Vi har med vores valgte teori, empiri samt metode søgt at svare på vores problemformulering. I følgende afsnit vil vi diskutere kvaliteter og kritikpunkter ved disse valg.
4.2.1 Diskussion af valgt teori
4.2.1.a Governmentality
Vores teoretiske udgangspunkt i opgaven er Deans fortolkning af Foucaults begreb
Governmentality. Teorien kan anvendes til at analysere “hvordan vi styrer os selv og andre, og hvordan vi tænker om os selv og andre, når vi gør dette” (Dean, 2006, s. 80). Ifølge Dean er hans
50 fortolkning kun et perspektiv på begrebet styring, hvorfor vi anvender Dag Heede, som ligeledes fortolker Foucaults magt- og styringsbegreb (Heede, 2004, s. 9). Vi har dermed opnået en
teoritriangulering, hvilket styrker vores teoretiske grundlag.
Med afsæt i Foucaults teorier om magt og styring, synes vi, at det kan diskuteres fra et kritisk synspunkt, om hvorvidt den gravide reelt kan opleve igangsættelse som et tilbud, da hun er underlagt conduct of conduct som styrer hende mod igangsættelse. De gravide anses dermed ikke som et fuldstændig frit handlende individ, der kan fravælge igangsættelse. På trods af dette vurderer vi, at teorien kan belyse, hvilken viden, magt og diskurser, der kan have indflydelse på de gravides oplevelse af igangsættelsestilbuddet.
Governmentality-teorien har således kunne afdække den styring, som både den gravide og jordemoderen er underlagt, hvilket har været en styrke til besvarelsen af vores
problemformulering.
4.2.1.b Risiko
Vi har desuden valgt at inddrage Anthony Giddens teori, der beskriver, at vi lever i en risikokultur, hvor risikokalkulationer er med til at organisere vores fremtid (Giddens, 1996, s. 12, 131). Giddens teori har vi fundet brugbar til beskrivelse af risiko som en styringsteknologi. Denne kan belyse at have en indflydelse for den gravides oplevelse ved igangsættelsestilbuddet. Pga. opgavens omfang har vi kun udvalgt få af Giddens begreber (kolonisering af fremtiden og skæbnesvangre øjeblikke).
Vi er bevidste om, at andre begreber ligeledes kunne være fundet brugbare. Ydermere findes andre anerkendte teoretikere der beskriver risiko, såsom Ulrich Beck, hvilket kunne have givet opgaven et andet perspektiv.
4.2.1.c Empowerment
Opgavens teori indbefatter desuden en tolkning af begrebet empowerment, der i vores perspektiv anvendes som en styringsteknologi.
Vi har valgt ikke at forholde os til et andet perspektiver på empowerment, der kunne vise hvorledes en styring af den sundhedsprofessionelle kan foregå. I denne opgave anses
51 empowerment som en styring af den gravide. Hvis opgavens omfang tillod det, kunne
empowerment ligeledes vise, hvordan ekspertrollens magtposition udfordres, når patienten udvikler sin egen magt (Andersen et al., 2000, s. 14).
4.2.2 Diskussion af empiri
Vi har fundet den metodiske kvalitet god i studierne af Gatward et al. (2009) og Murtagh & Folan (2014), hvilket vi begrunder med Malteruds tjekliste ved kritisk læsning af kvalitativ forskning i analyseafsnittet (3.1).
Vi har udover disse studier valgt at besvare problemformuleringen med pjecer fra
hovedstadsområdet hospitaler. Denne diversitet vurderes som en styrke i opgavens design, da vores problemformulering herved besvares på et praksisnært og aktuelt empirisk grundlag.
En kritik af vores metode er, at vi i analysen sammenkobler udtalelser fra de gravide i studierne med i hovedstadsområdets pjecer. Det fremgår ikke af studierne, hvilken skriftlig vejledning de gravide får, og vi ved således ikke i hvor stor grad, der er et sammenligningsgrundlag. Dette influerer således vores besvarelse af opgavens problemformulering, og kunne have bidraget til en bedre ekstern validitet. Vi har dog metodisk forsøgt at synliggøre det i analysen af de to studier (3.1).
Dette kritikpunkt om sammenligningsgrundlag kunne undgås, hvis vi selv indsamlede empiri i form af kvalitative interviews med gravide og jordemødre fra hovedstadsområdets hospitaler. Grundet opgavens omfang har vi fravalgt dette.
4.2.3 Diskussion af metode og egen rolle
4.2.3.a Tjeklisten som analyseværktøj
Til at undersøge kvaliteten i pjecerne, har vi udformet vores egen tjekliste som analyseværktøj.
Dette har vi fundet brugbart til at besvare vores problemformulering, da vi har kunnet tilpasse spørgsmålene til andre materialer end ‘decision aids’. Under udarbejdelsen af tjeklisten har vi flere kritiske overvejelser, der synes vigtige at synliggøre.
52 Vi er bevidste om, at de tjeklister vi har ladet os inspirere af, hovedsageligt henvender sig til
‘decision aids’, der fungerer som et beslutningsværktøj for patienter. Vores udvalgte pjecer synes ikke i samme grad at facilitere til en sådan beslutningsproces, hvorfor kvaliteten heraf vurderes mangelfuld ud fra tjeklisten. Det kan derfor diskuteres, om pjecerne burde leve op til en tjekliste, der er udformet efter principper, der undersøger kvaliteten af ‘decision aids’. Vi har efter søgning i flere studier fundet, at IPDAS tjekliste bliver anvendt som et anerkendt analyseredskab til
vurdering af skriftlig materiale til patienter (Berger et al., 2015; Clausen et al., 2016; Coulter &
Picker, 2006). Eftersom den er anvendt internationalt, og Coulter & Picker Institute belyser, at den kan anvendes til en bredere vifte af informationsmateriale, har vi fundet inspiration i IPDAS
tjekliste.
Vi har ved udformningen af vores tjekliste valgt at tilføje afsnittet 3.0 Giver pjecen nøjagtig information, hvilket omhandler brugen af evidens i pjecerne. I pjecerne anvendes evidens begrebet som en diskurs, der kan styre de gravide mod igangsættelse ved brug af ordet
‘undersøgelser’ (3.3.3.c; 3.3.2.c). Vi er i udarbejdelsen af opgaven blevet bevidste om, at vi selv er underlagt denne diskurs, når vi uden yderligere overvejelser tilføjer et afsnit med krav om evidens.
Ifølge professor David L. Sackett er evidens en del af den evidensbaserede medicin. Dette
indeholder en individuel klinisk ekspertise, og nyeste evidens ud fra videnskabelige undersøgelser såsom RCT-undersøgelser og meta-analyser. Den kliniske ekspertise indeholder desuden, at patientens individuelle præferencer inddrages i beslutningen om behandling (Sackett, 1996, s. 71-72). Det påpeger vi i opgaven som en mangel i både studier og pjecer. Vi modsiger derved os selv i vores argumentation, da tjeklistens afsnit (Bilag 21, 3.2; 10.0-10.3) bruger evidens som en styrke, hvortil pjecernes kvalitet kan vurderes lav. Med udgangspunkt i Sacketts definition af
evidensbaseret medicin er det en svaghed, at evidensen vurderes uden patientens inddragelse i beslutningen (Sackett, 1996, s. 71-72). Dette kritikpunkt har medført en yderligere refleksion over, hvordan vi som kommende jordemødre, bør forholde os til evidens som styrende diskurs i
sundhedsvæsenet. Her eksemplificeres det, at vi ligeledes er underlagt evidens som styrende diskurs.
53 4.2.3.b Videnskabsteoretiske udgangspunkt
Videnskabsteoretisk har vi anvendt en socialkonstruktivistisk tilgang. Den kan undersøge, hvilken virkelighed igangsættelsestilbuddets vejledning kan være med til at konstruere for den gravide. Vi har vurderet denne tilgang som en styrke sammenholdt med vores anvendte teori. Teorien
undersøger styringspraksisser med udgangspunkt i deres relationer til de måder, hvorpå ’sandhed’
produceres i sociale, kulturelle og politiske praksisser (Dean, 2006, s. 54). Vi har som nævnt i vores metodeafsnit taget udgangspunkt i den moderate epistemologi for at undgå en relativistisk tilgang til viden og virkelighed. I den relativistiske tilgang er alt socialt konstrueret og en virkelig essens eksisterer ikke (Rasborg, 2014, s. 395).
Dog kan den moderate epistemologi inden for socialkonstruktivismen kritiseres for at sætte al viden til forhandling. Det medfører, at den viden vi har opnået gennem opgaven allerede kan være forældet. Dette grundet, at erkendelsen af virkeligheden og dermed også vores viden konstant konstrueres påny (Wenneberg, 2000, s. 36-37).
For at besvare vores problemformulering mere nuanceret, kunne vi have valgt at
metodetriangulere, fx ved at anvende en naturvidenskabelig positivistisk tilgang. Denne metodes ontologi og epistemologi beror sig på, at virkeligheden foreligger objektiv for os på baggrund af sikker og objektiv empirisk fakta (Thisted, 2012, s. 39). Således kunne vi have valideret
evidensgrundlaget for at igangsætte fødsler. Det er en betydelig faktor, når Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en graviditet ikke bør passerer 42 fulde uger. Vi kunne derefter have sammenholdt dette med de gravides udtalelser og pjecernes vejledning, hvilket kunne have givet et andet perspektiv på besvarelsen af vores problemformulering.
54