Kapitel 18: Stiftelse af SE-datterselskab, omdannelse og øvrige omstruktureringer 1013
4.4. Grundlaget for beslutningen om fusion
(1) En fusjonsplan skal minst angi:
[...] 7. utkast til åpningsbalanse for det overtakende selskapet. Åp-ningsbalansen skal settes opp i samsvar med gjeldende regnskapsreg-ler. Registrert eller statsautorisert revisor skal avgi en erklæring om at balansen er gjort opp i samsvar med disse reglene. [ ...]
Da åbningsbalancen i Norge er en del af fusionsplanen, vil forord-ningens bestemmelser om fusionsplan i art. 20 uden videre få forrang, jf. art. 18, og der vil således ikke kunne stilles krav om en åbningsba-lance efter norsk ret.
I Finland synes der ligeledes ikke at være krav om udarbejdelse af et fusionsregnskab.
Den kompetente nationale myndighed skal for hvert af de delta-gende selskaber kontrollere lovligheden af den del af fusionen, som vedrører det eller de selskab(er), der er hjemmehørende i medlems-staten, jf. art. 25. I Danmark er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet, der står for denne kontrol, jf. §§ 16 og 18 i SE-loven.
Ud over den rene selskabsretlige kontrol vil der skulle foretages fusionskontrol efter både national konkurrenceret og fællesskabsret-ten.
Tilsvarende spørgsmål som ved flytning af et SE-selskabs hjem-sted her til landet kan opstå, hvor to udenlandske aktieselskaber ved en uegentlig fusion fusionerer til et SE-selskab med vedtægts-mæssigt hjemsted her i landet, og et selskab fra en medlemsstat, hvor der ikke kræves fuld indbetaling af kapitalen, bliver det fortsæt-tende SE-selskab. Den aktiekapital, der er tegnet før fusionen, kan næppe kræves indbetalt af de danske myndigheder, hvis selskabet bliver hjemmehørende her i landet, jf. nærmere under 17.9. Ved egentlige fusioner, hvor resultatet bliver et nystiftet selskab, vil pro-blemet med den manglende indbetaling være løst ved, at ASL’s krav i § 11, stk. 2, om fuld indbetaling af aktiekapitalen kan anvendes på det ved fusionen stiftede SE-selskab.
for fusionen, herunder aktionærernes beslutning herom, er således den fusionsplan, som ledelses- eller administrationsorganet for de fusionerende selskaber skal udarbejde i fællesskab og underskrive, jf. art. 20, stk. 1. Med ledelses- eller administrationsorganet menes det kompetente organ i den stat, som de deltagende aktieselskaber hører under. For aktieselskaber med hjemsted i Danmark er det den samlede bestyrelse, der underskriver fusionsplanen, jf. ASL § 134 a, stk. 1. For dansk rets vedkommende gengiver ASL § 134 a, stk. 1, som udgangspunkt tredje selskabsdirektivs mindstekrav til fusions-planen, jf. tredje selskabsdirektiv art. 5.
Det fremgår af art. 20, at fusionsplanen skal indeholde en lang række oplysninger og bestemmelser om fusionen. De nævnte op-lysninger i art. 20, stk. 1, er ikke udtømmende, idet det følger af art.
20, stk. 2, at fusionsplanen kan indeholde andre oplysninger. Dette svarer til udgangspunktet i art. 5 i tredje selskabsdirektiv, som alene angiver, hvad fusionsplanen som minimum skal indeholde. Selska-berne kan således beslutte at medtage yderligere oplysninger i fu-sionsplanen. Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis kan en gennemførelse af en fusion ikke offentliggøres, såfremt vilkårene i forhold til den offentliggjorte fusionsplan ændres ved en efterføl-gende beslutning, og der er tale om væsentlige forhold. Hvis æn-dringen påvirker det i den offentliggjorte fusionsplan fastsatte ve-derlag, kan fusionen ikke gennemføres på baggrund af den offent-liggjorte fusionsplan. Hvis ændringen derimod alene vedrører ube-tydelige forhold som ændring af navn eller binavn, har det som udgangspunkt ikke betydning for registreringen af gennemførelsen af fusionen.
Bestemmelsen i forordningens art. 20 er tilpasset kravene til fu-sionsplanen i tredje selskabsdirektiv art. 5 og 23, stk. 1, dog med undtagelse af art. 20, litra h (udkast til vedtægter) og art. 20, litra i (fremgangsmåden for medarbejderindflydelse), omtalt nærmere ne-denfor. For dansk rets vedkommende svarer bestemmelsen dermed i det store og hele til reglerne om fusionsplanens indhold i ASL § 134 a, stk. 1. Der er dog visse forskelle i formuleringerne, ligesom op-lysninger om enkelte forhold (herunder binavne), jf. ASL § 134 a, stk.
1, nr. 1, ikke er medtaget i art. 20. Den væsentligste forskel i forhold til reglerne i ASL er, at forordningens art. 20, stk. 1, litra g (jf. tredje selskabsdirektivs art. 5, stk. 1, litra g), nævner, at der skal gives
4.4. Grundlaget for beslutningen om fusion
oplysninger om særlige fordele indrømmet sagkyndige, jf. nærmere herom nedenfor.
Af fusionsplanen skal de involverede selskabers navne samt SE-selskabets påtænkte navn fremgå, jf. art. 20, stk. 1, litra a. Det er som nævnt ikke et krav efter forordningen, at eventuelle binavne angi-ves, men det vil antagelig ofte i praksis være en fordel at medtage eventuelle binavne som binavn for det fortsættende selskab (even-tuelt blot i en overgangsperiode) for at sikre, at det fusionerende selskab forbliver kendt i de markeder, som det ophørende selskab har betjent, jf. for dansk rets vedkommende den tilsvarende bestem-melse i ASL § 134 a, stk. 1, nr. 1.
De involverede selskabers og SE-selskabets påtænkte vedtægts-mæssige hjemsted skal ligeledes angives, jf. for dansk rets vedkom-mende den tilsvarende bestemmelse i ASL § 134 a, stk. 1, nr. 2.
En fusion indebærer, at aktionærerne i det eller de ophørende selskaber afstår deres aktier, idet aktierne i det eller de ophørende selskaber annulleres som led i fusionen. Spørgsmålet om aktiernes ombytningsforhold (vederlag) og i givet fald størrelsen af det udlignings-beløb, som aktionærerne i det eller de ophørende selskaber skal mod-tage i stedet, er derfor væsentligt, jf. art. 20, stk. 1, litra b, jf. for dansk rets vedkommende den tilsvarende bestemmelse i ASL § 134 a, stk.
1, nr. 3. Vederlaget til aktionærerne i det ophørende selskab kan som tidligere nævnt og i modsætning til, hvad der gælder i nogle med-lemsstater, hvor vederlaget skal bestå af aktier i det fortsættende selskab, efter de danske regler bestå af enten aktier i det fortsæt-tende selskab eller kontanter, eller en kombination af de to typer vederlag, jf. ASL § 134 a, stk. 1, nr. 3 (og bemærkningerne til lov nr.
282 af 9. juni 1982).8Vederlaget kan således udgøre mere end 10% af den kontante udligningssum.
Vederlæggelsen i aktier kan som ved danske fusioner ske ved enten en kapitalforhøjelse eller – for det tilfælde, at det fortsættende selskab besidder en post egne aktier – ved, at aktionærerne i det ophørende selskab modtager allerede udstedte aktier i det fortsæt-tende selskab. Adgangen til at betale aktionærerne i det ophørende selskab et kontantbeløb betyder, at en fusion i realiteten vil kunne
8. Jf. forarbejderne til loven i FT 1981-82, Tillæg A, sp. 2817 ff.
anvendes til at tvangsindløse minoritetsaktionærer uden for reg-lerne i ASL § 20 b, og dermed uanset om minoriteten måtte være på mere end 10% af kapital eller stemmer.9
Ligesom ved alle andre dispositioner kan en kapitalforhøjelse i forbindelse med en fusion ikke ske til underkurs, jf. ASL § 13, stk. 1.
Af ASL § 134 h, stk. 3, fremgår, at der ikke kan ydes vederlag for aktierne i et ophørende selskab, der ejes af de fusionerende selska-ber. Baggrunden for denne bestemmelse, der er blevet præciseret med lov nr. 226 af 31. marts 2004, er, som det fremgår af bemærk-ningerne til loven, at en sådan vederlæggelse i praksis ville betyde, at et fortsættende selskab som aktionær i et ophørende selskab ville modtage vederlag for noget, som selskabet ejede i forvejen.10 En sådan vederlæggelse ville i realiteten være en omgåelse af forbuddet mod at eje egne aktier, jf. ASL § 48. Forholdet kan tillige sammen-lignes med en sædvanlig kapitalforhøjelse, hvorom det gælder, at et selskab ikke må tegne egne aktier, jf. ASL § 48 h, stk. 1. Det kan dog overvejes, hvorvidt det har betydning, at bestemmelsen i ASL § 48 h, stk. 1, ikke udelukker et selskab fra på grundlag af en post egne aktier at deltage i en aktieudvidelse med fondsaktier. Bestemmelsen i ASL § 134 h, stk. 3, er identisk med den tilsvarende bestemmelse i tredje selskabsdirektivs art. 19, stk. 2. Selvom bestemmelsen i direk-tivets art. 19, stk. 2, bygger på en forudsætning om, at vederlaget til aktionærerne i det ophørende selskab som udgangspunkt skal bestå af aktier, mens det som nævnt efter ASL er muligt at yde et kontant vederlag, antages det i bemærkningerne til lov nr. 226 af 31. marts 2004, at denne bestemmelse også skal forstås som et generelt forbud mod at yde vederlag for aktier i et ophørende selskab ejet af de fusionerende selskaber. Det er herefter med loven præciseret, at der er et klart forbud mod at yde nogen form for vederlag for aktier i det ophørende selskab, når aktierne ejes af de fusionerende selskaber.11 Størrelsen af vederlaget skal fremgå af fusionsplanen, jf. art. 20, stk. 1, litra b. Det følger endvidere af Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens praksis, at vederlagets størrelse og art for dansk rets
vedkom-9. Jf. nærmere herom Jan Schans Christensen, Kapitalselskaber, p. 527 ff.
10. Jf. forarbejderne til loven i FT 2004, Tillæg A, sp. 4530 ff.
11. Jf. forarbejderne til loven i FT 2004, Tillæg A, sp. 4530 ff.
4.4. Grundlaget for beslutningen om fusion
mende må angives i fusionsplanen, jf. ASL § 134 c, stk. 3 (forudsæt-ningsvis). Vurderingsmandens udtalelse skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget for aktierne i et ophørende selskab er ri-meligt og sagligt begrundet, jf. forordningens art. 18 og ASL § 134 c, stk. 3. Udgangspunktet for fastsættelsen af vederlaget vil som ved en dansk fusion være forholdet i værdi mellem det ophørende sel-skab og det selsel-skab, der bliver det fortsættende selsel-skab. Hvis ve-derlaget består af aktier, skal der fastlægges et ombytningsforhold mellem aktierne i det ophørende selskab og aktierne i det fortsæt-tende selskab. Det afgørende, når vederlagets størrelse skal fastlæg-ges, er markedsværdien på de involverede selskaber. Ved børsnote-rede selskaber vil børskursen som hovedregel være afgørende. Ved selskaber, som ikke er børsnoterede (og ikke har de pågældende aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads), må man på anden vis fastlægge selskabernes værdi i handel og vandel.12
Det vil endvidere være hensigtsmæssigt i fusionsplanen at inklu-dere oplysninger om de berørte datterselskaber eller bedrifter, jf.
Medarbejderindflydelseslovens § 3, omtalt i kap. 13.
Hvis der ydes aktier i det fortsættende selskab som vederlag til aktionærerne i det ophørende selskab, må de nærmere regler for udlevering af aktierne angives, jf. art. 20, stk. 1, litra c, jf. for dansk rets vedkommende den tilsvarende bestemmelse i ASL § 134 a, stk. 1, nr.
3 og 7. Fusionsplanen skal endvidere angive det tidspunkt, fra hvil-ket aktier, der måtte være ydet som vederlag, giver ret til udbytte, med angivelse af alle særlige forhold, der er knyttet til denne ret, jf.
art. 20, stk. 1, litra d, jf. for dansk rets vedkommende den tilsvarende bestemmelse i ASL § 134 a, stk. 1, nr. 4.
Art. 27 bestemmer, hvornår fusionen og den samtidige stiftelse af SE-selskabet får virkning. Fusionsplanen skal derimod angive det tidspunkt, fra hvilket de fusionerende selskabers dispositioner regn-skabsmæssigt anses for foretaget for SE-selskabets regning, jf. art. 20.
stk. 1, litra e, jf. for dansk rets vedkommende den tilsvarende be-stemmelse i ASL § 134 a, stk. 1, nr. 8. Såfremt de selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab, vælger at udarbejde et
fusions-12. Se nærmere om værdiansættelse hos Jan Schans Christensen, Kapitalselskaber, p. 528 ff.
regnskab, skal åbningsbalancen efter dansk ret være opgjort pr. dette tidspunkt.
Det er sædvanligt, at fusioner besluttes med en skærings- eller fusionsdato, der ligger nogle måneder forud for fusionsplanens un-derskrivelse, typisk således at der tages højde for de implicerede selskabers regnskabsår, hvilket som oftest indebærer, at 1. januar anvendes som skæringsdag. For dansk rets vedkommende er det hidtil gældende krav om, at fusionsplanen skal være underskrevet senest seks måneder efter tidspunktet for fusionens regnskabsmæs-sige virkning, ændret ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 således, at fusionsplanen senest skal være underskrevet ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår, jf. ASL § 134 a, stk. 2, 1. pkt. Overskrides fristen for underskrivelse af fusionsplanen, vil modtagelsen af fusionsplanen ikke kunne offentliggøres, jf. ASL § 134 a, stk. 2, 2. pkt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal senest fire uger efter fusionsplanens under-skrivelse for de danske deltagende selskaber i fusionen have mod-taget en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen, jf. ASL § 134 d, stk. 1, 1. pkt. Indsendes en fusionsplan efter fristens udløb, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsens modtagelse af planen ikke blive offentliggjort. Af bemærkningerne til lov nr. 226 af 31. marts 2004 fremgår følgende eksempel til forståelse af bestemmelsen i ASL § 134 a, stk. 2, 1. pkt.13:
»Forslaget betyder, at hvis begge de fusionerende selskaber eksempel-vis har kalenderåret som regnskabsår, og tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning er 1. maj 2003, så skal fusionsplanen være underskrevet senest 31. december 2003, da dette er udløbet af regn-skabsåret for begge de to selskabers regnskabsår.
I de tilfælde, hvor det ene af de fusionerende selskaber har kalen-deråret som regnskabsår, og det andet selskab har regnskabsår 1. juli til 30. juni, og tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning er 1.
februar 2003, så skal fusionsplanen være underskrevet senest 30. juni 2003, da dette er udløbet af regnskabsåret for det selskab, som har regnskabsår 1. juli til 30. juni«.
13. Jf. forarbejderne til loven i FT 2004, Tillæg A, sp. 4530 ff.
4.4. Grundlaget for beslutningen om fusion
ASL § 134 a, stk. 2, betyder, at et dansk selskab med kalenderåret som regnskabsår, hvor fusionen f.eks. tilsigtes at have regnskabs-mæssig virkning fra 1. februar 2006, skal underskrive fusionsplanen senest 31. december 2006. Deltager flere selskaber med forskellige regnskabsår i fusionen, er det den sidste dag i regnskabsåret for det selskab, hvis regnskabsår, der udløber tidligst efter den regnskabs-mæssige virkning for fusionen, der er sidste frist for underskrivelse af fusionsplanen.
Hvis fusionsplanen er underskrevet af ledelsen for blot et af de i fusionen deltagende selskaber (såvel danske som udenlandske) ef-ter udløbet af det pågældende selskabs regnskabsår, kan Erhvervs-og Selskabsstyrelsens modtagelse af fusionsplanen ikke offentliggø-res, jf. forordningens art. 18 og ASL § 134 a, stk. 2.
Fusioner med tilbagevirkende kraft indebærer, at der i praksis altid vil være indtrådt ændringer i perioden fra skæringsdagen og frem til fusionens gennemførelse. Krav, som måtte opstå i denne periode mod et af de fusionerende selskaber, overtages som følge af universalsuccession af det fortsættende SE-selskab eller nystiftede SE-selskab som led i fusionen. Det samme gælder rettigheder.
Som konsekvens af udvidelsen af den periode fusionsplanen kan underskrives og dermed udstrækningen af fusionens regnskabs-mæssige virkning, som er gennemført ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 i ASL § 134 a, stk. 2, 1. pkt., skal der for danske deltagende selskaber udarbejdes en mellembalance i de tilfælde, hvor det regn-skabsår, som et pågældende selskabs seneste årsrapport vedrører, er udløbet mere end seks måneder før fusionsplanens udarbejdelse, jf.
ASL § 134 b, stk. 2. Kravet om mellembalance beror på tredje sel-skabsdirektiv, jf. art. 11, stk. 1, litra c. Mellembalancen må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end tre måneder forud for un-derskrivelsen af fusionsplanen, jf. ASL § 134 b, stk. 2, jf. nærmere herom senere. Mellembalancen skal efter ændringen i ASL med lov nr. 246 af 27. marts 2006 alene revideres, hvis det pågældende sel-skab, som mellembalancen vedrører, er omfattet af revisionspligt efter ÅRL eller anden lovgivning. Hvis selskabet på frivillig basis vælger at lade årsrapporten revidere, er det ikke et krav, at mellem-balancen revideres. Generalforsamlingen i det pågældende selskab eller selskabets ledelse kan dog frivilligt beslutte, at mellembalancen
skal undergives revision, gennemgang (review) eller andet arbejde fra revisor.
Rettigheder i SE-selskabet, der tillægges aktionærer med særlige rettigheder og indehavere af andre værdipapirer end aktier, skal angives i fusionsplanen, jf. art. 20, stk. 1, litra f, jf. for dansk rets vedkom-mende den tilsvarende bestemmelse i ASL § 134 a, stk. 1, nr. 5. Det samme gælder andre foranstaltninger til fordel for de nævnte, jf. for dansk rets vedkommende den tilsvarende bestemmelse i ASL § 134 a, stk. 1, nr. 6. Aktionærernes rettigheder kan efter dansk praksis blot angives med henvisning til de relevante bestemmelser i det fortsæt-tende selskabs vedtægter, eventuelt med beskrivelse af forskellige aktieklasser. Hvis rettigheder, der tilkommer eksempelvis warran-tejere eller ejere af konvertible obligationer i et ophørende selskab, skal overføres til det fortsættende selskab (SE-selskabet), skal dette angives i fusionsplanen. I relation til bestemmelserne i ASL § 134 a, nr. 5 og 6, om rettigheder i det fortsættende selskab og andre for-anstaltninger, der tillægges eventuelle indehavere af aktier og gælds-breve med særlige rettigheder i et ophørende selskab, skal det næv-nes, at der ikke er nogen negativ oplysningspligt. Dette betyder, at hvis der ikke er udstedt aktier eller gældsbreve med særlige rettig-heder, er der ingen oplysningspligt i medfør af bestemmelsen. Til-svarende må i medfør af art. 18 gøre sig gældende i relation til art.
20, stk. 1, litra f, om særlige fordele, der gives sagkyndige og med-lemmer af selskabernes administrations-, ledelses- eller tilsynsor-gan.
Ved fortolkning af bestemmelsen må det haves for øje, at tredje selskabsdirektiv foreskriver, at indehavere af andre værdipapirer end aktier, hvortil der er knyttet særrettigheder, som hovedregel har krav på at få mindst de samme rettigheder i det fortsættende skab, som de havde i det ophørende selskab, jf. art. 15 i tredje sel-skabsdirektiv.
Fusionsplanen skal indeholde oplysning om enhver særlig fordel, der tilkommer de sagkyndige, som undersøger fusionsplanen, samt medlemmerne af de fusionerende selskabers administrations-, ledel-ses- eller tilsynsorganer (i Danmark: Bestyrelse, repræsentantskab eller direktion), jf. art. 20, stk. 1, litra g, jf. for dansk rets vedkom-mende den tilsvarende bestemmelse i ASL § 134 a, stk. 1, nr. 9. Der er som ved ASL § 134 a, stk. 1, nr. 5 og 6, ikke nogen negativ
4.4. Grundlaget for beslutningen om fusion
oplysningspligt i forhold til ASL § 134 a, nr. 9, vedrørende særlige fordele, der gives til medlemmer af selskabernes bestyrelser, repræ-sentantskab og direktion. Det må tilsvarende betyde, at der ikke er pligt til at oplyse, at der ikke foreligger særlige fordele for de i art.
20, stk. 1, litra g, omhandlede personer. Der er i ASL § 134 a ikke nævnt særlige fordele indrømmet sagkyndige. Baggrunden herfor er, at det i dansk ret ikke accepteres, at vurderingsmændene får særlige fordele m.v., eftersom de skal være uvildige, jf. ASL § 6 b.
Forordningen giver ikke bidrag til fortolkningen af denne bestem-melse, der i øvrigt svarer til art. 5, stk. 1, litra g, i tredje selskabsdi-rektiv, men det må antages, at der med særlige fordele til sagkyn-dige eksempelvis menes goder eller fordele, der ligger uden for det almindelige honorar for udførelse af opgaven. I øvrigt må bestem-melsen – ligesom bestembestem-melsen i ASL i relation til ledelsesmedlem-mer – skulle forstås som særlige fordele, der udspringer af fusionen, mens tidligere og uafhængigt af fusionen meddelte fordele ikke er omfattet.
Derudover skal fusionsplanen ledsages af SE-selskabets vedtæg-ter, jf. art. 20, stk. 1, litra h. Efter dansk ret skal fusionsplanen alene ledsages af udkast til vedtægter, jf. ASL § 4, hvis der ved fusionen dannes et nyt selskab, jf. ASL § 134 a, stk. 1, nr. 10. Forordningen synes at forudsætte, at fusionsplanen altid – uanset om der alene er tale om en uegentlig fusion – skal ledsages af SE-selskabets vedtæg-ter, hvilket er en naturlig følge af fusionens grænseoverskridende karakter med deraf følgende behov for angivelse af bl.a. det valgte ledelsessystem og kapitalens størrelse. Tilsvarende gør sig gældende i relation til det tiende selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusion, jf. art. 5, stk. 1, litra i, omtalt nærmere under 2.1.4. Der er dog ikke ifølge tredje selskabsdirektiv krav om, at udkast til vedtægter skal være en del af fusionsplanen, sml. tredje selskabsdirektivs art.
5 og 23 (det hedder blot, at ved stiftelse af et nyt selskab skal udkast til vedtægter godkendes på generalforsamlingen i hvert af de fusi-onerende selskaber). For så vidt SE-selskabet får vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet ved fusionen, skal SE-selskabets hovedkontor – ligesom for aktieselskaber – være beliggende i den kommune her i landet, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted, jf. ASL § 4, stk. 1, nr. 2. ASL § 4, stk. 1, nr. 6, om antallet eller mindste og højeste antal af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle
bestyrelses-suppleanter samt bestyrelsesmedlemmernes valgperiode skal finde anvendelse på tilsynsorganet (i det tostrengede system) og admini-strationsorganet (i det enstrengede system), jf. SE-lovens §§ 8, stk. 3, og 11, stk. 1. Det bemærkes endvidere, at ASL § 4, stk. 2, nr. 6, om begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til ASL § 60, stk. 3, alene finder anvendelse på ledelses-organet (i det tostrengede system) og administrationsledelses-organet (i det enstrengede system), jf. SE-lovens §§ 8, stk. 1 og 2, og 11, stk. 1. ASL
§ 4, stk. 2, nr. 5, jf. stk. 3, om en direktion på mere end tre medlem-mer finder anvendelse på ledelsesorganet (i det tostrengede system) og den eller de administrerende direktører (i det enstrengede sy-stem), jf. SE-lovens §§ 8, stk. 1, og 12, stk. 2, sidste pkt. Endvidere skal antallet eller det mindste og højeste antal af revisorer samt revisorernes valgperiode, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt i henhold til ÅRL eller anden lovgivning, fremgå af et her i landet hjemmehørende SE-selskabs vedtægter, jf. ASL § 4, stk. 1, nr. 7, og ÅRL § 135 (jf. forordningens art. 61 og 62). Se nærmere om indholdet af vedtægterne i et SE-selskab under 8.18.
Endelig skal fusionsplanen – modsat en fusionsplan udarbejdet efter ASL’s regler – indeholde oplysninger om fremgangsmåden for, hvorledes der i henhold til medarbejderdirektivet fastlægges ordnin-ger for medarbejderindflydelse. Efter medarbejderdirektivets art. 3 skal der indledes forhandlinger om medarbejderindflydelse i SE-selska-bet efter offentliggørelse af fusionsplanen. Selvom forhandlingerne efter medarbejderdirektivet kan startes før offentliggørelse af fusi-onsplanen, vil fusionsplanen ikke i alle situationer kunne indeholde nærmere bestemmelser om de ordninger for medarbejderindfly-delse, som skal gælde for SE-selskabet. Det er på den anden side af betydning, at fusionsplanen indeholder visse oplysninger om den medarbejderindflydelse, som skal gælde for SE-selskabet. Derfor kræver forordningen, at der skal gives oplysninger om fremgangs-måden for, hvorledes der i henhold til medarbejderdirektivet for-ventes fastlagt ordninger for medarbejderindflydelse, jf. nærmere herom under 13.6.1.
Fusionsplanen skal offentliggøres efter samme fremgangsmåde, som gælder for fusioner mellem nationale selskaber, jf. art. 13 og 18.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (jf. SE-lovens § 16) skal for danske selskabers vedkommende i overensstemmelse med ASL § 134 d, stk.
4.4. Grundlaget for beslutningen om fusion
1, senest fire uger14efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de danske deltagende selskaber i fusionen have modtaget en kopi af fusionsplanen. Kravet om, at fusionsplaner skal indsendes til en kompetent myndighed til offentliggørelse, findes ligeledes i tredje selskabsdirektivs art. 6, som fastslår, at fusionsplanen skal offentlig-gøres i overensstemmelse med medlemsstaternes regler om offent-liggørelse af selskabsdokumenter i første selskabsdirektivs art. 3.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at hvis fristen overskrides, vil modtagelsen af fusionsplanen ikke kunne offentliggøres, jf. ASL
§ 158, stk. 1. Hvis der er tale om fusion mellem forsikringsselskaber i medfør af FIL § 204, indsendes fusionsplanen og de i forordningens art. 21 nævnte oplysninger, omtalt nærmere lige nedenfor, til Finans-tilsynet, jf. SE-lovens § 18, stk. 2.
Det må antages, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på trods af ordlyden i ASL § 134 d, stk. 1, der refererer til »hvert af de fusione-rede selskaber«, alene skal modtage fusionsplanen fra de i Danmark deltagende selskaber, jf. art. 25, stk. 1 og 2. De øvrige i fusionen deltagende selskaber indsender fusionsplanen til den pågældende medlemsstats kompetente myndighed. Kun hvis SE-selskabet skal have hjemsted i Danmark, skal der indsendes kopi af den for de udenlandske deltagende selskaber godkendte og offentliggjorte fu-sionsplan i forbindelse med, at selskaberne indsender en myndig-hedsattest, jf. art. 26, stk. 2, og nærmere nedenfor.
Det fornødne antal eksemplarer af fusionsplanen bør indsendes samlet. Hvor der tidligere var et krav om, at fusionsplaner skulle indsendes i en af bestyrelsen bekræftet genpart, er det med ændrin-gen af ASL § 134 d, stk. 1, ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 tilstræk-keligt at indsende kopier af fusionsplanerne. Den, der indsender kopierne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (anmelder), indestår i medfør af § 5 i Anmeldelsesbekendtgørelsen for oplysningernes rig-tighed.
14. Det følger af ASL § 154 a, stk. 2, at hvis fristen er angivet i uger, udløber fristen, jf.
§ 154 a, stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Om fristens beregning se ASL § 154 a, jf. Rosenberg, Sneholt & Thomsen, A/S lovkommentaren, p. 527.