(Def.
Lunn),
der tiltales for Tyveri og uterligt Forhold.Frederiksberg Birks Extrarets Dom af 26 Oktober 1894: Arrestanten Georg Theodor Garlieb Staal Zimmermann bør straffes med 1 Aars Forbedringshusarbejde, samt udrede alle af denne Sag lovligt flydende Omkostninger, derunder Salær til Aktor og Defensor, Prokuratorerne Konnerup og Jørgensen, 20 Kr. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven.
Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Dom af 11 Januar 1895: Underretsdommen bør ved Magt at stande. I Salær til Aktor og Defensor for Overretten, Prokuratorerne Pe
tersen og Lehmann, betaler Arrestanten Georg Theodor Garlieb Staal Zimmermann, 20 Kr. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven.
Høiesterets Dom.
ForsaavidtSagen efter
den
sketeIndstævning
foreliggerHøiesteret
til Paakjendelse, ogi
Henhold tilde
i den ind
ankede Dom under denne Deel
af
Sagen anførteGrunde kjendes for
Ret:
Landsover- samt Hof-
ogStadsrettens Dom bør
ved Magt atstande. I Salarium
for Høieste
retbetaler Tiltalte
Georg Theodor Garlieb Staal Zimmermanntil
Høiesteretssagførerne Hansen ogLunn
40 Kronertil
hver.I den indankede Doms Præmisser hedder det: Under nær
værende fra Frederiksberg Birks Extraret hertil indankede Sag er Arrestanten Georg Theodor Garlieb Staal Zimmermann, der er født den 28 Juli 1865 og anset ifølge Kjøbenhavns Kriminal- og
21 Marts 1895. 39 Politirets Dom af 6 Marts 1894 efter Straffelovens §§ 228 og 253, med Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage, aktio
neret for Tyveri og uterligt Forhold. Ifølge Anmeldelse fra Fa
brikant Nicolai Christensen og senere af ham og to af hans Tjenestefolk i Retten afgivne Forklaringer blev der i Tiden mellem den 28 Maj 1894 om Eftermiddagen og den 29 s. M.
om Morgenen fra enKjælder i den af ham beboede Villa, Thor- valdsensvej Nr. 9, stjaalet nogle Flasker med Portvin, Madeira, Sherry og Sherry-Cordial af Værdi fra 85 Øre til 1 Kr. 75 Øre pr. Flaske og en Spaankurv af Værdi 2 Kr., ligesom der fra Kj ælderen blev taget et Stykke gi. Ost uden Værdi. Kj ælderen havde været aflaaset med en Hængelaas og en almindelig Kasse
laas, og da Tyveriet om Morgenen den 29 Maj opdagedes, fandtes Overfaldet, hvori Hængelaasen sad, frabrudt, medens Kasselaasen maatte antages aabnet med falsk Nøgle eller Dirk. Samme Dag om Eftermiddagen blev Arrestanten antruffen i Besiddelse af en Spaankurv, hvori bl. A. fandtes Rester af nogle Vinflasker og noget gi. Ost, og under Sagen have Fabrikant Christensen og dennes Tjenestepige Marie Mathiesen edelig forklaret, at den i Arrestantens Besiddelse forefundne Spaankurv er den Christensen frastjaalne, hvorhos denne har udsagt, at Lakket paa en i Kur
ven forefunden Flaskehals ganske ligner Lakket paa hans Flasker med Sherry-Cordial. I et den 30 Maj 1894 afholdt Forhør har Arrestanten, der til en Rapport havde forklaret, at der i Spaan- kurven havde været 3 a 4 Flasker Vin, nu ogsaa tilstaaet, at han Dagen i Forvejen havde stjaalet denne Vin ved Indbrud i en Kjælder paa Frederiksberg, og vel har han senere tilbage
kaldt denne Tilstaaelse og. paastaaet, at han den 29 Maj havde faaet Kurven med Indhold overleveret af en ham ubekjendt Mandsperson, men til denne ubestyrkede Fragaaelse af hans tid
ligere Tilstaaelse vil der efter det Foreliggende intet Hensyn kunne tages, og Arrestanten maa herefter anses overbevist om at have ved Indbrud i den ommeldte Kjælder stjaalet Spaankurven og de nævnte 3 a 4 Flasker med Vin. Under det nævnte For
hør tilstod Arrestanten endvidere at have stjaalet to Duer, der ogsaa fandtes i Spaankurven, hvilken Tilstaaelse han imidlertid ligeledes har tilbagekaldt, og da der nu ikke under Sagen er fremkommet nogen Oplysning om, at Duerne i Virkelighed ere stjaalne, findes Arrestanten forsaavidt ikke overbevist om at have gjort sig skyldig i nogen Ulovlighed.
Hvad dernæst angaar Sigtelsen for uterligt Forhold, er det oplyst, at Arrestanten den 29 Maj 1894 har trakteret tvende Pigebørn, der ikke vare 10 Aar gamle, med Vin, taget dem paa Skjødet og kysset dem, og disse Pigebørn have derhos forklaret, at Arrestanten ved bemeldte Lejlighed blottede sit mandlige Lem og opfordrede dem til at beføle det, men Rigtigheden af Pige
børnenes Forklaring i sidstnævnte Henseende, der er benægtet af
40 21 Marts 1895.
Arrestanten, er ikke bevist, og det kan herefter ikke anses godt
gjort, at Arrestanten har gjort sig skyldig i uterligt Forhold overfor dem.
Efter det Anførte maa det billiges, at Arrestanten ved Under
retsdommen er anset efter Straffelovens § 230, 2det Stk., og da Straffen passende findes bestemt til Forbedringshusarbejde i 1 Aar, og Dommens Bestemmelse om Aktionens Omkostninger, der ere paalagte Arrestanten, ligeledes tiltrædes, vil bemeldte Dom være at stadfæste.
Mandagen den 25 Marts.
Nr.
154.
HøiesteretssagførerLunn
contraAndersine Dorthe Kirstine Andersen (Def.
Nellemann),.der tiltales for Overtrædelse af Straffelovens §§ 186, 190, 192, 228, 281, 225, 180 og 181.
Bje rre Herreds Extrarets Dom af 24 April 1894:
Arrestantinden Andersine Dorthe Kirstine Andersen bør straffes paa Livet. Saa bør hun og betale i Erstatning til Landbygnin
gernes almindelige Brandforsikring 13549 Kr., til Vejle Amts yngre Brandforsikringsforening 6,663 Kr. og til Kjøbmand Conrad Jensen i Klejs 60 Øre samt udrede alle af Aktionen flydende Omkostninger, derunder i Salær til Aktor, Prokurator Bjerregaard, 80 Kr., og til Defensor, Overretssagfører Pienge, 70 Kr. De idømte Erstatningsbeløb at udrede inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og Dommen i det Hele at efterkomme under Adfærd efter Loven.
Viborg Landsoverrets Dom af 9 Juli 1894: Under
retsdommen bør ved Magt at stande. I Salær til Aktor og De
fensor for Overretten, Overretssagførerne Hindberg og Jørgensen, betaler Arrestantinden 80 Kr. til hver. De idømte Erstatnings^- beløb udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyn
delse, og iøvrigt at efterkommes under Adfærd efter Loven.
25 Marts 1895. 4