(Den indankede Doms Præmisser felge i næste Nr.)
Færdig fra Trykkeriet den 9 Maj 1895.
Universitetsboghandler G. E. C. Gads Forlag.
Triers Bogtrykkeri (H. J. Schou) Kjøbenhavn.
Høiesteretstidende
udgiven af
Høiesterets Protokolsekretærer.
39. Aargang.
Høiesteretsaaret
1895.Nr. 9—10.
Fredagen den 26 April.
Nr. 200. Høiesteretssagfører
Asmussencontra
Ferdinand Peder Jensen (Def.
Hansen).
(Fortsættelse fra forrige Nr.)
I den indankede Doms Præmisser hedder det: Under nær
værende Sag tiltales Ferdinand Peder Jensen for bedrageligt Forhold. Efterat Sognefoged C. Mortensen i Hals ifølge sin Forklaring havde fattet Mistanke om, at Tiltalte, der den 1 Maj f. A. som Møllerkarl kom i Tjeneste hos Mortensen paa den denne tilhørende Mølle, ikke var ærlig, og denne Mistanke var bleven bestyrket derved; at Tiltalte, da Mortensen den 17 eller 18 Juli f. A. blev opmærksom paa, at der i Møllen henstod en Husmand Christen Christensen Krog tilhørende Sæk med Byg, og spurgte Tiltalte, om dette var kjøbt i Byen, herpaa gav et bekræftende Svar, medens det var Mortensen bekjendt, at der ikke kunde faas Byg i Byen, gjorde Mortensen i Begyndelsen af den paafølgende Uge Anmeldelse herom til vedkommende Politimester, og under den derefter indledede Undersøgelse har Tiltalte erkjendt, at han, der i Møllen førte en Bog over, hvad han solgte paa sin Husbonds Vegne, fra Møllen har solgt dels, som det maa antages, en af de 2 nævnte Dage til bemeldte C.
C. Krog 50 Pd. Rug og 30 Pd. Byg til en Pris af ialt 3 Kr.
70 Øre, dels tidligere — efter hans seneste Forklaring dog i Juli Maaned f. A. — idetmindste 5 forskjellige Gange til Krog og til 2 andre Personer Rug, Byg og Gryn til en samlet Værdi
9
130 26 April 1895.
af 10 Kr. 50 Øre uden i bemeldte Bog, der blev opgjort hver Uge, at indføre de saaledes solgte Varer, for hvilke han oppebar Betalingen, og at han, der £es at være Familieforsorger, pg hvis Péngfe efter hänS forklaring våre ilupne op, derefter har beholdt og forbrugt de modtagne Beløb, tilsammen 14 Kr. 20 Øre, samt at han endvidere har modtaget og tilegnet sig 56 Øre, der til
kom hans Husbond i Malepenge for en halv Tønde Korn. Til
talte har imidlertid gjort gjældende, at han, der var fæstet for et Aar for en Løn af 300 Kn, men soin ikke kunde fordre noget betalt før den 1 November f. A., da en Tredjedel af Lønnen forfaldt til Betaling, havde til Hensigt at erstatte Sogne
foged Mortensen de tilbageholdte Beløb, naar han fik sin Løn;
men til dette Anbringende vil der efter det Foreliggende, hvor
efter Tiltalte bl. A. i de 2 første over ham optagne Forhør nægtede at have fravendt Mortensen mere end de 3 Kr. 70 Øre, som vare indkomne ved det den 17 eller 18 Juli stedfundne Salg af Korn til G. G. Ktog, ikke kunne tages noget Hensyn.
Sognefoged Mortensen har paastaaet sig tilkjendt Erstatning for, hvad Tiltalte maatte have fravendt ham, og ved Underretsdommen er denne Paastand tagen til Følge saaledes, at Tiltalte er til
pligtet at betale ham 14 Kr. 76 Øre.
Ved Tiltaltes Tilstaaelse i Forbindelse med det iøvrigt Op
lyste er det ligeledes godtgjort, at Tiltalte — hos hvem Kjøb
mand I. Nørlem i Hals den 19 Juli f. A. for en med Renter og Omkostninger til 85 Kr. 21 Øre opgjort Fordring med videre paaløbende Renter og Omkostninger lod gjøre Udlæg dels i forskjellige Tiltalte tilhørende Effekter, der vurderedes til ialt 89 Kr. 75 Øre, men af hvilke Tiltalte imidlertid forbeholdt sig at udtage Gjenstande til en Værdi af 60 Kr., dels i, hvad Til
talte, der var tilstede under Udlægsforretningen og opgav, at han endnu intet havde faaet udbetalt af sin Løn, men at han kunde faa den udbetalt, efterhaanden som den var fortjent, hos Sognefoged Mortensen havde tilgode som fortjent Løn — forud for denne paa hans Bopæl afholdte Forretning, om hvis fore- staaende Afholdelse han var kommen til Kundskab, havde i den Hensigt at unddrage et ham tilhørende Stueuhr, söm han ’for nogle Aar siden havde kjøbt for 12 Kr;, fra Registreringen, skjult dette Uhr i en Seng, og at han under Forretningen ogsaa undlod at oplyse, at han var Ejer af bemeldte Uhr, som derfor ejhellér blev inddraget under Udlæget, idet han, til hvem den fungerende Foged rettede et Spørgsmaal om, hvorvidt der var mere i Huset end de registrerede og, som meldt, udlagte Effek
ter, herpaa gav et benægtende Svar og erklærede, at han, bort
set fra hans og hans Families Seng- og Gangklæder, ikke kunde paavise mere, hvorhos han, da Kjøbmand Nørlem, der var tilstede under Forretningen, selv talte om, at Tiltalte havde en Symaskine, i Strid med Sandheden udtalte, at denne var
26 April 1895.
m
solgt, medens Forholdet var det, at Tiltalte, der et Aars Tid i Forvejen havde kjøbt den Maskine, hvortil Nørlem sigtede, af en Symaskinefabrikant for 45 Kr. paa det Vilkaar, at han først skulde være Ejer af den, naar hele Kjøbesummeii var betalt, og som herpaa havde afbetalt saa meget, at der nu ikkun henstod 5 Kr. som ubetalte, endnu var i Besiddelse af denne Maskine, som dog beroede hos Tiltaltes i Hals boende Sviger
moder, hos hvem hans Hustru havde brugt og senere atter skulde bruge Maskinen. Undér Sagens Gang har Kjøbmand Nørlem imidlertid betalt den tilbagestaaende Del af Kjøbesummen
— efter hans Forklaring 6 Kr. — for Symaskinen og ladet sig give Udlæg saavel i denne som i bemeldte Uhr, og han har derhos erklæret, at Tiltalte — der maa antages paa det Tidspunkt, da Udlægsforretningen blev afholdt, ikke at have havt noget Krav paa Sognefoged Mortensen for tilgodehavende Løn, der kunde være Gjenstand for Udlæg — har stillet ham en formentlig betryggende Kaution for hans Tilgodehavende, derunder dog ikke indbefattet enten Omkostningerne ved Be- kjendtgj øreisen af en berammet, men senere tilbagekaldt Auktion og ved den Forretning, hvorunder der er gjort Udlæg i Uhret og Symaskinen eller den for denne sidste betalte Restkjøbesum af 6 Kr., og at han ikke under nærværende Sag vil nedlægge Paastand om Tilkj endelse af Erstatning hos Tiltalte.
For sit Forhold i de ommeldte Henseender vil Tiltalte, der er født i Aaret 1869, og som ikke ses at have været tidligere tiltalt eller straffet, være at ansee efter Straffelovens §§ 253 og 260, kfr. Konkurslovens § 168, med en Straf, der efter Sagens Omstændigheder findes ved Underretsdommen passende bestemt til Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage ligesom Be
stemmelsen om Erstatningen billiges.
Mandagen den 29 April.
Nr.