I begyndelsen af 2002 rejste team A det spørgsmål, om ikke de 7 trin kunne overføres til praktikforløbet.
Det kan virke overraskende, at PBL ikke på det tidspunkt klart var inddraget i praktikforløbet, men det understregede i øvrigt betydningen af, at den slags koblinger ikke nødvendigvis foretages uden systema-tisk didaksystema-tisk refleksion. Det var heller ikke sådan, at den problemorienterede tilgang ikke var introdu-ceret for praktikken, men den var blot ikke koblet klart til PBL og modellen med de syv trin. Ved klart at lave denne kobling blev det tydeliggjort for eleverne, at de undersøgelseskompetencer og læringsstrate-gier, skolen søgte at udvikle med brug af PBL, også var relevante i praksissituationen.
Team A begyndte i foråret 2002 at beskrive modellen ”7 trin i praktikken”. Det var en model som eleverne kunne bruge, når de skulle arbejde videre med deres egen problembaserede læring i praktikken, når de
8 Social- og Sundhedskolen, Roskilde Amt. Orientering om SOSU-reform 2001. Eva Sørensen, Greve, 2. sept. 2001.
blev stillet overfor en arbejdsopgave eller stod i en situation, hvor de skulle handle.
Modellen ”7 trin i praktikken”:
”1. Arbejdsopgave Problemstilling Hvad drejer det sig om?
Identifikation af problemet (Trin 1 + 2 )
2. Hvad ved jeg?
Hvad tænker jeg?
Hvad skal jeg gøre?
Har jeg prøvet det før?
Drøftes med vejlederen (Trin 3)
3. Hvad skal undersøges?
Hvad skal jeg vide/kunne?
Hvor finder jeg svar?
(ex. bøger, vejleder, samarbejdspartnere, borgeren, pårørende, internet etc.) (Trin 4)
4. Finder svar.
Hvad er relevant?
Kildekritik.
Hvad kan og vil jeg bruge?
(Trin 5)
5. Handlingen udføres (Trin 6)
6. Evaluering Refleksion
Hvordan oplevede jeg situationen?
Hvad gjorde jeg og hvorfor?
Hvad tænkte/følte jeg?
Hvilke konsekvenser fik mine handlinger og hvorfor?
Hvad skulle/kunne jeg ellers have gjort?
Hvis det sker igen, hvad vil jeg så gøre?
(Trin 7)
På baggrund af trin 7 er måske opstået en ny problemstilling (Trin 1 + 2).”
En lidt mere kompleks beskrivelse af de 7 trin i praktikken blev også forsøgsvis udviklet:
”Trin 1 og 2. Første opgave er at identificere problemet: Overvej hvad arbejdsopgaven drejer sig om, og hvad formålet er med arbejdsopgaven. Overvej hvad i situationen der kan begrunde at du handler. Rum-mer opgaven/situationen flere forskellige probleRum-mer hvor det kan diskuteres, hvilke du må prioritere.
Hvilke problemer mener du først og fremmest du må tage dig af, og hvilke kan du lade ligge? Kunne du prioritere anderledes? Rummer opgaven/situationen dilemmaer hvor det kan diskuteres, hvilken afvej-ning du skal foretage? Hvad er dine holdafvej-ninger til opgaven, problemsituationen? Hvilke følelser fremkal-der opgaven/problemsituationen? Søg vejledning hos vejlefremkal-deren og kolleger om hvordan du skal forstå opgaven og identificere problemet.
Trin 3. Hvad ved du i forvejen som kan anvendes til at løse denne arbejdsopgave eller handle i forhold til denne problemsituation? Hvilke erfaringer har du med den type arbejdsopgaver eller problemstillinger?
Hvor er der lighedspunkter til andre situationer du har stået i, og hvad er det særlige eller anderledes ved denne opgave/situation? Hvilke ideer har du til hvordan opgaven skal løses, eller hvordan der skal hand-les i forhold til problemet? Drøft dine tanker og ideer med vejlederen og kolleger.
Trin 4. Hvad skal du undersøge? Hvad skal du vide og kunne for at løse opgaven godt eller handle hen-sigtsmæssigt i situationen? Hvilke holdninger og følelser må du forholde dig til hos dig selv for at løse opgaven godt og handle hensigtsmæssigt? Hvor og hvordan finder du svar? (ex. bøger, vejleder, kolleger, samarbejdspartnere, borgeren, pårørende, internet etc.)
Trin 5. Hvilke svar når du frem til? Hvordan kan du begrunde de svar?
Afklar hvordan du vil forsøge at løse opgaven, og hvordan du vil handle overfor problemet. Begrund hvor-for du vil handle sådan, og hvorhvor-for du mener, du har en sådan rolle i løsningen af opgaven/problemet.
Overvej om den løsning du har fundet kan rumme vanskeligheder, faldgruber, utilsigtede følger. Overvej om der er andre mulige løsninger på opgaven og andre mulige måder at handle på overfor problemet.
Diskuter med vejleder og kolleger.
Trin 6. Handlingen udføres. Opgaven løses.
Trin 7. Evaluering og refleksion.
Processen: Hvordan forløb situationen? Hvordan oplevede du situationen? Hvad tænkte og følte du?
Resultaterne: Fik du løst opgaven, sådan som du havde tænkt dig, den skulle løses.
Hvilke konsekvenser fik dine handlinger og hvorfor?
Kritisk vurdering af resultaterne: Hvilken respons har du fået på din opgaveløsning/dine handlinger fra fx vejleder, kolleger, samarbejdspartnere, borgeren, pårørende? Oplevede du tilsigtede resultater, og var de hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige? Oplevede du utilsigtede resultater, og var de hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige?
Forklaringer på resultaterne, forløbet: Hvorfor fremkom de pågældende resultater, konsekvenser? Hvilke forhold virkede ind på situationen og påvirkede løsningen af opgaven?
Handlingsperspektiver fremover: Hvad skulle/kunne du ellers have gjort?
Hvilke konsekvenser får dine erfaringer for din oprindelige forståelse af opgaven/problemsituationen?
Hvis du står overfor en sådan opgave, en sådan situation igen, hvad vil du så gøre?
På baggrund af trin 7 er måske opstået en ny problemstilling. Skal den problematiske situation eller
op-gaven forstås på en ny måde? (Trin 1 + 2).”
Tankegangen bag denne modeludvikling var, at den problembaserede læring selvfølgelig skulle fortsætte i praktikperioden. Et af praktikkens formål er, at eleverne udvikler deres kompetence til at opdage, tolke, analysere og handle i forhold til større eller mindre problemer i komplekse konkrete praksissituationer.
Undervisningen på skolen har udviklet metoder til det, og de skal så anvendes i praktikken. Samtidig ville det være optimalt, hvis der i forlængelse af praktikken kunne ske en fælles bearbejdning af elever-nes oplevelser med udgangspunkt i deres skriftlige redegørelser fra praktikken. Dermed drages problem-stillinger fra deres oplevede praksis ind i undervisningen på skolen. Kernen i problembaseret læring i en erhvervsrettet uddannelse er netop, at indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i problemstil-linger fra deres erhvervspraksis på en sådan måde, at deres kompetence i forhold til problemløsning i praksis udvikles.
Med denne udvikling var koblingen mellem de problemløsnings- og læringsstrategier, der blev arbejdet med på skolen, og de der senere skulle bruges i praksis, blevet tættere. Samtidig oplevede eleverne tyde-ligere at de selv var praksisforandrende.