Kapitel 18: Stiftelse af SE-datterselskab, omdannelse og øvrige omstruktureringer 1013
1.8. Motiver til at vælge SE-selskabet som retsform
1.7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rolle og
af SE-selskabet som retsform. Kendetegnet for alle grundene er, at det er vanskeligt generelt at sige, om de vil være relevante for den enkelte virksomhed. Der må i det konkrete tilfælde ses på den en-kelte virksomheds forhold og behov.66
En grund til at vælge SE-selskabet kan være ønsket om at forenkle selskabsstrukturen med henblik på at effektivisere driften og reducere omkostningerne ved at ændre strukturen med datterselskaber i en række stater til en struktur, hvor hovedaktiviteterne samles i et SE-selskab, mens de aktiviteter, der er knyttet til de enkelte markeder, videreføres i filialer i de enkelte medlemsstater.
Selve den omstændighed, at SE-selskabet kan stiftes ved en græn-seoverskridende fusion efter et fælles regelsæt med universalsucces-sion, vil nok – uanset EF-Domstolens afgørelse i SEVIC Systems AG – rumme fordele for nogle selskaber, i hvert fald indtil det tiende selskabsdirektiv træder i kraft og gennemføres i medlemsstaterne, jf.
herom under 2.1.4.
Adgangen for SE-selskabet til at flytte hjemsted inden for EU- og EØS-staterne betyder, at selskabet til enhver tid (under iagttagelse af de relevante procedurer, jf. gennemgangen heraf i kap. 17) kan vælge at lægge sit hjemsted i den stat, der samlet set frembyder de største fordele. De skattemæssige forhold i den enkelte medlemsstat samt adgangen til kvalificeret og kost-effektiv arbejdskraft vil, tillige med tilstedeværelsen af væsentlige aftagere eller samarbejdspartnere, kunne spille ind ved valget af medlemsstat. En sideeffekt af adgan-gen til at »forum-shoppe« kan meget vel blive, at medlemsstaterne motiveres til at styrke bestræbelserne på at harmonisere de regler, der gælder for selskaberne og deres virksomhed, herunder på skat-teområdet.67SE-selskabets attraktion på dette felt hænger bl.a. sam-men med spørgsmålet om, hvornår og i givet fald med hvilket
ind-66. Se bl.a. Jon Stokholm, NTS 2002:2, p. 235, vedrørende mulige motiver til stiftelse af et SE-selskab. Se også Theo Raaijmakers, EBLR 5, nr. 1, 2004, p. 159 ff.
67. Forum-shopping omtales bl.a. hos Luca Enriques, ECGI – Law Working Paper, marts 2003, og af samme forfatter Journal of Corporate Law Studies Vol. 4, 2004, p. 77. Se endvidere om harmonisering i EU-retten, Stefan Grundmann, EBLR 5, nr. 4, 2004, p.
601 ff. Se også Hanne Søndergaard Birkmose, Konkurrence mellem retssystemer – Delaware-effekten i et europæisk selskabsretligt perspektiv, og samme forfatter i NTS 2000:3/4, p. 291ff.
hold det fjortende selskabsdirektiv om grænsoverskridende hjem-stedsflytning bliver en realitet, jf. herom under 2.1.5.
Måske ikke udslagsgivende, men dog vigtig, er SE-selskabers adgang til at vælge mellem det enstrengede og det tostrengede ledelses-system, uanset i hvilken medlemsstat selskabet stiftes eller efterføl-gende flytter hen.
Ved nationale aktieselskaber vil de nationale regler om medarbej-derindflydelse i de øverste ledelsesorganer ofte indebære, at alene medarbejderne i det pågældende selskab (samt i eventuelle kon-cernselskaber hjemmehørende i samme medlemsstat) tilgodeses. For SE-selskabers vedkommende sikrer medarbejderdirektivet, at man også tilgodeser de medarbejdere, som er ansat i andre selskaber.
Dertil kommer, at forhandlingsfriheden i medfør af medarbejderdi-rektivet, hvis man ser bort fra det tidsmæssige aspekt, mere fleksi-belt kan tilpasses det enkelte selskabs og medarbejderes behov.
Uanset at forordningen indeholder referencer til reglerne i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit hjemsted, vil valg af denne retsform indebære, at selskabet får mulighed for at blive underlagt et fælles europæisk regelsæt og dermed mulighed for at opnå og signalere en europæisk tilstedeværelse. Der kan med andre ord være andre faktorer end de let målbare, der spiller ind ved overvejelserne om brug af SE-selskabet som retsform.
Det fremgår af en europæisk hjemmeside om SE-selskaber (www.se-europe-network.org), at der med udgangen af juli 2006 er 38 registre-rede SE-selskaber, hvoraf ni er skuffeselskaber, jf. den nærmere omtale heraf under 3.1. Der kan findes nærmere oplysninger om de pågæl-dende selskaber og baggrunden for beslutningen om at etablere et SE-selskab på den nævnte hjemmeside. Det fremgår bl.a. af hjemme-siden, at baggrunden for, at Alfred Berg ABN AMRO har valgt at fusionere til et SE-selskab er følgende: »To operate with a branch struc-ture instead of separate companies, will reduce operational risk, en-hance capital efficiency and foremost increase our operational efficiency – four entities will become one, with less accounting procedures and reduced internal and external reporting. A unified platform will also increase our ability to better serve our clients and increase our product development, and with plans of a single Nordic exchange and a single Nordic settlement infrastructure, this improvement has been at the top of our minds for some time.« Det danske selskab, Alfred Berg A/S, er opløst ved fusionens gennemførelse 30. september 2005, og det fort-sættende selskab i form af et SE-selskab er Alfred Berg
Fondkommis-1.8. Motiver til at vælge SE-selskabet som retsform
sion, som ved fusionen har ændret navn til Alfred Berg SE med ved-tægtsmæssigt hjemsted i Sverige. Der er oprettet en filial af Alfred Berg SE (Alfred Berg SE, Copenhagen branch, filial af Alfred Berg SE, Sve-rige) med hjemsted i Danmark. Af hjemmesiden fremgår endvidere, at Nordea Group har til hensigt at fusionere til et SE-selskab. Se tillige Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 25 af 9. august 2004, p. 22, vedrørende Nordeas plan om at etablere et SE-selskab med vedtægtsmæssigt hjem-sted i Sverige. Nordea har flere gange i pressen givet udtryk for, at selskabet er bekymret for de nugældende regler om indskydergaran-tifonde, som betyder, at Nordea ved stiftelsen af SE-selskabet skal ind-skyde et større beløb i den svenske garantifond, jf. bl.a. Børsen 14. juni, p. 22-14, og 19. juli 2005, p. 24. Der er indgået en hensigtserklæring om tilsynssamarbejdet vedrørende Nordea-koncernen, som finanstilsy-nene i Sverige, Finland, Danmark og Norge har indgået. Hensigtser-klæringen betyder, at de nordiske tilsynsmyndigheder samordner de-res tilsyn vedrørende koncernen. Hensigtserklæringen kan findes på www.ftnet.dk.