RUC var blevet oprettet over meget kort tid. Der havde ikke vaxet tid ti1 at dr0fte hverken det pzedagogiske eller organisatoriske grundlag grundigt. Det havde vaxet
150 En koral i tidens stwm
vigtigere at få sat det ny universitetscenter i gang end at få skabt klarhed over prin- cipperne - for slet ikke at tale o m enkelthederne. Derfor var det fra starten uklart, hvad tvarfaglighed ville indebaxe. Det var uklart, hvordan problemorienterede stu- dier skulle gennemfores. De store problemer med gruppearbejde og aktivt husdemo- krati var ukendte. 1 1970 var styrelsesloven blevet vedtaget - samtidig med oprettel- sen af RUC. Den angav helt nye rammer for og ideer o m styringen af universiteter- ne, o m forholdet mellem lzrergrupperne og mellem studerende og laerere. De ny principper skulle afproves på RUC samtidig med de andre nye ideer.
Samtidig havde den politiske kultur aendret sig betydeligt på få år. For mange var det vigtigste ikke lzengere at have indflydelse i de politiske organer, som det f.eks.
havde vaxet, da DSF i 6O’erne deltog i arbejdet i Planlangningsrådet for de Hojere Uddannelser. Det vigtigste var de enkelte deltageres udbytte af aktiviteterne, delta- gelse var et mål i sig selv, det skulle fore ti1 bevidstgorelse - eller gennem skoling skaerpe bevidstheden o m samfundets uretfzerdigheder. Derfor havde m idlerne også zendret sig. Det var ikke lzngere nok at sidde med ved vigtige moder, at przge be- slutningerne. De politiske aktiviteter skulle vazre synlige, som demonstrationer, mas- semoder, lobesedler - eller fagkritiske projektrapporter på RUC. På den måde kunne de påvirke langt flere, end hvis man bag kulisserne påvirkede andres beslut- ninger.156 Samtidig havde de traditionalistiske kraefter fået effektive taleror i de nye partier Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne. Herfra blev de mange nye mu- ligheder, som var blevet opbygget i lobet af 6O’erne, kritiseret, og det skacrpede i hoj grad den politiske polarisering.
Undervisningsministeriet var i 7O’erne inde i en stor omstrukturering. Direktora- tet for Videregående Uddannelser blev oprettet i 1974, og der blev nedsat faglige landsudvalg i 1975, men det hjalp ikke i den aktuelle situation på RUC. Der måtte andre m idler til. De planlagte andringer i statens styring af de videregående uddan- nelser var naturligvis ikke ukendte for de studerende, som benyttede enhver lejlig- hed ti1 at forklare, at zendringerne på RUC ville blive fulgt op af aendringer i sty- ringen på andre universiteter. De studerende frygtede, at den strammere statslige styring ville betyde dårligere muligheder for kritiske studier.
Da det stod klart, at de nye regler for basisuddannelserne ikke ville blive gennem- f0rt ad de almindelige kanaler, gennem studienzevnene, tog undervisningsminister Ritt Bjerregaard konsekvensen af det og imodekom kravet fra Venstre og Erling Ol- sen om, at RUC blev sat under administration. Hendes forslag o m en saerstyrelov for RUC bestod, at der blev indsat et eksternt rektorat. Det var en naturlig fortsuttelse af de eksterne reorganiseringsudvalgs arbejde. Lovforslaget var ganske kortfattet, un- dervisningsministeren skulle bemyndiges ti1 at indfore “szrlige bestemmelser o m styrelse af RUC”, men i et bilag ti1 loven blev det gjort helt klart, at der skulle ind- saxtes et eksternt rektorat med vide befojelser for at sikre RUC’s fortsaettelse. Der skulle vaxe tale o m en andring af RUC’s styrelse og undervisningens faglige ind- hold, men ikke af de pzedagogiske principper, mente Ritt Bjerregaard. “Jeg anser de
Eksperimentet afpwves 151 pzdagogiske principper, der er grundlaget for RUC’s uddannelser, for et vzrdifuldt alternativ ti1 de hidtil anvendte, og jeg mener, de skal bevares.“15’
1 Folketingets forhandlinger blev der lagt vagt på, at de tre eksterne rektorer fik et stort personligt ansvar for en vanskelig opgave. Det eksterne rektorat var placeret på RUC for at give politikerne en sikkerhed for, at centret blev styret efter deres on- sker. Meningen var at fratage de venstreorienterede lerere deres magt, og m idlet blev altså, at det styringssystem, som var indfort med styrelsesloven, blev suspenderet.
Det eksterne rektorat var indsat i mangel på andre styringsinstrumenter. Deres op- gave var ikke at haege o m traditioner i den akademiske verden, men at gennemfore reformen af basisuddannelserne i overensstemmelse med m inisterens beslutninger.
Indszttelsen af det eksterne rektorat blev svaret på 7O’ernes modszetningsfyldte og vanskelige forhold. RUC’s uklare grundlag, styrelseslovens oplzeg ti1 ny universitets- kultur og en ny politisk kultur med grzesrodsbevzegelser og traditionalistiske partier.
Det havde stor betydning for RUC’s udvikling de forste år, og for de uforsonlige konflikter mellem en gruppe lzerere og på den anden side andre laerere sammen med mange studerende. Alt for meget skulle klares på samme tid: At gennemfore de grundlzeggende diskussioner, som der ikke havde vaeret tid til, for de studerende star- tede på RUC. At gennemfore de aendringer i universitetskulturen, som styrelseslo- ven medforte. Og at finde plads ti1 den ny politiske kultur, der i ovrigt netop havde som et af sine kendetegn, at den ikke ville integreres i de eksisterende systemer.
Det eksterne rektorat i foråret 76: Fra Venstre professor J0rn Henrik Petersen, arkivur Erik Stig Jørgensen og dyrhge Jwgen Baltzer. Foto: Morten Langkilde, Polfoto.
152 En koral i tidens stwm
En jtintd
Ritt Bjerregaard udpegede de tre eksterne rektorer uden at rådfore sig med RUC, hverken formelt eller uformelt. 15* Det Eksterne Rektorat kom ti1 at bestå af Jorn Henrik Petersen, professor i socialvidenskab ved Odense Universitet, Erik Stig JBr- gensen, arkivar og tidligere formand for Dansk Magisterforening og Jorgen Baltzer, dyrlzege. 159 De var fagkyndige på hver deres hovedområde, samtidig var de m iniste- riets embedsmaznd på RUC. Det eksterne rektorat fik kontorer i RUC’s lokaler, det blev nemt for RUC’s lzerere og studerende at få en hurtig og uformel forhandling o m aktuelle emner. De eksterne rektorer onskede at få frie hzender ti1 at gennemfore re- organiseringen. Det var deres betingelse over for politikerne for at skaffe ro på bort betegnet som “juntaen” dernede: Held og lykke med arbejdet.“161
Det eksterne rektorats konkrete opgave var at gennemfore reorganiseringen af ba- sisuddannelserne. Med de nye bestemmelser forventede RUC’s interne og eksterne kritikere, at basisuddannelserne ville få et pluralistisk przeg, så de studerende ville bli- ve nodt ti1 at beskaeftige sig med flere teoretiske retninger. De studerende mente, det ville saette en stopper for de fagkritiske studier og muligheden for at studere i arbej- derklassens interesse.
Både under forårets reorganisering og de folgende axtdringer af studieordningerne i efteråret havde de studerende i de styrende organer markeret sig som ubetingede modstandere af eksamen og i det hele taget af de aendringer, som de mente, RUC blev påtvunget udefra. Forslaget o m at indsztte et eksternt rektorat indebar, at laerernes stemmer talte dobbelt i de styrende organer - eller at de studerendes talte halvt. 1 for- vejen mente de studerende ikke, at de havde vaesentlig indflydelse i de styrende orga- ner, f.eks. var eksamen blevet indfort, “selv o m vi stemte imod nok så mange gange”.
Arbejdet i de styrende organer havde betydet, at Studenterrrådets politik var blevet
“en defensiv strategi rettet mod apblodningen af de statslige indgreb”. For at få res- sourcer ti1 at udvikle en “egentlig fagpolitisk strategi” trak de studerende sig ud af de styrende organer i m idten af november 75. 162 Indszettelsen af det eksterne rektorat betragtede Studenterrådet som “en formalisering af faktiske tilstande”.163 Det ekster- ne rektorat var ikke velkomment på RUC. Senere blev holdningen ti1 de eksterne rektorer beskrevet således: “RUC-traditionen var staerk, rektoratet blev opfattet som en besaettelsesmagt, som det horte ti1 almindelig anstarndighed at ignorere og/eller bekaempe. Ca. ligesom tyskerne under beszttelsen, efter august 1~3.“~~~
Det eksterne rektorat blev RUC’s overste besluttende organ.165 Alle beslutninger truffet i andre organer kunne zendres af det eksterne rektorat. Kun det eksterne rek-
Eksperimentet afprsves 153 torat kunne forelaegge sporgsmål vedrorende RUC for m inisteriet. Hvis man på RUC ville klage over det eksterne rektorat, skulle klagen altså rettes ti1 det eksterne rektorat. Konsistorium og hovedområdenaevnene blev opretholdt, men centralstudie- nzvnene blev afskaffet ti1 fordel for fagstudienaevn. Det eksterne rektorat havde in- gen formelle referenter, hverken opad eller nedad i systemet. De svaevede så at sige frit i luften. Strategien var at satse på “staerke maend”, som kunne lose den vanskeli- ge opgave i kraft af deres personlighed, overblik og faglighed. RUC-modellen havde frigjort studierne fra faglige bindinger, men hurtigt viste det sig, at den forte ti1 ta- bet af universitetes frihed.