Allerede i efteråret 72, op ti1 det forste ordinaere valg ti1 rektorposten, blev modszet- ningerne mellem erklaerede marxister og socialdemokrater trukket skarpt op. Erling Olsen startede diskussionen i et interview i Politiken i oktober 72. Overskriften var:
“Rektor-frygt: Roskilde ender som ‘marxistisk m issionsskole’.” Han mente, at RUC skulle vzere et pluralistisk universitetscenter, og erklzerede, at han orrskede at
“uddanne folk ti1 gode demokrater”. Derfor skulle der på RUC vaere mulighed for, at m indretal blandt studerende og laerere kunne blive reprzsenteret i de styrende or- ganer. Studienaevnene havde nemlig stor indflydelse på basisuddannelsernes konkre- te forlob, hvorimod der ikke var opstillet naermere bestemmelser o m uddannelser- nes indhold i studieordningerne. Erling Olsen frygtede, at uden m indretalsbeskyt- telse ville forsoget med de nye uddannelser på RUC blive “kompromitteret af ven- streekstremistiske studenter, som ger det ti1 genstand for en åndelig ensretning”.
84 En koral i tidens stwm.
Han lagde ikke skjul på, at Folketinget efter hans opfattelse burde have stor indfly- delse på universitetets virksomhed.
“Studenterne kamper for mere selvstyre ti1 universiteterne, hvorimod jeg mener, at uni- versitetet er en del af samfundet uden for meget selvstyre... Folketinget trzffer de store af- gorelser - de små er op ti1 den enkelte institution og virksomhed. Et universitet skal have handlefrihed inden for de rammer systemet udstikker. Hvis et demokrati rendes over ende med lovlige midler, som det er ved at ske i Roskilde, så skal loven laves om.“
(ERLING OLSEN. 1972)
Valgkampen op ti1 rektorvalget blev et for eller imod marxisme, for eller imod Er- ling Olsen. Hans modkandidater ti1 rektorvalget var professor Thomas Webb og pro- fessor Jens Glebe-Moller, begge fra det humanistiske hovedområde. Ved rektorvalget stod to politiske hensyn over for hinanden. Skulle RUC have en rektor, som ville til- lade og fremme eksperimenter med nye styrelsesformer og indhold i studierne? El- ler skulle RUC have en rektor, som havde gode politiske kontakter og kunne tale RUC’s sag på det politiske niveau? Erling Olsen kunne selvfolgelig ikke regne med opbakning fra de lzt-ere og studerende, som onskede studier på marxistisk grundlag.
Han mistede også stotter blandt de mere moderate lzerere, da han erklerede, at hvis han skulle vzelge mellem at vare folketingsmand og rektor på RUC, ville han vaelge Folketinget.3
Erling Olsens påstand om, at der var mange “venstreekstremistiske” studerende, blev bagatelliseret på RUC. Ingen gik ind i en åben diskussion om, hvorvidt der fandtes mindretal blandt de studerende, eller om flertallet af de studerende virkelig var “venstreekstremister”. D er or f k unne det heller ikke diskuteres, om mindretal skulle sikres mulighed for reprzesentation. Borge Klemmensen, der nu var larer, tog ikke diskussionen op, men forklarede, at Erling Olsens holdning var et forsag på at skabe sig et “politisk image”. Han mente, at Erling Olsen havde “stemplet centrets studerende og kommende kandidater som uanvendelige marxister”.4 Borge Klem- mensen og andre lzerere med tilknytning ti1 DSF fandt i diskussionen bevis for, at Erling Olsen havde skiftet synspunkt om RUC, og at han nu ville “odelzgge sit uni- versitet”. Derimod beskaeftigede de sig ikke med den udvikling, som DSF på ganske få år havde gennemgået, fra teknokratisk (socialdemokratisk) pamperorganisation ti1 en basisorganisation med kritiske, marxistisk inspirerede synspunkter om b1.a. sta- tens uddannelsesplanlegning. 1 stedet blev et tema slået an, som kom ti1 at przege mange diskussioner på RUC i de kommende år, nemlig Socialdemokratiets “forrzed- deri” mod arbejderklassen. Den hårde polarisering blev fremprovokeret, da Erling Olsen gjorde rektorvalget ti1 et for eller imod “venstreekstremister”. Han havde vist sig som en effektiv og hurtig leder ved den administrative og fysiske opbygning af RUC, men han undervurderede intensiteten og sammenholdet blandt de venstreori- enterede laerere. Han havde onsket et valg hurtigt efter de studerende var startet, i til-
Eksperimentet afpwves 85 tro ti1 at han så ville vere den eneste oplagte kandidat ti1 rektorposten. Som leder af interimstyret var han politisk udpeget, men som demokratisk valgt kunne han få ro ti1 at lede det ny universitet efter sine ideer.
1 rektorvalgets forste valgrunde fik ingen over halvdelen af de afgivne 74 stemmer, men ved omvalget var der et flertal på 43 stemmer for Thomas Webb. Erling Olsen fik henholdsvis 28 og 29 stemmer i de to valgrunder, det var 39 % af de afgivne stem- mer.6 Thomas Webb så det som sin vigtigste opgave at blive “jordemoder” for det ny universitet. Han mente, at hans rolle skulle vzre at tilskynde ti1 diskussion og dia- log mellem studerende og lax-ere i processen med at finde frem ti1 RUC’s egen form.
Han havde altså ikke lagt sig fast på nogen bestemt form for styring af basisuddan- nelserne, men mente tvaxtimod at der fortsat skulle eksperimenteres. Han ville også omdefinere rektorrollen. RUC skulle have en form for uofficiel kollektiv ledelse, det skulle ikke nodvendigvis vaxe rektor, som tegnede RUC i forhold ti1 politikere og ti1 offentligheden.’
Et snabeldyr i stutskassen
Det var ikke kun interne konflikter, som pregede RUC i det forste år. Det nye uni- versitet var en torn i ojet på mange. Var eksperimenterne med nye undervisningsfor- mer nu også pengene varrd? Skulle den planlagte udbygning af RUC fortsaette? Det var planlagt, at RUC skulle udbygges ti1 at kunne modtage 20.000 studerende i 1980.8 De forskellige etaper i byggeriet skulle efterhånden bevilges af Folketinget. 1. etape var taget i brug, 2. og 3. etape var under opforelse i 1973, og 4. etape skulle bevilges af Folketinget i foråret 1973, seks måneder efter de studerende var startet. Samtidig var der besparelser på Folketingets dagsorden, og netop den dag, det politisk-okono- m iske udvalg havde undervisningsminister Knud Heinesen i samråd o m RUC, brag- te Politiken den indtil da voldsomste kritik af RUC. Artiklen var skrevet af Jette Panduro, medlem af Moderate Studenter og jurastuderende ved Kobenhavns Univer- sitet’. Hun havde vazret på uanmeldt besog og fortalte o m sine oplevelser under over- skriften “Et snabeldyr i Statskassen”.lO Jette Panduro havde tre alvorlige klager over RUC: Det kostbare undervisningsudstyr i sproglaboratorier og andre laboratorier blev ikke brugt, de studerende bestilte ingenting og Izrerne brugte al deres tid på moder i de styrende organer. Alt i alt kunne hun konkludere, at samfundets investe- ringer i RUC ikke stod i noget rimeligt forhold ti1 udbyttet.
“Hidtil har Roskilde Universitetscenter kostet skatteborgerne trecifrede m illionbelDb, og m illionerne ruller stadig - stands dette vanvid!!!”
(JETTE PANDURO. 1973)”
På RUC var reaktionen forblaffelse og forargelse. Det passede jo ikke, hvad Jette Panduro havde skrevet. Laxere og de studerende gik i gang med at forklare sig, ikke forsvare sig. Alle kritikpunkter blev noje tilbagevist allerede dagen efter. Endnu en
En koral i tidens stwm
Artiklen om RUC som “Et snabeldyr” var en meget tidlig kritik, som virkede samlende og identitetsskabende på RUC. Foto: Erik Petersen, Polfoto.
gang blev der redegjort for RUC’s szerlige pedagogiske form, ligesom der blev gjort rede for brugen af det dyre laboratorieudstyr.12 Jette Panduros besog var simpelt hen bestilt arbejde, hzvdede Borge Klemmensen. Efter hans mening var det “nzeppe til- fzeldigt”, at kritikken fra de moderate studerende kom samtidig med, at politikerne diskuterede besparelser, men “en lynchstemning og seks måneders erfaringer” burde ikke vzre tilstrzkkeligt grundlag for at lukke RUC.13