Kapitel 6 – Økonomisk analyse
6.2 Litteraturgennemgang
Der har i økonomisk litteratur længe været enighed om at aftaler, der går ud over et patents levetid, har samfundsskadelige effekter.151 Midlertidig er det stadig uklart, under hvilke omstændigheder patentforligsaftaler, som ligger indenfor et patents levetid152er
samfundsøkonomisk skadelige. Shapiro (2003) 153 opstillede en regel om, at forbrugervelfærden ikke må være mindre ved et patentforlig end ved en retssag. Uden at være helt specifik omkring hvilke patentforligsaftaler, som opfylder hans kriterium viser han, at det også kan videreføres på pay-for-delay-aftaler. Således kan denne regel, efter hans overbevisning, så at sige, skille fårene fra bukkene og dermed sondre mellem de patentforligsaftaler, som har en samfundsøkonomisk skadelig effekt og dem, som ikke har. Lemley og Shapiro (2005)154 beskrev endvidere patenter som ”probabilistic rights”, der signalerer at et patent kun giver originalproducenten muligheden for at ekskludere andre konkurrenter, men at den ikke fjerner risikoen for, at den på et senere
151 Bl.a. Janis, Hovenkamp, Lemley (2003) Bulow (2004), Hemphill (2006) Gratz (2012) og Feldman (2014).
152 I Lundbeck sagen var hovedpatentet udløbet, men der var stadig fremstillingspatenter, der ikke var udløbet.
153 Shapiro, Carl. 2003. Antitrust limits to patent settlements.
154 Shapiro, Carl. 2003. Antitrust limits to patent settlements, Lemley, A. Mark & Shapiro, Carl. 2005 Probabilistic patents, Farrell, Joseph & Shapiro, Carl. 2008. How Strong Are Weak Patents?
tidspunkt bliver udfordret af andre generikaproducenter ved en domstol. De tildeler derfor en sandsynlighed for et given indtrædelsestidspunkt ud fra patentets styrke, såfremt der ikke var indgået en pay-for-delay-aftale, og bruger den forventede værdi for dette tidspunkt til at estimere det specifikke indtrædelsestidspunkt. Herefter sammenligner de det forventede
indtrædelsestidspunkt med indtrædelsestidspunktet i pay-for-delay-aftalen for derved at
bestemme effekten af aftalen på priskonkurrencen på den korte bane. Er indtrædelsestidspunktet ved en pay-for-delay-aftale senere end det tidspunkt, som højst sandsynligt ville have være sket ved en retssag, er resultatet dermed en lavere forbrugervelfærd på den korte bane.
Med udgangspunkt i Lemley og Shapiro (2005) har andre forfattere sidenhen bygget videre på deres teori.155 Her er der opstået uenighed om pay-for-delay-aftalers samfundsøkonomiske effekter. På den ene side står de forfattere, som argumenterer for, at en pay-for-delay-aftale ikke skal ses som at have til formål at begrænse konkurrencen.156 Her synes der primært at være et nævneværdigt argument. Willig & Bigelow (2004)157 argumenterer for, at en pay-for-delay-aftale kan medføre positive samfundsøkonomiske effekter på den korte bane, da der skal tages højde for originalproducentens risikoaversion, parternes informationsasymmetri og
generikaproducentens optimistiske forventninger under en patentforhandling. Her argumenterer de, at fordi originalproducenten er risikoavers i forhold til at undgå en retssag, vil
originalproducenten have incitament til at acceptere en tidligere indtrædelse i en pay-for-delay-aftale, end det ville have været tilfældet ved en retssag. Dertil antager de, at en generikaproducent kan være overoptimistisk omkring dens chancer ved en retssag. Hvis patentets styrke reflekterer indtrædelsestidspunktet i en pay-for-delay-aftale, vil en generikaproducent, der opfatter patentets styrke til at være stærkere end det i virkeligheden er, kun acceptere et indtrædelsestidspunkt, der er tidligere end tilfældet under en retssag. Da originalproducenten er af en anden opfattelse, vil en patentforligsaftale, der indeholder en værdioverførsel, være eneste mulighed for at de kan nå til enighed. Her vil originalproducenten kunne betale generikaproducenten for et senere
indtrædelsestidspunkt. Dette tidspunkt vil dog grundet risikoaversion, stadig være et tidligere tidspunkt end indtrædelsestidspunktet ved en retssag. Herved argumenterer de for, at ved at
155 Gratz, Linda (2012), Elhauge, Einer og Krueger, Alex. (2012), Edlin, Aaron, Hemphill, Scott, Hovenkamp Herbert & Shapiro, Carl (2015), mfl.
156 Willig, Robert D, Bigelow, John P (2004), Dickey, Bret, Orszag, Jonathan, Tyson, Laura (2010).
157 Willig, Robert D, Bigelow, John P (2004). Antitrust policy toward agreements that settle patent litigation, Antitrust Bulletin.
formode pay-for-delay-aftaler som ulovlige, uden en dybere analyse, kan der blokeres for de aftaler, som rent faktisk vil kunne forbedre forbrugervelfærden.
På den anden side har andre argumenteret for, at pay-for-delay-aftaler skal behandles som en til formålsbegrænsning, da sådanne aftaler udelukkende har samfundsøkonomisk skadelige
effekter.158 Her kan fremhæves Elhauge og Kruger (2012),159 der argumenterer for at betalingens størrelse, i en pay-for-delay-aftale, altid vil være konkurrenceforvridende såfremt betalingen overstiger generikaproducentens forventede omkostninger ved en retssag. Under antagelse af at generikaproducenten indtræder på markedet lige efter en vundet retssag, vil forskellen mellem originalproducentens forventede profit med eller uden en pay-for-delay-aftale kunne ses på forskellen mellem originalproducentens forventede sagsomkostninger og betalingens størrelse.
Her vil aftalen have en samfundsøkonomisk skadelige effekt, hvis betalingen overstiger sagsomkostningerne.
6.3 Problemstillingen omkring det svage patent
Hvorvidt en pay-for-delay-aftale udelukkende har til formål at begrænse konkurrencen tager udgangspunkt i diskussionen af det svage patent. Som redegjort for i indledningen af dette kapitel, synes konkurrencemyndighederne at have tillagt sig en formodning omkring patentets svaghed under en pay-for-delay-aftale. Efter forfatterens opfattelse er dette dog for unuanceret, da at formode et patents svaghed, uden egentlig at undersøge dets tæt på reelle styrke, vil kunne lede til forkerte konklusioner. Et patent siges at være ”svagt”, såfremt der er stor sandsynlighed for at en generikaproducent vil vinde en retssag ved en domstol.160 Hvis der derimod er tale om et ideelt fuldkomment patent, giver det patentholder retten og muligheden for at afholde andre fra at producere, anvende eller sælge patentholderens innovation i hele patentets levetid.161 Patenter i den virkelige verden har dog vist sig at være langt mindre værdifulde end et
fuldkomment patent. 162 Sandsynligheden for at et patent vil blive fundet ugyldig er da større end nul. Flere ser derfor patenter, som en ”license-to-sue”, da det er her et patents sande styrke bliver
158 Hovenkamp, Herbert, Janis, Mark, Lemley. A, Mark (2003), Bulow, Jeremy (2004), Edlin, Aaron, Hemphill, Scott, Hovenkamp Herbert & Shapiro, Carl (2015), mfl.
159 Elhauge, Einer og Krueger, Alex (2012), Solving the patent settlement puzzle.
160 Årsagen til at et patent kan blive udfordret angår generikaproducentens muligheder for at kunne bevise at et given patent ikke længere har den nyhedsværdi, som der kræves for at opretholde sit patent. Der vil grundet specialets begrænsning ikke yderligere blive gennemgået hvilke kriterier, som skal være opfyldt, førend en domstol vil finde et patent ugyldigt.
161 Shapiro, Carl (2003). Antitrust Limits to Patent Settlements, s. 34.
162 Mungan, Murat. C (2013). Reverse Payments, Perverse Incentives, Harvard Journal of Law &
Technology, s. 24.
afsløret.163 Årsagen til at konkurrencemyndighederne har tillagt sig en formodning omkring et patents svaghed kan skyldes at mange af sagerne, har vist sig at blive udfordret af
generikaproducenten ved en domstol og vundet. Det har medført, at der er udstedt et stort antal af patenter, som sandsynligvis aldrig skulle have være givet.164
Ud fra et juridisk perspektiv kigger man på om et patent er gyldig eller ej. Fra en økonomisk betragtning vil den forventede værdi af et patent før en retssag derimod også afhænge af sandsynligheden for at forsvare et patent ved en domstol. 165 Lemley og Shapiro´s (2005) artikel beskriver et patents styrke som sandsynligheden for at forsvare et patent ved en domstol. Hvis et patents styrke θ er angivet til en værdi mellem 0 og 1, vil et patent med f.eks. θ=0,25 have en mindre værdi for en patentholder sammenlignet med et patent, hvor θ=1. Et patents styrke θ er et udtryk for en patentholders sandsynlighed for at vinde, og dermed angiver det også
spillerummet ved en forhandling i forhold til at aftale tidspunktet for generikaproducentens indtrædelse på markedet og selve størrelsen på værdioverførelsen.166
163 J. Anton, James, Greene, Hillary, A. Yao, Dennis - Policy Implication of Weak Patent Rights, s. 3
164 Lemley & Shapiro (2005). Probabilistic Patents, s. 80 ( 46 % af de patentsager, som er endt i en retssag, er faldet ud til generikaproducentens fordel) eller se P/AT 39612 Servier, Kommissionens beslutning truffet 10 december 2013, s. 32, præmis 112.
165 Frank, Severin, Keber, Wolfgang (2016). Patent Settlements in the Pharmaceutical Industry: What Can We Learn From Economic Analysis? s. 4.
166 Ibid