STUDENTERBLADET/ DANSKE STUDERENDES FALLESRÅD
42 En koral i tidens stwm
slået, at alle videregående uddannelser skulle tage udgangspunkt i én af fire basisud- dannelser, organiseret omkring discipliner og med erhvervskompetence. Det betad, at der var lagt op ti1 “en temmelig skolepraeget undervisning”, hvilket blev understre- get af, at lzererne på basisuddannelserne ikke skulle forske.
Studenterbevegelsen samledes om samfundskritik og udvikling af et teoretisk og politisk grundlag, i takt med kampen om styrelsesloven, SU, fagindhold og mod Vietnamkrigen. Fra den forste perspektivplan rettede studenternes kamp sig mod den statslige planlangning.
Problemorienteret basisuddannelse
1 6O’erne var basisuddannelser blevet foreslået som et alternativ ti1 bacheloruddan- nelser. Ved at gore den grundlzeggende undervisning fzelles for flere beslaegtede ud- dannelser - i basisuddannelser - kunne det endelige studievalg foretages senere, og det ville blive nemmere for den enkelte studerende at skifte studieretning eller at efteruddanne sig. 29 Det var isax diskussionerne om en samfundsvidenskabelig basis- uddannelse, som vakte opmzerksomhed. Her tornede to modeller - to opfattelser af samfundsvidenskab - sammen. En disciplinorienteret og studie-effektiviserende mo- del, fremfort af Milhoj-udvalget under Planlaegningsrådet.30 Og en problemoriente- ret og studie-kritisk model, fremfort af DSF, som i en videreudviklet form blev realiseret på RUC.31
Den disciplinorienterede basisuddannelse skulle bestå af kendte discipliner og ud- dannelseselementer i nye kombinationer. Den ville - på en ny måde, ganske vist - fortszette de kendte fagopdelinger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, f.eks. jura, ekonomi, statskundskab, sociologi og psykologi, men ikke anfaegte selve det videnskabelige grundlag for fagene eller opdelingen mellem dem. Selve undervis- ningsformen blev ikke diskuteret, men der var lagt op ti1 traditionel laererstyret un- dervisning. Forslagets formål var at effektivisere studierne, at lave kortere og mere målrettede studier.
“Samfundets stadig mere komplekse natur og de stadig mere specialiserede problemområ- der wdvendiggor en mulighed for specialisering i et enkelt område. Uddannelsessystemet må således vzre tilstraekkeligt fleksibelt ti1 både at indeholde en vis faglig bredde og mu- liggare en betydelig specialisering inden for et område.”
(MILH0J-RAPPORTEN. 1970)32
En disciplinorienteret basisuddannelse blev aldrig realiseret, og der blev ikke indfort basisuddannelser ved Kobenhavns og Århus Universiteter, kun ved de nye universi- tetscentre. DSF var meget kritisk overfor en disciplinorienteret basisuddannelse og foreslog i stedet i 1970 en problemorienteret basisuddannelse. De studerende spurg- te, hvilken funktion de nyuddannede kandidater skulle have i samfundsudviklingen.
Fya professorv&de ti1 universitetscenter 43
“Onsker man at uddanne konserverende, snavertsynede (i den bedste mening) separatisti- ske funktionzrer og ledere ti1 brug i vores m ishandlede samfund? Eller vi1 man hellere uddanne socialt bevidste, samarbejdsformående, engagerede mennesker ti1 de samme for- mål?”
(HENNING SALLING OLESEN. 1970)=
DSF satsede på det sidste. For at nå det formål skulle en rzekke nye arbejdsformer tages i brug. De blev przsenteret i pjecen “Hvem k0rer 10bet?“34
problemorientering skal g0re den tvzrfaglige sammenhzng reel, idet forskelli- ge synsvinkler skal bruges på det samme emne
projekter (case-studies) skal udg0re grundstammen i basisuddannelsen. De gam- le discipliners teorier og metoder bliver hjzelpefag. Hvis en teori gennemgås i sammenhzeng, skal det vzre styret af de studerendes problemformulering selvstyre: de studerende vzlger selv de problemer, de vi1 arbejde med, men in- denfor bestemte emneområder
grupper: arbejdet skal foregå i tilfzeldigt sammensatte grupper (for at undgå op- deling efter politisk tilh0rsforhold), h er an k d er ske en direkte konfrontation af forskellige synspunkter og deraf falgende vzrdibevidsthed og samarbejdstraz- ning
lzrernes funktion skal bestå i at give bistand ti1 probleml0sningen
ingen eksamen: af hensyn ti1 selvstyret skal der helst ikke vaere eksamen eller anden kontrol, men det er nok ikke realistisk af hensyn ti1 det videre studiefor- 10b og for at få erhvervskompetence
samfundsmoessig betydning: ansvaret for at vzelge selv skal give de studerende swrre engagement i de emner som underwges. Resultaterne af deres arbejde kan måske zndre på de undersagte forhold, bruges udenfor universitetet, og dermed have samfundsmoessig betydning
1 1970 lagde DSF vagt på, at der var tale o m en “10st udformet” skitse, men allerede to år senere blev disse principper grundlaget for RUC’s basisuddannelser. Gennem kritikken af den farste Perspektivplan var DSF’s eget forslag blevet konkretiseret no- get, og Henning Salling Olesen fra DSF kunne i 1971 klarere formulere de politiske argumenter for en problemorienteret basisuddannelse. Struktur- og indholdszn- dringer var en del af en “politisk substantiering” af uddannelserne, med marxistisk samfundsteori som udgangspunkt kunne man bringe “sammenhzeng i sin aktivitet og selvforståelse.“35
“1 udformningen af basisuddannelsen kan Dnsket o m at relatere den faglige aktivitet ti1 konkrete samfundsmoessige forhold f remmes gennem problemorienteret styring af akti- viteten. Denne arbejdsform hindrer på den ene side, at undervisningen reproducerer eta- bleret faglig viden uden at satte den i relation ti1 virkeligheden; på den anden side hindrer
44 En koral i tidens stwm
det kollektive valg af aktivitet i arbejdsgrupper, at den nyvundne frihed i individualitetens navn bruges ti1 den studerendes private “egotrip” - eller sagt på en anden måde: Ethvert valg skal begrundes og razsonneres - og da man ikke kan referere ti1 nogen autoritet, bli- ver denne overvejelse af politisk art, man tager de emner op, som det forekommer mest re- levant at tage op. Undervisning bliver ti1 selvstazndigt arbejde, og det vi1 ikke vcere relevant at skelne mellem undervisning og forskning - h0jst at tale om forskning af forskellig orga- nisationsgrad og med forskellige grader af teoretiske implikationer.”
(HENNING SALLING OLESEN. 1971)36
M ilhoj-udvalgets og DSF’s forslag udgjorde de to yderpunkter i diskussionen o m basisuddannelser i 70’ernes begyndelse, men flere andre bidrog ti1 udviklingen af de konkrete ideer. Eeks. kritiserede Steen Leth Jeppesen, lektor ved samfundsfag på Ko- benhavns Universitet i 1971 og medlem af Planlangningsrådet, det disciplinorientere- de forslag for dels at vzre studietidsforlzengende, dels for ikke at fremme en virkelig integration mellem disciplinerne. Det mente han derimod, problemorienteret un- dervisning ville kunne. Ti1 gengaeld ville den problemorienterede undervisning ikke kunne “sikre en tilfredsstillende dybtgående indforing”. Han advarede om, at det ville tage endnu en del tid, for en tilfredsstillende model for basisuddannelser var ud- viklet, laxgere tid end de 1 1/2 år, der var til, RUC skulle modtage de forste stude- rende. Hvis der alligevel skulle laves basisuddannelser i Roskilde, anbefalede han, at reprzsentanter for de samfundsvidenskabelige fag ved andre universiteter fik planer- ne ti1 horing, for uddannelserne blev sat i gang for at sikre, at de studerende kunne få meritoverforing efter endt basisuddannelse.37
“Vi var godt klar over, at selv om vi kritiserede MilhDjgruppen, så var den måske noget af det bedste vi kunne tzenke på at få igennem. Men så kom RUC! Og det andrede verden med et håndkantslag.”
(SAMTALE M E D B0RGE KLEMMENSEN. 1995)