Grundtræk

SE-selskabet er et aktieselskab og dermed en selvstændig juridisk person, hvor selskabsdeltagernes hæftelse er begrænset til deres kapi-talindskud, jf. art. 1. Selskabets aktiekapital skal minimum være på 120.000 euro, jf. art. 4.³³

I modsætning til hvad der gælder for danske aktie- og anparts-selskaber, kan fysiske personer ikke stifte et SE-selskab, ligesom de (fleste) øvrige krav til stiftelse også illustrerer det

grænseoverskri-land, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet), jf. udvidelse af bilaget i forordningen over omfattede stater og selskabstyper i medfør af Rådets forordning nr. 885/2004 af 26. april 2004, EU-Tidende nr. L 168 af 1. maj 2004, p. 1.

32. Forordningen er omfattet af EØS-aftalen, jf. EØS-aftalen art. 77 og afgørelse nr.

93/2002 af 25. juni 2002 fra det blandede EØS-udvalg om ændring af bilag XXII (selskabsret) punkt 10 a til EØS-aftalen. Det samme gælder for det tilhørende med-arbejderdirektiv, jf. afgørelse truffet af det blandede EØS-udvalg nr. 89/2002 af 25.

juni 2002 om ændring af bilag XVIII (sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsret og ligebehandling af mænd og kvinder) til EØS-aftalens pkt. 32 e, EF-Tidende nr. L 266 af 3. oktober 2002, p. 61.

33. Se generelt om SE-selskabet hos Werlauff, SE-selskabet – det europæiske aktiesel-skab, samt af samme forfatter EU-ret og Menneskeret, oktober 2002, p. 159 ff., og U2004B.243. Se også Niels Bang Sørensen og Mette Klingsten, R & R, nr. 1, 2002, p.

6 ff., Jacob Hjortshøj og Tomas Krüger Andersen, NTS, 2001:4, p. 470 ff., Christian Lindekilde Schmidt, NTS 2004:3, p. 278 ff., Christen Boye Jacobsen og Sanne Dahl Laursen, TFR 2002, p. 585 ff., Ruth Nielsen, NTS, 2002:2, p. 240 ff., Søren Friis Hansen i Bent Iversen (red.), Ledelsesstrukturer i danske SE-selskaber, Juridiske emner ved Syddansk Universitet, og Lone L. Hansen, Juristen, 2005:2, p. 37 ff. Se af udenlandsk litteratur bl.a. Christoph Teichmann, EBLR, 2004:6, p. 1325 ff., Christoph Teichmann og Krzysztof Oplustil (red.), The European Company – all over Europe, og Christoph Teichmann, Die Einführung der Europäischen Aktiengesellschaft, ZGR, 3/2002, p.

416 ff., samt af samme forfatter i Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (red.), The Regulation of Companies, p. 268 ff. Se også Krzysztof Oplustil, GLJ, Vol. 4, nr. 2, 1. februar 2003, p. 2, og Johan Danelius, NTS 2004:4, p. 391 ff.

dende element, der karakteriserer denne selskabstype. Forordnin-gen indeholder en udtømmende opremsning af de måder, hvorpå et SE-selskab kan stiftes:

For det første kan stiftelse ske ved en fusion mellem aktieselskaber fra mindst to medlemsstater, jf. art. 2, stk. 1.

For det andet kan stiftelse ske ved, at aktieselskaber (eller andre selskaber med begrænset ansvar) etablerer et holdingselskab, for-udsat at mindst to af de »bagvedliggende« selskaber er omfattet af forskellige medlemsstaters lovgivning, eller to af de omhandlede selskaber hvert i mindst to år har haft et datterselskab eller en filial i en anden medlemsstat, jf. art. 2, stk. 2.

For det tredje kan selskaber omfattet af EF-traktatens art. 48, stk.

2³⁴, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder, hvoraf mindst to er omfattet af forskellige medlemsstaters lovgiv-ning, eller to af de omhandlede selskaber hvert i mindst to år har haft et datterselskab eller en filial i en anden medlemsstat, vælge at stifte et fælles datterselskab, jf. art. 2, stk. 3.

For det fjerde kan et SE-selskab stiftes ved omdannelse af et ak-tieselskab, som i mindst to år har haft et datterselskab i en anden medlemsstat, jf. art. 2, stk. 4.

I tillæg til de opremsede tilfælde vil et allerede etableret SE-selskab altid kunne stifte et nyt SE-SE-selskab som datterSE-selskab, jf. art.

3, stk. 2. Det særlige ved den sidste stiftelsesform er, at der ikke stilles krav om et egentligt grænseoverskridende element.

Det følger endvidere af art. 3, stk. 1, at med henblik på anven-delsen af art. 2, stk. 2, stk. 1-3, betragtes SE-selskabet som et aktie-selskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det følger heraf, at SE-selskaber kan være med til at stifte nye SE-selskaber.

SE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor skal være beliggende i en og samme medlemsstat, jf. art. 7, og der er således ikke – uanset det pres, som der i øvrigt fra EU’s side er på hoved-sædeteorien – sket et valg mellem registrerings- og

hovedsædeteo-34. EF-traktatens art. 48 omfatter privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje.

1.3. Grundtræk

rien, jf. nærmere om dette under 1.4. En lignende bestemmelse ken-des fra EØFG-forordningen.³⁵Firmagruppens hjemsted skal således fastsættes som det sted, hvor gruppen har sit hovedkontor, eller som det sted, hvor et af firmagruppens medlemmer har sit hovedkontor, eller, når der er tale om en fysisk person, udøver sin hovedaktivitet, under forudsætning af, at firmagruppen reelt udøver virksomhed på dette sted, jf. art. 12 i EØFG-forordningen. Såfremt der ikke er det krævede sammenfald mellem SE-selskabets hjemsted og hovedkon-tor, skal den medlemsstat, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, træffe »passende« foranstaltninger med henblik på at af-hjælpe forholdet, jf. nærmere art. 64, stk. 1. Netop kravet om, at det vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontoret skal være beliggende i en og samme medlemsstat, nævnes som et af de forhold, som skal undersøges ved den gennemgang af forordningen, der skal ske se-nest fem år efter forordningens ikrafttræden, jf. revisionsbestemmel-sen i art. 69.³⁶

I 1970-forslaget til forordning hed det i art. 8, at et SE-selskab skulle indregistreres i et handelsregister, der oprettes ved EF-Domstolen. Li-geledes skulle der oprettes filialer af registret i hver enkelt medlems-stat, hvor SE-selskabet med sæde i denne stat også skulle registreres.

I 1975-forslaget til forordning var der i art. 5 bestemmelser om, at SE-selskabets hjemsted skulle være det sted inden for EU, som ved-tægterne fastsatte. Vedved-tægterne kunne fastsætte flere hjemsteder.

Dette blev ændret i 1989- og 1991-forslaget til forordning til, at et SE-selskabs hjemsted skulle være det sted, som vedtægterne fastsatte.

SE-selskabets hovedkontor skulle være beliggende samme sted som hjemstedet, jf. art. 5. Der blev endvidere med 1991-forslaget indført bestemmelser i art. 5 a om, at et SE-selskab kunne flytte hjemsted til en anden medlemsstat.

Et centralt element i forordningen er adgangen for SE-selskabet til at flytte hjemsted fra en medlemsstat til en anden (uden at dette kræ-ver opløsning og nystiftelse), jf. art. 8. Nationale aktieselskaber, der vil flytte hjemsted fra en medlemsstat til en anden, må typisk

op-35. Jf. forordning nr. 2137/85 af 25. juli 1985, EF-Tidende nr. L 199 af 31. juli 1985, p. 1.

36. I den høring, som Kommissionen har iværksat i december 2005 om Kommissionens handlingsplan, og som er nærmere omtalt under 2.1.1., spørges bl.a. til behovet for lempelser af det her omhandlede krav.

løses i den oprindelige medlemsstat og nystiftes i den nye medlems-stat. Ved denne procedure ophører den juridiske person i den op-rindelige medlemsstat. Skifte af et selskabs nationalitet med beva-relse af den juridiske person intakt kan dog snart blive muligt for nationale aktieselskaber, hvis et nyt forslag til fjortende selskabsdi-rektiv om selskabers nationalitetsskifte bliver fremlagt og vedtaget, jf. nærmere herom under 2.1.5. I hvert fald indtil det nævnte direktiv vedtages og gennemføres, kan adgangen for et SE-selskab til at flytte hjemsted meget vel være blandt de enkeltfaktorer, som tæller tun-gest ved stillingtagen til, om denne selskabsform bør vælges frem for andre former.³⁷SEVIC-afgørelsen (sag C-411/03) fra EF-Domsto-len antages ikke at ændre herpå, jf. under 1.4.

Forordningen kræver, at ethvert SE-selskab organisere med gene-ralforsamling og ledelse. Medlemsstaterne skal sikre, at et SE-selskab, som ønsker at etablere sig i den pågældende medlemsstat, har mu-lighed for at vælge enten det tostrengede system med et tilsynsor-gan og et ledelsesortilsynsor-gan eller det enstrengede system med et admi-nistrationsorgan, jf. art. 38, jf. nærmere herom under 11.1.³⁸ Det er således et krav, at medlemsstaterne, herunder Danmark, dels har gjort sig klart, hvilket system de følger – hvilket ikke altid er oplagt, eftersom forekomsten af varianter med elementer fra begge syste-mer er udbredt – dels vedtager den yderligere lovgivning, der måtte være påkrævet for, at begge systemer kan eksistere og fungere for-nuftigt.

Forordningen indeholder en række bestemmelser om ledelsen i henholdsvis det en- og tostrengede system, jf. art. 39-50, men over-lader det i vidt omfang til medlemsstaterne og selskaberne selv at fastlægge de nærmere regler for generalforsamlingens og ledelsens

37. Se tillige Werlauff, SE-selskabet – det europæiske aktieselskab, p. 125 ff., samt Peer Schamburg-Müller og Werlauff, EU’s selskabs-, børs-, og kapitalmarkedsregler, p.

280, Mette Neville, Juristen, 1997, p. 145 ff., samt Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen, NTS, 1999:1, p. 37 ff. Se også Klaus Hopt, ZIP, 1998, p. 98 ff., og Marcus Lutter, ERT, 2000, p. 60 ff.

38. Werlauff antager i SE-selskabet – det europæiske aktieselskab, p. 71 f., at staterne kan begrænse selskabernes valgfrihed med den konsekvens, at en medlems-stat, der f.eks. ikke tillader et tostrenget ledelsessystem for sine aktieselskaber, på tilsvarende måde kan forbyde et sådant system for SE-selskaber, som har hjemsted i staten. I lyset af ordlyden af art. 38 kan dette ikke tiltrædes.

1.3. Grundtræk

respektive kompetenceområder og virkefelter. For Danmarks ved-kommende vil bestemmelserne i SE-loven³⁹, ASL og den dertil knyt-tede retspraksis m.v. udfylde de »huller«, som findes, fordi forord-ningen på langtfra alle områder indeholder (detaljerede) bestem-melser, jf. herved f.eks. art. 53 om generalforsamlingen. Derudover skal de nævnte bestemmelser tjene til inspiration ved løsningen af de problemer, som efter forordningen kan eller skal reguleres på nationalt plan.

Også i relation til kapitalforhold, herunder aktier og stemmeretten på disse, refererer forordningen til den nationale aktieselskabsret i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjem-sted, jf. art. 5. Det samme gælder i relation til SE-selskabers aflæg-gelse af årsrapport, jf. art. 61, og opløsning, jf. art. 63.

En række forhold, herunder skat og konkurs, er ikke reguleret i forordningen, hvorfor national ret finder anvendelse, jf. præambel nr. 20.⁴⁰

Som nævnt har spørgsmålet om bl.a. medarbejderindflydelse i sel-skabers ledende organer i mange år været årsag til manglende frem-drift i planerne om et europæisk selskab. Disse problemer er løst ved, at de rettigheder, medarbejderne havde ved stiftelsen af selska-bet, danner udgangspunktet for de rettigheder, de får i selskabet (dette betegnes i præambel nr. 18 i medarbejderdirektivet for »før og efter-princippet«). Medarbejderdirektivet indeholder bestemmelser, som fastlægger, hvilken procedure der skal følges ved udmøntnin-gen af dette.⁴¹

39. Lov nr. 363 af 19. maj 2004 med senere ændringer.

40. Et dansk SE-selskab skal efter forordningens art. 10 ligestilles med et almindeligt dansk aktieselskab. Heraf følger, at beskatning skal ske efter de regler, der gælder for almindelige aktieselskaber, jf. nærmere herom under 16.1. samt Werlauff, Selskabs-skatteret 2005/06, p. 84 f.

41. Jf. nærmere herom i kap. 13. Se tillige Ruth Nielsen, NTS 2002:2, p. 240 ff., samt Niels Bang Sørensen og Mette Klingsten, R & R, nr. 1, 2002, p. 11 ff.

1.4. Hvad ændrer forordningen grundlæggende i