talte Espen
Vilhelm
Sørensentil
Højesterets sagførerne
Salomonog Asmussen
40Kroner
til hver.I den indankede Doms Præmisser hedder det: Under denne Sag tiltales Arrestanten Espen Vilhelm Sørensen for Røveri.
Arrestanten er født den 9 Marts 1866 og anset: ved Rettens Dom af 7 Oktober 1890 efter Straffelovens § 253 med Fæng
sel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage, ved Aarhus Kjøbstads Extrarets Dom af 27 Februar 1891 efter Straffelovens § 253 med lige Fængsel i 2 Gange 4 Dage, ved Rettens Dom af 12 Maj 1891 i Medfør af Straffelovens § 64 med en efter dens
§§ 251 og 253 lempet Tillægsstraf af lige Fængsel i 2 Gange 5 Dage, ved Rettens Dom af 9 Juli 1892 efter Straffelovens § 228 med lige Fængsel i 5 Gange 5 Dage, og ved Roeskilde Kjøbstads Politirets Dom af 25 August 1892 efter Lov 3 Marts 1860 § 3 med lige Fængsel i 3 Dage. Sigtelsen mod Arre
stanten gaar ud paa, at han Natten mellem den 14 og 15 April f. A., medens han sammen med Mejerist Hans Peter Eliasen opholdt sig i dennes Lejlighed, har tilvendt sig 110 Kr. i rede Penge, der indeholdtes i en værdiløs Tegnebog, samt et Uhr med Kjæde af samlet Værdi 15 Kr., alt tilhørende Mejerist Eliasen, og at han, for at slippe bort med, hvad han saaledes havde sat sig i Besiddelse af, har brugt personlig Vold mod
76 3 April 1895.
nævnte Eliasen. Denne har under Sagen afgivet følgende For
klaring: Efterat han den 8 April f. A. paa et herværende Forlystelsesetablissement havde gjort Arrestantens Bekjendtskab og havde tilbragt den følgende Nat sammen med ham i sin i Kjælderen til Ejendommen Colbjørnsgade Nr. 16 værende Lej
lighed, der bestaar af Butikslokale samt Dagligstue, Soveværelse og Kjøkken, indfandt Arrestanten, hvem han havde opfordret til at komme igjen, sig den 14 s. M. om Aftenen i hans Kjæl- derlejlighed, hvor de omtrent ved Midnatstid klædte sig af og lagde sig sammen i den i Soveværelset staaende Seng. Efterat de, der den tidligere omtalte Nat gjensidig havde behandlet hin
anden paa uterlig Maade, atter havde gjort dette, stod Arre
stanten op, klædte sig paa og gik ind i den ved Siden af Sove
værelset liggende Dagligstue, hvorfra han til Eliasen, der var bleven liggende i Sengen, raabte, at han ikke kunde faa Døren fra Dagligstuen til Butiken op, og opfordrede ham til at komme og lukke ham ud. Eliasen gik da ind til Arrestanten og over
beviste ham om, at Døren godt kunde lukkes op, og begav sig derpaa atter i Seng. Arrestanten anmodede derpaa Eliasen, der under deres tidligere omtalte Sammenkomst den 8 April havde givet ham 13 Kr., om et Laan paa en 2—3 Kr., og da Eliasen, trods Arrestantens gjentagne Anmodninger, nægtede at indlade sig herpaa, snappede Arrestanten, der imidlertid atter var gaaet ind i Soveværelset, et Eliasen tilhørende Lommeuhr med Kjæde, der laa frit fremme paa et Bord ved Sengen, idet han sagde:
»Ja, saa tager jeg det«, hvorefter han gik ind i Dagligstuen med hvad han saaledes havde bemægtiget sig. Eliasen sprang nu op af Sengen og ilede efter Arrestanten ind i Dagligstuen, hvor han opfordrede ham til at tilbagelevere det tagne, men da Arre
stanten erklærede, at han vilde beholde Uhr og Kjæde, hvis Eliasen ikke gav ham Penge, erklærede denne, at han saa hel
lere vilde laane ham et Par Kroner. Da Eliasen i denne An
ledning satte sig ved sit i Dagligstuen staaende Skrivebord og trak en Skuffe ud, i hvilken der laa en Tegnebog, der indeholdt 110 Kr., snappede Arrestanten denne ud af Skuffen og vilde løbe bort med den. Eliasen sprang imidlertid op og søgte at holde Arrestanten tilbage og at formaa ham til at udlevere Uhr, Kjæde og Tegnebog, men Arrestanten tildelte ham flere Slag i Ansigtet, dels med knyttet Haand og dels med sin Pande samt skubbede ham over mod Udgangsdøren fra Butikken, i hvilken de under Kampen vare komne ind, og herved søndersloges, efter Eliasens Antagelse, den i Døren værende Glasrude. Eliasen, der kun var iført sit Natlinned, og som var paa bare Fødder, maatte nu give tabt overfor Arrestanten, som han ikke længere for- maaede at holde tilbage, og som løb ud af Butikken og ned ad Gaden efter at have aabnet Butiksdøren med den indvendig i
3 April 1895. 77 samme siddende Nøgle. Eliasen raabte derefter til Politibetjent Nr. 301, Thidemann, der opholdt sig paa Gaden, i Nærheden af Butikken, om at paagribe Arrestanten, og. kort efter kom nævnte Betjent tilbage til Kjælderen med Arrestanten, der der
paa i Betjentens Paasyn leverede ham Uhret og Kjæden tilbage, medens han paa Eliassens Spørgsmaal om, hvor Tegnebogen var, svarede: »Det ved Du vel nok«. Eliasen gav sig derefter, men uden heldigt Resultat, til at lede om Tegnebogen i Butikken, idet han tænkte sig Muligheden af, at Arrestanten havde kastet den fra sig her, og medens dette stod paa, kom Politibetjent Nr. 135, Haslund, tilstede og opfordrede Politibetjent Thidemann til at gaa op paa Gaden for at søge efter Tegnebogen. Lidt efter kom Politi
betjent Thidemann tilbage til Kj ælderen med Tegnebogen, i hvilken de 110 Kr. endnu fandtes.
Politibetjent Nr. 301, Thidemann, har forklaret, at da han Natten mellem den 14 og 15 April f. A. patrouillerede i Col- bjørnsensgade, hørte han, medens han stod udenfor Ejendommen Nr. 11, Spektakel, og at en Rude klirrede i den skraas overfor liggende Ejendom Nr. 16, og at han, da han derpaa gik hen til denne, saa Mejerist Eliasen staa i bar Skjorte udenfor Døren til sin Kjælderbutik paa et af de Trin, der førte ned til denne, samt at Eliasen da sagde til ham: »Hug ham, han har stjaalet et Uhr og en Tegnebog«. Politibetjent Thidemann, der forstod, at Eliasen sigtede til en Person, han umiddelbart forinden havde set løbe ned ad Gaden og forsvinde, gik nu efter Personen i den Retning, denne havde taget, og da han efter at være kom
men til Porten til Ejendommen Colbjørnsensgade Nr. 20 — gjennem hvilken Port der efter det Oplyste er Gjennemgang til Helgolandsgade — saa, at her stod dels Arrestanten og dels en anden Mandsperson, der senere’ viste sig at være Kontorist Theodor Møller, ventede han lidt for at overveje, hvem af de 2 Personer, det maatte være, Eliasen havde sigtet til, men paa
greb derefter Arrestanten, der havde stillet sig saa langt som muligt ind i den Lysning, hvori Portdørene vare anbragte, saaledes at han fik det Indtryk, at Arrestanten søgte at skjule sig. Han førte derpaa Arrestanten, der intet havde ytret til ham, forinden han paagreb ham, ned i Eliasens Lejlighed, hvor Arrestanten paa Eliasens Spørgsmaal om, hvor Uhret var, til denne afleve
rede et Lommeuhr med vedhængende Kjæde, medens han der
imod paa Eliasens videre Spørgsmaal om, hvor Tegnebogen var, bestemt nægtede at have denne og tilbød at lade sig visitere.
Politibetjent Thidemann har endvidere forklaret, at han, efterat Politibetjent Haslund var kommen tilstede, gik op paa Gaden for at lede efter Tegnebogen, og at han fandt den liggende udenfor Porten til Ejendommen Nr. 20 og indeholdende 110 Kr.
Politibetjent Nr. 135, Haslund, har forklaret, at han
78 3 April 1895.
ved den omtalte Lejlighed kom tilstede i Eliasens Kjælder, da han fra Gaden havde hørt en Rude klirre og var løbet efter Lyden, og at han her hørte Eliasen, der opholdt sig i Kj ælde
ren sammen med Arrestanten og Politibetjent Thidemann, udtale, at Arrestanten havde stj aalet hans Uhr og Tegnebog, men at han havde faaet Uhret igjen. Han har endvidere forklaret, at han saa Eliasen staa med et Uhr i Haanden, at han hørte Arrestanten nægte at have nogen Tegnebog og tilbyde at lade sig visitere, samt at Politibetjent Thidemann, der var gaaet op paa Gaden, kort efter kom tilbage til Kj ælderen med en Tegnebog.
Kontorist Theodor Møller har forklaret, at da han den omtalte Nat opholdt sig paa Gaden udenfor Porten til den af ham beboede Ejendom, Golbjørnsensgade Nr. 20, hørte han Larm, som naar en Rude ituslaas, og at han strax efter saa, at Arrestanten kom løbende hen ad Gaden langs den med lige Numre mærkede Husrække, og at Arrestanten, efterat være naaet til nævnte Ejendoms Port, gjorde en lille Drejning tilhøjre ind mod Porten og derpaa standsede, ligesom han- studsede ved noget. Han fik det bestemte Indtryk, at Arrestanten vilde ind ad Porten — der efter det Oplyste ikke holdes tillukket und
tagen om Natten, da den er aflaaset — og at Arrestanten opgav sit Forehavende ved at se, at Porten var lukket, hvorhos han har erklæ
ret, at det var aabenbart, at Arrestanten søgte at skjule sig ved at stille sig saa langt som muligt ind i den Lysning, hvori Port
dørene ere anbragte, samt at Arrestanten blev staaende her, indtil Politibetjent Thidemann kort efter kom tilstede og anholdt ham. Kontorist Møller har endvidere forklaret, at han, efterat Politibetjent Thidemann havde ført Arrestanten ned i Kjælderen til Ejendommen Nr. 16, og efterat Thidemann atter var kommen op paa Gaden, saa denne finde en Tegnebog udenfor Porten til Nr. 20, ganske tæt ved det Sted, hvor Arrestanten havde staaeL Medens den af Mejerist Eliasen — der for 17 Aar siden er straffet med 1 Aars Forbedringshusarbejde for Tyveri og Falsk
— afgivne Forklaring ikke er beediget, ere derimod de øvrige ovenfor refererede Vidneforklaringer bekræftede med Ed.
Arrestanten har, angaaende hvad der er passeret mellem ham og Mejerist Eliasen forinden Natten mellem den 14 og 15 April f. A., afgivet en Forklaring, der er overensstemmende med dennes, naar undtages, . at han har nægtet, at der er foregaaet noget uterligt mellem dem forinden denne Nat. Om hvad der passerede den omtalte Nat har han afgivet følgende Forklaring:
Efterat Arrestanten den 14 April f. A. om Aftenen var kommen i Besøg hos Eliasen, og efter at de havde været ude sammen paa et Beværtningssted, fulgtes de tilbage til Eliasens Lejlighed, hvor de, efter at det var bleven Nat klædte sig af og lagde sig i samme Seng. Arrestanten faldt derpaa i Søvn, men vaagnede
3 April 1895. 79 noget efter, ved at Eliasen behandlede ham paa uterlig Maade, og han sprang da strax ud af Sengen og klædte sig paa, idet han til Eliasen erklærede, »at han ikke vilde have noget med.
hans Svinerier at gjøre «. Efterat have fuldendt sin Paaklæd- ning gik han fra Soveværelset ind i Dagligstuen og raabte; her
fra til Eliasen, der. var bleven liggende i Sengen, om at komme ind i Dagligstuen og lukke ham ud, idet han gik ud fra, at Døren fra dette Værelse til Butiken var aflaaset. Eliasen kom da ind i Dagligstuen i bar Skjorte og oplukkede med en Nøgle, han havde i Haanden, Døren ind til Butikken, hvorefter Arre
stanten gik ind i denne, fra hvilken han hørte, at Eliasen med en Nøgle aabnede noget — antagelig sit Skrivebord. Eliasen kom derpaa ind i Butikken med en Tegnebog, som han stak i Arrestantens Lomme, men som Arrestanten strax tog op af Lommen og kastede fra sig, og da Eliasen, der erklærede, at Arrestanten maatte have Pengene i Tegnebogen, naar han vilde undlade at anmelde den begaaede Uterlighed, tog Tegnebogen op fra Gulvet og forsøgte paany at stikke den i Arrestantens Lomme samt greb fat i ham for at forhindre ham i at forlade Butikken, idet han vedblivende bad ham om ikke at gjøre ham ulykkelig ved at anmelde den begaaede Uterlighed, tildelte Arre
stanten, for at frigjøre sig for og slippe bort fra Eliasen, der vilde fortsætte med sine uterlige Handlinger, denne flere Slag i Ansigtet med knyttet Haand, men derimod intet Slag med sin Pande, og da Eliasen alligevel ikke vilde lade Arrestanten komme ud, uagtet han lovede ham, at han ikke skulde gjøre nogen Anmeldelse, naar han blot vilde lade ham gaa, slog Arrestanten Ruden i Butiksdøren itu, efter først at have sagt til Eliasen, at han vilde gjøre dette. Da dette var passeret, stak Eliasen en Nøgle i Butiksdørens Laas, og aabnede Døren for Arrestanten, idet han sagde til ham: »Løb saa Sørensen«, og paa Grund af denne Opfordring gav Arrestanten sig da til at løbe ned ad Gaden, men da han havde løbet et Par Skridt, standsede han plud
selig udfor Porten til Ejendommen Nr. 20, idet han kom til at tænke paa, at han ikke vilde være Medvider i Eliasens Uterlig
hed, og at han derfor vilde melde Sagen til Politiet. Han stil
lede sig derpaa efter sin Forklaring udenfor Porten — idet han har benægtet Rigtigheden af de afgivne Forklaringer om, at han havde stillet sig ind i Portlysningen — i den Hensigt at blive staaende her, indtil der maatte komme Politi tilstede, til hvilket han da vilde gjøre Anmeldelsen, og han opholdt sig paa det nævnte Sted, indtil en uniformeret Politibetjent kom og paagreb ham samt førte ham tilbage til Eliasens Kjælder. Arrestanten har vedholdende benægtet at have sat sig i Besiddelse af Eliasens Uhr med Kjæde og af hans Tegnebog med Indhold og har paa
staaet, at han slet ikke har havt Uhret eller Kjæden i sin
Be-80 3 April 1895.
siddelse, og heller ikke har afleveret noget Uhr og Kjæde til Eliasen efter at være bleven paagreben, samt at han ikke med sin gode Villie har været i Besiddelse af Eliasens Tegnebog, men at han maa formode, at Eliasen, efterat Arrestanten havde kastet den fra sig i Butikken, atter har puttet den i hans Lomme, og at han da har tabt den paa Gaden.
Ved den af Arrestanten mod Eliasen øvede Vold bibragtes der denne en ca. ^2 Tom. lang Flænge paa Næsen, hvilken Flænge ikke var dyb, men meget øm, samt paa Panden og i Tindingen forskjellige, ikke meget dybtgaaende fra ^2—2 Tom.
lange Rifter, hvorhos det venstre Øres Bagflade var noget op
svulmet og blaalig dekoloreret. Da Eliasen den 21 April d. A.
mødte i Retten, havde Læsionerne fortaget sig naar undtages Flængen paa Næsen, der først fuldstændig var helbredet efter en Maanedstids Forløb. Læsionerne have ikke havt blivende Følger.
Efter samtlige Sagens Oplysninger findes Rigtigheden af den af Mejerist Eliasen mod Arrestanten rejste Sigtelse at være tilstrækkelig godtgjort og Arrestantens i Strid med denne værende Forklaring at maatte forkastes.
(Fortsættes i næste Nr.)
Færdig fra Trykkeriet den 18 April 1895.
Universitetsboghandler G. E. C. Gads Forlag.
Triers Bogtrykkeri (H. J. Schou) Kjøbenhavn.
Høiesteretstidende
udgiven af
Høiesterets Protokolsekretærer.
39.
Aargang.Høiesteretsaaret
1895.Nr.
6—
7.Onsdagen den 3 April.
Nr.
178.
HøiesteretssagførerSalomon contra
Espen
Vilhelm Sørensen(Def.
Asmussen).(Fortsættelse fra forrige Nr.)
Med Hensyn hertil bemærkes følgende : Da det mod Arrestan
tens Benægtelse maa anses tilstrækkelig godtgjort, at han var i Besid
delse af Eliasens Uhr med tilhørende Kjæde, den Gang han af Politi
betjent Thidemann var ble ven ført tilbage til Kjælder^n, da det maa anses godtgjort, at Arrestanten, da han løb bort fra Kjælderen, var i Besiddelse af Eliasens Tegnebog med Indhold, og Arrestantens Foregivende om, at Eliasen har villet paatvinge ham Tegnebogen, ikke kan staa til troende efter alt det Foreliggende, derunder sær
lig, at det maa antages, at Eliasen straks — sigtende Arrestan
ten for Tyveri af Tegnebogen og Uhret — søgte at faa ham paagreben af Politiet; da det maa anses for godtgjort, at Arre
stanten har søgt at unddrage sig Paagribelse ved at undløbe og ved at skjule sig, i hvilken Hensende bemærkes, at det maa anses for Usandhed, naar Arrestanten har angivet, at han løb, fordi Eliasen opfordrede ham dertil, og at han standsede og stillede sig ved Porten til Ejendommen Nr. 20, fordi han vilde vente her, til der maatte komme Politi tilstede, til hvilket han da vilde melde Eliasens uterlige Handlinger, idet disse Foregi
vender ikke alene ere ubestyrkede og i sig selv aldeles usand
synlige, men tillige i Strid, det første med Politibetjent Thide- manns og Mejerist Eliasens ovennævnte Forklaringer og det
6
82 3 April 1895.
sidste med de af nævnte Betjent og Kontorist Møller afgivne, ligeledes ovenfor refererede Forklaringer om den af Arrestanten ved nævnte Lejlighed udviste Adfærd,- s^mt ljStftd nreM Arfc- slantQHS egen Èrkjendelée af ikke- med et Ord at Kaver omtalt Eliasens uterlige Handlinger til Polibetjent Thidemann, forinden han af denne var bleven ført tilbage til Eliasens Lejlighed, samt da Arrestanten har erkjendt, at han har øvet Volden mod Eli
asen i den Hensigt at slippe bort fra Kjælderen, saa findes der, efter samtlige ovenfor anførte. Vidnesbyrd og Sagens øvrige Om
stændigheder, derunder at Arrestanten er en for Ejendomsindgreb oftere straffet Person, at være tilvejebragt tilstrækkeligt Bevis for, at Arrestanten har tilvendt sig Mejerist Eliasens Tegnebog med Indhold samt hans Uhr med Kjæde, og at han har brugt Vol
den for at slippe bort med, hvad han saaledes havde bemægtiget sig. Som Følge af det Anførte vil Arrestanten være at anse efter Straffelovens § 243, første Stykke, efter Omstændighederne med Forbedringshusarbejde i 18 Maaneder.
Fredagen den 5 April.
Nr.