Baggrund og historik

I oktober 2001 vedtog Rådet forordningen om Statut for det Euro-pæiske Selskab (Societas Europaea, forkortet »SE«) og det tilhørende direktiv om medarbejderindflydelse.¹Begge retsakter er trådt i kraft den 8. oktober 2004. Vedtagelsen markerede den foreløbige kulmi-nation af et langt forløb hen imod skabelsen af en suprakulmi-national europæisk form for aktieselskaber som et alternativ til de nationale retsformer. Som det senere vil fremgå, endte reguleringen af SE-selskabet dog med at blive en kombination af bestemmelser fastsat i den nævnte forordning (herefter betegnet »forordningen« eller »SE-forordningen«) og henvisninger til det medlemsstats regler, hvori SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Ifølge forordningens præambel forudsætter gennemførelsen af det indre marked (med de fordele det rummer for den økonomiske og sociale situation i fællesskabet) ikke alene fjernelse af handels-hindringer, men også tilpasning af produktionsstrukturerne til fæl-lesskabsdimensionen, hvilket kræver, at selskaber med grænseover-skridende aktiviteter kan planlægge og gennemføre reorganiserin-ger af deres aktiviteter på fællesskabsplan, jf. præambel nr. 1. En sådan reorganisering forudsætter, at selskaber i forskellige med-lemsstater får mulighed for at lægge deres potentiel sammen

gen-1. Jf. Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 (EF-Tidende nr. L 294 af 10. november 2001, p. 1) og Rådets direktiv nr. 2001/86/EF (EF-Tidende nr. L 294 af 10. november 2001, p. 2), begge af 8. oktober 2001.

nem fusioner, jf. præambel nr. 2. Sådanne omstruktureringer er for-bundet med vanskeligheder af både juridisk, psykologisk og skat-temæssig art, jf. præambel nr. 3.

Grundstenen til det europæiske selskab blev lagt i 1959, da pro-fessor Pieter Sanders holdt en tale med titlen »Towards a European Company?« om erhvervslivets praktiske behov for en supranational europæisk selskabsform.² EU-Kommissionen opfordrede i decem-ber 1966 Sanders til at fremkomme med forslag til forordning om et europæisk selskab.

EU-Kommissionen arbejdede med Sanders’ forslag og fremlagde det første forslag til forordning om det europæiske selskab den 30. juni 1970. Forslaget, som var meget detaljeret og indeholdt 284 artikler, var baseret på EF-traktatens art. 308 (tidligere art. 235).³ Dette for-slag blev ændret i 1975 efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og forslaget blev endnu mere om-fangsrigt end 1970-forslaget.⁴ I begge forslag var der indsat regler om medarbejderindflydelse.

Begge forslag blev imidlertid mødt med megen modstand. Dette skyldes bl.a., at de mere fleksible regler om medarbejderindflydelse i Sanders’ oplæg blev forsøgt erstattet med den tyske model for medarbejderindflydelse.⁵

Spørgsmålet om medarbejderindflydelse i selskabers ledende

or-2. Jf. Pieter Sanders i Jonathan Rickford (red.) The European Company – Developing a Community Law of Corporations, p. 37 ff. Om SE-selskabets historie se Werlauff, SE-selskabet – det europæiske aktieselskab, Niels Henrik Englev og Steen Steincke i U1973B99, samt Sanne Dahl Laursen og Christen Boye Jacobsen, TfR 2002, p. 585. Se også en gennemgang af historikken hos bl.a. Berndt Keller, Industrial Relations Journal, 33:5, 2002, p. 424 ff. Der kan endvidere henvises til en gennemgang af forordningens og direktivets historik på www.seeurope-network.org.

3. EF-Tidende nr. C 124 af 10. oktober 1970. 1970-forslaget findes i EF-Bull. Supp. 8/70.

Forslaget er bl.a. behandlet hos Steincke og Englev, U1973B99, og Sanders i CMLR, 1971, p. 29 ff.

4. KOM (1975) 150. Det ændrede forslag findes i EF-Bull. Supp. 4/75. Se endvidere EF-Bull. Supp. 8/75 vedrørende medindflydelse og selskabsstruktur. Forslaget er bl.a. behandlet hos Posner, R & R, 1976, p. 429 ff., og hos Lutter (red.), Die Europäi-sche Aktiegesellschaft.

5. Jf. om den tyske struktur hos Klaus J. Hopt i Klaus J. Hopt og Eddy Wymeersch (red.), Comparative Corporate Governance, p. 3. Se ligeledes Klaus J. Hopt i Jona-than Rickford (red.) The European Company – Developing a Community Law of Corporations, p. 47 ff.

ganer har traditionelt været et stridspunkt i forsøgene på at harmo-nisere den europæiske selskabsret, og det var i mange år årsag til, at medlemsstaterne ikke kunne blive enige om forordningen.

I visse medlemsstater, herunder Tyskland, Holland og Danmark, er medarbejderindflydelse i selskabets ledende organer en integreret del af den nationale selskabslovgivning, mens andre stater, herun-der Storbritannien, Irland og Spanien, ikke har regler herom.⁶ De medlemsstater, der i forvejen har nationale regler om medarbejder-indflydelse, ønsker ikke at opgive eller udvande disse regler. Om-vendt ønsker de øvrige medlemsstater ikke sådanne regler indført på EU-plan, da dette kan få en afsmittende virkning på national ret.

Problemet har dels været en frygt for, at en bestemt model for medbestemmelse skulle komme til at gælde for alle medlemssta-terne (»eksport af medbestemmelse«), dels at bestemte stater ville søge at undgå yderligere medbestemmelse ved hjælp af en europæ-isk retsakt (»flugt fra medbestemmelse«).⁷

Spørgsmålet om medarbejderindflydelse har givet anledning til diskussion ikke alene i relation til SE-selskabet. Også reglerne om medarbejderrepræsentation i forslaget til femte selskabsdirektiv (strukturdirektivet)⁸, som angik aktieselskabers struktur og deres organers beføjelser og forpligtelser, har givet anledning til proble-mer, ikke mindst i forhold til Storbritannien. Direktivforslaget er 11.

december 2001 trukket tilbage af EU-Kommissionen.⁹ Tilsvarende

6. Se om medarbejderindflydelse i de forskellige medlemsstater arbejdspapirer fra EU-Kommissionens ekspertgruppe om medarbejderindflydelse i SE-selskabet, Group of Experts »SE« af 27. juni 2003, conclusions of the expert group – following the meeting Directors General of Industrial Relations on 16 May 2003, working paper nr. 12. Se endvidere en komparativ undersøgelse af medarbejderindflydelse i EU med titlen

»Board level representation in EU«. Begge dokumenter kan findes på www.seeuro-pe-network.org. Davignon-ekspertgruppens rapport (C4-0455/97), Final Report of the Group of Experts on European Systems of Workers Involvement, maj 1997, indeholder ligeledes en gennemgang af de forskellige staters systemer for medbe-stemmelse. Rapporten kan findes på den anførte hjemmeside og på www.europa-.eu.int.

7. I Tyskland tales om »Flucht aus der Mitbestimmung«, jf. bl.a. Soriska Pluskat, EuZW 2000/17, p. 524 ff.

8. Forslag til femte direktiv om aktieselskabers struktur og deres organers beføjelser og pligter fremkom oprindeligt i 1972 (KOM (1972) 887, jf. EF-Tidende nr. C 131 af 13.

december 1972, p. 49). Det seneste forslag er fra 1991 (KOM (1991) 372).

9. Jf. KOM (2001) 763.

1.1. Baggrund og historik

problemer har spørgsmålet om medarbejderindflydelse givet i for-bindelse med tiende selskabsdirektiv om grænseoverskridende fu-sion¹⁰, som Rådet vedtog 20. september 2005¹¹, jf. omtalen under 2.1.4.

Forhandlingerne om de oprindelige forslag til forordningen om det europæiske selskab blev stillet i bero i 1982 bl.a. på grund af forskellene i medlemsstaternes selskabsret og spørgsmålet om med-arbejderindflydelse. På den ene side stod medlemsstater, der øn-skede regler om medarbejderindflydelse i SE-selskabet, som mindst svarede til de nationale regler, og på den anden side stod medlems-stater, som ikke ønskede sådanne regler indført.

På et møde i Rådet i marts 1985 blev det besluttet at skabe det indre marked inden udgangen af 1992. EU-Kommissionen blev op-fordret til at udarbejde et detaljeret program med en tidsplan. Denne plan blev offentliggjort 14. juni 1985 med en såkaldt Hvidbog fra EU-Kommissionen.¹²

Med Hvidbogen satte EU-Kommissionen fornyet fokus på ved-tagelsen af forordningen om det europæiske selskab, da Kommissi-onen i Hvidbogen gav udtryk for, at reglerne om SE-selskabet skulle være vedtaget inden 1992 som en forudsætning for at gennemføre det indre marked. Under pkt. 137 i Hvidbogen foreslog EU-Kom-missionen således, at der inden udgangen af 1992 blev vedtaget en statut for det europæiske selskab, og at der, indtil denne blev ved-taget, skulle ske en tilnærmelse af de enkelte medlemsstaters lov-givninger med henblik herpå. Derudover opfordrede Det Europæ-iske Råd i juni 1987 de kompetente institutioner »til at gøre hurtige fremskridt for så vidt angår tilpasninger af selskabsretten, der skal gøre det muligt at oprette et selskab i henhold til europæisk ret«.¹³ Under henvisning til pkt. 137 i Hvidbogen vedtog EU-Kommis-sionen 8. juni 1988 et memorandum, hvor der blev redegjort for de

10. Jf. KOM (2003) 703, forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om grænse-overskridende fusioner af kapitalselskaber.

11. Europa-Parlamentets og Rådes direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænse-overskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, EU-Tidende nr. L 310 af 25. november 2005, p. 1.

12. Gennemførelsen af det indre marked – Hvidbog fra EU-Kommissionen til det Euro-pæiske Råd (Milano den 28.-29. juni 1985), KOM (1985) 310.

13. Jf. EF-Bull. 6/1987, pkt. 1.1.4.

væsentligste problemer i forbindelse med vedtagelsen af det euro-pæiske selskab, og der blev givet anvisninger på mulige løsnings-forslag.¹⁴ I dette memorandum lagde Kommissionen vægt på, at grænseoverskridende virksomhedssamarbejde under enhver form og oprettelse af europæiske selskaber var en nødvendighed, hvis det europæiske erhvervsliv skulle være i stand til at udnytte alle forde-lene ved det indre marked. De vigtigste hindringer for samarbejde på tværs af landegrænserne angives i EU-Kommissionens memo-randum som:

• de manglende muligheder for at fusionere med virksomheder i andre medlemsstater eller at gennemføre lignende operationer,

• skattemæssige problemer, herunder bl.a. forskellig beskatning af kapitalgevinster ved fusioner, dobbeltbeskatning af udbytte og eventuelt mangel på korrektion af dobbeltbeskatningen mel-lem medmel-lemsstaterne,

• forskel i de enkelte medlemsstaters selskabslovgivning,

• vanskelighederne ved at administrere en virksomhedsgruppe som én samlet økonomisk enhed, herunder forskelle i definiti-onerne af koncernbegrebet, og

• de administrative vanskeligheder i forbindelse med stiftelsen af et selskab, herunder at forskellige krav kan udgøre en psykolo-gisk barriere for et effektivt grænseoverskridende samarbejde.¹⁵ Ifølge konklusionen i EU-Kommissionens memorandum skulle for-ordningen om det europæiske selskab være:

• fakultativ for virksomhederne,

• grænseoverskridende i sit sigte, idet der er tale om at overvinde de nuværende juridiske problemer med at sammenslutte eller fusionere selskaber i forskellige medlemsstater,

14. Jf. EF-Bull. 6/1988, pkt. 2.1.127, og EF-Bull Suppl. 3/88, statut for det europæiske selskab, memorandum fra EU-Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og ar-bejdsmarkedets parter.

15. Jf. EF-Bull. Suppl. 3/88, p. 6 og 10 ff.

1.1. Baggrund og historik

• skattemæssigt tillokkende, da beskatningsgrundlaget opgøres efter indregning af tab i datterselskaber og faste driftssteder i udlandet,

• et socialt fremskridt i kraft af reglerne om lønmodtagernes med-indflydelse og

• et symbol på symbiosen mellem de forskellige selskabsretlige traditioner i Vesteuropa.¹⁶

I sommeren 1988 blev det nævnte memorandum forelagt for Rådet, Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter med anmodning om, at de tog stilling hertil således, at EU-Kommissionen i begyn-delsen af 1989 kunne fremlægge et nyt forslag til forordning om det europæiske selskab.

Dette resulterede i, at Kommissionen 5. august 1989 fremlagde et nyt forslag til forordning om statut for det europæiske selskab,¹⁷ hvori reglerne om medarbejderindflydelse blev udskilt til et særskilt direktiv om arbejdstagernes stilling i det europæiske selskab (i det føl-gende også kaldet »medarbejderdirektivet« eller »SE-medarbejder-direktivet«).

Medlemsstaterne kunne imidlertid heller ikke blive enige om dette nye forslag. På baggrund af forhandlingerne om 1989-forslaget blev direktivforslaget derfor ændret i 1991.¹⁸

I forslagene fra 1989 og 1991 havde EU-Kommissionen sænket ambitionsniveauet i forhold til de oprindelige forslag. Kommissio-nen havde bl.a. opgivet at regulere væsentlige elementer, som var medtaget i de oprindelige forslag, herunder bestemmelser om pæiske samarbejdsudvalg og fastsættelse af arbejdsvilkår ved euro-pæiske kollektive overenskomster. Regler om samarbejdsudvalg på EU-niveau blev i stedet vedtaget i 1994 med direktivet om informa-tion og høring, herunder europæiske samarbejdsudvalg i

grænse-16. Jf. EF-Bull. Suppl. 3/88, p. 17.

17. KOM (1989) 268, EF-Tidende nr. C 263 af 16. oktober 1989, p. 69.

18. KOM (1991) 174, EF-Tidende nr. C 138 af 29. maj 1991, p. 8. Forslaget er bl.a. be-handlet hos Engsig Sørensen, Samarbejde mellem selskaber i EF, p. 305 ff., og Wer-lauff, EU-selskabsret, p. 98 ff. I udenlandsk litteratur er forslaget bl.a. behandlet hos Andreas Wehlau, CMLR, vol. 29, nr. 3, 1992, p. 473, Jeroen Schüssel og Bertram Vedeler, Lov og Rett 1992, p. 388 ff., og Günther Christian Schwarz, Europäisches Gesellschaftsrecht, p. 640 ff.

overskridende virksomheder. Direktivet omfattede oprindeligt ikke Storbritannien, men omfatter nu alle medlemsstaterne.¹⁹ Den 11.

marts 2002 blev der endvidere vedtaget endnu et direktiv på det arbejdsretlige område, der vedrører en generel ramme for informa-tion og høring af medarbejdere i EU.²⁰

Europa-Parlamentet vedtog 24. januar 1991 udtalelser om EU-Kommissionens forslag til forordning om det europæiske selskab, som blev bekræftet henholdsvis 2. december 1993 og 27. oktober 1999.²¹

Forslagene til forordning og medarbejderdirektiv kunne imidler-tid stadig ikke gennemføres, da medlemsstaterne fortsat var uenige om medarbejderspørgsmålet.

Der blev oprettet en ekspertgruppe under ledelse af Etienne Da-vignon, der skulle fremkomme med forslag til løsning af proble-merne. Ekspertgruppen konstaterede, at ingen af de eksisterende nationale systemer kunne forventes at få flertal i Rådet, hvis de blev valgt som udgangspunkt for medarbejderindflydelse i SE-selskabet, og ekspertgruppen foreslog derfor følgende struktur:

• Før oprettelse af et SE-selskab skulle der gennemføres forhand-linger.

19. Direktiv 94/45/EF (EF-Tidende nr. L 254 af 30. september 1994, p. 64) og 97/74/EF (EF-Tidende nr. L 10 af 16. januar 1998, p. 22). Direktivet er i dansk ret gennemført ved lov nr. 371 af 22. maj 1996 om europæiske samarbejdsudvalg, som er ændret ved lov nr. 932 af 15. december 1999, omtalt nærmere under 13.7. EU-Kommissionen har 20. april 2004 (IP/04/494) offentliggjort en konsultation vedrørende direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, som kan findes på www.europa.eu.int og www.se-europe-network.org, jf. ligeledes EU-Bull. 4/2004, pkt. 1.3.26. Se nærmere om direk-tivet om europæiske samarbejdsudvalg og lov om europæiske samarbejdsudvalg Benedikte Schalz og Susanne Christensen, U1999B.281, og Ruth Nielsen NTS, 2002:2, p. 240 ff., og Lærebog i arbejdsret, p. 191ff. Se også Lutter, Europäisches Unterneh-mensrecht, p. 697 ff.

20. Jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagere i Det Europæiske Fællesskab (EF-Tidende nr. L 80 af 23. marts 2002, p. 29). Direktivet er gennemført ved lov nr. 303 af 2. maj 2005, omtalt nærmere i kap. 13.

21. Jf. Europa-Parlamentets holdning ved førstebehandlingen 24. januar 1991, jf. EF-Tidende nr. C 48 af 25. februar 1991, p. 72, som blev bekræftet 2. december 1993, jf.

EF-Tidende nr. C 342 af 20. december 1993, p. 30, og 27. oktober 1999, jf. EF-Tidende nr. C 154 af 5. juni 2002, p. 48.

1.1. Baggrund og historik

• Hvis disse forhandlinger ikke lykkedes, skulle de fortsættes i de efterfølgende tre måneder, og de måtte ikke vare længere end et år.

• Hvis der ikke blev opnået enighed inden dette tidspunkt, skulle forskrifterne om information og høring af medarbejderne samt om disses deltagelse, der blev betegnet som referencebestem-melserne, finde anvendelse.

• Anvendelsen af disse referencebestemmelser skulle forhindre, at de igangværende forhandlinger førte til retsusikkerhed eller til, at oprettelse af SE-selskabet endog blev blokeret.²²

På baggrund af Davignon-rapportens anbefalinger om medarbej-derindflydelse i SE-selskabet blev forhandlingerne om forordningen og medarbejderdirektivet genoptaget i 1997.

Der blev de følgende år fremlagt en række nye kompromisforslag om medarbejderindflydelse i SE-selskabet, der dog også stødte på modstand – især fra Storbritannien, Irland og Spanien.

På Rådsmøder i december 1998 og maj 1999 opnåede medlems-staterne principiel enighed om væsentlige dele af forordningen. Her-efter var den vigtigste tilbageværende forhindring fortsat bestem-melserne om medarbejderindflydelse. Det var nødvendigt med tal-rige forhandlinger og ændringer i kompromisforslagene, inden der kunne opnås politisk enighed om medarbejderdirektivet.

Den 7.-9. december 2000 i Nice nåede Det Europæiske Råd til politisk enighed om en løsning på de sidste udestående spørgsmål om medarbejderindflydelse i SE-selskabet. Herefter blev Rådet 20.

december 2000 enig om en positiv indstilling for at opnå politisk enighed om udkastet til forordning og medarbejderdirektiv. Den sidste hindring på vejen var imidlertid Spanien, der alene kunne tilslutte sig medarbejderdirektivet gennem indførelse af en valgfri

22. Se om historikken i Europa-Parlamentets betænkning af 21. juni 2001 (A5-0231/

2001), p. 13 ff., og afsluttende rapport fra Davignon-ekspertgruppen (C4-0455/97), Final Report of the Group of Experts on European Systems of Workers Involvement, maj 1997, som kan findes på www.europa.eu.int. Europa-Parlamentet tog stilling til Davignon-rapporten i november 1997. Se bl.a. det økonomiske og sociale udvalgs udtalelse, EF-Tidende nr. C 129 af 27. april 1998, p. 1 ff., hvor udvalget på en række punkter forholder sig kritisk til de løsninger, der blev foreslået i Davignon-rappor-ten.

model, hvor det var op til de enkelte medlemsstater, om de ville implementere referencereglerne om medbestemmelse i national lov-givning ved fusion (en såkaldt opt out-klausul).

Det fremgår af formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Nice 7.-9. december 2000, p. 5, at Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med den aftale, der er indgået om den sociale dimension af det europæiske selskab. Denne aftale, hvori der tages hensyn til de forskellige forhold i medlemsstaterne på det sociale og arbejdsmar-kedsmæssige område, overlader det til medlemsstaterne at bestemme, om de ønsker at gennemføre referencebestemmelserne om medbestem-melse for europæiske selskaber, der er oprettet ved fusion, i deres nationale lovgivning. Hvis et europæisk selskab skal kunne registreres i en medlemsstat, der ikke har gennemført disse referencebestemmel-ser, skal der være indgået en aftale om de nærmere bestemmelser for medarbejderindflydelse, herunder medbestemmelse, eller ingen af de deltagende selskaber skal være omfattet af bestemmelser om medbe-stemmelse inden registreringen af det europæiske selskab. På dette grundlag opfordrede Det Europæiske Råd Rådet til inden udgangen af 2000 at afslutte behandlingen af forordningen og medarbejderdirekti-vet.²³

Kompromiset fra Det Europæiske Råd i Nice er kommet til udtryk i medarbejderdirektivets præambel nr. 9, hvoraf fremgår, at »[m]ed-lemsstaterne bør have mulighed for ikke at anvende referencebe-stemmelserne om medbestemmelse i tilfælde af fusion henset til de forskellige former for national praksis for medarbejderindflydelse.

Det bør i så fald gennem en tilpasning af registreringsreglerne sik-res, at de former og den praksis for medbestemmelse, der måtte eksistere i de deltagende selskaber, kan opretholdes«.

Kompromiset fra Det Europæiske Råd i Nice betyder følgende:

For det første betyder det, at medlemsstaterne kan bestemme, om de ønsker at gennemføre referencebestemmelserne om medbestem-melse for SE-selskaber, der er oprettet ved fusion, i deres nationale lovgivning jf. medarbejderdirektivets art. 7, stk. 3.

For det andet medfører det, at et SE-selskab ikke uden videre kan registreres i en medlemsstat, der har benyttet sig af muligheden for ikke at gennemføre referencebestemmelserne om medbestemmelse.

23. Jf. EF-Bull. 12-2000, pkt. I.11.22 (Formandskabets konklusioner 10/36).

1.1. Baggrund og historik

Det følger af forordningens art. 12, stk. 3. Det fremgår heraf, at et SE-selskab alene kan registreres i en medlemsstat, der har benyttet sig af muligheden i medarbejderdirektivets art. 7, stk. 3, hvis der er indgået en aftale om medarbejderindflydelse i henhold til medar-bejderdirektivets art. 4 (Medarbejderindflydelseslovens § 17²⁴, her-under medbestemmelse, eller ingen af de deltagende selskaber har været omfattet af bestemmelser om medbestemmelse inden registre-ringen af SE-selskabet.

Baggrunden for kompromiset fra Det Europæiske Råd i Nice er, at det skal være muligt for medlemsstaterne at undgå medbestem-melse i tilfælde, hvor alene et mindretal af medarbejderne er om-fattet af medbestemmelsesregler, og medlemsstaten ikke ønsker at indføre et sådant system.

Kompromiset beskrives således i en art. af Françoise Blanquet (som i en lang årrække var den ansvarlige embedsmand i EU-Kommissionen for forhandlingerne om forordningen): »The Directive has also been made more flexible in order to take account of the diversity of national tra-ditions. One Member State is even authorised not to transpose the provisions on employee participation in the case of a merger if it pre-fers to be deprived of the right to register an SE rather than to incor-porate into its domestic law the right of a minority to impose its par-ticipation model on a majority of the SE’s employees. Tailor-made agreements which have been concluded between fully autonomous parties, respect the company culture and create an esprit de corps between »European employees« are also an indication of this new flexibility. If no agreement is reached, the standard rules also take account of the different traditions. The Directive’s aim is, therefore, not to export participation to countries in which it does not exist but to preserve the acquired rights of employees according to the »before and after principle« described in recital 17«. Se Françoise Blanquet, Revue du Droit de l’Union européenne, Clément JUGLAR, nr. 1, 2001.

Rådet besluttede, at retsgrundlaget for begge retsakter skulle være EF-traktatens art. 308 (tidligere art. 235), hvorefter Europa-Parlamen-tet skal høres. På baggrund af de betydelige ændringer, som Rådet havde foretaget i EU-Kommissionens oprindelige forslag, herunder ændringer i retsgrundlaget, besluttede Rådet 20. december 2000 på

24. Jf. lov nr. 281 af 26. april 2004 om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

ny at høre Europa-Parlamentet inden den endelige vedtagelse af retsakterne. Europa-Parlamentet afgav herefter betænkning om medarbejderdirektivet og forordningen henholdsvis 21. og 26. juni 2001.²⁵Hverken EU-Kommissionen eller Rådet kunne støtte de æn-dringer, som Europa-Parlamentet foreslog i sin udtalelse.

Europa-Parlamentet anfægtede endvidere retsgrundlaget.²⁶ Der var dog fuld tilslutning i Rådet til at vælge EF-traktatens art. 308, og Rådets Juridiske Tjeneste har godkendt valget af denne hjemmel.²⁷ Ved anden behandling 3. september 2001 godkendte Europa-Parla-mentet det af Rådet vedtagne medarbejderdirektiv på baggrund af betænkningen, der var afgivet den 21. juni 2001.

Valget af art. 308 (tidligere art. 235) er tilsvarende den hjemmel, der var lagt op til i 1970- og 1975-forslaget, hvorimod 1989- og 1991-forslaget til forordning var baseret på art. 94 og 95 (tidligere art. 100 og 100 A) og det tilhørende direktivforslag baseret på art. 44 (tidligere art. 54). Bag-grunden for valg af hjemmel skyldes, at EF-traktaten ikke findes at indeholde anden hjemmel end art. 308, idet EF-traktatens art. 44, 94 og 95 alene har til formål at tilnærme de nationale bestemmelser til hin-anden eller koordinere disse bestemmelser. SE-selskabet er derimod en selvstændig juridisk person, som stiftes i hele Fællesskabet, der kun er underlagt EF-retten, og som i henhold til forordningen i kraft af sin stiftelse har den nødvendige rets- og handleevne til at virke i hver enkelt medlemsstat. Det fremgår af konklusionen i udtalelsen fra Den Juridiske Tjeneste, at i mangel af specifikke bestemmelser i EF-trakta-ten, der giver Fællesskabet kompetence til at vedtage medarbejderdi-rektivet, og da der er tale om virkeliggørelsen af Fællesskabets mål inden for Fællesmarkedets ramme (dvs. fremme af social- og arbejds-markedspolitiske formål ved at sikre medarbejderindflydelse i

SE-sel-25. Europa-Parlamentets betænkning af 21. juni 2001 om udkast til Rådets direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse (A5-0231/2001) og betænkning af 26. juni 2001 om udkast til Rådets forordning for det europæiske selskab med tilhørende ændringsforslag (A5-0243/2001), som kan findes på www.europa.eu.int.

26. Europa-Parlamentet besluttede imidlertid ikke at lægge sag an henset til forordnin-gens lange forhandlingsforløb og det politiske ansvar for ikke at hindre økonomiske reformer i Europa. Se bl.a. art. i EU-observer af 28. februar 2002, som kan findes på www.euobserver.dk.

27. Jf. nærmere Rådets Juridiske Tjenestes udtalelse af 10. maj 1999, 8148/99, JUR 172, SOC 173 SE 3. Udtalelsen kan findes på www.register.consilium.eu.int. Se også Françoise Blanquet, Revue du Droit de l’Union européenne, Clément Juglar, nr. 1, 2001.

1.1. Baggrund og historik

In document DetEuropæiskeSelskab JOBNAME:ThomsonPAGE:1SESS:1594OUTPUT:MonMay1413:09:562007/BookPartner/thomson/docbook/1695_EU−selskab/01Front (Sider 39-51)