Til besvarelse af vores problemformulering har vi foretaget en systematisk søgning i forskellige databaser, for at avancere vores søgning til det mest relevante og præcise materiale:
- CINAHL, en sygepleje og jordemoderfaglig database - Pubmed, en medicinsk international database
- PsycInfo, en database der dækker alle discipliner inden for psykologi og beslægtede områder
- PsycARTICLES, en database der indeholder videnskabelig artikler inden for psykologi
For en bredere og mere dybdegående søgning, har vi desuden valgt at anvende:
- Web of Science, en artikeldatabase og et citationsindeks med henvisninger til artikler inden for alle fag
- Google Scholar, en søgemaskine til at finde videnskabelig litteratur inden for alle områder og i alle kilder (https://www.phbibliotek.dk/da/section/alfabetisk, lokaliseret d. 14. april 2016).
13 P
Søgningens population og problem.
E
’Exposure’ dvs. hvad er interventionen, hvad gør populationen eller hvad bliver populationen udsat for.
O
‘Outcome’ af søgningen.
– Pregnant women eller pregnant woman – Pregnancy – Pregnant
– Post-date pregnancy – Prolong eller prolonged
pregnancy – Birth
– Induction of labor – Induced labor – Inducted labor – Decision making – Informed choice – Informed consent
– Information or communication
– Experience – Experiences
Da vi arbejder med en problemformulering, der opererer inden for en humanvidenskabelig vinkel, har vi anvendt et PEO-skema (Population Exposure Outcome) som søgeværktøj. PEO skal
identificere nøgleord i vores problemformulering, samt beskrive eller definere vores inklusions- og eksklusionskriterier ud fra kategoriserede, relevante søgeord (University Campus Suffolk, 2012,
¶ Using PICO & PEO).
Vi har taget højde for de forskellige databasers vokabularium. Derfor har vi i databaserne PsycInfo og PsycARTICLES ikke anvendt medicinske termer som ”prolong”, ”prolonged pregnancy” eller
”inducted labor”, da det ikke giver resultater. Vi har i stedet for valgt at anvende ordet ”birth” og
”information” eller ”communication” fremfor ”informed consent”.
Vi har ligeledes forholdt os til, at databaserne anvender “labor” og “labour” som det samme.
Kombinationerne af PEO-ord og filtre vi har benyttet for at indsnævre vores søgning til overkommelige resultater, hvilket vi har vurderet til max 200 resultater, er beskrevet i
søgehistorikken (Bilag 9-14). Herefter har vi skimmet studiernes overskrifter for relevante ord ift.
PEO-skemaet. Slutteligt har vi læst abstracts og metodeafsnit for de udvalgte studier.
14 Inklusionskriterierne, der er anvendt som filtre, er:
- Studier fra lande der er sammenlignelige med dansk praksis. Hvilket vi vurderer som moderne, vestlige lande med jordemoderen som primær omsorgsperson
- Studier, der ikke er mere end 10 år gamle - Studier med førstegangsfødende
Ved vores systematiske søgning udvalgte vi disse studier:
- Gatward, H., Simpson, M., Woodhart, L. & Stainton, M. (2009). Women’s experiences of being induced for post-date pregnancy (Bilag 15)
- Murtagh, M. & Folan, M. (2014). Women’s experiences of induction of labour for post-date pregnancy (Bilag 16)
Gatward et al. (2009) er fundet i flere databaser: Pubmed og Web of Science (Bilag 10, 13).
Murtagh & Folan (2014) er fundet i CINAHL (Bilag 9).
Ved søgningen fandt vi desuden studiet af:
- Berger, B., Schwarz, C. & Heusser, P., (2015) - Watchful waiting or induction of labour – a matter of informed choice: identification, analysis and critical appraisal of decision aids and patient information regarding care options for women with uncomplicated singleton late and post term pregnancies: a review.
Berger et al. (2015) er fundet i både CINAHL og Pubmed (Bilag 9-10).
Dette studie har vi ekskluderet i opgaven, dels pga. svagheder i metoden og dels fordi studiets problemstilling ikke viste sig at være relevant. Dog har vi valgt at lade os inspirere af studiets metode til at kvalitetsvurdere skriftlig vejledning, som vi vil beskrive og anvende senere i denne opgave (Bilag 17).
15 2.3 Præsentation af empiri
Vi har udvalgt følgende studier, da disse kan belyse den sidste del af problemformuleringen omhandlende de gravides oplevelse af igangsættelsestilbuddet.
2.3.1 Gatward et al. (2009) - Women’s experiences of being induced for post-date pregnancy Dette er et australsk kvalitativt studie med 23 førstegangsfødende rekrutteret ved bookning af igangsættelsestilbuddet, hvor forlænget graviditetslængde er indikationen. I studiet bliver 18 gravide igangsat, og fem går spontant i fødsel. Der bliver foretaget semistrukturerede interviews, som finder sted løbende fra de bliver booket til igangsættelse og til efter fødslen.
Studiet finder to temaer:
1) En følelse af at tiden er gået ift. at bibeholde den naturlige fødsel, når de passerer terminsdatoen
2) Et skift i forventningerne til fødslen. Nogle ønsker igangsættelse, mens andre ikke føler, at deres krop eller barn er klar til fødslen
Studiet finder desuden, at de gravide mangler meningsfuld vejledning omkring
igangsættelsesprocessen. Ydermere finder det, at de bekymringer de gravide har haft før deres igangsættelse, efterfølgende bliver overskygget af et sundt og raskt barn.
Studiet konkluderer, at undervisning i graviditeten kan forberede og tilpasse parrenes forventninger til fødslen, hvis en igangsættelse bliver nødvendig (Bilag 15).
16 2.3.2 Murtagh & Folan (2014) - Women’s experiences of induction of labour for post-date pregnancy
Dette er et kvalitativt studie opbygget med en fænomenologisk tilgang gennem ni
semistrukturerede interviews af førstegangsfødende foretaget kort efter fødslen. Alle deltagere bliver igangsat, med graviditetslængde som indikation.
Studiet finder fire temaer:
1) Forventningerne til fødslen
2) Manglende information og kendskab til igangsættelse 3) Kvinder gør som de sundhedsprofessionelle anbefaler 4) Et raskt barn overvinder alt
Studiet konkluderer, at fyldestgørende skriftlig vejledning om de forskellige aspekter af
igangsættelse anbefales. Denne vejledning bør suppleres med en individuel mundtlig diskussion, således at de gravides psykologiske og fysiske behov imødekommes (Bilag 16).
2.3.3 Præsentation af pjecerne
For at forstå hvilken vejledning de gravide bliver præsenteret for, har vi valgt at tage udgangspunkt i pjecer omhandlende igangsættelsestilbuddet. Pjecerne er indsamlet fra hovedstadsområdets hospitaler; Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet. Ligeledes er pjecen fra Nordsjællands Hospital inkluderet for at opnå større diversitet. Disse fire omtales i opgaven som hovedstadsområdets hospitaler (Bilag 4-7). Vi har gennem vores kliniske uddannelse kendskab til hospitalerne, hvilket ydermere er grunden til denne udvælgelse.
Det er forskelligt om pjecerne udleveres i jordemoderkonsultationen, eller om de gravide henvises til hospitalernes hjemmeside. Det er dog vores erfaring, at størstedelen af de gravide får udleveret pjecerne. Således synes de relevante at inddrage i besvarelsen af vores problemformulering.
17 2.4 Præsentation af analyseværktøjer
I dette afsnit vil vi præsentere hvilke analyseværktøjer, der anvendes til at vurdere og analysere den udvalgte empiri.
2.4.1 Præsentation af Kirsti Malteruds tjekliste
Vi anvender Malteruds tjekliste (2003) til kritisk læsning af Gatward et al. (2009) samt Murtagh &
Folan (2014). Denne beror på validitet, refleksivitet og relevans, som de væsentligste begreber (Malterud, 2003, s. 22).
Ifølge Malterud kan et kvalitativt studie aldrig opfylde alle kriterierne. Det vil kun afspejle en del af den virkelighed, som undersøges, og forskerens position og perspektiv vil altid påvirke
resultaterne i nogen grad (Malterud, 2003, s. 28). Malterud påpeger ydermere, at det i den kvalitative forskning er vigtigt, at forskeren i tilfælde af metodiske problemer synliggør disse, og forholder sig aktivt til dem (Malterud, 2003, s. 28). Med dette udgangspunkt vil vi senere i denne opgave udføre en kritisk gennemgang af de to kvalitative studier (3.1).
2.4.2 Præsentation af vores udarbejdede tjekliste
Som analyseværktøj har vi valgt at udforme en tjekliste til kvalitetsvurdering og analyse af
hovedstadsområdets pjecer. Formålet med denne er at sikre, at vi undersøger relevante spørgsmål om kvalitet, der efter vores vurdering, kan skabe sammenhæng og struktur i analysen.
Vi har valgt at tage afsæt i tjeklisten fra Berger et al. (2015), som tager udgangspunkt i tjeklisten fra The International Patient Decision Aid Standards (herefter IPDAS). IPDAS er et internationalt samarbejde mellem researchere og praktiserende fagfolk, hvis formål er at forbedre kvaliteten af decision aids (vores oversættelse: skriftlige beslutningsværktøjer). IPDAS’ målsætning er at styrke patientens grundlag for at træffe beslutninger om egen sundhedstilstand (http://ipdas.
ohri.ca/index.html, lokaliseret d. 14. april 2016).
Fremfor den originale IPDAS tjekliste, har vi valgt at anvende en revideret IPDAS tjekliste udarbejdet af Coulter & Picker Institute (2006), som er støttet af det engelske sundhedsvæsen (Coulter & Picker Institute, 2006, s. 4,Bilag 20). Denne reviderede udgave har vi valgt, da den
18 anvendes til vurdering af flere typer patientvejledninger i modsætning til den originale IPDAS tjekliste (Coulter & Picker Institute, 2006, s. 25).
Gennem litteratursøgning har vi fået kendskab til et tysk studie af Berger et al. (2015), hvis metode indeholder en tjekliste, hvor formålet er at vurdere kvaliteten af internationale
patientvejledninger om igangsættelse. Med inspiration fra tjeklisten i Berger et al. (2015) har vi derefter udarbejdet vores egen tjekliste. Efterfølgende har vi sammenholdt denne med den reviderede udgave af IPDAS (Coulter & Picker Institute, 2006), og tilføjet følgende spørgsmål: 3.0 Gives der nøjagtig information? og 12.0 Har pjecen en formidlingsplan? (Bilag 21). Vi har valgt at udføre triangulering, for at forbedre og præcisere vores egen tjekliste, så denne tilpasses som analyseværktøj til vurdering af pjecer.
2.5 Præsentation af teori
I det følgende afsnit vil vores teoretiske afsæt blive præsenteret, som anvendes i analysen til besvarelse af problemformuleringen.
2.5.1 Governmentality
I dette afsnit vil vi redegøre og begrunde for udvalgte begreber i Michel Foucaults
governmentality-teori med udgangspunkt i professor Mitchell Deans bog Governmentality - Magt og styring i det moderne samfund (2006). Ydermere vil vi inddrage Dag Heedes’ perspektiv på Foucaults teori med bogen Det Tomme Menneske (1997, 2004).
2.5.1.a Magtbegrebet og conduct of conduct
Ifølge Dean beskrives Foucaults magtbegreb i vores nutidige samfund som en moderne styring, der henvender sig til befolkningens sundhed, velfærd og lykke (Dean, 2006, s. 56). Foucault betragter ikke udøvelsen af magt og autoritet som noget selvfølgeligt, men noget der kræver analytisk opmærksomhed for at undersøge hvilke aktører, der besidder magt (Dean, 2006, s. 41).
Han afviser, at der kan identificeres et velafgrænset centrum, hvorfra magten udgår, men at den er repræsenteret alle steder i skiftende elementer af styringsteknikker, praksisser og rationaliteter (Dean, 2006, s. 70).
19 Til at forstå dette synspunkt på styring anvender Dean (2006) Foucaults begreb conduct of conduct. Conduct har flere forskellige betydninger. Det kan betyde at føre eller dirigere, samt en kalkulation af, hvordan dette skal foregå (Dean, 2006, s. 43). Ydermere kan det henvise til selvledelse, som anvender termen ‘to conduct oneself’, og indebærer passende adfærd i forskellige situationer. Slutteligt beskrives det også som vores handlinger, adfærd og opførsel (Dean, 2006, s. 43).
Styring kommer til udtryk, når de forskellige betydninger af conduct lægges sammen, og betegner forsøget på at forme aspekter ved vores adfærd i overensstemmelse med bestemte normsæt og mål for øje (Dean, 2006, s. 43).
Dette rationelle forsøg på at styre sig selv og andre beskæftiger sig med moralske spørgsmål for både den styrede og de styrende; i opgaven de gravide og jordemoderen. En vigtig forudsætning for styring er, at de involverede handler med afsæt i deres frihed, så den styrede kan
ansvarliggøres for sine handlinger (Dean, 2006, s. 45, 51).
Med dette teoretiske udgangspunkt ønsker vi at forstå, hvordan sundhedsvæsenet konstitueres som myndighedshavende og magtfuld, samt hvordan den moderne styring påvirker den gravides oplevelse af igangsættelsestilbuddet (Dean, 2006, s. 70).
2.5.1.b Praksisregime
Praksisregimer er relativt sammenhængende måder at gøre ting på, som trækker på og omformes af forskellig viden og ekspertise (Dean, 2006, s. 58-59). I opgaven skal igangsættelsestilbuddet og de elementer, der indgår i dette forstås som et praksisregime. Dette beror på programmer med viden fra bl.a. den evidensbaseret medicin ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger
(Sundhedsstyrelsen, 2013, s. 4). Praksisregimer er udgangspunktet for en governmentality-analyse. Vi ønsker at undersøge, hvilke former for viden, mekanismer og styring, der ligger i praksisregimet, og hvordan dette kan påvirke den gravides oplevelse af igangsættelsestilbuddet (Dean, 2006, s. 59).
20 2.4.1.c Styringsteknologi
Dean anvender begrebet techne, der indeholder styringsteknologier, hvilket beskriver midler, mekanismer og instrumenter styringen udøves med (Dean, 2006, s. 73, 340). Der findes mange styringsteknologier, men vi har udvalgt risiko og empowerment, da disse synes relevante til at belyse en mulig styring ved igangsættelsestilbuddet.
2.4.1.d Diskurs
Diskurser kan forstås som etablerede måder, mennesker skaber mening om verden på. Disse er en konstruktion af sandhed, som bliver til og forandres gennem forskellige meninger. Det kræver magt at etablere meninger, og en diskurs kommer til udtryk i dynamiske og sociale
forhandlingsprocesser (Bom, 2015, s. 13).
Når gravide får udleveret en pjece fra sundhedsprofessionelle, underbygges argumenterne med den evidens og forskning, som står beskrevet deri (Sundhedsstyrelsen, 2013, s. 144). Inden for det medicinske felt og sundhedsområdet betragtes evidens som den vindende diskurs. Evidens skaber
”sand viden - eller ’viden der virker’” (Glasdam et al., 2009, s. 120).
Heede fremhæver, at ifølge Foucault er den dominerende diskurs inden for et samfund bygget på magt. I den vestlige kultur er denne præget af modstillingen mellem sandt og falsk nærmere betegnet ’viljen til sandhed’ (Heede, 2004, s. 86). Denne diskurs styrer skabelsen af viden i materialer og teknikker, og kan anses som en direkte magtinstans (Heede, 2004, s. 87). Vi mener, at dette i opgaven kan anskues som evidens i Sundhedsvæsenet, da Sundhedsstyrelsen beskriver evidens som et solidt grundlag (Sundhedsstyrelsen, 2013, s. 4).
I et governmentality-perspektiv kan evidens som vidensform og teknologi anvendes til at omforme og påvirke et praksisregime, hvilket vi senere vil belyse i analysen (Dean, 2006, s. 58-59).
2.4.1.e Biomagt
Dean nævner ligeledes biopolitik eller biomagt, hvilket beskrives som: ”en politik, der indebærer administration af befolkningers livsprocesser” (Dean, 2006, s. 167). Biopolitikken indebærer en styring, der søger at optimere livsbetingelser for befolkningen inden for bl.a. sundhed og fødsel
21 (Dean, 2006, s. 169). Biopolitik placerer befolkningen i undergrupper inden- eller uden for en norm, for derefter at kunne styre dem mod normen (Dean, 2006, s. 169, 171). Biomagten beskriver konkret individets krop, og hvordan denne bliver manipuleret i et felt af viden og magt via disciplinering (Olesen, 2010, s. 312). Foucaults begreb biomagt er bygget på et videnskabeligt medicinsk blik, der opstår i 1800 tallet, hvilket undersøger og sanktionerer borgerne, for derefter at kontrollere dem inden for et normsæt (Olesen, 2010, s. 311).
Ifølge Heede foregår der en subjektiveringsproces, som indebærer, at individet, gennem det medicinske blik og den moderne styring, skal gennemgå en objektivering af sig selv. Denne objektivering medfører, at individet gøres opmærksom på at handle efter normerne, som den disciplinerende biomagt foreskriver (Heede, 2004, s. 31-32). Denne objektivering finder vi kan opstå hos den gravide, der præsenteres for igangsættelsestilbuddet.
2.5.2 Risiko
Som tidligere nævnt anvendes risiko som styringsteknologi. Risiko anses som en måde at ordne virkeligheden på, så den bliver kalkulérbar og styrbar. Dean beskriver, at risiko-objekter opstår af bestemte praksisser, teknologier og diskurser (Dean, 2006, s. 21).
Anthony Giddens belyser, at det at leve i et høj-moderne univers medfører mange muligheder og risici (Giddens, 1996, s. 131). Derfor vil vi anvende Giddens til at forstå, hvordan risiko som styringsteknologi i vejledningen har indflydelse for den gravides oplevelse af
igangsættelsestilbuddet. Grundet opgavens omfang har vi udvalgt relevante begreber, som uddybes herunder.
Ifølge Giddens er individets fremtid åben og kan formes gennem intervention, men kun inden for de grænser, der er formuleret om mulige risici (Giddens, 1996, s. 131). Risiko anses som et centralt begreb i moderniteten, da samfundet har bevæget sig væk fra traditionelle måder at gøre tingene på, og åbnet op for en problematisk fremtid (Giddens, 1996, s. 134). Risikoen vurderes af den nugældende viden og under de nuværende betingelser, men alt dette er i konstant forandring, og hele tiden oppe til revidering (Giddens, 1996, s. 143).
22 Et begreb vi finder brugbart er koloniseringen af fremtiden, som er: ”skabelse af territorier for fremtidige muligheder, indvundet gennem hypotetiske følgeslutninger (Giddens, 1996, s. 278).
Vores fremtid, og de valg vi skal træffe, indeholder hypotetisk tænkning og risikokalkulationer. Det er vigtigt at understrege, at risikokalkulationer aldrig kan være fuldkomne, og kan indeholde uforudsete hændelser og utilsigtede resultater (Giddens, 1996, s. 134). Dette kan belyse, hvordan den gravide kan opleve det valg hun skal træffe ved igangsættelsestilbuddet.
Et andet udvalgt begreb er skæbnesvangre øjeblikke. Dette skal forstås som de begivenheder, der berører et individs fremtidige liv, og hvor væsentlige beslutninger skal træffes (Giddens, 1996, s.
280). Disse handlinger er influeret af ekspertens råd, der er en del af den risikovurdering, individet må foretage (Giddens, 1996, s. 135). Giddens beskriver, at dette risikomiljø indeholder en straf, hvis ikke valget eller handlingen er den rette (Giddens, 1996, s. 137). Vi vurderer, at begrebet kan belyse, hvordan igangsættelsestilbuddet kan opleves som et skæbnesvangert øjeblik, og beskrive den gravides risikotænkning ved til- eller fravalget.
2.5.3 Empowerment
Som nævnt anvendes empowerment som en styringsteknologi. Empowerment søger således at vække individets selvstyrende kapaciteter mod styringens mål (Olesen, 2010, s. 321). Dette mener vi kommer til udtryk, når Sundhedsstyrelsen nedsætter anbefalinger for igangsættelse
(Sundhedsstyrelsen, 2013, s. 145), og lader det være op til den gravide at vælge sin behandling, men inden for nogle klare rammer (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014, §21).
Empowerment kan forstås som en “gråzone mellem frisættelse og formynderi” (Olesen, 2010, s.
321). Således kan empowerment inden for sundhedsvæsenet ikke entydigt anses som et positivt begreb.
Den amerikanske forsker i sundhedsledelse Ricard B. Saltman har udarbejdet en rapport om patientvalg og empowerment. Rapporten omhandler, hvordan empowerment i høj grad hænger sammen med de valg, patienten foretager (Olesen, 2010, s. 321). Saltman påpeger, at
sundhedspolitikkens opgave er at formulere nogle rammer for patientvalg, så borgerne oplever at træffe et frit valg, mens statens overordnede målsætninger fastholdes (Olesen, 2010, s. 321).
Ifølge Foucault sker der en subjektivering af patienten (subjektifikation ifølge Olesen) med det mål
23 for øje at skabe frit vælgende patienter, der samtidig indordner sig under en disciplinerende magt (Olesen, 2010, s. 311). Denne udlægning af empowerment kan anvendes til at belyse aspekter af den beslutningstagen, den gravide oplever ved igangsættelsestilbuddet.
Salmon & Hall belyser valgfriheden i et studie af kvinder, der skal tage stilling til behandling af ovariecancer. På den ene side føler kvinderne, at de selv har truffet valget, og på den anden side føler de ikke, at de har noget reelt valg (Olesen, 2010, s. 324). Dette vurderer vi, kan
sammenlignes med den gravides valg om igangsættelse, der pga. den fremlagte risiko om føtal mortalitet, muligvis ikke giver hende følelsen af et reelt valg.
2.6 Analysestrategi
I dette afsnit vil vi kort præsentere analysens opbygning, inddeling og sammenhæng.
Første del omfatter Malteruds tjekliste (2003), der anvendes til at vurdere Gatward et al. (2009) samt Murtagh & Folan (2014).
Anden del består af en tematisering af studiernes analysefund, hvortil den udvalgte teori anvendes. Med afsæt i studierne finder vi følgende temaer til besvarelse af
problemformuleringen:
3.2.1 Hvem bestemmer over den gravides krop?
3.2.2 Man styrer, når man undlader vejledning 3.2.3 Skiftende forventninger og risiko
Tredje del består af en analyse af pjecerne ved brug af den udarbejde tjekliste som analyseværktøj.
Tjeklisten anvendes til at vurdere kvaliteten af de fire pjecer, hvorefter de punkter der vurderes af laveste kvalitet analyseres med vores udvalgte teori.
Disse punkter er samlet under temaerne:
3.3.2 Pjecernes styring
3.3.3 At tage en beslutning om igangsættelse 3.3.4 Den naturlige fødsel og fravalget
24 I et governmentality-perspektiv anser vi pjecerne, som en del af et praksisregime. Derfor analyseres disse for at undersøge, om de kan indgå som en styring i vejledningen om igangsættelse, og således kan denne del af analysen besvare første del af vores
problemformulering: Hvordan indgår vejledningen om igangsættelse som styringsmekanisme?
Ved Deans fortolkning af governmentality beskrives, at styringsregimer kan møde
modstandsformer, der kan fremvise muligheder for andre måder at gøre tingene på (Dean, 2006, s. 82). Vi vil i analysen anvende vores tjekliste som en modstandsform eller modmagt for at belyse, hvilken kvalitet og styring pjecerne indeholder.
Slutteligt sammenholdes analysen af pjecerne med analysen af studierne, for at skabe en forståelse af, hvordan den gravide oplever den skriftlige og mundtlige vejledning. Dette kan således bidrage til besvarelsen af vores problemformulering.
25
3.0 Analyse
3.1 Analyse af empiri
I følgende afsnit vil vi analysere Gatward et al. (2009) samt Murtagh & Folan (2014).
Det fremgår ikke i studierne, hvilken skriftlig vejledning den gravide får. Dette vil vi være bevidste om for at undgå forfejlede kausale sammenhænge i analysen.
3.1.1 Analyse af Gatward et al. (2009) - Women’s experience of being induced for post-date pregnancy
Vi finder med afsæt i Malteruds kritiske læsning af kvalitativ forskning (2003), at studiet
overordnet lever op til kravene i tjeklisten (Bilag 18). Dog har studiet nogle kritikpunkter, som vi finder det relevant at fremhæve.
Forskerne er motiveret til at undersøge emnet, da der er manglende forskning om gravides oplevelse af at være igangsat, hvorfor studiets relevans synes god.
Refleksiviteten finder vi dog mangelfuld, da forskerne ikke direkte fremlægger eller diskuterer deres forforståelser i hht. studiets resultater. Sådanne forforståelser kan indebære motivationen for at studere et emne, men indeholder også faglige perspektiver og erfaringer. Disse kan påvirke studiets fund, og er derfor vigtige at kende (Malterud, 2003, s. 47).
Den teoretiske referenceramme er en del af forforståelsen, og er ej heller præsenteret eller forklaret. Læseren gøres derfor ikke bevidst om analysefundenes teorigrundlag og diskussionen af disse, hvilket kan medføre til et upålideligt design af studiet (Malterud, 2003, s. 49-50). Det kunne desuden have styrket studiet, hvis forskerne havde fremlagt, hvem der foretog interviews, hvilket kan påvirke resultaternes gyldighed (Malterud, 2003, s. 24).
Den teoretiske referenceramme er en del af forforståelsen, og er ej heller præsenteret eller forklaret. Læseren gøres derfor ikke bevidst om analysefundenes teorigrundlag og diskussionen af disse, hvilket kan medføre til et upålideligt design af studiet (Malterud, 2003, s. 49-50). Det kunne desuden have styrket studiet, hvis forskerne havde fremlagt, hvem der foretog interviews, hvilket kan påvirke resultaternes gyldighed (Malterud, 2003, s. 24).