8 Trivsel, køn og social ulighed under pandemien
8.3 Elevernes motion og fysiske trivsel
de to underdimensioner, der indgår i skalaen for støtte til generel trivsel i et komparativt perspektiv. Gennemsnittet på tværs af lande er ligeledes 500 for underskalaerne. De danske elever placerer sig således lidt over gen-nemsnittet i forhold til at kunne få hjælp og støtte fra skolen eller skolens lærere, hvilket er statistisk signifikant højere end Slovenien og på samme ni-veau som gennemsnittet for de øvrige sammenligningslande. Derimod ser det helt anderledes ud for Danmarks placering, i forhold til at eleverne op-lever at få vejledning og rådgivning, hvilket blandt flere forhold omhandler at få vejledning i gode arbejdsvaner og metoder til at opnå bedre trivsel.
8.3 Elevernes motion og fysiske trivsel
Lad os slutteligt i dette kapitel se på den sidste skala, som vi har navngivet Motion og fysisk trivsel. Der er tale om en begrænset skala uden underlig-gende dimensioner, som omhandler elevernes generelle fysiske trivsel ba-seret på udsagneneJeg fik mere motion (inklusive at gå ture), end jeg plejer samtJeg følte mig sund og raskog elevernes svar på udsagnetJeg havde bedre mulighed for at gå til mine fritidsaktiviteter. Resultaterne fremgår af tabel 8.12.
Tabel 8.12 Gennemsnitlig score i ’Motion og fysisk trivsel’ fordelt på Danmark, Slovenien og Øvrige lande
Lande Gennemsnit
score
Cohen’sd P-værdi på ES
Danmark 454,9 (3,73)
Slovenien 504,5 (2,34) -0,51 (0,047) 0,000 ***↓
Øvrige 511,8 (1,32) -0,59 (0,044) 0,000 ***↓
Note:
.p < .10. *p < .05. **p < .01. ***p < .001.
Standardfejl er angivet i parentes.
Også i relation til denne trivselsdimension scorer danske elever ganske langt under det etablerede internationale gennemsnit på 500 point og er stati-stisk højsignifikant under både sammenligningslandet Slovenien og gen-nemsnittet på tværs af de øvrige lande, som vi sammenligner med. Dette dækker dog over nogle interessante forskelle i relation til køn og social bag-grund. Disse fremgår af tabel 8.13 og 8.14.
Tabel 8.13 Gennemsnitlig score i ’Motion og fysisk trivsel’ fordelt på køn for Danmark, Slo-venien og Øvrige lande
Lande Gennemsnit
score
Cohen’sd P-værdi på ES
Danmark
Pige 449,3 (4,50)
Dreng 463,9 (6,30) -0,16 (0,081) 0,065 .
Slovenien
Pige 503,5 (4,08)
Dreng 505,3 (3,69) -0,02 (0,062) 0,778
Øvrige
Pige 501,3 (1,90)
Dreng 522,7 (1,70) -0,22 (0,026) 0,000 ***↓
Note:
.p < .10. *p < .05. **p < .01. ***p < .001.
Standardfejl er angivet i parentes.
Vi finder, at pigerne scorer lavere på denne skala, dog alene signifikant på 𝛼=0,1, svarende til 90 procents sikkerhed. På skalaen, der indeholder ud-sagn om motion og fritidsaktiviteter sammenlignet med før corona og om elevernes aktuelle oplevelse af at være sund og rask, har drengene, med for-behold for den lavere signifikans, således en bedre trivsel end pigerne i Dan-mark, mens der ikke er nogen nævneværdig forskel i Slovenien. Ser vi på de øvrige landes gennemsnit samlet set, finder vi ligeledes en statistisk signifi-kant forskel i drengenes favør.
8.4⋅delopsamling 123 Tabel 8.14 Gennemsnitlig score i ’Motion og fysisk trivsel’ fordelt på SES-kategori for
Dan-mark, Slovenien og Øvrige lande
Lande Gennemsnit
score
Cohen’sd P-værdi på ES
Danmark
Få eller nogen 456,8 (4,70)
Mange 453,1 (4,92) 0,04 (0,062) 0,531
Slovenien
Få eller nogen 500,0 (3,51)
Mange 509,2 (3,19) -0,09 (0,048) 0,056 .
Øvrige
Få eller nogen 514,4 (1,73)
Mange 507,9 (2,30) 0,07 (0,031) 0,039 * ↑
Note:
.p < .10. *p < .05. **p < .01. ***p < .001.
Standardfejl er angivet i parentes.
Hjemmebaggrunden betyder ikke noget i Danmark i relation til motion og fysisk trivsel. I Slovenien er der ligeledes ingen statistisk signifikant forskel på et 95-procents niveau.
8.4 Delopsamling
Vi har i dette kapitel gået fra atbeskrive elevers fordeling af svar i procent på enkelte spørgsmål til at se på gennemsnitlige scorer på en række skala-er. For at kunne måle og se påstatistisk signifikante forskellepå en pålidelig vis har vi således etableret en række skalaer på tværs af de mange spørgs-mål om elevernes hjemmebaggrund og trivsel. Der er, som det fremgår af bilag B, anvendt Raschmodeller og Multidimensional Item Response The-ory. Således er det sikret, at skalaerne fungerer på tværs af lande, køn og talt sprog i hjemmet, samt at både måle- og stikprøveusikkerheden er medtaget i analyserne af statistisk signifikans.
Samlet set finder vi om elevernes emotionelle trivsel og baggrund i et komparativt perspektiv, at danske elevers oplevede emotionelle trivsel i for-bindelse med corona er på samme niveau som det internationale gennem-snit (lidt over) og ikke signifikant højere end blandt eleverne i Slovenien.
Dette niveau dækker dog i Danmark over ganske betragtelige kønsforskelle i drengenes favør, hvilket genfindes i Slovenien. Modsat Slovenien er der
ingen statistisk signifikant forskel i forhold til socioøkonomisk baggrund i denne sammenhæng.
Elevernes emotionelle trivsel har en række underdimensioner. De dan-ske elever scorer særligt højt i forhold til underdimensionenBekymring og overvældelse, hvilket er et udtryk for, at de har mindre bekymring om deres skolegang og føler sig mindre overvældet af coronasituationen. På denne underdimension er der ligeledes ingen statistisk signifikant sammenhæng med hjemmebaggrunden. I forhold til underdimensionen om ensomhed og sociale kontakter ligger danske elever på samme niveau som elever i Slove-nien. I forhold til underdimensionen om stærke følelser og mistrivsel ligger danske elever på det internationale gennemsnit, og der er ikke forskel i re-lation til social baggrund.
Ser vi derimod på skalaenStøtte til generel trivsel, ligger danske elever i gennemsnit et betragteligt stykke under det internationale gennemsnit og statistisk signifikant under Slovenien. Dette kan ikke forklares med, at be-hovet er mindre grundet vores høje gennemsnitlige placering på emotionel trivsel, da pigerne som gruppe ligger på samme lave niveau som de andre lande, og også her scorer pigerne signifikant lavere end drengene. Med an-dre ord ligner gruppen af pigers emotionelle trivselsscore de anan-dre lande, og støtten er lav i Danmark i et komparativt perspektiv, og de er endog dårligere stillet end drengene i denne sammenhæng. Elever med en bedre socioøkonomisk baggrund scorer lavere på denne skala, hvilket kan forkla-res med, at lærere og skoler i højere grad har fokus på elever med en lavere social baggrund.
Betragter vi slutteligt skalaen forMotion og fysisk trivsel, der indfanger elevernes generelle fysiske trivsel på blandt andet udsagn om, hvorvidt de fik mere motion (inklusive at gå ture), end de plejede, samt følte sig sunde og raske. Det er værd at bemærke, at denne skala har et fokus på en mere positiv forandring fra før til under coronapandemien. Relativt set scorer pigerne lavere på denne skala end drengene.