Det eksterne rektorat besluttede hurtigt efter sin tiltraedelse, at basisuddannelsernes nye bestemmelser skulle gzlde alle, også de studerende som kun manglede lidt m in- dre end et semester i at afslutte deres basisuddannelse.166 Det betad et brud med nor- mer for styring af universiteterne. Ved indforelse af nye krav ti1 studierne blev det almindeligvis sikret, at ingen studerende blev stillet vzsentligt anderledes og dårlige- re, end hvis de oprindelige krav var blevet opretholdt. Basisuddannelsernes 2. årsstu- derende ville derimod blive eksamineret efter strammere og anderledes regler end de, der havde vaxet galdende under storstedelen af deres basisuddannelse. Overgangsbe- stemmelserne betad - med de studerendes ord - at de kunne valge mellem at gore ,det planlagte projektarbejde fax-digt og dumpe pga. manglende kurser. Eller at drop- pe projektarbejdet, gå ti1 kurser og dumpe pga. manglende projekter. De forkastede begge disse muligheder og arbejdede hårdt for den tredje mulighed: at få overgangs- ordningen aendret. 16’
Stemningen på RUC var imod zendringer i basisuddannelserne, imod det eksterne rektorat og kritisk over for uddannelsespolitikken, ja overfor regeringens politik i det hele taget. Indtil foråret 1976 havde der ikke vaxet storre udadvendte protestak- tioner. Der var blevet skrevet indignerede breve ti1 undervisningsministeren, der var afholdt demonstration i protest mod reorganiseringen af basisuddannelserne, og de studerende havde forhindret, at de nye regler for basisuddannelserne blev vedtaget i studienzvnene. Det havde vaxet aktioner, som kunne gennemfores af forholdsvis få personer. Fra foråret 1976 blev det anderledes.
Aktionen imod overgangsordningen og for frit projektvalg startede, da 203 ud af 260 2. årsstuderende på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse ikke tilmeldte sig eksamen, heller ikke da undervisningsminister Ritt Bjerregaard advarede om, at de i så fald ville blive bortvist.
Eksamenskontoret havde som saedvanlig i marts 1976 sendt eksamenstilmeldinger ud ti1 de studerende, men blanketterne var af “ukendte personer” blevet forsynet med en bagsidetekst, der opfordrede de studerende ti1 at overveje situationen noje og lade vere med at melde sig ti1 eksamen ,16* Det eksterne rektorat gjorde straks op-
154 En koral i tidens stwm
20.4.76 deponerede 203 2. årsstuderende på SAMBAS deres eksa- menstilmeldinger i pro- test mod, ut reglerne for eksamen var blevet undret kort tid fnr ek- samen. Du de ikke ville gå ti1 eksamen på de fastsatte vilkår, blev de
bortvist fru RUC.
Foto: Jesper Stormly, Polfoto.
mzerksom på, at gennemforelse af reorganiseringen og dermed også overgangsord- ningen var Folketingets betingelse for, at RUC fortsat kunne vaere en selvstaendig in- stitution.169 Alligevel kom der kun få tilmeldinger ti1 eksamen. Situationen var ved at blive kaotisk. Overgangsordningen og reorganiseringen kunne ikke gennemfores, hvis de studerende ikke gik ti1 eksamen. Tilmeldingsfristen blev udsat med 14 dage - med den formelle begrundelse, at der var forsinkelser i dannelsen af de nye censor- korps. l” Dermed gav det eksterne rektorat de studerende mulighed for at diskutere sagen yderligere, ve1 nok med det håb, at de mere forsigtige og moderate studerende skulle få formuleret deres synspunkter over for de studerende, som var overbeviste
“eksamensboykottere”.
På trods af udsaettelsen af tilmeldingsfristen var 218 studerende ud af 260 mulige allerede 5.4.76 (d en oprindelige tilmeldingsfrist) enige om ikke at aflevere deres ek- samenstilmeldinger. 1 stedet holdt de en fest, hvor de rev eksamenstilmeldingerne itu, og dermed var aktionen for alvor i gang. 171 Et basis-hus deltog ikke i aktionen.172 Dagen efter kom reaktionen på, at de studerende ikke tilmeldte sig eksamen: Ritt Bjerregaard meddelte d. 6.4.76, at hun på grund af den “erklzerede kollektive boyko- taktion” ville bortvise de studerende, som ikke havde tilmeldt sig eksamen inden den 20.4.76.173 Saerstyreloven for RUC, der havde givet ministeren mulighed for at ind- szette det eksterne rektorat, gav også mulighed for at fastszette andre saxlige regler for RUC.
“Der er ingen undskyldning for de studerende på RUC for ikke at gå op ti1 eksamen. Det står derfor helt klart, at studerende, der boykotter eksamen, må forlade RUC.... Vi må an- vende de sanktionsmuligheder, vi har over for de 200 og ikke over for de 1000 andre på RUC, der følger de fastlagte regler. Jeg kan ikke gå med ti1 en kollektiv afstraffelse af alle.”
(RITT BJERREGAARD. 1976)‘74
Eksperimentet afprwes 155
Med denne beslutning overså Ritt Bjerregaard, at de studerende faktisk havde ret ti1 forst at indstille sig ti1 eksamen efter to et halvt års studier på basisuddannelsen. De studerende overtrådte altså ingen formelle regler ved ikke at tilmelde sig eksamen. 1 dette tilfzelde overlod Ritt Bjerregaard det ikke ti1 det eksterne rektorat at vurdere, hvad der skulle ske, men traf selv denne beslutning. 1 alle andre sporgsmål, både for og efter, henviste Ritt Bjerregaard altid ti1 det eksterne rektorat og ville ikke forhand- le direkte o m sporgsmål vedrorende RUC.
Beslutningen o m bortvisning var helt usaedvanlig for de danske universiteter. Ved andre universiteter blev bortvisning kun brugt i saxlige tilfzelde, f.eks. ved eksa- menssnyderi, og kun over for enkelte personer, ikke kollektivt. Rektorerne på Kobenhavns Universitet, Morten Lange, og på Aalborg Universitetscenter, Sven Caspersen fandt bortvisningerne “staerkt bekymrende” og “meget beklagelige og be- taxkelige”, da de bl ev realiseret nogle uger senere. “De nu foretagne bortvisninger af studerende fra RUC er en foranstaltning, der bryder med haevdvunden tradition inden for den danske universitetsverden”, sagde Morten Lange i Aktuelt.175
Med sin dramatiske indgriben gav Ritt Bjerregaard de studerende de bedst mulige betingelser for deres aktion. Det var tydeligt, at de var blevet uretfaerdigt og urime- ligt behandlet. Måske kunne den skrappe overgangsordning betragtes som rimelig, i lyset af b1.a. Erling Olsens advarsler o m det lave faglige niveau på basisuddannelser- ne. Men bortvisning af 200 studerende i en situation, hvor de formelle regler ikke var overtrådt, det var at gå for vidt, mente mange. Efter et mode i Folketingets un- ,dervisningsudvalg den 8.4.76 stod det klart, at et snaevert flertal bestående af partier-
ne Venstre, Fremskridtspartiet, Det Konservative Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Centrumdemokraterne ville stemme for en lukning af RUC, når Folketinget skulle behandle spewgsmålet 4.5.76. 176 Dette politiske signal lagde et betydeligt pres på kon- fliktens parter o m at blive enige.
Projektarbejde i arbejderklassens interesse
Diskussionerne o m aktionens grundlag viste, at der var to linier blandt de aktive stu- derende. En floj ville koncentrere aktionen o m “kampen for demokratiske rettighe- de?‘, altså påpege det urimelige i, at eksamensbestemmelserne med overgangsord- ningen blev aendret inde i studieforlobet. Den floj bestod isax af studerende fra den kommunistiske studenterorganisation K0MM.S og fra det maoistisk inspirerede par- ti KFML.
Den anden fl@ j, der bestod af studerende fra VS, KF og Aktionsfonden, var iser repraesenteret blandt de 2. årsstuderende. Denne floj afviste, at konflikten kun skul- le vzere en kamp for demokratiske rettigheder, for at regler og kutymer blev over- holdt. Selv o m reglerne faktisk blev overholdt, ville der nemlig alligevel vaxe grund ti1 at protestere. Kampen havde et videre politisk perspektiv.
“... krisen og borgerskabets offensiv slår igennem generelt i uddannelsessektoren ved kraf-
156 En koral i tidens stwm
De studerende modtog mange støtteresolutioner, dels fra andre uddannelsesinstitutioner, men også fra arbejdspladser og fadoreninger, bla. SømEndenes Forbund, Bekhdningsarbejderne i Odense, Bryggeriarbejdernes Fadorening og Grafisk Kartel. Foto: Emil Christensen, Nordfoto.
tige nedskzeringer og politisk disciplinering af de socialistiske kraefter på de enkelte uddan- nelsessteder. Statsmagtens offensiv ses som borgerskabets forsag på at sikre, at de studeren- de får kvalifikationer, som kan bruges af kapitalen, og som et forsag på at sikre et borger- ligt politiskAdeologisk indhold i studierne, og dermed en loyal akademikerstand, som kan viderefore og konsolidere klassesamfundet...
Overgangsordningen, som en del af reorgiet, rettede sig mod netop disse forsag på at ud- vikle en socialistisk studiepraksis. Kampen mod overgangsordningen ses derfor også forst og fremmest som en kamp om studiernes indhold. En tilbagevisning af overgangsordnin- gen er derfor også et led i kampen for udvidelse af de studerendes muligheder for i deres studie at knytte an ti1 den eksisterende klassekamp, og således placere sig som et element i kampen mod hojredrejningen i Danmark overhovedet.”
(RUC-STUDERENDE FRA VS, KF OG AKTIONSFONDEN. 1976)“’
Eksperimentet afprøves 157
Denne fl0js krav blev formuleret i parolen “For projektarbejde i arbejderklassens in- teresse”, men uenighed og uklarhed o m styringen af aktionen betad, at parolen ikke blev en formelt vedtaget del af aktionens grundlag. 178 Parolen betad afvisning af et traditionelt akademisk krav o m en pluralistisk indfaldsvinkel. Hvis ortsket o m at stu- dere på socialistisk grundlag ikke kunne optages i studiernes formelle grundlag - og det var ikke realistisk - så var det en god mulighed ti1 at sikre, at studiernes indhold slet ikke blev fastlagt. Mellem disse studerende og deres kritikere, b1.a. Erling Olsen, var der enighed om, hvad der var stridens emne: Hvem skulle fastlzegge studiernes indhold?
De studerendes aktion
Efter Ritt Bjerregaards meddelelse om, at de studerende ville blive bortvist, hvis de ikke meldte sig ti1 eksamen, fik de RUC-studerende mange tilkendegivelser o m stot- te. En storre gruppe studerende og laerere havde gennem laengere tid arbejdet på et projekt o m tre store arbejdspladser i Kobenhavn, Tuborg Bryggeri, Kastrup Holme- gård Glasvaxk og Helsinger Skibsvw-ft. Fellestillidsmzendene derfra erklzerede, at de kendte arbejdet på RUC som “lodigt og alvorligt”. De mente, at de studerendes projektarbejde o m deres arbejdspladser havde vaxet med ti1 at nedbryde arbejderes skepsis over for folk med hojere uddannelse, og at RUC var et godt alternativ ti1 de traditionelle undervisningsformer. 179 “RUC-metoden giver os en vis garanti for, at vi kan stole på de fax-diguddannede,” sagde fzellestillidsmand Thomas Nielsen, Helsing- or Vzerft, ti1 Land og Folk. Dermed stottede han de studerendes eksamensboykot.i*’
Det gjorde laererne på RUC derimod ikke. De mente, at selv o m der var proble- mer med overgangsordningen, måtte eksamen gennemfores. Laxerne på det huma- nistiske hovedområde opfordrede de 2. årsstuderende ti1 at tilmelde sig eksamen inden 20.4.761s1. Kun blandt nogle laerere på det samfundsvidenskabelige hovedom- råde var der en vis stotte ti1 de studerendes aktion, men også her erkendte man, at selv o m reorganiseringen havde givet problemer, var det nodvendigt at opfylde kra- vene, også hvad angik eksamen. 18* 1 sidste del af april måned blev konflikten stadig mere intens. Ville de studerende virkelig blive bortvist, hvis de ikke tilmeldte sig ek- samen? Hvor mange studerende på andre institutioner ville stotte de RUC-studeren- de ved selv at boykotte eksamen og undervisning? Ville Folketingets flertal virkelig lukke RUC ved debatten 4.5.76? Der var flere forhandlinger mellem de studerende og det eksterne rektorat o m overgangsordningens praxise indhold. Overgangsord- ningen havde fastsat, at de 2. årsstuderende skulle gennemgå de obligatoriske kurser, men de studerende ville gennem forhandlinger sikre sig, at de ikke ville blive eksa- m ineret i litteraturen fra disse kurser. Den 20.4.76 bred forhandlingerne sammen, da de studerendes forhandlingsdelegation ikke på stedet ville lave en aftale med det eks- terne rektorat, men forst ville have aftalen godkendt af de ovrige studerende.ls3 Bort- visningerne rykkede naxmere.
Hele sagen blev selvfolgelig diskuteret på DSF’s kongres, som fandt sted få dage
158 En koral i tidens stwm
senere, 24.-25.4.76. Kongressen vedtog en opfordring ti1 alle uddannelsesinstitutioner om at boykotte undervisningen fra 29.4. og deltage i demonstrationer 4.5., når Fol- ketinget skulle behandle sagen. Hvis bortvisningerne blev realiseret, opfordredes alle studerende ti1 at diskutere, om de ville boykotte deres eksamen. DSF mente, at der var tale om en aktion mod “uddannelsessektorens centralisering og bureaukratise- ring”, som man forudså ville komme ti1 at omfatte andre institutioner end RUC.
DSF tog afstand fra, at “statsmagten forsogte at eliminere de politisk-kritiske ansat- ser og de faktisk gennemforte socialistiske studieprojekter”, og man frygtede uddan- nelsesforbud for aktionerende studerende (som berufsverbot i Vesttyskland).ls4
Den 26.4.76 blev der igen forhandlet mellem de studerende og det eksterne rekto- rat. Nu var de studerende indstillet på at nå frem ti1 et kompromis, som kunne si- kre, at hverken ministeren eller rektorerne ville lide politisk prestigetab, men som alligevel imodekom deres krav. En kompromislosning kunne f.eks. vaxe, at kursus- litteratur kunne opgives inden for alle kursusområder. Derved ville kursuslitteratu- ren blive stof, som i forvejen var lzst i forbindelse med projektet.ls5 Men også den- ne gang bred forhandlingerne sammen - efter 14 timer. 1 lobet af forhandlingerne blev der opnået enighed på nogle punkter, men ikke på så mange, at de studerende var tilfredse.lg6 For at stotte de 2. årsstuderende ti1 at opnå en “rimelig forhandlings- losning” og for at få fjernet truslen om bortvisning, besluttede studerende på OB III 27.4.76 at boykotte eksamen som en udvidelse af den undervisningsboykot, der alle- rede var i gang: “O m de studerende deltager i undervisningen eller ej, er nemlig lige- gyldigt for statsmagten, så laenge eksamensforpligtelserne bare overholdes.” RUC havde på det tidspunkt ca. 1500 studerende, 200 studerende fra den samfundsviden- skabelige basisuddannelse havde allerede boykottet eksamen, og nu gik yderligere ca.
800 studerende med i aktionen, der altså omfattede to tredjedele af RUC’s studeren- de.l*’
Da forhandlingerne mellem det eksterne rektorat og de studerende bred sammen, blev den endelige frist for tilmelding ti1 eksamen sat ti1 27.4.76. Da der heller ikke kom tilmeldinger ved udlobet af denne frist, blev bortvisningerne effektueret. De 203 2. årsstuderende modtog besked om bortvisning, og deres S.U. blev stoppet. Som protest mod “total retsloshed” gik RUC’s timelaerere i en strejke, som de erklaerede skulle vare, indtil bortvisningen af de studerende blev trukket tilbage. RUC’s forsk- ningsstipendiater stottede de bortviste studerende og de aktionerende timelaerere.*88
DSF’s opfordring ti1 undervisningsboykot blev fulgt i vid udstraekning. Op ti1 2.
maj var boykotten SO-90% effektiv med 10.000-15.000 deltagere.ls9 Der var isax- to elementer, som gjorde situationen på RUC anderledes end andre institutioner. For det forste forargelse og modstand mod bruddene med almindelig akademisk kultur (ingen overgangsordning og bortvisning af de studerende), for det andet ensket om at sikre muligheden for studier med et selvvalgt - og fagkritisk - indhold. RUC-ak- tionen blev den konkrete formulering af en utilfredshed med studiernes indhold og organisering, som fandtes mange steder. “Hvis RUC-studenterne bliver knzegtet.. .
Eksperimentet afpwves 159
[kan] ingen student mere vide, hvor kenge den “gzeldende” studieordning bliver re- spekteret.“190
SejTen
Da bortvisningerne den 28.4.76 var en realitet, var situationen meget kritisk. Det var kun få dage, for Folketinget skulle diskutere situationen på RUC, og der ville meget nemt kunne etableres et flertal for lukning af RUC. Isax hvis situationen stadig var uafklaret.
Ritt Bjerregaard erklzrede, at hun var parat ti1 at forhandle med de studerende, hvis de blot ville melde sig ti1 eksamen. 19* Nogle RUC-lerere planlagde at gå ti1 pres- sen for at forklare, at opbakningen o m aktionen ikke var så massiv, som de stude- rende gav det indtryk af. 19* “En gruppe venstreflojskerere”, b1.a. Henning Salling Olesen og Birger Linde, der tidligere havde udtrykt sympati med de studerendes ak- tion, greb ind i forhandlingerne mellem de studerende og det eksterne rektorat.193 Et kompromis kom i stand, da Christian Thune og Thor A. Bak, censorformzend for henholdsvis den samfundsvidenskabelige og den naturvidenskabelige basisuddannel- se udsendte hyrdebreve, hvori de fortolkede overgangsordningen, så den blev i over- ensstemmelse med de studerendes krav, altså at eksaminationen kom ti1 at “hvile på projektet og den dertil knyttede litteratur”.*94 Dermed var der endelig lagt op ti1 en losning på konflikten. De studerende fik gennemfort deres konkrete krav og kunne hovere over deres sejr.
“Statsmagten gav de reelle indr0mmelser og fik ti1 gengzeld et figenblad, som den kunne dzekke sit forsmzedelige tilbagetog med.”
(RUC-STUDERENDE FRA VS, K F O G AKTIONSFONDEN. 1976)‘95
Selve overgangsordningen blev ikke zendret formelt, de aendrede eksamensvilkår blev fastlagt “som administrative udfyldninger af overgangsordningens paragraffer”. Da det var sikret, at der ikke ville blive eksamineret i kursusstof, som lå uden for pro- jekterne, at timelax-ere kunne medvirke ved eksamen, og at eksamensterminen blev forlznget, blev aktionerne afblzest sent o m aftenen sondag den 2.5.76, og den 3.5.76 blev der sendt brev ti1 de bortviste om, at bortvisningen var “annulleret”.196 De RUC-studerende vurderede bagefter, at de stort set havde opnået, hvad de ville: Ek- saminerne forlob “nzesten uden undtagelser” efter gamle retningslinier. “Så vidt vi ved, er der ikke ene eneste censor, der har fundet på at ville overhore i kursuslittera- tur.“19’
Forskningsfribed - også på RUC
1 m idten af 70’erne var der tre markante holdninger ti1 universiteternes funktion. 1 Folketinget mente en rzkke partier ti1 hojre i salen, at samfundet ikke skulle opret- holde en institution, hvor der blev opfordret ti1 at omstyrte samfundet. De aktione-
160 En koral i tidens stram
Mens de sidste for- bandlinger stod på søndag den 2.5.76, var der åbent hus på RUC. Der blev vist rundt, de stu- derende fortalte om deres studiear- bejde, der var pa- neldebatter - og bal bagefteer. Ar- rangementet var en k&mpe succes, med 20.000-2X000 bes0gende.
Foto: Ebbe Ander- sen, Polfoto
Eksperimentet afprnves 161 rende RUC-studerende ville have mulighed for at opbygge en “socialistisk studie- praksis”, og derigennem studere “i arbejderklassens interesse”. Det var en klart poli- tisk opfattelse, der indeholdt Onsket o m at få flere og flere studerende ti1 at gå ind for de samme synspunkter, mens andre indfaldsvinkler ti1 studierne blev anset for at vzere “irrelevante”. Denne opfattelse blev st0ttet af VS, DKP og SE Den tredje hold- ning, der blev formuleret af akademikere på og uden for RUC, talte for akademisk frihed, i forlangelse af traditionen fra 180Otallets humboldske universitet. Den blev st0ttet af Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Den var blevet forsvaret af Gr0nbech i 1946, og af b1.a. professor, dr. phil. Bjarne N0rretranders og RUC’s in- terne rektor Bent C. J0rgensen i 1976. Bent C. J0rgensen advarede mod en politisk styring af indholdet i universiteternes forskning og undervisning.
“Sat på spidsen er sp0rgsmålet altså, o m vort folkestyre føler sig så truet af, hvad de stude- rende beskzftiger sig med, at man vi1 gribe ind og på det punkt indskrznke demokratiet...
man b0r ikke styre folks meninger og holdning. Og det er heller ikke et politisk spcxgs- mål, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante og frugtbare. Det er n0dvendigt at trzekke skarpe graenser på det område. Ligesom inden for retsvasenet. Tzenk o m man ikke der havde en klar grznsedragning mellem det politiske niveau og retsvaesenet... hvis f.eks.
dommere blev udnaevnt efter politiske kriterier.”
(BENT C. J0RGENSEN. 1976)‘98
Han mente, at der enten skulle fastszettes rammer for studierne på RUC, og så måt- te politikerne acceptere, at lzrere og studerende måske ville udfylde disse rammer med emner og resultater, som et flertal af politikerne ikke br0d sig om. Eller Folke- tinget måtte påtage sig det ansvar at fastlzegge “metoder og teorier på vort h0jeste ud- dannelsesniveau” og dermed suspendere forskningsfriheden.
S a m m e dag som debatten i Folketinget skrev N0rretranders i Politiken, at han mente, der skulle vzere forskningsfrihed på RUC. 199 Han advarede mod at g0re uni- versiteterne ti1 “kandidatfabrikker, som i n0je overensstemmelse med normerede produktionstider og under pinlig overholdelse af rentabilitetshensyn udspyr veltrim- mede eksperter”. 1 stedet Onskede han pluralistiske universiteter, der skulle vaere
“trofaste tjenere” for “forskningsmzssig etik”. Som forskningsenheder skulle de f0le sig forpligtet ti1 at saette sp0rgsmålstegn ved alle hidtil accepterede sandheder, og “ti1 at laxe meste generation, hvordan man skal sp0rge for at finde svar, som kan lede frem ti1 nye sp0rgsmål.” På den baggrund advarede han mod for stram styring af RUC og andre universiteter.
“... man holder ikke forskningsuniversiteter i live ved at give lcererne facitlister, som de skal terpe ind i deres elever, samtidig med at man skridt for skridt undergraver, indsnzxrer el- ler ligefrem afskaffer deres piigt og ret ti1 at forske og forske frit.”
(BJARNE N0RRETRANDERS. 1976)
162 En koral i tidens stwm
Han kunne ikke urniddelbart stotte alt, hvad der foregik på RUC. Det var “et alt for disciplineret universitet i henseende ti1 ideologisk forhåndsindstilling”. Men hellere et universitet, der udfordrer samfundssystemet end et, der ukritisk bekraefter syste- met.
Den 4.5.76 var der forespogselsdebat om RUC i Folketinget. På det tidspunkt var aktionerne afblzest, men allerede i marts måned havde to borgerlige oppositionspar- tier stillet sporgsmål: De konservative havde spurgt, om ministeren ville tage skridt
Den 4.5.76 var der forespogselsdebat om RUC i Folketinget. På det tidspunkt var aktionerne afblzest, men allerede i marts måned havde to borgerlige oppositionspar- tier stillet sporgsmål: De konservative havde spurgt, om ministeren ville tage skridt