7 Trivsel og sundhed
7.5 Lærernes trivsel under skolenedlukningerne
i hvilken grad deres skole ændrede diverse støtteformer for eleverne un-der skolenedlukningerne. Resultaterne fremgår i tabel 7.6 og indikerer, at Danmark er det land, der har ændret mindst i relation til næsten samtlige støtteformer. Eksempelvis er der ingen af de danske skoleledere, der svarer, at de har øget støtten væsentligt til mental sundhed, og 12 procent svarer, at de har øget denne støtteform i nogen grad. Dette resultat står i skarp kon-trast til slovenske skoleledere, hvor sammenlagt 42 procent tilkendegiver, at de i væsentlig eller nogen grad har øget deres støtte til mental sundhed. I de øvrige lande er det 58 procent. Vi finder dette resultat opsigtsvækkende, særligt fordi det stod klart meget tidligt i pandemien, at elevers trivsel og mentale sundhed var udfordret under skolenedlukningerne (L. Qvortrup m.fl. 2020).
Lærerne er også blevet spurgt, i hvilken grad de har ændret mængden af tid brugt på diverse arbejdsrelaterede aktiviteter under skolenedluknin-gerne – heriblandt mængden af tid brugt på at støtte elevernes trivsel. Re-sultaterne fremgår af tabel 7.7. Sammenlagt er det 54 procent af de danske lærere, der i nogen eller væsentlig grad øgede mængden af tid, de brugte på at støtte elevernes trivsel. De tilsvarende tal for Slovenien og de øvrige lande er henholdsvis 70 og 67 procent. Altså er det danske lærere, der i lavest grad har øget indsatsen på dette område, og 11 procent af danske lærere tilken-degiver, at de i nogen eller væsentlig grad reducerede deres tid brugt på at støtte elevernes trivsel under skolenedlukningerne. Undersøgelsesdesignet i REDS gør det ikke muligt at udlede kausale forklaringer på disse resulta-ter, men vi finder det plausibelt, at det kan skyldes, at lærerne og skolerne har prioriteret andre tiltag højere i forbindelse med skolenedlukningerne.
Eksempelvis som det fremgår af kapitel 4, at danske lærere i væsentlig grad øgede deres skriftlige feedback til eleverne (f.eks. via e-mail eller andre kom-munikationsplatforme), samt af kapitel 5, der viser, at langt de fleste danske lærere har forsøgt at støtte eleverne i at organisere deres skoledag samt støtte dem i studieteknikker og strategier.
7.5 Lærernes trivsel under skolenedlukningerne
Ligesom eleverne stod over for en meget anderledes hverdag under sko-lenedlukningerne, så var dette også tilfældet for lærerne. Derfor er deres trivsel også undersøgt som et centralt tema i REDS med brug af forskellige spørgsmål. Tabel 7.8 viser, at langt størstedelen (92 procent) af danske lære-re er enige eller meget enige i, at de var i stand til at håndtelære-re ændringerne i
Tabel 7.6 Fordeling af skoleledernes svar på spørgsmålet:Ændrede jeres skoles brug af føl-gende støtteformer for elever sig, under corona-skolenedlukningen sammenlignet med før corona-skolenedlukningen? Adgang til støtte af mental
sundhed
forandring/stress/isolation Øvrige 30 (2,8) 44 (2,8) 19 (2,6) 4 (1,7) 2 (0,8) Danmark 0 (0) 30 (9) 61 (8,5) 6 (4,8) 3 (1,9)
skolepersonale Øvrige 6 (1,5) 15 (2,6) 27 (2,5) 12 (2,2) 39 (2,7) Danmark 4 (2,3) 73 (5,6) 19 (5,3) 2 (1,7) 3 (1,9)
Øvrige lande: Forenede Arabiske Emirater, Rusland, Uzbekistan.
Nogle procenter summer ikke til 100 på grund af afrunding.
1Vejledning i sikker online socialisering/forventning om respektfuld adfærd online
2Lokalt samarbejde om støttetilbud for at imødekomme basale behov (f.eks. mad eller husly)
7.5⋅ lærernes trivsel under skolenedlukningerne 105 Tabel 7.7 Fordeling af lærernes svar på spørgsmålet:Ændrede mængden af tid, du brugte på
følgende arbejdsrelaterede aktiviteter, sig under corona-skolenedlukningen sammen-lignet med før corona-skolenedlukningen? Deltage i møder med lærere
på skolen
Øvrige lande: Forenede Arabiske Emirater, Rusland, Uzbekistan.
Nogle procenter summer ikke til 100 på grund af afrunding.
undervisningsmetoderne. Endvidere er størstedelen (71 procent) enige eller meget enige i, at de var i stand til at honorere alle krav i deres job. Lidt over halvdelen (55 procent) var bekymrede for at blive smittet med coronavirus på arbejdet, imens det var et mindretal af lærerne (28 procent), der følte, at de havde brug for hjælp i forhold til egen trivsel og velbefindende. Der er 45 procent, som er enige eller meget enige i, at de følte sig trætte eller ud-mattede under skolenedlukningerne, og i alt er 62 procent enige eller meget enige i, at de følte sig isoleret, når de arbejdede hjemme. Sammenlagt er 62 procent enige eller meget enige i, at de godt kunne finde balancen imellem arbejds- og familieliv, imens ca. en tredjedel har haft den modsatte oplevel-se.
Der kan iagttages forskelle i tabel 7.8 angående, hvordan lærere i hen-holdsvis Danmark, Slovenien og de øvrige lande trivselsmæssigt blev på-virket af skolenedlukningerne. Generelt er forskellene relativt små – særligt hvis kategorierne ”meget enig” og ”enig” lægges sammen, og det samme gø-res for de to øvrige kategorier. Imidlertid finder vi det bemærkelsesværdigt,
Tabel 7.8 Fordeling af lærernes svar på spørgsmålet:I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn om din egen trivsel under corona-skolenedlukningen?
Meget Jeg var bekymret for at blive smittet
med coronavirus på arbejdet
Øvrige 44 (1) 37 (0,8) 14 (0,9) 5 (0,4) Danmark 29 (3,6) 63 (4,1) 6 (2,3) 1 (0,7) Slovenien 27 (1,2) 65 (1,4) 7 (0,7) 2 (0,3) Jeg var i stand til at håndtere
ændringerne i
undervisningsmetoderne Øvrige 36 (1) 56 (0,9) 7 (0,6) 1 (0,2) Danmark 17 (2,4) 54 (3,6) 25 (2,6) 4 (1,4) Slovenien 29 (1,6) 59 (1,5) 11 (1,2) 2 (0,5) Jeg var i stand til at honorere alle krav
i mit job
Øvrige 35 (1) 55 (0,9) 8 (0,4) 1 (0,2) Danmark 6 (0,9) 22 (3,4) 49 (3,2) 23 (3,2) Slovenien 9 (0,9) 38 (2) 38 (2,1) 15 (1,4) Jeg følte, at jeg havde brug for hjælp i
forhold til min trivsel og mit
velbefindende Øvrige 14 (0,8) 38 (1,1) 39 (1,2) 9 (0,5)
Danmark 15 (1,9) 67 (3,1) 12 (2,1) 6 (1,4) Slovenien 21 (1,1) 52 (1,4) 17 (1,3) 10 (1,2) Jeg kunne bruge mine egne metoder
(f.eks. meditation) til at håndtere
stress Øvrige 25 (0,8) 54 (1) 16 (0,8) 5 (0,4)
Danmark 1 (0,7) 24 (3,2) 49 (3,4) 27 (4,6) Slovenien 10 (1,2) 47 (1,9) 32 (1,6) 12 (1,4) Jeg havde tid til at være social
sammen med mine kolleger
Øvrige 13 (0,7) 48 (1) 30 (0,9) 9 (0,6) Danmark 12 (2) 41 (3,2) 30 (2,5) 17 (3,5) Slovenien 21 (1,2) 43 (1,5) 26 (1,7) 10 (1,4) Jeg kunne opretholde mine normale
motionsaktiviteter og
sundhedsrutiner Øvrige 24 (1) 48 (1,1) 21 (0,8) 7 (0,5)
Danmark 14 (1,8) 31 (3,2) 46 (2,2) 9 (1,9) Slovenien 21 (1,5) 37 (1,2) 35 (1,7) 7 (1) Jeg følte mig træt eller udmattet det
meste af tiden
Øvrige 19 (0,8) 39 (1) 35 (0,8) 7 (0,5) Danmark 13 (1,9) 49 (3) 29 (2,3) 9 (2,6) Slovenien 8 (0,9) 50 (1,7) 31 (1,6) 11 (1,1) Jeg kunne godt finde balancen
imellem mit arbejds- og familieliv
Øvrige 19 (0,7) 56 (0,9) 19 (0,8) 5 (0,5) Jeg følte mig isoleret, når jeg
arbejdede hjemme
Øvrige 16 (0,7) 36 (1) 38 (0,9) 10 (0,6) Note:
Øvrige lande: Forenede Arabiske Emirater, Rusland, Uzbekistan.
Nogle procenter summer ikke til 100 på grund af afrunding.
7.6⋅delopsamling 107 at kun 25 procent af de danske lærere er enige eller meget enige i udsagnet:
”Jeg havde tid til at være social sammen med mine kolleger”, imens det i Slovenien er 57 procent og i de øvrige lande er 61 procent. Altså har dan-ske lærere tilsyneladende været markant mere udfordrede angående tid til kollegialt fællesskab, end det er tilfældet for lærerne i de andre deltagende lande.
7.6 Delopsamling
REDS undersøger en række trivsels- og sundhedsparametre, hvor resulta-terne for danske elever viser, at store grupper ikke har været nævneværdigt udfordrede i denne sammenhæng. Imidlertid er der mindre grupper for hvert parameter, der har været særligt udfordrede. En tredjedel har følt sig utrygge over situationen, og godt 4 ud af 10 har været bekymrede for at bli-ve smittet med corona. Størstedelen af danske 8.-klasseelebli-ver har også været bekymrede omkring egen læring og fremtidig uddannelse.
Angående elevernes sociale trivsel er der i Danmark ca. 8 ud af 10 af ele-verne, der er enige eller meget enige i, at de savnede den normale kontakt med klassekammerater. Omkring en femtedel er meget enige i, at de føl-te sig mere ensomme, og 41 procent af de danske elever tilkendegiver en oplevelse af, at deres forældre var stressede under skolenedlukningerne. På enkelte parametre har danske elevers trivsel og fysiske sundhed umiddel-bart været lidt mere udfordret, end det gælder for elever fra undersøgelsens andre deltagerlande. I vores perspektiv er en mulig forklaring, at skolens og lærernes grad af støtte i denne sammenhæng har været lavere i Danmark.
Resultater fra REDS indikerer også, at danske elever i højere grad har væ-ret afskåvæ-ret fra deres daglige skoleliv, fritid med venner og fritidsaktiviteter, end det er tilfældet i de andre deltagerlande, som indgår i undersøgelsen.
Omtrent halvdelen af danske lærere følte sig trætte og udmattede under skolenedlukningerne, og lidt færre end hver tredje følte, at de havde brug for hjælp i forhold til egen trivsel og velbefindende. Til trods for dette op-levede langt størstedelen af danske lærere, at de var i stand til at håndtere ændringerne i undervisningsmetoderne, samt at de var i stand til at hono-rere alle krav i deres job. Trivselsmæssigt er der generelt kun små forskelle at iagttage mellem lærerne på tværs af deltagerlandene. Imidlertid har dan-ske lærere haft markant mindre tid til kollegialt fællesskab end lærere i de andre deltagende lande.