Da jeg i 1982 sogte optagelse på RUC, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville ind på den humanistiske basisuddannelse - og ikke på den samfundsvidenskabelige. Det undre- de min omgangskreds, for i årene siden min studentereksamen i 1976 havde jeg vae- ret engageret i politisk arbejde. Jeg havde haft job som paedagogmedhjzelper og var hurtigt blevet involveret i fagforeningsarbejde. Sammen med andre VS’ere og folk fra KAP var jeg med ti1 at arbejde for at få indfort en ny og - mente vi - mere demo- kratisk struktur i fagforeningsarbejdet i Århuskredsen. (Vores strukturforslag, der blev przesenteret af tidligere universitetsstuderende, var inspireret af de universitets- studerendes RUC-aktioner, kan jeg nu se.) Mit engagement fik en brat afslutning i 81. Fagforeningsarbejdet blev efterhånden for krzvende, og min gode vilje slog ikke til. Da mit kollektiv efter forskellige dramatiske haendelser blev oplost på samme tid, var jeg faerdig med at vzere både “politisk aktiv” og “alternativ”. Måske kunne man ikke ordne alting uden for de etablerede institutioner. Nu ville jeg gerne have en ud- dannelse. Derfor var jeg helt sikker i mit valg af humanistisk basisuddannelse, ikke noget samfundsengagement ti1 mig, tak! Men gerne dybsindige diskussioner om me- ningen med livet og den slags.
1 lobet af de to år på basisuddannelsen lurte jeg RUC at kende som et splittet sy- stem. På den ene side var der mange regler for, hvordan en gruppe og et hus skulle fungere. På den anden side var der en utrolig modvilje mod at formulere dem og gore klart, hvad der var mulighed for, og hvad der blev forventet. Jeg regnede med at fin- de mennesker med klare politiske holdninger - ti1 venstre for Socialdemokratiet.
Laxere med suverzne erfaringer og metoder i gruppearbejde og med spazndende, ja originale indfaldsvinkler ti1 alskens problemer, som de måtte kende ti1 gennem det videnskabelige arbejde. Men mange studerende holdt hurtigt op, og stemningen blandt lcererne var praeget af skarpe bemazrkninger. Det blev imidlertid altsammen overskygget af de fantastiske oplevelser ved at gå ind i nyt stof sammen med projekt- gruppen og ved at maerke, at jeg faktisk fik ny viden og nye erkendelser.
Min overbygningsuddannelse blev praeget af mit engagement i RUC’s kvinde-
“I stilheden d@den, i stwmmen na?res livet” 25
forskningsmiljo “Kvinder på Tvzers”. Såvel historie- som geografiprojekter behand- lede på forskellig vis kvinders vilkår. De ordinzre kurser på fagene var ikke ti1 no- gen stor stotte i det arbejde, så jeg nod godt af den mulighed, RUC giver for selv at pratge studieforlobet, b1.a. gennem “kvindehistorie-temaet”. Gennem Videnskabsbu- tikken fik jeg kontakt med 0konomaforeningen som onskede at få skrevet sin his- dietid i 8O’erne havde jeg truffet en del desillusionerede laerere, oplevet gruppearbej- de, som ikke fungerede, uinteressante kurser - og en velsignet frihed ti1 at beskaefti- dyb tilfredsstillelse ved at fordybe mig i tilsyneladende enkle sporgsmål, der udvikle- de al deres komplicerethed undervejs. På den anden side har jeg undertiden falt, at RUC har udstillet en dobbelthed med mange store idealer og fordringen som hver- ken er blevet indlost eller dementeret, b1.a. i den kejtede omgang med gruppernes procesproblemer i min studietid i 8O’erne. RUC har aldrig stået for mig som en fascinerende og forforende indfrielse af alle forventninger, men er heller ikke blevet årsag ti1 dybtgående skuffelse og frustration. Min ambivalens over for RUC har be- tydet, at min fremstilling nok har fået en kraftigere fokusering på de interne RUC- problemer og -processer, end en fremstilling skrevet af en “udefra” ville have haft.
1 lobet af min studietid havde jeg kun vaxet i overfladisk beroring med RUC-po- litiske emner, så mit kendskab ti1 begivenheder, konflikter og udviklingstraek var helt summarisk ved projektets start. Det manglende forhåndskendskab var en af mine “kvalifikationer” ved arbejdets begyndelse. Jeg havde ikke på forhånd szrlige interesser at varetage. Rektor sammensatte en gruppe af historikere fra RUC og “ude- fia”, som fulgte mit arbejde. Det blev en saxlig faglig udfordring at sidde på RUC og skrive om RUC. Efterhånden som de skriftlige kilder åbnede sig for mig, kunne jeg leve mig ind i forhåbninger og konflikter i RUC’s historie. 1 forste omgang viste det
26 En koral i tidens stram
sig at blive vanskeligt at danne mine vurderinger ud fra kilderne alene. 1 mit daglige milj0 fandtes der nemlig uhyre mange rester af RUC-historien. Ikke alene havde jeg kontor i en af RUC’s aeldste bygninger, hos Institut for Historie og Samfundsforhold i bygning 03, men langt storsteparten af instituttets ansatte var at betragte som “om- vandrende levninger”. De havde på en eller anden måde deltaget i de fleste begiven- heder i RUC’s historie. Fra et fagligt synspunkt fandt jeg det helt uholdbart at lade min vurdering af det historiske materiale påvirke af daglige frokostsamtaler om dette og hint, også om tidligere oplevelser på RUC. For at skabe den nodvendige distance valgte jeg i en lang periode at isolere mig fra andre RUC-ansatte end min vejleder.
Jeg holdt mig på mit kontor og talte stort set ikke med RUC-folk. Det gav mig mu- lighed for at komme godt ind i stoffet, og efterhånden tog min vurdering af begiven- hederne og deres indbyrdes forhold form. Rektor oploste i sommeren 96 den oprin- delige referencegruppe, og da lektor Håkan Arvidsson, lektor Tove Kruse og docent Christian Tortzen derefter trådte sammen for at vejlede mig, havde jeg dannet mine teser og udvalgt mine kilder.
Y stilheden doden, i stwmmen ngres livet” 27