“1 opbygningsfasen var der et enormt tidspres. Alt skulle ske på kun 22 måneder. Derfor fik vi gennemført ting, som sandsynligvis ikke ville vcere blevet godkendt, hvis der havde vaxet mere tid ti1 at diskutere det. Men lzg maerke til, at alt hvad vi senere fik tEv for, var godkendt i ministeriet - af og ti1 med forbehold, men det var godkendt!
Men helt afg0rende var tidsånden. 1 begyndelsen af 7O’erne kunne alt lade sig gore, tinge- ne skulle laves om, nu skulle det vaxe. Der var overskud og kraft ti1 forandringer, som der ikke havde varet for 68. Og heller ikke siden.
Kreativiteten fik fuld udfoldelse i forbindelse med RUC. Hvordan skulle det vzere? Det havde kort tid for vaxet usandsynligt, at vi kunne komme igennem med vores ideer, men nu åbnede mulighederne sig. Ideerne fik lov at udvikle sig og blive konkretiseret.”
(SAMTALE MED B0RGE KLEMMENSEN. 1995)
1 lobet af 60’erne var der blevet enighed mellem politikere og universitetsfolk om, at der var behov flere universiteter i Danmark, og at de skulle have en ny form - der skulle oprettes universitetscentre. Alle grupper i Folketinget var kritiske over for de traditionelle forhold på universiteterne og onskede vidtgående reformer. Folketinget havde flere gange i lobet af 60’erne behandlet sporgsmålet om oprettelse af universi- tetscentre.38 Allerede i 1966 droftede Folketinget et forslag fra undervisningsminister K.B. Andersen (Socialdemokratiet). Forslaget blev ikke fzerdigbehandlet, man afven- tede Planskitsen fra Plankregningsrådet for de Hojere Uddannelser. Den forelå i som-
Fra professomzlde ti1 universitetscenter 47
meren 1967, men behandlingen af dens forslag blev udsat ti1 efter folketingsvalget, der medforte en ny borgerlig regering med Hilmar Baunsgaard (Det radikale Venstre) som statsminister og Helge Larsen (Det radikale Venstre) som undervisningsmini- ster. 1 1968 vedtog Folketinget rammer for udbygning af de eksisterende universite- ter, mens sporgsmålet om oprettelse af nye universitetscentre blev udskudt. Et forslag om oprettelse af universitetscentre i marts 1969 blev henvist ti1 udvalgsarbejde og forst i november blev forslaget genfremsat.
“
. . . vi ansker, at det nuvzrende forzldede universitet oph0rer at eksistere... Socialdemo-
kratiet Dnsker derfor at skabe et uddannelsessystem, der bygger på en integration af... alle uddannelsestyperne ud over folkeskolen... . ..uddannelsernes indhold og uddannelsernes sigte [må zendres, således at universitetscentrene] kan udvikle fri og selvstaendige, kritiske mennesker, som kan 10se problemer i faellesskab med andre, som engagerer sig aktivt i samfundets omformning, og som er frigjort for sådanne traditionelle vurderinger, som er uforenelige med et moderne demokratisk samfund.”
(MOGENS CAMRE. SOCIALDEMOKRATIET. 1969)39
“
. . . stivhed, traditionsbundethed og navsten uoverstigeligt snzevre faggraenser må hare for-
tiden ti1 og må nedbrydes jo for jo hellere... på hele denne baggrund er derfor også Det konservative Folkeparti overordentlig ivrig for, at centertanken udbygges og danner grund- laget for det videre arbejde med disse sporgsmål.”
(HAUNSTRUP CLEMMENSEN. DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI. 1969)@
Forslaget blev diskuteret livligt ved 1. og 2. behandling, ikke mindst var den geogra- fiske placering ti1 debat. 28.5.1970 blev det vedtaget, at det forste universitetscenter skulle ligge i Roskilde. Ved afstemningen stemte regeringspartierne Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti samt SF for forslaget. Socialdemo- kratiet og VS undlod at stemme. Der var enighed om, at der skulle oprettes univer- sitetscentre, men sporgsmålet om, hvor det ny universitetscenter skulle placeres, havde givet anledning ti1 voldsom debat.
1 1970 blev det også besluttet, hvorledes udbygningen af Kobenhavns Universitet skulle foregå. Planer om udvidelser ved Hoje Tåstrup og ved Lersoparken blev op- givet ti1 fordel for byggeri af Panurninstituttet ved Blegdamsvej og senere udbygning for de humanistiske fag på Amager. 41 Samtidig blev det besluttet, at der skulle opret- tes et universitetscenter i Aalborg, men ikke hvornår det skulle ske. Senere skulle der oprettes endnu et universitetscenter i den sydlige del af Jylland.
Sporgsmålene om den konkrete udformning af universitetscentre og basisuddan- nelser var blevet behandlet af udvalg under Planlangningsrådet for Hojere Uddannel- ser, men var langt fra en endelig afklaring i 1970, da Folketinget besluttede at opret- te RUC. Helt overordnet var man nået frem til, at et universitetscenter skulle bestå af et bredt udbud af uddannelser på forskellige niveauer op ti1 og med universitets-
48 En koral i tidens stwm
. . niveauet, altså både akademiske uddannelser og mellemuddannelser.42 Uddannelser- ne skulle vaere “beslzgtede”, så centrene kunne specialisere sig inden for bestemte fagområder, f.eks. humaniora, naturvidenskab eller medicin.43 Forst da planerne for Roskilde Universitetscenter tog form i 1971-72, blev der lavet en konkret model for integration af mellem- og kandidatuddannelser, for udformning af basisuddannelser og for problemorienteret projektarbejde.
Roskilde Universitetscenter skulle realisere flere tendenser i 60’ernes uddannelses- politik; ja, i 6O’ernes diskussioner om menneskevzerd og samfundsvaxdier i det hele taget. På den ene side skulle RUC’s kandidater udfylde de nye funktioner, som var opstået på arbejdsmarkedet under 6O’ernes forandringer. Der skulle uddannes nye typer af planlaeggere, socialrådgivere, folkeskolelzerere og massemedieeksperter. På den anden side ville man give plads til, at den enkelte studerende selv kunne forme sin uddannelse og selv kunne vaelge emnerne for sine studier, i modsaetning ti1 stu- dieformerne på de zeldre universiteter. Dette RUC bl ev i 7O’erne skueplads for nogle af Danmarks heftigste slagsmål mellem den nye venstrefloj og det etablerede sam- fund. Konflikter, der drejede sig om at få fastlagt formålet med universitetet, intern videnskabelig udvikling eller studier i arbejderklassens interesser. Og konflikter, der drejede sig om, hvem der skulle styre det ny universitet: de unge og entusiastiske stu- derende med mod på fremtiden, laererne med videnskabelige erfaringer eller politi- kerne på Christiansborg og embedsmzndene i Undervisningsministeriet med ansvar for landets okonomi.
Aalborg eller Roskilde?
Skulle det ny universitetscenter forst og fremmest aflaste Kobenhavns Universitet, der i 1970 kun havde kapacitet ti1 mindre end 10.000 studerende, men som efter be- regningerne kunne have 40.000 studerende i 1980?44 Eller skulle det forst og frem- mest medvirke ti1 en mere ligelig geografisk fordeling af uddannelsesmulighederne ved at give nordjyderne mulighed for en universitetsuddannelse i deres egen lands- del?
Hvis det nye universitet skulle medvirke ti1 en geografisk spredning af uddannel- sesmulighederne, skulle det ligge i Ålborg. Det mente Socialdemokratiet, og det mente Danske Studerendes FAlesråd. Der ville nemlig hurtigt blive flere adgangs- berettigede ti1 videregående uddannelser vest for Storebzelt end ost for Storebzelt. So- cialdemokratiet ville ikke vzere med ti1 “at trzekke landet mere skzevt, end det er i forvejen”.45
1 Ålborg havde den lokale universitetsforening i flere år arbejdet for at få oprettet et universitet.46 Da der fandtes flere uddannelsesinstitutioner, som kunne tilknyttes universitetscentret, ville en oprettelse der i forste omgang blive både hurtig og nem - og altså imodekomme ensket om en geografisk spredning af uddannelsesmulighe- derne. Desuden påpegede Socialdemokratiet, at de specifikke problemer omkring oprettelse af et universitetscenter i Roskilde ikke var undersogt: Fandtes der overho-
Fra arofessorzzlde ti1 universitetscenter 49
vedet et egnet sted? Skulle et universitet på Sjzelland - men uden for Kobenhavn - ikke hellere placeres laengere borte, i Holbzek eller Nzestved? 1 de fleste partier var der desuden ivrige fortalere for, at universitetet skulle placeres i andre jyske, specielt sonderjyske, og sjaellandske byer. Det ny universitet ville ikke bare betyde bedre ud- dannelsesmuligheder i et bestemt område, men også give mange arbejdspladser og tiltraekke studerende andre steder fra.
R U C ILwSTR.wONSPLAweB
rY.I1l*.<lillll” “.
::~,:::.,.:;‘,:~:““,~” I >ll
*“n..LI, Imu... sa’“”
Det varplanlagt, at RUC skulle udbygges ti1 20.000 studerende. I tilknytning ti1 centret skulle findes boliger - Roskilde skulle vokse mod #st. Biblioteker og sportsfaciliteter skulle bruges af
både beboere og studerende. RlJC’s hrerstuderende skulle samarbejde med skoler og gymnasier området. RUC Illustrationsplan. 1974.
t
50 En koral i tidens stwm
Hvis hovedformålet med det ny universitetscenter skulle vzere at aflaste det over- fyldte Kobenhavns Universitet, skulle det ny universitetscenter ligge i Roskilde. Det gik den borgerlige regering ind for. Når det ny universitet lå så taet ved Kobenhavn, ville det kunne stotte sig ti1 eksisterende forsknings- og uddannelsesinstitutioner der og også tiltraekke gode laxere fra Kobenhavn. Desuden ville der blive mulighed for et nzert samarbejde med atomforsogsstationen Riso. Trafikplanlangningen tydede på, at der hurtigt ville blive gode transportmuligheder ti1 Roskilde: S-tog ti1 Roskilde og ankeggelse af en lufthavn ved Tune. Desuden var der tog ti1 resten af Sjaelland.47
1 modsztning ti1 Ålborg var der ikke i Roskilde et lokalt lobbyarbejde for at få et universitet ti1 byen. Universitetscentret blev ikke placeret i Roskilde for at stotte lo- kale initiativer, men udelukkende fordi Roskilde lå i en passende afstand fra Koben- havn. Det betad, at de studerende og lzererne på Roskilde Universitetscenter ikke blev bundet af noget tilhorsforhold ti1 Roskilde, sådan som man kunne forestille sig, at fynboer var det ti1 Odense Universitet. RUC’s lzerere og studerende skulle ikke forsvare over for nogen, hvad de foretog sig på “vore? universitet. 1 1969 var der dog blevet dannet en universitetsforening i Roskilde. Den arbejdede for integration mel- lem universitetet og byen, b1.a. i form af en kulturuge ved RUC’s start i september
1972 og senere ved at arrangere foredrag og debataftener med laerere fra RUC. Uni- versitetsforeningen fik aldrig nogen stor tilslutning fra RUC’s laxere og studerende.
Kvadratiske blokke pd” Marbjerg Mark
Det ny universitetscenter kunne placeres to steder i Roskilde: i merheden af Riso eller i Lidtgodthuse (Marbjerg). En placering ved Riso ville give gode muligheder for samarbejde mellem de to institutioner, men vanskelige trafikforhold og ingen tilknyt- ning ti1 Roskilde by. Hvis universitetscentret blev placeret i Lidtgodthuse, kunne det integreres i Roskildes bymiljo. Der var planlagt en S-togsstation ved Lidtgodthuse, og i den forbindelse også en udvidelse af Roskilde mod ost med boligområder, et storre indkobs- og servicecenter med forretninger, liberale erhverv, administration og hotel samt gymnasium, skoler, bibliotek og idraetsanlzeg. På baggrund af de planer blev det besluttet at placere Roskilde Universitetscenter i Lidtgodthuse, hvor det ligger i dag.
Allerede i 1970 advarede Nils Bredsdorff fra DSF imod at planlzegge på grundlag af DSB’s planer. 48 Det skulle vise sig at vzere en meget relevant advarsel. Forst i 1988
blev Trekroner Station ved RUC åbnet - og S-tog er der stadig ikke.
Da det blev vedtaget at oprette RUC, hastede det allerede voldsomt med at få de nye uddannelsespladser taget i brug. Derfor var det egentlig meningen, at det ny uni- versitetscenter skulle have ti1 huse i m idlertidige pavilloner i forste omgang, men en effektiv og utraditionel byggeplanlzegning gjorde det muligt at starte universitetscen- tret i permanente bygninger ti1 den fastsatte tid, september 1972.49 Pavilloner var ikke en god losning for det ny universitet, fordi de “har en tendens ti1 at blive ståen- de, selv o m de betegnes som m idlertidigt byggeri”.50 Selve byggetiden kunne ikke af- kortes meget, men det kunne planlzgning og byggesagsbehandling.
Fra professorvaJde ti1 universitetscenter 51
Undervisningsministeriet nedsatte en styringsgruppe for byggeriet, bestående af fleste myndigheder og institutioner, som havde med centret at gore. Her fandt en utraditionel sagsbehandling sted, idet de hyppige moder gav de enkelte myndigheder mulighed for at trzffe deres beslutninger samtidig i stedet for at skulle afvente andre myndigheders beslutninger. Det var en forudsaetning for det hurtige byggeri, at der blev brugt praefabrikerede betonelementer, en byggemetode, som var blevet meget populzr i 60’erne. Bygningernes udformning, byggeteknikken og de nye ideer med universitetscentret smeltede sammen i et. Universitetscentret skulle give modulop- delte, hurtige og effektive studier. Byggeriet skulle udformes omkring et byggesy- Stern, der var en modulopdelt, hurtigt og effektiv byggelosning.
Det faTste diktat
Byggeriet skulle gå hurtigt, og derfor var der ikke tid ti1 at afholde en egentlig arki- tektkonkurrence, men 5 arkitektfirmaer lavede forslag ti1 det ny centers udform- ning. Bedommelsesgruppen, der lagde en samlet vurdering af kvalitet og ekonomi ti1 grund for deres vurdering af forslagene, var enig om at pege på et forslag, som kom- binerede “decentralisering og det at samle alle under ét tag”. En sammenknytning af bygningerne fremhaevede det tvaervidenskabelige i universitetscenteret, og der var muligheder for udvidelser. 52 Projektets pris var temmelig hoj, men bedommelsesud- valget mente optimistisk, at prisen kunne bringes ned gennem “tilpasninger”, uden at det gik ud over projektets kvaliteter. Et medlem af bedommelsesgruppen, ad- ministrationschef i Byggeadministrationen Preben Larsen, tog dog forbehold for indstillingen. Han forudså, at det af okonorniske (og altså ikke kvalitetsmassige) grunde kunne blive nodvendigt at vaelge det billigste forslag.
Sådan kom det ti1 at gå. Undervisningsminister Helge Larsen underkendte bedom- melsesudvalgets indstilling ved at vzelge det billigste projekt. Det bestod af tre kvadra- tiske blokke, en kompakt og to med gårdhaver. Bedommelsesgruppen fandt, at projektet ville virke “landskabeligt markant”, og det blev påpeget, at der ikke var mu- lighed for udvidelser i de tre bygninger. 53 Arkitekten afviste senere denne kritik: “Jeg tror, det er billigere at flytte folk end at flytte vzegge.“54 Indstillingsudvalget mente, at det valgte projekt var det dårligste af de bedomte, men det var altså det billigste.
Bygningerne blev apfort og har siden heddet bygning 01, 02 og 03. Bygning 01, der isax var beregnet ti1 administration, rummede også RUC’s storste lokale: det sto- re auditorium. Her er plads ti1 ca. 300 mennesker. Det var det storste lokale på RUC indtil 1992, hvor et nyt og storre auditorium blev taget i brug, men det har på intet tidspunkt kunnet rumme alle studerende og ansatte. Når lokalet senere er blevet om- talt med stor alvor, skyldes det, at her blev afholdt utallige stormoder, hvor forskel- lige planer blev fremlagt for en storre offentlighed i de mange konfliktsituationer, der kom ti1 at pratge RUC’s historie. Et mode afholdt i det store auditorium havde en saerlig vzegt. Man vidste, at så havde der vaxet mange tilstede.
Begrundelsen for at valge netop dette byggeri vakte harme blandt arkitekter. Her
52 En koral i tidens stwm
Stormen i sandkassen
- Og nu, lille Erling, da vore små meningsforskelle er ryddet af vejen, kan vi bygge vm sand&t _ .
Rektor Olsens kage bli’er så dyr.
nu til sparcknivcn tyr
Et enigt bedYrmmelses- udvalg med bla. rek- tor Erling Olsen havde foreslået ét arkitektfor- slag ti1 det ny universi- tet. Deres indstilling blev underkendt af un- dervisningsminister Helge Larsen..
(Tegning: Thoresen, Roskilde Tidende)
blev hverken taget hensyn ti1 aestetik eller brugskvalitet, men kun ti1 prisen. Hvis staten ikke laengere ville bygge stort, nyt og visionzw-t, havde arkitekterne mistet en af deres vigtigste mzcener. 56 De planlagte bygninger ville ikke kunne wbe, at de rummede Danmarks furste universitetscenter:
“Men når Roskilde Universitet om godt et år er kommet op at stå, vi1 ingen dansk djzvel kunne se, om huset er beregnet ti1 at rumme en fabrik, en kildeskatteadministration, et rådhus eller et universitet. Derimod vi1 det nok kunne ses, at det har vaxet billigt.”
(POLITIKENS LEDER. 1971)57
Fra professormzlde ti1 universitetscenter 53
Da meste etape skulle saxtes igang, fik arkitekterne Halldor Gunnlogsson og Jorgen Nilsson ti1 opgave at taenke over, hvordan den kunne blive bedre. Deres arbejde re- sulterede i de m indre bygninger: 04, 05 osv.
Interimstyret
Der blev nedsat et Interimstyre på kun 6 personer ti1 at varetage den konkrete plan- lzgning af de ny uddannelser. Interimstyret begyndte sit arbejde i oktober 1970 og havde dermed 22 måneder ti1 at planlzgge det ny universitet: bygninger, fagligt og pzedagogisk indhold, anszettelser af lzerere og teknisk-administrativt personale og op- tagelse af studerende. Interimstyret fik stor indflydelse på udformningen af Roskilde Universitetscenter.
Undervisningsminister Helge Larsen udpegede tidligere folketingsmedlem for So- cialdemokratiet Erling Olsen som leder af Interimstyret. Som okonom havde han beskzftiget sig med uddannelsesinstitutions-ekonomi og som nyudnzevnt professor i ekonomi ved Kobenhavns universitet havde han talt for indforelse af basisuddan- nelser dér på baggrund af erfaringer med basisuddannelser i USA og Sverige.58 Erling Olsen havde også solidt kendskab ti1 den akademiske verden. Socialdemokratiet hav- de vaxet uenig i placeringen af det ny universitetscenter, men m inisteren gav nu stor indflydelse ti1 et af partiets medlemmer. Det var ikke uproblematisk for Erling Ol- sen som socialdemokrat at stille sig i spidsen for det ny universitetscenter, som efter partiets mening lå det helt forkerte sted.
“K.B. Andersen [tidligere socialdemokratisk undervisningsminister] lovede i radioen, at hvis han blev undervisningsminister igen, ville han nedlzgge universitetscentret i Roskil- de og etablere det i Aalborg. Jeg svarede i radioen, at jeg syntes, RUC skulle placeres i skur- vogne. Så kunne vi trille dem frem og tilbage mellem Aalborg og Roskilde ved hvert valg.
Det blev han aldeles rasende over, og jeg blev indkaldt ti1 samtale på partikontoret. Man da jeg havde fortalt ham, at jeg ville lave noget ganske andet end den traditionelle univer- sitetsmodel fra Kobenhavn, blev han positiv over for RUC.”
(SAMTALE M E D ERLING OLSEN. 1995)59
Undervisningsministerens diktat om, at det billigste projekt skulle gennemfores - uanset argumenterne imod det - blev det forste af en lang rzkke diktater fra skiften- de undervisningsministre ti1 RUC. Rektor Erling Olsen advarede i 1971 om konse-
‘kvenserne af et diktat: en “forkastelse” af bedommelsesgruppens forslag ville lazgge
“en dzemper på den entusiasme, der forelobig har praeget planlaegningsarbejdet...” Da beslutningen var en realitet, erklzrede han dog, at så måtte man leve med dét.60 Hans unge partifzller i DSU mente, at diktatet om, hvilke bygninger, der skulle rejses på Marbjerg Mark, var en forlober for flere diktater, også omkring uddannelsesstruktu-
En koral i tidens stwm
Interimstyret fungerede fia efteråret 70 ti1 januar 73. Fra Venstre Erling Olsen, Bent Elbek, Niels Haastrup og Harald Engberg-Petersen. Desuden var Bgrge Klemmensen og Morten Laur- sen Vig medlemmer af Interimstyret. Foto: Mik Eskestad.
ren. De opfordrede derfor Erling Olsen ti1 at fratrzede som rektor og i stedet stotte andre socialdemokrater i at få oprettet et universitet i Aalborg.
Erling Olsen udpegede hurtigt de ovrige medlemmer af Interimstyret. Han kend- te selv ti1 det samfundsvidenskabelige hovedområde. Fra det humanistiske hovedom- råde blev dr. phil. Niels Haastrup fra Kobenhavns Universitet udpeget, mens dr.
phil. Bent Elbek fra Kobenhavns Universitet repraesenterede det naturvidenskabeli- ge hovedområde. Niels Erik Wille og Mogens Bruun Heefeldt blev ansat som ama- nuenser for henholdsvis det humanistiske og naturvidenskabelige hovedområde. De var ikke formelle medlemmer af Interimstyret. De sidste to medlemmer af Interim- styret blev Morten Laursen Vig fra Odense Universitetsbibliotek, som skulle tage sig af opbygningen af universitetsbiblioteket i Roskilde, og den tidligere hojskoleforstan- der og undervisningsdirektor H. Engberg Pedersen, der skulle vaere administrator.
Erling Olsen mente, det var vigtigt, at de studerende blev repraesenteret i Interimsty- ret, og udpegede i samråd med DSF stud. jur. Borge Klemmensen ti1 Interimstyret.
Borge Klemmensen var tidligere formand for DSF og havde tidligere samarbejdet med Erling Olsen på Kobenhavns Universitet. Borge Klemmensen kom ti1 at funge- re som amanuensis på det samfundsvidenskabelige hovedområde. 62
Fra professorv&de ti1 universitetscenter 55
“Det gav problemer, da DSF skulle udpege et medlem ti1 Interimstyret. Der var en del, som ikke mente, at DSF skulle vazre reprzsenteret på RUC, når vi gik ind for, at det ny universitet skulle ligge i Aalborg. Andre, b1.a. jeg selv, mente, at det var fuldstzndig van- vittigt ikke at bruge en så aplagt chance for at få indflydelse på det nye universitetscenter.
Det ville alligvel ikke fremme planerne o m et universitet i Ålborg, at DSF holdt sig uden- for på RUC. Som medlem af Interimstyret var jeg n0dt ti1 at f0re m ig meget forsigtigt frem i DSF, jeg havde et godt samarbejde med en snaever kreds, men i stwre forsamlinger blev der brugt meget tid på at skcelde m ig ud, fordi jeg sad i Roskilde og ikke i Aalborg. På DSF’s kongres i 71, da jeg havde siddet i Interimstyret i tre måneder, var det ti1 diskussion, o m jeg ikke skulle trzekke m ig.”
(SAMTALE M E D B0RGE KLEMMENSEN. 1995)
På trods af de interne diskussioner i DSF fik organisationen stor indflydelse på ud- formningen af RUC. På få år havde DSF aendret sig fra at vzere en teknokratisk or- ganisation, der gennem sin repraesentation i centrale udvalg ville påvirke planlaeg- ningen af uddannelsessystemet, ti1 at vaxe en graesrodsorganisation for kritiske stu- derende, der ville diskutere, hvad de blev uddannet ti1 og hvis interesser de egentlig
På trods af de interne diskussioner i DSF fik organisationen stor indflydelse på ud- formningen af RUC. På få år havde DSF aendret sig fra at vzere en teknokratisk or- ganisation, der gennem sin repraesentation i centrale udvalg ville påvirke planlaeg- ningen af uddannelsessystemet, ti1 at vaxe en graesrodsorganisation for kritiske stu- derende, der ville diskutere, hvad de blev uddannet ti1 og hvis interesser de egentlig