Elever og skoler føler sig godt forberedte

Eleverne er blevet spurgt, hvor godt de føler sig forberedt på at blive un-dervist hjemmefra, hvis skolen lukker ned igen i en periode i fremtiden. I

Tabel 9.7 Fordeling af elevernes svar på spørgsmålet:Hvor godt føler du dig forberedt på at blive undervist hjemmefra, hvis skolen lukker ned igen i en periode i fremtiden?

Slet ikke

Øvrige lande: Forenede Arabiske Emirater, Rusland, Uzbekistan.

Tabel 9.8 Fordeling af skoleledernes svar på spørgsmålet:Hvor velforberedt er din skole, overordnet set, i forhold til at tilbyde fjernundervisning, hvis skolens bygninger bli-ver lukket for elebli-verne i en længere periode i fremtiden?

Meget godt

Øvrige lande: Forenede Arabiske Emirater, Rusland, Uzbekistan.

Nogle procenter summer ikke til 100 på grund af afrunding.

tabel 9.7 kan man se, at 83 procent af de danske elever svarer, at de føler sig godt eller meget godt forberedt, hvorimod det er 79 procent i Slovenien og 66 procent i de øvrige lande. På dette område er det altså de danske ele-ver, som føler sig bedst forberedt. En af forklaringerne herpå kan være, at danske elever generelt har en høj grad af it-kompetence (Bundsgaard m.fl.

2019), hvilket har været essentielt for at kunne deltage i den fjernundervis-ning, som er gennemført i Danmark.

Skolelederne tilkendegiver i tabel 9.8, at de er godt forberedt i forhold til at tilbyde fjernundervisning, hvis deres skole i fremtiden bliver lukket for eleverne i en længere periode. Her svarer samtlige af de danske skoleledere i stikprøven, at de er godt eller meget godt forberedt, hvilket også er tilfældet i Slovenien. I de øvrige lande er der derimod 23 procent, som tilkendegiver, at de ikke eller slet ikke er forberedt.

9.5 ⋅delopsamling 135 9.4.2 Skolernes tiltag for at være forberedte til fremtiden

Skolelederne er blevet spurgt mere specifikt til, hvad de har gjort for at for-berede deres skole til fjernundervisning i tilfælde af fremtidige nedluknin-ger. Resultaterne fremgår af tabel 9.9. Overordnet viser svarene, at det på tværs af lande er langt størstedelen, der har trænet lærere i brugen af pro-grammer til onlinekommunikation, klargjort både papirbaserede og digi-tale materialer til brug i fjernundervisning og sikret, at elever har adgang til digitale resurser for onlinelæring. Imidlertid er der også områder, hvor sær-ligt Danmark skiller sig ud. Eksempelvis tilkendegiver 92 procent af skole-lederne i Slovenien og 89 procent af skoleskole-lederne i de øvrige lande, at de har foretaget en tilpasning af eksisterende læreplaner til fjernundervisning.

I Danmark er det kun 53 procent, der svarer ja hertil. I Slovenien og de øvrige lande har henholdsvis 90 og 88 procent af skolerne forberedt digitale mate-rialer til brug i fjernundervisning, og blandt danske skoler gælder det for 72 procent. I Slovenien og de øvrige lande har henholdsvis 96 og 85 procent af skolerne forberedt en plan for elevers og læreres overgang fra tilstedeværel-sesundervisning til fjernundervisning i tilfælde af fremtidige nedlukninger.

I Danmark gælder dette for markant færre skoler (56 procent).

9.5 Delopsamling

Da eleverne vendte tilbage til skolen efter første nedlukning, skete det lø-bende med en gradvis lempelse af restriktioner. Det var en anderledes hver-dag end før coronapandemien, og eleverne havde forskellige udgangspunk-ter for at fortsætte deres skolegang. Størstedelen af eleverne på tværs af lande var glade for at vende tilbage til mere normal undervisning, og dette var og-så lærernes oplevelse. Imidlertid indikerer resultaterne fra REDS, at danske elever var delt i to nogenlunde lige store grupper på mange parametre an-gående deres oplevelse af at vende tilbage. Omtrent halvdelen af eleverne var meget motiverede for at lære/indhente det faglige, og omtrent halvde-len oplevede ingen udfordringer i relation til at koncentrere sig i timerne.

Imidlertid var det modsatte tilfældet for den anden halvdel af eleverne.

Størstedelen af danske elever var ikke bekymrede for at blive smittet med coronavirus på skolen, og de følte sig generelt trygge, omend ca. en tredjedel af eleverne havde den modsatte oplevelse. Overgangen tilbage til skolen var også forbundet med en lang række restriktioner såsom krav til social afstand og øget fokus på hygiejne. Blandt danske elever er 62 procent enige eller

Tabel 9.9 Fordeling af skoleledernes svar på spørgsmålet:Har din skole gjort følgende, for at forberede sig til fjernundervisning, i tilfælde af fremtidige nedlukninger så som den forårsaget af corona pandemien?

Ja Nej

Danmark 79 (6,2) 21 (6,2) Slovenien 100 (0) 0 (0) Træning af lærere i brugen af

programmer til videokommunikation

Øvrige 90 (2,1) 10 (2,1) Danmark 72 (9,4) 28 (9,4) Slovenien 90 (3,2) 10 (3,2) Forberedelse af digitale materialer til

brug i fjernundervisning¹

Øvrige 88 (2,4) 12 (2,4) Danmark 53 (10,6) 47 (10,6) Slovenien 92 (2,3) 8 (2,3) Tilpasning af eksisterende læreplaner

til fjernundervisning²

Øvrige 89 (1,9) 11 (1,9) Danmark 56 (10,7) 44 (10,7) Slovenien 96 (1,5) 4 (1,5) Forberedelse af en plan for overgang

fra klasserumsbaseret undervisning til

fjernundervisning³ Øvrige 85 (2,4) 15 (2,4)

Note:

Øvrige lande: Forenede Arabiske Emirater, Rusland, Uzbekistan.

1Forberedelse af digitale materialer til brug i fjernundervisning (f.eks. tilpasset eksisterende materiale eller udviklet nye)

2Tilpasning af eksisterende læreplaner til fjernundervisning (f.eks. tilpasning af krav/mål i faglige forløb, lektionernes rækkefølge, evalueringsprincipper)

3Forberedelse af en plan for elevers og læreres overgang fra klasserumsbaseret un-dervisning til fjernunun-dervisning og online unun-dervisning

meget enige i, at det var svært at håndtere coronareglerne på skolen, men langt størstedelen havde forståelse for, at disse regler var nødvendige.

Eleverne i andre deltagerlande har generelt oplevet et større fokus på at repetere den undervisning, som blev gennemført under nedlukningerne, samt at komme hurtigt videre med den planlagte undervisning. I Danmark har eleverne også i mindst grad oplevet, at der var mulighed for at få ekstra undervisning med henblik på at indhente tabt undervisning.

Størstedelen af lærerne på tværs af lande udtrykker en oplevelse af, at eleverne ikke havde lært lige så meget, som lærerne normalt ville forven-te på den tid af skoleåret, hvor genåbningen blev gennemført. En tredjedel af de danske lærere oplevede, at eleverne ikke var lige så engagerede i un-dervisningen som før skolenedlukningen, hvilket er markant færre end i de andre deltagende lande.

9.5 ⋅delopsamling 137 Resultaterne fra spørgeskemaet til skolelederne indikerer, at der i Dan-mark var Dan-markant færre tiltag målrettet identifikation af elevernes eventuel-le mangeventuel-lende faglige fremgang. Der var også færre tiltag på skoeventuel-lerne med in-tention om at tilrettelægge og gennemføre undervisning specifikt målrettet de faglige områder, hvor eleverne ikke havde den ønskede faglige fremgang.

Resultaterne viser desuden, at danske skoler (sammenlignet med Slovenien og de øvrige lande) i mindst omfang har igangsat trivselstiltag som en del af overgangen til almindelig undervisning.

I overvejende grad føler danske elever sig velforberedte i tilfælde af, at skolerne i fremtiden lukker og igen overgår til fjernundervisning. Ligeledes rapporterer skolelederne i meget høj grad, at deres skoler er velforberedte.

Eksempelvis er der klargjort undervisningsmaterialer, og lærerne er blevet uddannet i at tilrettelægge og gennemføre fjernundervisning. Men danske skoler har i noget mindre grad end de andre deltagerlande klargjort tilpasse-de læreplaner og forberedt untilpasse-dervisningsplaner for eventuel fremtidig fjer-nundervisning.