!
!
!
!
! 4!
&
Jamen"altså,"jeg"synes"den"helt"store"styrke"er,"at"det"er"det"at"det"prioriteres"og"det"prioriteres"er"
grundigt."De"får"en"grundig"info,"en"gennemarbejdet"info,"den"er"ikke"baseret"på"den"enkelte"
jordemoders"holdninger,"dels"hvad"vi"skal"sige,"og"dels"hvad"vi"ved."Faktuelt,"og"ikke"bare,"hvad"vi"
tror."Øhm,"og"jeg"oplever"det"som"en"fantastisk"styrke,"at"de"kommer"så"velinformeret"til"
igangsættelse."De"er"rolige"ved"det,"det"ved"hvad"der"skal"ske."Der"er"forventningsafstemt."De"tror"
ikke"nødvendigvis,"at"de"føder"med"det"samme,"de"kan"gå"frem"og"tilbage"kan"være"derhjemme"
under"igangsættelsen.""
"
(…)"
"
Okay.&Og&så&har&vi&stillet&et&spørgsmål&her&der&hedder&har&I&ændret&informationen?&Og&der&har&du&
sagt&det&her&med&at&I&har&ensrettet&informationen&lidt&mere.&Er&der&noget&du&vil&tilføje&her?&Er&der&
noget&der&er&meget&anderledes&fra&før&til&nu?&
"
(…)"
"
Så"synes"jeg"også"det"er"vigtigt"det"der"med"at"de"kun"for"informationen"hvis"de"faktisk"får"brug"for"
dem.""
Før"der"sagde"vi"det"til"alle"fra"uge"40,"men"alle"dem"der"når"at"føde"inden,"de"har"jo"ikke"brug"for"
den"information."Det"synes"jeg"faktisk"også"er"en"stor"forskel"fra"før"til"nu.""
"
(…)"
"
Ja.&Mm.&
Så&tænker&jeg&lige&vil&tage&udgangspunkt&i&de&der&informationsaftenen&og&så&vil&jeg&høre&dig&om&I&
har&gjort&jer&nogle&overvejelser&ift.&kvindernes&oplevelse&af,&at&få&informationen&på&den&her&måde&
her?&
"
(…)""
"
Og"så"er"der"flere"af"dem"der"siger"”Jeg"var"meget"skeptisk"over"at"blive"sat"i"gang"før"jeg"var"til"
mødet,"men"nu"synes"jeg"ikke"det"lyder"så"farligt”."Og"der"skal"man"jo"være"forsigtig"med"at"sige"
om"det"er"godt"eller"skidt."Ehm,"men"det"er"da"i"hvert"fald"godt"at"de"ikke"er"bange"for"det"kan"man"
sige.""
"
Ja.&&
"
Derfra"til"at"dømme"om"det"er"rigtigt"eller"forkert"at"sætte"fødsler"i"gang"der"er"et"meget"stort"
spænd"som"I"skal"være"meget"forsigtige"med"at"arbejde"i,"men"det"lagde"I"også"op"til"at"det"skal"
ikke"handle"om"min"personlige"holdning"til"igangsættelser"eller"jeres,"men"jeg"ser"det"som"en"
fordel"at"de"siger"”Jeg"er"ikke"så"bange"for"det"mere"som"jeg"var"før”.""
! 1!
Bilag&2&–&Interviewguide&
&
Tema! Ønsket&viden! Interviewspørgsmål!
Rigshospitalets!information!til!
! 2!
Evt.!! ! Er!der!til!slut!noget!du!vil!tilføje!
eller!uddybe?!
!
!
Dato:" " " " Underskrift:"
"
Vi ved ikke præcist, hvad det er for en proces, der får fødslen til at gå i gang. I nogle til-fælde kan det være hensigtsmæssigt at sætte fødslen i gang af hensyn til mor eller barn.
Den mest almindelige grund til at sætte føds-len i gang er, at du er gået over terminen.
Det kan tage fra få timer til flere dage at få en fødsel til at gå i gang. Jo mere moden din livmoderhals og livmodermund er, jo nem-mere er det. Da det kan være en langvarig proces, er det klogt at forberede sig selv og familien på at være tålmodige.
Igangsættelse af fødslen
Før fødslen sættes i gang bliver du undersøgt indvendig gennem skeden, af en jordemoder eller en læge. Jordemoderen mærker hvor lang livmoderhalsen er og hvor åben livmo-dermunden er, for at vurdere, hvordan igang-sættelsen skal foregå.
Normalt er livmoderhalsen 2-3 cm lang, fast i konsistens og livmodermunden er lukket.
Sidst i graviditeten vil livmoderhalsen hos de fleste kvinder blive kortere og blødere og livmodermunden åbne sig lidt. Jo kortere og blødere livmoderhalsen er, og jo mere åben livmodermunden er, jo mindre skal der til for at sætte fødslen i gang.
Valget af igangsættelsesmetode til dig, afhæn-ger bl.a. af hvor parat din krop er til at føde.
Ofte foregår igangsættelse af fødslen i et eller flere af følgende fire trin.
Information til dig der skal have sat fødslen i gang. På de følgende sider kan du læse om hvilke metoder vi bruger til at sætte fødslen i gang. Ofte kombineres flere metoder.
Igangsættelse af fødslen
Herlev Hospital
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
1
Sept emb er 2014
q 1. trin: Modning af livmoderhalsen med piller eller stikpiller
q 2. trin: Ballonkateter
q 3. trin: Prikke hul på fosterhinderne q 4. trin: Vestimulerende drop
Modning
Til modning af livmoderhalsen benyttes enten Misoprostol som pille der sluges, eller Minprostin som stikpille der lægges op i skeden.
Misoprostol (pille)
Misoprostol er et prostaglandin, der modner livmoderhalsen og benyttes til at sætte føds-len i gang hos kvinder, der ikke tidligere har fået kejsersnit.
Du får 2 piller, der hver indeholder 25 mikro-gram Misoprostol, de sluges hele og skylles ned med et glas vand. Efter 4 timer får du 2 piller mere, hvis du ikke har fået veer inden.
Du kan få denne dosis op til fire gange i døgnet.
Inden du får Misoprostol er det nødvendigt at måle barnets hjerterytme og livmoderens sammentrækninger ved hjælp af et CTG-apparat. På denne måde kan jordemoderen sikre, at barnet har det godt og konstatere om du har plukkeveer.
Virkningen af Misoprostol er forskellig fra gravid til gravid.
Igangsættelse af fødslen
Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev Telefon 38 68 38 68 www.herlevhospital.dk
Bilag&4&
Herlev Hospital
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
2
Typisk vil du indenfor få timer få korte, uregelmæssige småveer, som kan vare i flere timer og derefter måske stopper igen.
Hvis veerne ikke er begyndt i løbet af det første døgn fortsættes behandlingen med pil-ler den efterfølgende dag. Såfremt der fortsat ikke er veer, vil der blive taget individuelt stilling til om der enten skal skiftes til en anden igangsættelsesmetode, f.eks. ballonka-teter, eller om behandlingen med Misopro-stol skal gentages.
Du vil ofte kunne være hjemme, mens du venter på, at fødslen går i gang, hvis din gra-viditet i øvrigt har været normal. Alternativt kan det være nødvendigt at du bliver indlagt under hele forløbet.
Er du hjemme under igangsættelsesforløbet, skal du altid kontakte afdelingen ved begyn-dende veer, smerter, vandafgang eller blød-ning.
Mulige bivirkninger ved brug af Misoprostol kan være diarre, hududslæt, kvalme, opkast-ninger, mavesmerter, hovedpine, svimmelhed eller feber. Desuden er der en lille risiko for overstimulering af livmoderen.
Når livmodermunden begynder at åbne sig, og såfremt du ikke spontant får vandafgang, vil jordemoderen ofte prikke hul på foster-hinderne, dog tidligst 5 timer efter du har fået sidste Misoprostol pille. Kommer der ikke veer efter 1-3 timer, tilbyder vi dig oftest yderligere behandling med vestimulerende drop.
Minprostin (stikpille)
Minprostin er en stikpille, som indeholder et vestimulerende middel prostaglandin, der får livmoderhalsen til at afkortes og blødgøres.
Minprostin benyttes typisk til at sætte føds-len i gang, hvis du tidligere har fået foretaget kejsersnit.
Stikpillen indeholder 3 mg Minprostin. Jorde-moderen placerer stikpillen i skeden bagved livmoderhalsen. Det kan være lidt ubehage-ligt at få lagt stikpillen op.
Inden behandlingen startes får du målt barnets hjerterytme og livmoderens sammen-trækninger med et CTG-appearat på samme måde som ved Misoprostool behandling (se ovenfor).
Stikpillen begynder at virke i løbet af nogle timer. Nogle gravide mærker ingenting, mens andre får menstruationslignende smerter og sammentrækninger i livmoderen.
For nogle gravide begynder fødslen efter en enkelt stikpille, men de fleste gravide skal have flere stikpiller, før fødslen går i gang.
Proceduren gentages efter 4-5 timer. Du kan gå en tur, når stikpillen er lagt.
Hvis du ikke får veer efter anden stikpille, kan du gå hjem og komme igen næste mor-gen. Er du hjemme, skal du altid kontakte afdelingen ved begyndende veer, smerter, vandafgang eller blødning. Det kan være nød-vendigt at gentage igangsættelsen over flere dage. Efter 2 døgn vil der blive taget indi-viduelt stilling til, om der skal skiftes til en anden igangsættelses metode f.eks. ballonka-teter eller om behandlingen med Minprostin skal gentages.
I nogen tilfælde har livmodermunden åbnet sig så meget efter første eller anden stikpille, at jordemoderen kan prikke hul på foster-hinderne, hvilke er smertefrit. Kommer der ikke veer efter 1-3 timer, tilbyder vi dig oftest yderligere behandling med vestimulerende drop.
Mulige bivirkninger ved brug af Minprostin kan være kvalme, opkastning, diarre, feber, kulderystelser, mavesmerter og påvirkning af barnets hjerterytme. Desuden er der en lille risiko for overstimulering af livmoderen.
Igangsættelse af fødslen
Herlev Hospital
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
3
Ballonkateter
Et ballonkateter er en blød gummislange, hvor der i enden af kateteret findes to bal-loner, som fyldes med saltvand. Ballonkateter benyttes typisk, hvis livmoderhalsen har åbnet sig lidt, og du ikke har vandafgang.
Har du tidligere fået kejsersnit foretrækkes ballonkateter frem for modning med piller eller stikpiller.
Lægen lægger ballonkateteret op i livmoder-halskanalen ved en gynækologisk undersø-gelse. Den inderste ballon placeres inden for livmoderhalsen tæt på barnets hoved og den anden i skeden neden for livmoderhalsen.
Herefter fyldes ballonerne med op til 80 ml saltvand. Ballonkateteret lægges om aftenen og skal blive liggende til næste morgen. Det kan være lidt ubehageligt at få kateteret lagt op, men ubehaget aftager typisk hurtigt. Bal-lonerne påvirker bl.a. livmoderhalsen, så den bliver afkortet, og begynder at åbne sig.
Du kan få plukkeveer eller menstruations-lignende smerter, mens kateteret virker. I sjældne tilfælde virker kateteret så godt, at du får veer og/eller åbner dig så meget, at kateteret falder ud. Ved vandafgang falder kateteret også ud. I de fleste tilfælde fjerner jordemoderen ballonkateteret næste morgen.
Ofte har livmodermunden åbnet sig tilstræk-keligt til at jordemoderen umiddelbart efter kan prikke hul på fosterhinderne for at få vandafgang. Kommer der ikke veer 1-3 timer efter dette, tilbyder vi dig oftest yderligere behandling med vestimulerende drop.
Mulige bivirkninger ved brug af ballonkate-ter er især ubehag hos mor i form af smerballonkate-ter og/eller plukkeveer. Desuden er der en meget lille risiko for overstimulering af livmoderen, dog væsentligt mindre end for de medicinske metoder.
Prikke hul på foster-hinderne
Hvis livmoderhalsen er afkortet og livmoder-munden er begyndt at åbne sig, kan jordemo-deren prikke hul på fosterhinderne, så foster-vandet kan løbe ud.
Jordemoderen prikker hul på fosterhinderne ved hjælp af en ’hindesprænger’, som er et tyndt langt plastikredskab der ligner en hæk-lenål. Da der ikke er nerver i fosterhinderne, gør det ikke ondt på dig eller barnet. Efter at jordemoderen har prikket hul på hinderne, er det en god idé at gå rundt. Dette vil ofte betyde, at der kommer veer.
Fostervandet vil løbe, indtil du føder. Hvis der ikke kommer veer i løbet af 1-3 timer, fortsætter vi oftest igangsættelsen med et vestimulerende drop.
Mulige, men sjældne bivirkninger ved at prikke hul på fosterhinderne, er at navlesno-ren kan falde ned foran barnets hoved, hvis dette står højt, hvorefter det er nødvendigt at lave akut kejsersnit. Barnets hoved kan også indstille sig uhensigtsmæssigt i dit bækken, hvis vandet går pludseligt.
Vestimulerende drop
Efter jordemoderen har prikket hul på foster-hinderne og livmodermunden er begyndt at åbne sig, kan der opsættes et vestimulerende drop hvis der ikke er kommet effektive veer.
Når du skal have et vestimulerende drop, lægger jordemoderen en venflon. Gennem en tynd nål lægges en slange ind i en blodåre på din hånd eller underarm. Igennem denne slange får du tilført saltvand med det ve-fremkaldende præparat Syntocinon. Væsken fra droppet løber langsomt ind og styrken øges gradvist indtil du får veer.
Igangsættelse af fødslen
Herlev Hospital
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
4
Syntocinon er et syntetisk fremstillet stof, der kemisk er identisk med oxytocin, som er det hormon, der dannes i hypofysen og fremkal-der fødselsveerne.
Det er forskelligt, hvor længe der går, inden du mærker virkningen af den vestimulerende medicin i droppet. Det kan tage fra få minut-ter til nogle timer. Når du har et vestimule-rende drop, overvåger jordemoderen barnets hjerterytme og veerne med et CTG-apparat under hele fødslen.
Det vestimulerende drop beholder du indtil en time efter fødslen, da livmoderen fortsat skal stimuleres, så den trækker sig sam-men efter fødslen og du undgår at bløde for meget.
Mulige bivirkninger er kvalme, opkastning og hovedpine samt hurtig og/eller langsom puls.
Desuden kan vestimulerende medicin give veer med meget korte pauser, såkaldt over-stimulering, og det kan blive nødvendigt for jordemoderen at regulere veerne ved at skrue ned for droppet eller slukke det helt.
CTG
Før fødslen sættes i gang registreres barnets hjerterytme og livmoderens sammentræk-ninger ved hjælp af et CTG-apparat. C står for Cardio (hjerte), T for Toco (veer) og G for Grafi (tegne).
Jordemoderen sætter 2 elastikbælter rundt om din mave. På det ene bælte sættes en mikrofon, som opfanger barnets hjerterytme.
Barnets hjerterytme varierer hele tiden, men ligger normalt mellem 110 og 150 slag pr.
minut. Når barnet bevæger sig, bliver pulsen hurtigere.
Det andet bælte holder en måler, der registre-rer længden og hyppigheden af livmoderens sammentrækninger, men ikke styrken på eventuelle veer.
CTG-apparatet udskriver en graf, så jordemo-deren kan vurdere, hvordan barnet har det, og hvor hun kan se, hvor hyppige og hvor lange dine sammentrækninger er.
Praktiske oplysninger
Du skal møde til igangsættelse i Gravidmod-tagelsen.
Gravidmodtagelsen finder du via opgang 1 eller opgang 56, etage 04, K2. Telefon 38 68 32 57.
Vi ved, at du og din partner kan have mange spørgsmål og tanker omkring igangsættelse af fødslen. I er altid velkomne til at spørge.
Vi håber, du og din partner får en god fød-selsoplevelse.
Er du hjemme under igangsættelses-forløbet, skal du altid kontakte Føde-modtagelsen ved begyndende veer, smerter, vandafgang eller blødning på telefon 38 68 32 57.
Igangsættelse af fødslen
1
Igangsættelse af fødslen på Nordsjællands Hospital
Når du IKKE tidligere har født ved kejsersnit
Tryg igangsættelse - til dig der anbefales at få fødslen sat i gang
Vi anbefaler igangsættelse, når det vurderes at være bedre for dig og/eller dit ufødte barn at fremskynde fødslen. Beslutningen tager vi sammen med dig, og det er vigtigt, at du føler dig tryg og velinformeret. Stil derfor gerne spørgsmål undervejs.
Vi har aftalt, at du møder til igangsættelse af fødslen på Akut Modtagelse for Gravide G0131
________________ dag d.________________ kl.________________
I ugen op til selve igangsættelsen inviteres du og din partner til et
informationsmøde. Her gennemgår vi, hvordan et typisk igangsættelsesforløb
foregår. Vi har fokus på forventninger og muligheder, når fødslen skal sættes i gang.
Informationsmødet foregår dagligt kl. 13-14 på Akut Modtagelse for Gravide G0131.
Ønsker du ikke at få sat fødslen i gang, vil vi tilbyde at følge dig og dit barn med tætte kontroller, der bliver planlagt ud fra netop din situation.
Hvor lang tid kan det tage? Igangsættelse i flere trin Igangsættelsen består af et
modningsforløb og en egentlig igangsættelse af fødslen.
For nogle gravide går fødslen i gang den første dag, mens det for andre tager flere dage.
Det er vigtigt at være tålmodig.
Sådan foregår igangsættelsesforløbet
Man ved ikke præcist, hvad der får en fødsel til at gå i gang, men vi ved, at hormoner spiller en rolle (prostaglandin og oxytocin). Hormonerne blødgør livmoderhalsen og starter veerne. Hvor meget der skal til, er forskelligt fra kvinde til kvinde.
Forud for selve igangsættelsen mærker jordemoderen på livmoderhalsen gennem skeden, så hun kan anbefale den metode, der er bedst egnet i din situation. Hvis din krop ikke har gjort sig klar til fødsel, er livmoderhalsen 2-3 cm lang og fast i konsistens, og livmodermunden er lukket.
Bilag&5
2"
Hvis din krop er mere klar, vil livmoderhalsen være afkortet og blød og livmodermunden lidt åben.
I enkelte tilfælde er kroppen stadig ikke parat til fødsel efter modning over flere dage. Det kan derfor være nødvendigt at holde en pausedag eller at fødslen sker ved kejsersnit.
Livmodermunden er lukket.
Livmoderhalsen er umoden, og kroppen er endnu ikke parat til fødsel.
Her har livmoderhalsen trukket sig tilbage, og livmodermunden er begyndt at åbne sig. Kroppen er nu mere parat til fødsel.
Observation af dig og dit barn
Både før og under igangsættelsesforløbet vil jordemoderen
• mærke dig på maven for at kontrollere, hvordan barnet ligger og vurdere dets størrelse
• observere barnets hjerterytme, bevægelser og eventuelle veer med en hjertelydskurve (CTG) i mindst 20 minutter
• vurdere din tilstand løbende med blodtryks-, puls- og temperaturmåling Der findes forskellige metoder til igangsættelse
Igangsættelse – når kroppen har modnet lidt selv Hindeløsning
Når jordemoderen undersøger dig, vurderer hun, om det er muligt at løsne hinder. Det er kun muligt, hvis din livmoderhals er afkortet, og din
livmodermund er lidt åben. Gennem livmodermunden kan jordemoderen løsne det nederste af fosterhinderne fra livmodervæggen. Nogle oplever et ubehag, når der løsnes hinder, og der kan ofte komme lidt blødning.
Igangsættelse – når kroppen endnu ikke er parat til fødsel Modning af livmoderhalsen med medicin
Hvis din livmoderhals er fast og lukket, anbefaler vi modning med Angusta tabletter. Pillerne indeholder misoprostol, der blødgør livmoderhalsen og kan give dig sammentrækninger i livmoderen. Modning med Angusta tilbydes kun til gravide, der ikke tidligere har fået lavet et kejsersnit.
3"
Hvis alt er helt normalt, kan du tage pillerne derhjemme hver anden time. Du vil blive grundigt instrueret i, hvornår og hvordan du skal tage pillerne, og hvornår du skal kontakte os. Vi samler informationen til dig på dit
igangsættelsesskema, som du får med hjem. Husk at tage det med hver gang du kommer igen til aftalt kontrol, vurdering eller fødsel.
Modning af livmoderhalsen med ballonkateter Hvis du ikke har haft virkning af
modning med Angusta tabletter eller tidligere har fået lavet kejsersnit, tilbydes du
ballonkateter. Ballonkateteret er et tyndt og blødt gummikateter, som lægges op i livmoderhalsen ved en gynækologisk undersøgelse. To små balloner fyldes med saltvand, og derved modnes og blødgøres din livmoderhals.
Vi lægger ballonkateteret om aftenen, og det skal ligge til næste dag. Det kan være lidt ubehageligt at få lagt kateteret op, og nogle kvinder oplever et
menstruationslignende ubehag og måske flere plukkeveer.
Om du skal være indlagt med ballonkateteret eller kan tage hjem og sove, afgør du og lægen i fællesskab.
Vi fjerner ballonkateteret næste dag, og nu vil det som regel være muligt at prikke hul på
fosterhinderne.
Smertelindring under modningsforløbet
Hvis du har behov for smertelindring, kan en varmepude eller et varmt brusebad virke lindrende i den indledende fase.
Vi kan også tilbyde dig medicinsk smertelindring.
Igangsættelse – når kroppen er mere parat til fødsel
At prikke hul på fosterhinderne Når livmoderhalsen er afkortet og blød, og livmodermunden er mere åben, kan jordemoderen prikke hul på fosterhinderne. Det kan i sig selv starte dine egne veer. Der er ikke nerver i fosterhinderne, og det gør derfor ikke ondt på barnet eller på dig, når der prikkes hul. Hvis der ikke kommer veer i løbet af nogle
timer, tilbyder vi ve-stimulerende drop.
4"
Ve-stimulerende drop
Er der brug for at stimulere dine veer, tilbydes du ve-fremmende medicin (Syntocinon) gennem et drop, der lægges i hånden. Jordemoderen regulerer droppet, så dine veer tager til ligesom under en fødsel, hvor veerne er
kommet af sig selv. Når veerne bliver kraftigere, vil din livmodermund
begynde at åbne sig. Jordemoderen sikrer, at der er passende pauser mellem veerne både af hensyn til dig og til barnet.
Under hele forløbet vil din jordemoder overvåge dig, barnet og veerne.
Smertelindring når veerne er kommet i gang
Smertelindring når veerne er kommet i gang