Kapitel 4 -‐ Analyse af Pay-‐for-‐delay-‐aftaler
4.4 Det kontrafaktiske scenarie
Som tidligere gennemgået adskiller Lundbeck og Servier sig fra J&J, da originalproducenterne i de to første afgørelser til dels stadig havde gyldige fremstillingspatenter.
I Lundbeck vurderede Kommissionen, at ingen af deres seks aftaler ville kunne have opnået samme beskyttelsesomfang, såfremt de var blevet vurderet ved en domstol. Særligt interessant er det endvidere, at Kommissionen både Lundbeck og i The Final Report antydede at en
originalproducents incitament til at indgå en pay-for-delay-aftale kun skal ses ud fra patentets
103 Ibid, afsnit 10.1 s. 219, præmis 639
104 Italianer, Alexander, Director-General For Kommissionen (2013). Competitor Agreements Under EU Competition Law, 40th Annual Conference On International Antitrust And Policy, Fordham Competition Law Institute, New York , 26. September, s. 5-6.
mangel på styrke. 105 Her er det primært tre forhold, som gør sig gældende: (1) Usikkerheden omkring patentets validitet, (2) omkostningerne og tidsforbruget ved at indgå i en retssag, (3) irreversible omkostninger.
At et patent er svagt vil ofte være et udtryk for originalproducentens incitament til at indgå en pay-for-delay-aftale og ligeledes et bevis på at der findes aktuel eller ”potentiel” konkurrence. Det synes dog problematisk, at Kommissionen tager stilling til et patents validitet i form af at
formode patentets svaghed. Under en til følge-analyse ville man kunne analysere mere præcist, hvilken styrke et patent havde. Det næste bliver så, om Kommissionen overhovedet er
kompatibel til at foretage en sådan omfattende og teknisk undersøgelse. I sagen Windsurfing106 fastslog EU-domstolen Kommissionens ret til at vurdere et patent. Her accepterede de at Kommissionen kunne inddrage deres vurdering af et patents gyldighed, men samtidig
understregede de, at den ikke vil have bestemmende karakter. Kompleksiteten omkring et patents validitet kræver angiveligt en større teknisk forståelse end man må formode Kommissionen besidder. Således vil det kræve, at eksperter skulle inddrages i vurderingen af styrken af et patent.
En sådan undersøgelse burde derfor ligge hos en domstol. Det fremgår også af Kommissionens Annexes to chapter A til The Final Report, at ” EC Competition rules does not call the existence of intellectual property rights into question.”. 107
Selvom Kommissionen søger at inddrage problemstillingen omkring et patents svaghed, er det stadig uhensigtsmæssigt at anvende det som afgørende bevismateriale, både fordi Kommissionen går ud fra en formodning, men også fordi der ikke er taget stilling til i hvilket omfang
Kommissionen er den rette instans til at vurdere et patents validitet ex ante.
Angående sparede retssagsomkostninger tillægger Kommissionen det ikke en særlig betydning.
Således fandt de at kriterierne til TEUF artikel 101(3) i Lundbeck ikke var opfyldte.108 Heraf fremgår det af præmis 1222 at ”there is no clear link between the agreements and the avoidance of litigation costs”.109 For at kriterierne i TEUF artikel 101(3) skal være opfyldte skal parterne kunne bevise at
105 COMP/AT.39226 – Lundbeck, Antitrust Procedure Council Regulation (EC) 1/2003, Article 7 Regulation 1/2003, offentliggjort 19.januar 2015, s. 232, præmis 674.
106193/83 Windsurfing International Inc. V. Kommissionen
107Pharma Sector Inquiry – Annexes to chapter A- Part 1, s. 537, pkt. 13 [534- 605]
108 COMP/AT.39226 – Lundbeck, Antitrust Procedure Council Regulation (EC) 1/2003, Article 7 Regulation 1/2003, offentliggjort 19.januar 2015, s. 414, præmis 1231
109 Ibid s. 412, præmis 1222.
aftalen bidrager til at forbedre produktionen eller distributionen af varer, eller at det fremmer teknisk eller økonomisk fremgang. 110 Sparede retssagsomkostninger synes derfor ikke at kunne retfærdiggøre en pay-for-delay-aftale, da det er subjektive fordele og ikke objektive.111
I Servier argumenterede Servier for, at asymmetry of risk var årsagen til at man indgik en pay-for-delay-aftale. 112 Således vil originalproducenten være udsat for en større risiko for at
generikaproducenten vil indtræde på markedet uden en egentlig tilladelse og samtidig vil det være umuligt at opnå et fogedforbud i tide, da dette ofte er en langsommelig proces. Såfremt man endte i en retssag vil generikaproducenten derfor allerede have indtrådt på markedet. Det vil for det første betyde at priserne ville falde. For det andet er medicinalbranchen kendetegnet ved en enorm sektorregulering. I Danmark er priserne styret af virksomhederne, der indmelder deres pris til apotekerne hver anden uge. Anderledes er det i UK og andre lande i Europa.113 Her kontrolleres priserne af myndighederne, hvilket antageligvis vil betyde, at de vil sætte priserne ned når en generikaproducent indtræder på markedet. Når en eventuel retssag er over, må det derfor formodes at være en forholdsvis svær opgave for originalproducenten at overbevise
myndighederne om at få en autorisation til at sælge til den oprindelige pris (såfremt det antages originalproducenten lykkedes at forsvare sit patent). Generikaproducentens indtræden på
markedet kan derved koste originalproducenten yderlige irreversible kommercielle omkostninger, der ikke kun udgør retssagsomkostninger.114 Kommissionen argumenterede omvendt for at de irreversible omkostninger netop var et argument for, hvorfor originalproducenten havde
incitament for at indgå i en pay-for-delay-aftale. Ved at indgå i en pay-for-delay-aftale undgår de risikoen for at stå i en situation, hvor en domstol ikke vil udstede et fogedforbud,115 hvilket man normalt gør såfremt der er tydelig bevis for at ens patent er krænket. Herved kunne Servier med en pay-for-delay-aftale undgå risikoen for miste sin monopolprofit i perioden fra
generikaproducentens indtrædelse, lovligt eller ulovligt, til en domstol træf afgørelse.
110Ibid, s. 413, præmis 1223.
111 Jf. de forenede sager 56/64 og 58/66, Consten & Grundig, Domstolens dom af 1996.
112 P/AT 39612 Servier, Kommissionens beslutning truffet 10 december 2013, s. 248, præmis 1149
113 I særligt UK, Belgien og Spanien er der priskontrol fra myndighedernes side. Se Kanavos, Panos. 2008, LSE Health and Social Care - Overview of Pharmaceutical pricing and reimbursement regulation in Europe.
114 Pharmaceutical Sector Inquiry, Final Report, 8 July, 2009, European Commission s. 229-230.
115 Interim injuction er et midlertidig forbud indtil en retssag er blevet løst, for derved at undgå at miste yderlig profit under selve forløbet inden en afgørelse (Fogedforbud).
Generelt synes der i The Final Report at være fokus på, at patenter som er genstand for en pay-for-delay-aftale enten er svage eller ugyldige, hvilket Kommissionen i Lundbeck må siges at videreføre.116 Hvad enten man er enig eller uenig i Kommissionens argumenter, synes der stadig at eksistere en usikkerhed om patentets betydning i det kontrafaktiske scenarie. I forlængelse heraf må konkurrencemyndighederne derfor være ekstra forbeholdende når de skal undersøge motiverne for at indgå i en pay-for-delay-aftale.