, og at det er dem, der skal styrte det- te samfund og opbygge et nyt.” Fra RUC’s side blev det understreget, at der var tale
Når fagkritik og marxistisk orienterede studier kunne få så staerkt fodfaeste på RUC, skyldtes det ikke kun, at de nye studieformer gav de studerende mulighed for selv at vazlge emnerne i deres projekter, men også at RUC i modsetning ti1 de ovrige univer- siteter ikke havde traditioner og uformelle strukturer, som kunne danne en modvaegt mod de studerendes politiske engagement. RUC var heller ikke forpligtet over for en bestemt by eller landsdel, som det var tilfazldet med mange af 6O’ernes og 7O’ernes universiteter i Europa, f.eks. Tromso Universitet i Nord-Norge, som dels uddannede akademikere ti1 landsdelen, dels b1.a. satsede på arktisk forskning.53 1 stedet valgte mange RUC-studerende og lzerere at lade deres solidaritet med en bestemt befolk- ningsgruppe, arbejderklassen, bestemme udformningen af universitetets studier.
174 kom en vurdering af fagkritikken på RUC fra tre lzerere på det humanistiske hovedområde, Soren Schou, Ole Ravnholt og Anette Steen Pedersen. Den indgik i et temanummer o m “Problemer i fagkritikken” i tidsskriftet Kontext og placerede sig dermed som en selvkritisk refleksion. Den vaesentligste indvending var, at der på RUC skete en “ukritisk reproduktion af kritikken af den borgerlige forskning”. Fag- kritikken på de gamle universiteter blev etableret som modvzegt ti1 den etablerede vi- denskab. Den fungerede som dobbeltkvalificering af de studerende, der dels tilegne- de sig det fastsatte eksamenspensum, der omfattede “borgerlig forskning”, dels tileg- nede sig de marxistiske analysekategorier gennem fagkritikken. RUC’s fagkritik
Eksperimentet afprmes 107
RUC-NYT 75/11.
TIL LUKSUSBILISTERNE
kunne ikke på samme måde spille op mod den etablerede videnskab, som de fleste studerende ikke lurte at kende. De lzerte o m kritikken af den borgerlige videnskab uden at kende ti1 det, de kritiserede. Derfor mente RUC-lzererne, at der var brug for at udvikle en ny forståelse af fagkritikken på RUC.55
1 de forste årgange var der mange grunde ti1 at soge ti1 RUC: lyst ti1 at prove no- get nyt, tvaerfaglighed, gruppearbejde, det senere studievalg. Efterhånden blev der flere og flere studerende, som sogte ti1 RUC, fordi de her kunne studere på grundlag af fagkritikken og de marxistiske teorier. 1 75 kunne de studerende, som var bedst kendt med fagkritik, forklare, at studieaktiviteterne i de forste år havde manglet en
“socialistisk bestemmelse af og politik for studiernes og forskningens faglige ind- hold”.
“Der er forst nu begyndt at brede sig en bevidsthed om de politiske muligheder ved at gå på RUC: mange har fra starten sagt herned nok så meget, fordi det var stedet, hvor man havde storre personlig frihed og bedre studiesociale forhold end andre steder.”
(SR-BLADET. 1975)56