Kapitel 18: Stiftelse af SE-datterselskab, omdannelse og øvrige omstruktureringer 1013
2.1. EU-retsakter inden for selskabsretten
Kapitel 2
EU-retsakter inden for selskabsretten og deres
betydning for SE-selskabers
regulering
EU-retlige selskabs- og regnskabsdirektiver. På de områder, hvor der er vedtaget direktiver inden for selskabs- eller regnskabsretten i EU, vil reguleringen af SE-selskabers forhold tage afsæt i de samme regler, uanset hvor SE-selskabet får vedtægtsmæssigt hjemsted. Selskabs-og regnskabsdirektiverne vil blive gennemgået i de følgende afsnit for at give et overblik over den regulering, der på baggrund af forordningens henvisning til national ret i art. 9 vil gælde for alle SE-selskaber, uanset hvor selskabet får vedtægtsmæssigt hjemsted.
For dansk rets vedkommende er der i bilag til denne bog udar-bejdet en oversigt over de bestemmelser i forordningen, medarbej-derdirektivet, SE-loven, Medarbejderindflydelsesloven, ASL (og evt.
øvrig lovgivning) samt Anmeldelsesbekendtgørelsen, der finder an-vendelse i forbindelse med de enkelte aspekter af SE-selskabet.
Oversigten indeholder også henvisning til de relevante artikler i bagvedliggende direktiver. Herved vil det være muligt at danne sig et overblik over lovvalget i forordningen, og hvilke bestemmelser i ASL der også kendes i andre medlemsstater som følge af, at de implementerer et EU-retligt direktiv. Der vil ud over gennemgangen i dette kapitel endvidere mere specifikt blive henvist til de i forhold til dansk ret relevante bagvedliggende direktiver og artikler i de enkelte kapitler.
Derudover vil blikket mere overordnet blive rettet mod nye ini-tiativer fra EU, som er beslægtet med forordningen om det europæ-iske selskab. I de senere år er der kommet fornyet fokus på den EU-retlige regulering. EU-Kommissionen nedsatte i 2001 en High Level Group of Company Law Experts (i det følgende benævnt »High Level Group«) med det formål at give EU-Kommissionen uafhæn-gig rådgivning om dels pan-europæiske regler om offentlige købs-tilbud for børsnoterede selskaber og dels »key priorities for moder-nising company law in the European Union«.1 High Level Group offentliggjorde sin rapport (A Modern Regulatory Framework for
1. Jf. EU-Kommissionens pressemeddelelse af 4. september 2001, som kan findes på www.europa.eu.int. Se nærmere om anbefalinger m.v. fra High Level Group hos Jan Schans Christensen, Kapitalselskaber, kap. 2.
Company Law in Europe) 4. november 2002.2 Dertil kommer, at arbejdet i High Level Group har ført til en kortlægning af en række centrale temaer ledsaget af bud på, hvorvidt og i givet fald hvorle-des, samt hvornår de enkelte emner bør fremmes.
Som opfølgning på rapporten fra High Level Group offentlig-gjorde EU-Kommissionen en handlingsplan om modernisering af sel-skabsretten og styrkelse af corporate governance 21. maj 2003.3 Det an-føres bl.a. i handlingsplanen, at de sidste 10 års mere »fleksible«
tilgang til harmoniseringsspørgsmålet (med deraf følgende mere
»plads« til national selskabsret) har muliggjort vedtagelsen af for-ordningen om det europæiske selskab.4I handlingsplanen er der på linje med anbefalingerne fra High Level Group lagt op til en hel-hedsorienteret tilgang med indbyggede høringsprocesser og inddra-gelse af uafhængige sagkyndige.5EU-Kommissionen har i december 2005 offentliggjort et høringsdokument vedrørende en opfølgning på handlingsplanen fra maj 2003, benævnt »Consultation on future priorities for the Action Plan on Modernising Company Law and Enhancing Corporate Governance in the European Union«. Hørings-dokumentet tager bl.a. udgangspunkt i det såkaldte Lissabon-pro-gram om styrkelse af væksten i Europa samt forøgelse af antallet af arbejdspladser.6Den betydelige fokus på at løse problemerne i køl-vandet på de erhvervsskandaler, der sås i 2001 og 2002, skal ifølge Kommissionen ledsages af en øget fokus på konkurrencedygtighed, hvilket er en af de væsentligste grunde til, at der gennemføres en høring, hvis endelige resultat ikke kendes på nuværende tidspunkt.
Kommissionen har dog offentliggjort en opsummerende rapport om høringen. Europa-Parlamentets Retsudvalg har afgivet en betænk-ning af 26. juni 2006 om EU-Kommissionens høringsdokument
ved-2. Rapporten fra High Level Group kan ligeledes findes på www.europa.eu.int.
3. Jf. EU-Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. maj 2003 om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i EU – vejen frem (KOM (2003) 284), der kan findes på www.europa.eu.int.
4. Jf. handlingsplanen p. 6.
5. Jf. handlingsplanen p. 10.
6. Både høringsdokumentet og Lissabon-programmet kan findes på www.europa.
eu.int.
2.1. EU-retsakter inden for selskabsretten
rørende opfølgning på handlingsplanen samt ændringer hertil af 29.
maj 2006 (A6-0229/2006).7
Som det vil fremgå af den følgende gennemgang, ser den ovenfor omtalte tilgang allerede nu ud til at give resultater. Modellen fra SE-forordningen har været med til at bane vejen for, at der kan skabes tilstrækkelig tilslutning til flere af EU-Kommissionens for-slag, herunder senest tiende selskabsdirektiv om grænseoverskri-dende fusion (omtalt nærmere under 2.1.4). Enigheden om forord-ningen synes således at være en del af den udvikling hen imod en øget fremdrift, som afløser den forholdsvise beskedne udvikling, der har kendetegnet EU-selskabsretten siden udgangen af 1980’erne.
2.1.2. EU-reguleringsinstrumenter
Det mest anvendte EU-reguleringsinstrument inden for selskabsret-ten er direktivet.8Eftersom direktivformen har været den foretrukne tilgang til regulering, er følgen, at der er sket en tilnærmelse af selskabsretten i medlemsstaterne, men at der – bortset fra SE-for-ordningen, forordningen om det europæiske andelsselskab (SCE) og forordningen om Europæiske Økonomiske Firmagrupper (de to sidstnævnte omtalt nærmere nedenfor) – ikke er dannet identiske regler i EU.
Efter de følgende indledende bemærkninger ses der først på de til SE-forordningen tilgrænsende selskabsretlige EU-initiativer. Det dre-jer sig om overvejelserne om et europæisk privat selskab, tiende selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusion, overvejelser om et fjortende selskabsdirektiv om flytning af hjemsted over lande-grænser samt forordningen om det europæiske andelsselskab (SCE).
Derefter ses der på de direktiver og forordninger, der er vedtaget inden for selskabsretten, herunder forslag fremsat til ændring af disse, hvorefter blikkes vendes mod de ikke-vedtagne forslag til retsakter.9
7. Link til Europa-Parlamentets betænkning kan findes på www.eogs.dk.
8. Der kan generelt henvises til Werlauff, EU-selskabsret, og Vanessa Edwards, EC Company Law.
9. Retsakterne omtales nedenfor med angivelse af journalnummer og dato for den oprindelige retsakt, mens der ved senere ændringer alene gives tilsvarende basis-oplysninger for den seneste ændring. Der gives endvidere basisbasis-oplysninger for
of-Udtalelser og henstillinger, som EU-Kommissionen er fremkommet med, er nævnt i tilknytning til de enkelte retsakter.
Mens forordninger gælder umiddelbart i hver enkelt medlemsstat, er direktiver som udgangspunkt kun bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til medlemsstaternes myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen, jf. EF-traktatens art. 249. Direktiver er omtalt hos Hjalte Rasmussen, EU-ret i kontekst, p. 316 ff., samt hos Karsten Engsig Sørensen & Poul Runge Nielsen, EU-retten, p. 113 ff. og 134 ff.
I den ovenfor omtalte rapport fra High Level Group om moderni-sering af selskabsretten foreslås det, at de traditionelle regulerings-former på visse områder erstattes med anvendelsen af rammelov-givning, f.eks. rammedirektiver, der overlader det til medlemssta-terne eller disses myndigheder at fastsætte detaljerede regler.10 Bru-gen af ikke-retligt bindende regelsæt eller anbefalinger (kodekser) bør ifølge gruppen også overvejes, ligesom brugen af såkaldte mo-dellove, dvs. regelsæt, som medlemsstaterne opfordres til at an-vende, men som de kan vælge at fravige, tillige bør overvejes. De traditionelle typer retsakter rummer den fordel, at de uden videre har legitimitet og kan håndhæves, men retsakterne er problemati-ske, bl.a. fordi de er svære at ændre, selvom der måtte være behov herfor.
Inden for corporate governance-området har EU-Kommissionen benyttet sig af denne reguleringsteknik, idet det herom i EU-Kom-missionens handlingsplan anføres, at der på EU-plan bør vedtages en fælles fremgangsmåde vedrørende nogle få grundregler, og der bør sikres en passende samordning af regelsættene for virksom-hedsledelse.11Som det vil ses af gennemgangen nedenfor under de vedtagne EU-retsakter, har EU-Kommissionen fremlagt ikke-retlige bindende regelsæt i form af to henstillinger, der blev offentliggjort 6.
fentliggjorte, men ikke vedtagne ændringer til retsakterne. Retsakter, pressemedde-lelser m.v. og forslag til nye retsakter, som nævnes i dette kapitel, kan, hvor ikke andet er angivet, findes på www.europa.eu.int/eur-lex. Der kan endvidere findes materiale om SE-relaterede retsakter, herunder om tiende og fjortende selskabsdi-rektiv, på www.seeurope-network.org.
10. Jf. rapportens p. 31 ff.
11. Jf. handlingsplanens p. 10 ff.
2.1. EU-retsakter inden for selskabsretten
oktober 2004 om henholdsvis ledelsens rolle og uafhængighed12og ledelsens aflønning13, og som begge udspringer af EU-Kommissio-nens handlingsplan.
EU-Kommissionen har selvstændig kompetence, jf. EF-traktatens art.
211, til at udstede retsakter i form af henstillinger, som er vejledende, men ikke retligt bindende, jf. EF-traktatens art. 249. EU-Kommissionen er således hverken formelt eller reelt afhængig af medlemsstaternes tilslutning. Henstillinger vil typisk være rettet til medlemsstaterne.
Uanset at disse ikke er retligt bindende, kan det komme på tale, at domstole og nationale myndigheder inddrager henstillinger i fortolk-ning af nationale retsbestemmelser, som oprindelig er gennemført med henblik på at efterleve henstillinger. Henstillinger er omtalt hos Hjalte Rasmussen, EU-ret i kontekst, p. 162, samt hos Karsten Engsig Søren-sen & Poul Runge NielSøren-sen, EU-retten, p. 119 f.
2.1.3. Overvejelserne om et europæisk anpartsselskab En række private initiativtagere med Paris Handelskammer og den Franske Arbejdsgiverforening (MEDEF) i spidsen har gjort gæl-dende, at tiden er moden til, at også »small and medium sized enterprises« (SMEs) tilgodeses ved, at der på tilsvarende vis som SE-selskabet skabes rammer for et europæisk anpartsselskab. Der er på linje hermed udarbejdet et »privat« udkast til en forordning.14
High Level Group belyser i den ovennævnte rapport fordele og ulemper ved at gennemføre projektet og foreslår bl.a., at der dels foretages en nærmere analyse af det praktiske behov for en forord-ning om et europæisk anpartsselskab og dels af de problemer, som vil være forbundet med en sådan forordning.15
EU-Kommissionen nævner på linje hermed i handlingsplanen for modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i
12. 2005/162/EF, EU-Tidende nr. L 52 af 25. februar 2005, p. 51.
13. 2004/913/EF, EU-Tidende nr. L 385 af 29. december 2004, p. 55.
14. Jf. publikationen Société Privée Européenne, une société de partenaires fra Chambre de Commerce et d’Industrie de Paris (september 1998). Det europæiske anpartssel-skab er bl.a. omtalt af Robert Drury i The Internationalisation of Companies and Company Laws (Mette Neville & Karsten Engsig Sørensen (red.)), p. 53 ff., samt af Mette Neville sammesteds p. 83 ff. Se også en gennemgang af CREDA’s rapport hos Søren Friis Hansen, Juridisk Institut, Julebog 1998, p. 183 ff.
15. Jf. rapportens p. 113 ff.
EU, at den på baggrund af anbefalingerne fra High Level Group på kort sigt (2003-2005) vil undersøge, om der er et konkret behov for et europæisk privat selskab. Analysen skal være med til at kort-lægge de praktiske fordele og problemer ved indførelsen af et euro-pæisk privat selskab. Det fremgår, at undersøgelsen skal indeholde en dybdegående analyse af retlige, skattemæssige og socialpolitiske systemer, som vedrører små og mellemstore virksomheder i EU. Det fulde resultat af undersøgelsen foreligger p.t. ikke, men i det oven-for omtalte høringsdokument fra Kommissionen fra december 2005 er behovet for et europæisk anpartsselskab medtages i spørgsmål 12. Det europæiske anpartsselskabs skæbne må således antages at være knyttet til det endelige udfald af den her omtalte undersøgelse og svarene på spørgsmål 12 i høringsdokumentet.
I lyset af den relativt komplekse løsning, som SE-forordningen (med sine mange henvisninger til medlemsstaternes ret) er udtryk for, kan der rejses spørgsmål, om man ikke bør afvente erfaringerne med denne selskabsform, førend blikket rettes mod en eventuel
»lillesøster«.
En stor svaghed ved ovennævnte private udkast til forordning er bestemmelserne i art. 12, stk. 2, hvorefter det europæiske anparts-selskab i prioriteret rækkefølge skal være undergivet (a) de gene-relle principper i forordningen og (b) EU-selskabsrettens genegene-relle principper og de generelle principper i den nationale selskabsret, som er fælles for medlemsstaterne, for så vidt de ikke strider mod forordningen. Henset til EU-selskabsrettens nuværende udviklings-trin, hvor der alene er tale om en begrænset harmonisering særligt udtalt i forhold til anpartsselskaber, er det meget vanskeligt at fast-lægge, hvad dette egentlig indebærer. Dette er problematisk ikke mindst, når der er tale om en selskabstype, som er rettet mod små og mellemstore selskaber, hvor behovet for enkelhed og forudberegne-lighed er af stor betydning.
Den løsning, der er fundet på det tilsvarende spørgsmål vedrø-rende SE-selskabet, hvor der i vidt omfang henvises til det enkelte medlemsstats ret, er ikke optimal, men løses i højere grad ved den bagvedliggende direktivretlige regulering, som – bortset fra første, fjerde og syvende selskabsdirektiv (direktiverne er omtalt nærmere nedenfor) – alene gælder for aktieselskaber. Den løsning, der er foreslået vedrørende det europæiske anpartsselskab, forekommer
2.1. EU-retsakter inden for selskabsretten
upraktisk og vil formentlig afholde mange fra at anvende denne model. Dertil kommer, at gennemførelsen af det tiende selskabsdi-rektiv i national ret formentlig vil opfylde nogle af de behov, som små og mellemstore virksomheder har for at kunne indgå i græn-seoverskridende virksomhedssamarbejde, jf. nærmere lige neden-for.
2.1.4. Tiende selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusion
Beslægtet med SE-forordningen er tiende selskabsdirektiv om interna-tionale fusioner (grænseoverskridende fusioner), som oprindeligt fremkom i 1985 (KOM (1984) 727).16Forskellige komitéer i Europa-Parlamentet undersøgte dette direktiv, og der blev bl.a. afgivet en rapport 21. oktober 1987.17Med hensyn til spørgsmålet om medar-bejderindflydelse afgav Europa-Parlamentet imidlertid aldrig en egentlig udtalelse om direktivet. Direktivets skæbne syntes således beseglet, indtil der kom et gennembrud i forhandlingerne med ved-tagelsen af SE-forordningen.
På baggrund af den politiske enighed om medarbejderindflydel-sen i SE-selskaber og betragtningerne i rapporten fra High Level Group, hvor EU-Kommissionen blev opfordret til at fremme et nyt forslag til tiende selskabsdirektiv18, blev der som led i EU-Kommis-sionens handlingsplan for modernisering af selskabsretten og for-bedret virksomhedsledelse i EU fremlagt et nyt tiende selskabsdi-rektiv 18. november 2003 (forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber, KOM (2003) 703). Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen på kort sigt (2003-2005) vil fremlægge et nyt forslag til tiende selskabs-direktiv, og det hedder endvidere, at løsningen på SE-forordningen åbner for gode udsigter til løsning af lignende problemer i relation til tiende selskabsdirektiv. Direktivet skal ifølge planen være med til
16. EF-Tidende nr. C 23 af 25. januar 1985, p. 11.
17. Jf. Europa-Parlamentets rapport (A2/1987/186).
18. Jf. rapportens p. 101 ff. For så vidt angår problemerne med medarbejderrepræsen-tation og ledelsesstrukturer, foreslår High Level Group, at EU-Kommissionen lader sig inspirere af de løsninger, der findes i SE-forordningen, jf. rapportens p. 101 f.
at sikre virksomhedernes muligheder for omstrukturering og mo-bilitet.19
Medlemsstaterne opnåede fælles indstilling om direktivet på et Rådsmøde 25. november 2004.20 Herefter blev forslaget forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse, som 10. maj 2005 vedtog at støtte forslaget.21
Af Europa-Parlamentets udtalelse af 10. maj 2005, jf. betænkning 2003/
0277 af 25. januar 2005, fremgår, at Parlamentet kan acceptere det liggende kompromisforslag, men i sin betænkning foreslår, at der fore-tages nogle præciseringer for at tage højde for forskellen til SE-selska-bet, som på grund af sin tværeuropæiske karakter ikke er underlagt eventuelle nationale regler om medbestemmelsesret i den medlems-stat, hvor selskabet har hjemsted. Dette er modsat, hvad der er tilfældet med det fortsættende eller nye selskab efter en fusion efter tiende selskabsdirektivs regler, som vil være underlagt den nationale lovgiv-ning. På den baggrund har Europa-Parlamentet i sit ændringsforslag foreslået en generel anvendelse af national ret om medbestemmelse uafhængigt af beskyttelsesniveauet heri for alle selskaber med mindre end 500 medarbejdere. Et flertal af medlemsstaterne afviste imidlertid at ændre på det kompromis, der var opnået fælles indstilling om i Rådet 25. november 2004. Der er endvidere afgivet udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 28. april 2005 (INT/223), jf.
EU-Tidende C 117 af 30. april 2004, p. 43.
Derefter kunne Rådet vedtage direktivet 20. september 2005 (KOM 2005/56/EF af 26. oktober 2005).22Direktivet skal være gennemført i national ret senest 15. december 2007, jf. art. 19. Som det fremgår af bemærkningerne under 1.4., er direktivet i mellemtiden blevet
»overhalet« af EF-Domstolens afgørelse i SEVIC Systems AG. Det fremgår af en udtalelse om rækkevidden af dommen af 14. marts 2006 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der vil blive fremsat lovforslag til implementering af tiende selskabsdirektiv i slutningen
19. Jf. handlingsplanen p. 20. Om selskabers mobilitet inden for EU se Karsten Engsig Sørensen, ErhvervsJuridisk Tidsskrift, nr. 2, 2006, p. 110 ff.
20. Jf. EU-Kommissionens pressemeddelelse af 25. november 2004 (IP/04/1405).
21. Jf. EU-Kommissionen pressemeddelelse af 10. maj 2005 (IP/05/551).
22. EU-Tidende nr. L 310 af 25. november 2005, p. 1. Se EU-Kommissionens pressemed-delelse af 20. september 2005 (12482/05) (Presse 238).
2.1. EU-retsakter inden for selskabsretten
af 2006 for dermed at tage højde for de særlige beskyttelseshensyn, som SEVIC-dommen nævner, jf. herom under 1.4.
Hjemmelsgrundlaget for direktivet er EF-traktatens art. 44, stk. 1, hvorefter direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. art. 251.
Vedtagelsen af tiende selskabsdirektiv skal som allerede nævnt bl.a. ses i lyset af, at spørgsmålet om medarbejderindflydelse har fundet sin løsning i SE-forordningen og det tilhørende medarbej-derdirektiv. Der er herved blandt medlemsstaterne fundet en over-ordnet model for, hvorledes de tilsvarende problemer ved grænse-overskridende fusion kan løses, selvom modellen fra SE-medarbej-derdirektivet er tillempet i forhold til tiende selskabsdirektiv, jf. nær-mere nedenfor.
På nuværende tidspunkt findes der i nogle medlemsstater lov-givning, som muliggør grænseoverskridende fusioner mellem med-lemsstaternes kapitalselskaber, mens lovgivningen i andre medlems-stater forhindrer dette. Medlemsmedlems-stater som Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien og Storbritannien tillader grænseoverskridende fusion, mens medlemsstater som Danmark, Holland, Sverige, Ir-land, GrækenIr-land, TyskIr-land, Finland og Østrig ikke gør. Imellem de to grupper af stater ligger Belgien, hvor grænseoverskridende fusi-oner alene tillades ved overtagelse.23 Direktivet vil ved dets gen-nemførelse i national ret medføre en ændring af disse regler således, at grænseoverskridende fusion generelt vil være mulig og underlagt et ensartet regelsæt og dermed føre til en større grad af klarhed end det, der følger af SEVIC-afgørelsen.
Det fremgår af EU-Kommissionens handlingsplan for modernisering af selskabsretten, at selvom nogle medlemsstaters lovgivning ikke for-byder et selskab fra deres område at overtage et selskab fra en anden medlemsstat eller at deltage i dannelsen af et nyt selskab ved at fusi-onere med et selskab, der er indregistreret i en anden medlemsstat, kan dette kun ske sammen med selskaber fra medlemsstater, hvor dette heller ikke er forbudt ifølge loven, jf. EU-Kommissionens handlings-plan, p. 20 (ved note 22).
23. Se udtalelse fra det europæiske økonomiske og sociale udvalg (INT/223) af 28. april 2004, jf. EU-Tidende C 117 af 30. april 2004, p. 43.
Tiende selskabsdirektiv er udtryk for et forsøg på at løse de samme behov som SE-selskabet. Direktivet har en generel målsætning om integration af de europæiske markeder og behovet for samarbejde og sammenlægninger mellem virksomheder fra forskellige med-lemsstater, jf. præambel nr. 1. Endvidere tilstræber direktivet at lette gennemførelsen af grænseoverskridende fusioner mellem selskaber med begrænset ansvar (jf. definitionen heraf i art. 2, nr. 1), der hen-hører under forskellige medlemsstaters lovgivninger, jf. præambel nr. 2. Direktivet medfører mulighed for en grænseoverskridende fusionsprocedure, hvorved fusioner mellem selskaber i forskellige medlemsstater i EU som udgangspunkt underlægges de regler og principper, der gælder for fusioner mellem selskaber beliggende i samme stat. Modsat SE-forordningens regler, hvor det er et krav, at fusionen resulterer i dannelsen af et SE-selskab, er det ikke et krav efter direktivet, at fusionen fører til en ny europæisk selskabstype.
Tværtimod forbliver det selskab, der er resultatet af fusionen, et nationalt selskab.
Om EU-Kommissionens motiver for direktivet hedder det på Kommis-sionens hjemmeside: »The European Commission has presented a pro-posal for a Directive to make cross-border mergers easier, by over-coming obstacles caused by different national laws. It would make such mergers simpler for all companies with share capital. However, it would be especially useful for small and medium-sized businesses who want to operate in more than one Member State, but not throug-hout Europe, and thus are not likely to seek incorporation under the European Company Statute. The proposed Directive would set up a cross-border merger procedure whereby mergers would be governed in each Member State by the principles and rules applicable to »do-mestic mergers«. Se EU-Kommissionens hjemmeside www.europa.-eu.int.
Direktivet finder anvendelse på fusioner af selskaber med begræn-set ansvar, der er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende i EU, jf. art. 1. Det er et krav, at mindst to af de fusionerende selskaber henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning.
2.1. EU-retsakter inden for selskabsretten