Danske resultater fra REDS-undersøgelsen 2020-21 Skolenundercorona- pandemien

(1)

Danske skoleelever har fået mere digital undervisning.

Sådan lyder konklusionen i International Computer and Information Literacy Study Teacher Panel (ICILS TP), der har undersøgt udviklingen i lærernes brug af og holdning til it i skolen under coronapandemien. Resultatet er måske ikke så overraskende, i betragtning af at skolerne blev lukket og undervisningen flyttet fra fysiske klasse- lokaler til virtuel nødundervisning.

Den øgede brug af it og digital fjernundervisning har dog ikke gjort lærerne mere positive over for it. Til gengæld samarbejder de i langt højere grad end tidligere om, hvordan de anvender it i undervisningen, og de er blevet mere opmærksomme på at hjælpe eleverne med at opnå den fornødne computer- og informationskompetence til at kunne klare sig i en digitaliseret verden.

I bogen It i skolen under coronapandemien præsenterer forskerne resultaterne af ICILS TP-undersøgelsen. De fortæller om undersøgelsens baggrund og formål, om udviklingen siden ICILS-undersøgelsen i 2018 samt om mulige sammenhænge mellem og årsager til resultaterne.

Skolen under

corona-

pandemien

Jacob H. Christensen, Jeppe Bundsgaard, Christian C. Kjeldsen og Morten Pettersson

Aarhus Universitetsforlag

Danske resultater fra REDS-undersøgelsen 2020-21

Sk ole n u nd er c or on ap an dem ie n

(2)

Skolen under coronapandemien

(3)

(4)

Jacob Højgaard Christensen · Jeppe Bundsgaard · Christian Christrup Kjeldsen · Morten Pettersson

Skolen under corona- pandemien

aarhus universitetsforlag

(5)

Forlagsredaktion: Cecilie Harrits Korrektur: Hans Ørbæk Bogen er sat med Minion

Trykt på 115 G Print hos ScandinavianBook Printed in Denmark 2022

isbn 978 87 7219 704 3

Aarhus Universitetsforlag www.unipress.dk

Bogen og undersøgelsen er samfinansieret af Børne- og Undervisningsministeriet samt Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

(6)

Indhold

Forord 9 1 Resumé 11

1.1 Baggrund 11 1.2 Datagrundlag 11

1.3 Resultater/konklusion 12

2 Indledning 15

2.1 International viden 16

2.2 Viden fra danske undersøgelser 18

3 Om REDS-undersøgelsen 23

3.1 Baggrund, formål og positionering af REDS 23 3.2 Metode og dataindsamling 24

3.3 Samplingprocedure 28 3.4 Dataindsamling 29

3.5 Datagrundlag og repræsentativitet 31

3.6 Styrker og svagheder ved REDS-undersøgelsen 35 3.7 Sammenligningsgrundlag og analysestrategi 37

4 Pandemiens indvirkning på undervisning og læring 41

4.1 Udgangspunkt for de danske skoler 41

4.2 Undervisningens karakter under nedlukningen 42 4.3 Elevernes rammer for skolearbejde i hjemmet 45 4.4 Lærernes arbejdsforhold i hjemmet 46

4.5 Skolernes tiltag 48

4.6 Skoleledernes oplevelse af begrænsninger 50

(7)

4.8 Læremidler 54

4.9 Skolenedlukningens indvirkning på elevernes læring og læringsforudsæt- ninger 56

4.10 Lærernes undervisningstiltag 58

4.11 Lærernes oplevelse af undervisningens kvalitet 58 4.12 Delopsamling 61

5 Evaluering, feedback og kommunikation 63

5.1 Feedback spiller en central rolle for læring 63 5.2 Kommunikationsformer 66

5.3 Tilbagemeldinger til eleverne 67 5.4 Evaluering af elevernes arbejde 72 5.5 Samarbejde med kolleger og forældre 76 5.6 Delopsamling 80

6 Hjælp og støtte 81

6.1 Støtte til eleverne 81 6.2 Støtte til forældrene 86

6.3 Lærernes forudsætninger og efteruddannelse 89 6.4 Støtte til skolerne 92

6.5 Delopsamling 93

7 Trivsel og sundhed 95

7.1 Elevernes trivsel og mentale tilstand under skolenedlukningerne 95 7.2 Fritidsaktiviteter og fysisk aktivitet 99

7.3 Elevernes oplevelse af støtte relateret til trivsel og sundhed 100 7.4 Skolernes trivsels- og sundhedsindsatser 102

7.5 Lærernes trivsel under skolenedlukningerne 103 7.6 Delopsamling 107

8 Trivsel, køn og social ulighed under pandemien 109

8.1 Oplevelse af emotionel trivsel i forhold til køn og baggrund 111 8.2 Skolernes støtte til elevernes trivsel 118

(8)

8.3 Elevernes motion og fysiske trivsel 121 8.4 Delopsamling 123

9 Almindelig undervisning og vedvarende ændringer 125

9.1 Elevernes oplevelser af skolen efter første nedlukning 125 9.2 Lærernes oplevelser af skolen efter første nedlukning 129 9.3 Skolernes tiltag ved overgangen til almindelig undervisning 130 9.4 Vedvarende ændringer og implikationer 133

9.5 Delopsamling 135

10 Diskussion og konklusion 139

10.1 Bidraget fra REDS til eksisterende viden 139 10.2 Hvad har vi lært? 141

10.3 Konklusion 143

11 Summary in English 147

11.1 Background 147 11.2 Data 147 11.3 Results 148

12 Bilag A: Spørgeskemaer 151

13 Bilag B: Skalering 257

Tabeller 261 Figurer 267 Referencer 269

(9)

(10)

Forord

I denne bog præsenterer vi de danske resultater fra Responses to Educa- tional Disruption Survey(REDS). Data er indsamlet på tværs af 11 lande i samarbejde medInternational Association for the Evaluation of Student Achievement (IEA). Studiet er således en international komparativ spør- geskemaundersøgelse, der præsenterer viden om, hvordan de omfattende konsekvenser, som coronapandemien medførte, har påvirket grundskolen.

Der er specifikt fokus på, hvordan elever og lærere oplevede skolens hverdag under og efter skolenedlukningerne, og der undersøges temaer såsom trivsel, oplevelsen af fjernundervisningen, tilgængelighed af it-resurser, læ- ring og læringsforudsætninger samt social ulighed. Endvidere undersøges det, hvordan elever, lærere og skoleledere håndterede de udfordringer for skolen, coronapandemien medførte.

En undersøgelse af denne karakter kræver en stor indsats fra flere sam- arbejdspartnere, og derfor vil vi gerne takke alle, der har været involveret i projektet. I Danmark har 88 skoler deltaget, og 1341 elever, 458 lærere og 60 skoleledere har besvaret spørgeskemaer. For dette vil vi gerne sige tak – uden jeres deltagelse ville denne bog ikke være mulig. Vi værdsætter, at I har valgt at prioritere og afsætte tid til deltagelse i REDS i en periode, hvor skoler har været resursemæssigt udfordret af coronapandemien.

Der skal også lyde en meget stor tak til videnskabelig assistent Cristina de la Villa Gonzalez og forskningsmedarbejder Sofie Gry Bindslev samt de to studentermedhjælpere Kystan Palani-Jafi og Kawyar Nouri. I har gjort en særlig indsats for at rekruttere skoler og kontinuerligt være i kontakt med dem. Takket være jer er projektets dataindsamling blevet gennemført på ordentlig vis til trods for de udfordringer, som coronapandemien har medført.

Sidst men ikke mindst skal der lyde en tak til Børne- og Undervisnings- ministeriet (BUVM) samt Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, for økonomisk at støtte den danske deltagelse i REDS-undersøgelsen.

(11)

(12)

1 Resumé

1.1 Baggrund

I marts 2020 aflyste skoler rundtom i verden undervisning med fysisk frem- møde for at begrænse spredningen af coronavirus. Imidlertid fortsatte undervisningen under nye og anderledes betingelser med betydning for elevers læring og læringsforudsætninger. I denne bog præsenteres de danske resultater fraResponses to Educational Disruption Survey(REDS), som er gennemført i samarbejde medInternational Association for the Evaluation of Student Achievement(IEA). Studiet er en international komparativ spør- geskemaundersøgelse med det overordnede formål at fremskrive viden om coronapandemiens indvirkning på skoler i globalt komparativt perspektiv.

Der er indsamlet oplysninger fra elever i 8. klasse, skoleledere og lærere på tværs af 11 lande. Spørgeskemaundersøgelsen fokuserer på, hvordan elevernes trivsel, læring og læringsforudsætninger blev påvirket. Herudover un- dersøges kontekstuelle faktorer, samt hvilke foranstaltninger der blev implementeret under coronapandemien for at give elever fortsat mulighed for at deltage i undervisning.

1.2 Datagrundlag

Der er udtrukket 150 danske skoler til deltagelse i REDS, og 64 af disse deltager i elevsurveyen, hvilket giver en deltagelsesprocent på 43. I alt deltog 1431 elever, hvilket udgør 89 procent af det samlede antal udtrukne elever på de deltagende skoler. I lærersurveyen deltog 66 af de udtrukne skoler (deltagelsesprocent = 44), imens 458 af de udvalgte lærere deltog (deltagelsesprocent

= 63). I skoleledersurveyen opnåede Danmark deltagelse fra 60 ud af de 150 udvalgte skoler (deltagelsesprocent = 40). Overordnet må deltagelsespro- centerne betragtes som lave, og derfor er der også gennemført en analyse af årsagen hertil. Den altoverskyggende begrundelse for, at skolerne i høj grad

(13)

fravalgte deltagelse i REDS, er, at coronapandemien medførte et øget arbejdspres, hvilket gjorde det nødvendigt at nedprioritere alt andet end kerneopgaven. Den lave deltagelsesrate har også givet anledning til at undersø- ge, om de danske elever, der har deltaget i REDS, er systematisk forskellige fra den population af danske elever i 8. klasse, der er projektets målgruppe.

Overordnet finder vi næsten ingen systematiske forskelle mellem eleverne, der har deltaget i undersøgelsen, og eleverne i 8.-klassepopulationen. Dog er der en lille overvægt af piger i stikprøven i forhold til populationen, men af en størrelsesorden, som efter vores vurdering ikke har stor betydning for resultaterne.

1.3 Resultater/konklusion

1.3.1 Undervisning, læring og støtte

Udgangspunktet for at overgå til fjernundervisning var i Danmark godt, og undervisningen blev i langt overvejende grad gennemført. Men størstedelen af elever og lærere oplevede, at kvaliteten var lavere end normalt, og at eleverne ikke lærte lige så meget, som under normale omstændigheder, samt at motivationen blev udfordret. Danske elever tilkendegiver en oplevelse af at have været mere udfordrede i forhold til deres læringsforudsætninger og læringsprogression under skolenedlukningerne end elever i de andre lande, som deltager i REDS. Imidlertid er der også en mindre gruppe af elever, som faktisk oplevede, at nødundervisningen havde en positiv virkning på deres motivation for og kvalitet af skolearbejde.

Danske elever oplevede i højere grad, at den mundtlige og skriftlige feedback blev reduceret, end det var tilfældet i øvrige deltagende lande – en tendens, der bekræftes af lærernes svar. Imidlertid har danske elever generelt oplevet, at den fornødne støtte til skolearbejde var tilgængelig under nedlukningen, og at de kunne komme i kontakt med deres lærere.

I de øvrige deltagende lande har der været en større indsats for at ef- teruddanne lærere end i Danmark — særligt vedr. elever i sårbare positio- ner og trivsel. I Danmark er efteruddannelse vedrørende tekniske aspekter af fjernundervisning og fjernundervisningspædagogik øget på hver femte skole. Den stigende brug af en sådan efteruddannelse er dog mere udbredt i andre deltagerlande. En betragtelig andel af danske skoleledere tilkendegiver en lav grad af støtte fra den kommunale skoleforvaltning, Danmarks Lærerforening samt Børne- og Undervisningsministeriet.

(14)

1.3⋅resultater/konklusion 13 1.3.2 Trivsel, sundhed og social ulighed

Mindre grupper af elever har været særligt udfordrede på tværs af de triv- selsparametre, som undersøges i REDS, men langt de fleste danske elever tilkendegiver ikke store trivselsmæssige udfordringer under nedlukningen.

Danske elevers oplevede emotionelle og sociale trivsel i forbindelse med corona ligner elevernes oplevelser i de øvrige deltagende lande, og vi finder ingen statistisk signifikante forskelle i relation til socioøkonomisk baggrund, men der er betragtelige kønsforskelle i drengenes favør. Angående motion og fysisk trivsel scorer pigerne signifikant lavere end drengene, ligesom elever fra hjem med en høj socioøkonomisk baggrund scorer lavere, hvilket indikerer, at de i højere grad har oplevet et tab af motions- og fritidsaktiviteter. Resultatet kan også være en indikation på, at lærere og skoler i højere grad har fokuseret på at støtte elever med en lavere social baggrund.

Danske elever har også i højere grad været afskåret fra deres daglige skole- liv, fritid med venner og fritidsaktiviteter, end det er tilfældet i de andre deltagerlande. Endvidere har danske skoler og læreres trivselstiltag generelt været markant lavere end i øvrige deltagende lande. Danske elever ligger også i gennemsnit et stykke under det internationale gennemsnit i forhold til deres oplevede støtte til trivsel og statistisk signifikant under Slovenien.

Samtidig er det elever med en bedre socioøkonomisk baggrund, der har oplevet den mindste grad af støtte.

Omtrent halvdelen af danske lærere følte sig trætte og udmattede under skolenedlukningerne, og lidt færre end hver tredje følte, at de havde brug for hjælp i forhold til egen trivsel og velbefindende. Imidlertid oplevede langt størstedelen af danske lærere, at de var i stand til at håndtere ændringerne i undervisningsmetoderne, samt at de var i stand til at honorere alle krav i deres job. Trivselsmæssigt er der generelt kun små forskelle at iagttage mellem lærerne på tværs af deltagerlandene.

1.3.3 Overgangen til almindelig undervisning

Danske elever var delt i to nogenlunde lige store grupper, hvad angik deres oplevelse af at vende tilbage til almindelig undervisning. Omtrent halvdelen af eleverne var meget motiverede for at lære/indhente det faglige, og omtrent halvdelen oplevede ingen udfordringer i relation til at koncentrere sig i timerne. Imidlertid var det modsatte tilfældet for den anden halvdel af eleverne.

Eleverne i andre deltagerlande har generelt oplevet et større fokus på at repetere den undervisning, som blev gennemført under nedlukningerne. I

(15)

Danmark har eleverne også i mindst grad oplevet, at der var mulighed for at få ekstra undervisning med henblik på at indhente tabt undervisning.

Størstedelen af lærerne på tværs af lande udtrykker en oplevelse af, at eleverne ikke havde lært lige så meget, som lærerne normalt ville forvente på den tid af skoleåret, hvor genåbningen blev gennemført. En tredjedel af de danske lærere oplevede, at eleverne ikke var lige så engagerede i undervisningen som før skolenedlukningen, hvilket er markant færre end i de andre deltagende lande.

Skoleledernes svar indikerer, at der i Danmark var markant færre tiltag målrettet identifikation af elevernes eventuelle manglende faglige fremgang. Der var også færre tiltag på skolerne med intention om at tilrettelæg- ge og gennemføre undervisning specifikt målrettet de faglige områder, hvor eleverne ikke havde den ønskede faglige fremgang. Derudover har danske skoler (sammenlignet med Slovenien og de øvrige lande) i mindst omfang igangsat trivselstiltag som en del af overgangen til almindelig undervisning.

I overvejende grad tilkendegiver danske elever at være velforberedte, i tilfælde af at skolerne i fremtiden lukker og igen overgår til fjernundervisning. Ligeledes rapporterer skolelederne i meget høj grad, at deres skoler er velforberedte. Men danske skoler har i mindre grad end andre deltagerlande klargjort undervisningsplaner for eventuel fremtidig fjernundervisning.

(16)

2 Indledning

I marts 2020 aflyste skoler rundtom i verden størstedelen af undervisning med fysisk fremmøde, hvilket havde til formål at begrænse spredningen af coronavirus. For at fortsætte elevernes skolegang blev der i omfattende grad etableret fjernundervisning. I Danmark hastebehandlede og vedtog Folke- tinget en ny lov om nødundervisning, som præciserede, at skolerne skulle tilrettelægge fjernundervisningen efter den enkelte elevs behov i den ud- strækning, som det praktisk var muligt i den ekstraordinære situation. Dette medførte, at undervisningen fortsatte under nye og anderledes betingelser.

Imidlertid skulle skolerne reagere meget hurtigt på situationen. De havde kort tid til at omstille sig, og lærerne havde generelt begrænset erfaring, som de kunne trække på i forbindelse med at forberede og gennemføre fjernundervisning. Udfordringerne var tydelige fra starten, og medier på tværs af lande dokumenterede, hvordan elever eksempelvis havde ulige adgang til internet, begrænset adgang til computere i hjemmet og varierende grader af forældrestøtte.

Tidligere IEA-studier bekræfter nogle af disse tendenser, hvor ICILS 2018 dokumenterer, at 41 procent af elever, der har forældre med lav socioøkonomisk status, også har færre end to computere i hjemmet. For elever, der har forældre med høj socioøkonomisk status, er det 24 procent (Fraillon m.fl. 2020b). I TIMSS-undersøgelserne er eleverne blevet spurgt, om de i hjemmet har adgang til egen computer, et skrivebord og deres eget værelse. I 2019 tilkendegiver 4 procent af danske elever, at de ikke har adgang til en computer i hjemmet, mens omkring 10 procent ikke har et skrivebord eller eget værelse. Disse resultater illustrerer, at der er forskelle på de fysiske rammer, som elever har til at lave skolearbejde i hjemmet. Samtidig viser TIMSS-resultaterne, at der er statistisk signifikant sammenhæng mellem rammerne og elevernes præstationer (Kjeldsen, Kri- stensen, og Christensen 2020). Således var det ikke blot den ekstraordinære situation, som udfordrede skolen – eleverne havde også ulige betingelser for at deltage i de nye undervisningsformer.

(17)

Vi har gennemført systematiske søgninger efter dansk og international forskningslitteratur, der relaterer til denne bogs emne. Dette er ikke at betragte som et systematisk review, som typisk kendetegnes ved, at al relevant litteratur inden for et konkret emne kortlægges, kvalitetsvurderes, synteti- seres og evt. reanalyseres (Petticrew og Roberts 2005; Wilson 2016). Deri- mod er vores litteraturstudie nærmere at betragte som enstate-of-the-art, der primært afdækker den mest fremtrædende forskning. Således har vi gennemført søgninger i databaser såsomERIC,Education Research Comple- teogEducation Databasemed søgeord såsomcovid-19,corona,school clos*, shutdowns*, remote teach*, online learn*, online teach*, well-being, learn*

m.m. Endvidere har vi gennemført søgninger i danske forskningsdatabaser med lignende søgeord oversat til dansk.

I de følgende afsnit vil vi kort redegøre for nogle af de mest fremtræ- dende studier, der er gennemført henholdsvis internationalt og i Danmark med henblik på at undersøge, hvilke konsekvenser coronapandemien har haft for grundskolen. Formålet med denne redegørelse er at skabe overblik omkring, hvad der allerede vides om emnet, og at positionere REDS- undersøgelsen, som præsenteres i denne bog, og fremhæve, hvordan REDS bidrager til det eksisterende vidensgrundlag.

2.1 International viden

Vores litteraturstudie viser, at der er gennemført flere lokale og nationale studier rundtom i verden med interesse for at undersøge virkningen af skolenedlukninger under coronapandemien. Fokusområderne har eksempelvis været elevernes mentale sundhed og trivsel (Lee 2020), skolenedluknin- gernes konsekvenser i perspektiv af social ulighed (Grewenig m.fl. 2021) og elevers læring og potentielle faglige efterslæb (Kuhfeld m.fl. 2020; Maldona- do og De Witte 2021). Som eksempel på en undersøgelse af elevernes læring og potentielle faglige efterslæb har et hollandsk studie fokuseret på, hvordan 8- til 11-årige elevers læring blev påvirket under skolenedlukningerne. I denne undersøgelse sammenlignes testdata relateret til matematik, læsning og skrivning indsamlet før og efter pandemien fra mere end 350.000 elever.

Studiets resultater viser et såkaldt læringstab (learning loss) på omkring 3 percentilpoint eller 0,08 standardafvigelse. Ifølge forskerne bag studiet sva- rer effekten til, at en femtedel af et skoleår er gået tabt, hvilket er samme periode, som de hollandske skoler forblev lukkede. Læringstabet er op til

(18)

2.1 ⋅international viden 17 60 procent større blandt elever fra hjem med lavere socioøkonomisk status (Engzell, Frey, og Verhagen 2021).

OECD har taget initiativ til at kortlægge kvantitative studier på tværs af lande, som undersøger elevers oplevelser af skolenedlukninger under coronapandemien. Heriblandt undervisningsmiljøet under hjemsendelse, trivsel og læringsudbytte (Thorn og Vincent-Lancrin 2021). Et inklusionskrite- rie i denne kortlægning er, at studier skal være af høj kvalitet, hvilket defi- neres ud fra en statistisk minimumsstandard. Et centralt krav er, at studier- nes datagrundlag skal være funderet på en sandsynlighedsbaseret stikprøve – altså at inkluderede studier bruger en stikprøve fra en sandsynligheds- basseret udvælgelse fra en klart defineret population af elever. I OECD’s kortlægning konkluderes det, at meget få eksisterende studier lever op til dette kvalitetskriterie i slutningen af 2021, hvor kortlægningen er gennem- ført. Derimod er størstedelen af eksisterende studier baseret på bekvemmelighedssampling, hvor lettest tilgængelige respondenter er udvalgt. Denne tilgang er forståelig, fordi pandemien ramte uforudset, og skolens hverdag ændrede karakter på meget kort tid. Således var der behov for hurtig viden i en ekstraordinær situation, hvilket har gjort bekvemmelighedssampling til et oplagt valg i mange studier. Imidlertid skal man være påpasselig med denne type af data, fordi de typisk er forbundet med stor bias i form af manglende repræsentativitet og udfordret pålidelighed (Skovgaard Nielsen m.fl. 2017). Dette er også årsagen til, at OECD kun vælger at inkludere fem studier fra henholdsvis Frankrig, Tyskland, Irland, England og USA.

OECD sammenfatter de kortlagte studier og konkluderer på den baggrund, at under de første skolenedlukninger, som gennemførtes mellem marts og juni i 2020, var onlineplatforme den dominerende undervisnings- tilgang sammen med papirbaserede undervisningsmaterialer til hjemme- brug. Der foregik livetransmitteret undervisning via eksempelvis Zoom og Teams, men generelt var elevers onlineinteraktion med deres lærere be- grænset. Lærere lagde større vægt på at repetere fagligt indhold, der allerede var undervist i tidligere, og de lagde mindre vægt på at følge den planlagte undervisning og præsentere nyt fagligt indhold. Eleverne brugte gennem- snitligt halvt så meget tid på skolearbejde, og 10-20 procent lavede slet ikke skolearbejde under coronapandemiens nedlukninger i de lande, som var inddraget i kortlægningen. Forældre havde en central rolle i forhold til at støtte deres børns skolegang under pandemien, og studierne illustrerer, at ca. halvdelen af forældre var komfortable i denne rolle, imens det modsatte var tilfældet for den øvrige halvdel. Mange forældre oplevede situationen

(19)

som stressende i forhold til at skulle arbejde hjemmefra samtidig med at have hjemsendte børn. I de pågældende lande havde en klar majoritet af elever adgang til internet og computere, og de oplevede ikke signifikante udfordringer med det tekniske aspekt af den digitale undervisningskom- munikation. En mindre andel af elever blev særligt udfordret i forhold til deres faglige motivation, trivsel og oplevelse af ensomhed. Imidlertid konkluderes det, at størstedelen af elever ikke tilkendegiver en lavere grad af trivsel under pandemien sammenlignet med før. Derimod er det entydigt, at pandemien har haft forskellige virkninger på forskellige grupper af elever. Eksempelvis udledes det, at elever fra familier med lav socioøkonomisk status var mere udfordrede i forhold til at deltage i undervisning hjemmefra.

Der er begrænset og inkonsistent dokumentation om, hvordan pandemien påvirkede elevers læringsprogression. Standardiserede test fra før og efter indikerer både negative og positive effekter i forskellige nationale kon- tekster. I OECD’s kortlægning kan det således ikke entydigt konkluderes, at pandemien har haft negativ virkning på elevernes læring ud fra en helheds- betragtning. Imidlertid fremkommer et interessant perspektiv, når resultater fra nationale test i Frankrig indsamlet i henholdsvis 2019, 2020 og 2021 sammenlignes, hvilket det franske undervisningsministerium har taget initiativ til en analyse af. Her står det klart, at der i Frankrig var en klar faglig tilbagegang umiddelbart efter de første nedlukninger i 2020 sammenlignet med før krisen, men samtidig er denne tilbagegang blevet indhentet i 2021, hvor testresultaterne er på samme niveau som før coronapandemien (Thorn og Vincent-Lancrin 2021).

2.2 Viden fra danske undersøgelser

Ligesom emnet har fået stor international bevågenhed, så har flere danske skoleforskere også fundet det vigtigt at undersøge konsekvenserne af coronapandemien på skoleområdet (I.-M. F. Christensen m.fl. 2021; Nordahl, Hansen, og Øyen Nordahl 2020). Et af de fremtrædende danske eksempler herpå er Qvortrup et al. (2020), som tog initiativ til at gennemføre en spør- geskemaundersøgelse blandt elever og deres forældre i 3. til 9. klasse kort efter de første skolenedlukninger i marts 2020. Styrken ved denne under- søgelse er, at data blev indsamlet, imens eleverne var hjemsendt og modtog fjernundervisning, imens en svaghed er samplingsproceduren, som bestod af bekvemmelighedssampling i form af spørgeskemadistribution via Aula (den fælles kommunikationsplatform for medarbejdere, forældre og

(20)

2.2⋅viden fra danske undersøgelser 19 elever på landets folkeskoler). Undersøgelsen fokuserede på elevers og for- ældres håndtering og oplevelse af hverdagen under skolenedlukningerne, herunder elevernes trivsel, rammer og struktur for skolearbejdet, kontakt og samarbejde med lærere og klassekammerater, oplevet undervisnings- kvalitet, elevers self-efficacy samt elevernes og forældrenes oplevelse af læ- rernes og skolens indsats. Undersøgelsen blev gentaget ét år senere på det tidspunkt, hvor den såkaldte anden bølge af coronapandemien ramte Dan- mark, og skolerne igen overgik til fjernundervisning (L. Qvortrup, Chri- stensen, og Wistoft 2021).

Undersøgelsen af Qvortrup et al. har dokumenteret, at der i 2020 var klare aldersforskelle: De yngste elever fandt det mere vanskeligt at følge med i undervisningen end de ældste elever. Næsten alle eleverne savnede venner- ne, skolens normale hverdag og deres fritidsinteresser, imens en femtedel af eleverne var særligt udfordrede i forhold til trivsel på dataindsamlingstids- punktet (Wistoft m.fl. 2021). Mange elever var usikre på deres egen læring, og der var en statistisk signifikant sammenhæng mellem denne usikkerhed og elever, der havde lav grad af kontakt til lærere. Samtidig udtrykte stør- stedelen af forældrene bekymring for deres børns personlige udvikling og mentale sundhed. Endelig vurderede elever, hvis forældre havde lav socioø- konomisk status, deres egen trivsel og self-efficacy signifikant lavere end de øvrige elever (Wistoft, Christensen, og Qvortrup 2020; A. Qvortrup, Chri- stensen, og Lomholt 2020). Den opfølgende undersøgelse i 2021 viste, at eleverne generelt følte sig mere ensomme i 2021 end i 2020. Familierne blev mindre engagerede i 2021 mht. skolehjælp og planlægning af skoledagen derhjemme, samtidig med at forældrenes bekymring for børnene voksede.

Imidlertid blev der gennemført mere undervisning med onlinetilstedevæ- relse af lærere, og undervisningen blev oplevet som mere varieret i 2021 (L.

Qvortrup, Christensen, og Wistoft 2021).

I et andet projekt med titlenA window of change: Tranformations of play- ful learning environments in kindergarten and primary school during and af- ter COVID-19er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt danske grundskoleelever (n=2665) i december 2020. Data er indsamlet via læ- rere (og ikke som det ovennævnte studie baseret på frivillighed via AULA).

Det betyder, at hele klasser deltager og har besvaret undersøgelsen i under- visningstiden, hvilket med stor sandsynlighed giver en mere repræsentativ socioøkonomisk spredning, end det er tilfældet med førnævnte studier. Her undersøges elevernes tilstand i relation til trivsel og stressrisiko næsten ét år

(21)

efter første COVID-19-udbrud samt elevernes positive og negative oplevelser i forhold til det bedste og det værste ved situationen. Studiet udleder, at coronapandemien har udgjort en vis, men ikke ekstrem stressfaktor for eleverne, selvom der kan identificeres en lang række stressfaktorer. Yderligere viser studiet, at der er signifikant forskel på grupper af elever. Omtrent halvdelen placerer sig fint i forhold til de undersøgte stressfaktorer, imens den anden halvdel er i risikogruppe for at blive negativt ramt af stress. Frygt og bekymringer relateret til coronapandemien er et centralt tema, der tilsyne- ladende stresser en stor gruppe af elever. Men studiet viser også, at mange elever er blevet mindet om værdien af sociale relationer og det gode ved skolen. Omvendt er der også elever, som faktisk har fundet hjemmeskolen meget værdifuld (A. Qvortrup 2021).

Ud over de ovennævnte surveystudier findes der også på nuværende tidspunkt andre videnstyper, som vi finder relevante at inddrage. Eksem- pelvis har Reimer et al. (2021) undersøgt ulighed i danske børns læseadfærd før, under og efter skolenedlukningerne. Det er gjort ved at analysere data fra en meget brugt læseapp kombineret med registerdata om elevernes so- cioøkonomiske baggrund. Der er tre hovedresultater fra dette studie: 1) elevernes online læseaktivitet steg markant som følge af skolenedlukningerne, 2) der er en socioøkonomisk gradient i elevernes læseaktivitet både før og under nedlukningen, og 3) ulighed i læseaktivitet steg udelukkende under coronapandemien i den første nedlukningsperiode. Dette studie bekræfter således internationale og nationale resultater angående coronapandemiens socioøkonomiske ulige konsekvenser.

Et dansk registerdatastudie har sammenlignet resultater fra den nationale trivselsundersøgelse i grundskolen henholdsvis før og under den før- ste nedlukning af skolerne (Jensen og Reimer 2021). Denne undersøgelse dokumenterer, at der har været en stigning i antallet af elever, som under nedlukningen tilkendegiver, at de godt kan lide deres skole. Undersøgelsen viser også, at elevernes oplevelse af ensomhed ikke er signifikant lavere under nedlukningen. Studiet viser endvidere, at skolenedlukningerne har haft en positiv virkning på elever fra familier med lavere socioøkonomisk status – specifikt i forhold til, i hvilken grad disse elever kan lide at gå i skole, og deres oplevelse af ensomhed. Sidstnævnte resultat finder vi opsigtsvækken- de, fordi det tegner et andet billede end nogle af de øvrige studier, som vi har inddraget i dette kapitel. Dette vil vi vende tilbage til i et senere kapitel, hvor tidligere forskningsresultater diskuteres i forhold til resultaterne fra REDS.

(22)

2.2 ⋅viden fra danske undersøgelser 21 Studiet af Jensen og Reimer (2021) understøttes af et andet registerdatastudie, der har undersøgt, hvordan skolenedlukningerne har påvirket danske elevers faglige resultater (Birkelund og Karlson 2021). Konkret analy- seres resultater fra seneste nationale test i læsning, som blev gennemført i foråret 2021. Resultaterne herfra sammenlignes med resultater fra årene før pandemien. På den baggrund konkluderes det, at pandemien generelt ikke har haft store konsekvenser for elevernes læsefærdigheder. Eksempelvis har eleverne i 8. klasse lært lidt mindre end forventet, derimod har eleverne i 2.

og 4. klasse lært mere end forventeligt. Resultatet for 6. klassetrin er ikke helt entydigt, men intet peger på meget negative konsekvenser af pandemien for udviklingen af læsefærdigheder for denne gruppe af elever. Hvor andre undersøgelser indikerer, at de yngste og de socialt mest vanskeligt stillede elever havde det sværest under pandemien (Wistoft m.fl. 2021), så kan studiet af Birkelund og Karlson ikke bekræfte dette resultat. Imidlertid finder Birkelund og Karlson, at drenge og fagligt lavtpræsterende elever var mere udfordrede under skolenedlukningerne end piger og fagligt højtpræ- sterende elever.

(23)

(24)

3 Om REDS-undersøgelsen

3.1 Baggrund, formål og positionering af REDS

De studier, vi har redegjort for i denne bogs indledning, er vigtige bidrag til viden om, hvordan skolenedlukninger under coronapandemien har påvir- ket undervisning, læring og læringsforudsætninger. Men flere af de danske undersøgelser er eksempler på surveystudier baseret på bekvemmelighedssampling, hvilket blev problematiseret i indledningen, fordi tilgangen be- grænser undersøgelsernes muligheder for at generalisere til en population.

Imidlertid hører studierne efter vores vurdering til den bedste tilgængelige viden, der eksisterer i Danmark forud for nærværende publikation. Særligt i forhold til førstehåndsviden fra eleverne – altså hvordan de selv har oplevet situationen, og hvordan de tilkendegiver at være påvirkede af coronapandemien. Imidlertid er det stadig begrænset med førstehåndsinformation fra elever, lærere og skoleledere, som er indsamlet på en systematisk måde med en stringent samplingsprocedure – særligt i Danmark. Umiddelbart er der også forskelligartede resultater på tværs af studier og undersøgelsesmeto- der, hvilket kalder på en dybere analyse af, hvorfor de forskellige metodiske tilgange finder forskellige resultater. Endvidere er det begrænset med undersøgelser, der systematisk tilvejebringer sammenlignelige data på et internationalt niveau og i denne sammenhæng inddrager danske perspektiver.

På denne baggrund harInternational Association for the Evaluation of Student Achievement(IEA) lanceret undersøgelsenResponses to Educatio- nal Disruption Survey(REDS) i partnerskab med Europa-Kommissionen og UNESCO. Det overordnede formål i REDS er at fremskrive viden om coronapandemiens indvirkning på skoler i et globalt komparativt perspektiv.

Undersøgelsen har således til hensigt at indsamle oplysninger fra skoleledere, lærere og elever i 8. klasse om kontekstuelle faktorer, samt hvilke foranstaltninger der blev implementeret under coronapandemien for at give elever fortsat mulighed for at deltage i undervisning. Endvidere undersø- ges det, hvordan trivsel og læringsforudsætninger blev påvirket. Konkret

(25)

opererer REDS med følgende overordnede forskningsspørgsmål på tværs af deltagerlande:How were teaching and learning affected by the disruptions and how was this mitigated by the implemented measures, across and within countries?

På trods af de udfordringer, som nødundervisningen har medført, så er en grundlæggende antagelse i REDS, at coronapandemiens konsekvenser er en mulighed for at gentænke grundskolens undervisning i fremtiden. Un- dersøgelsen har også til formål at identificere erfaringer fra krisen, som kan danne grundlag for god undervisningspraksis, når skoler vender tilbage til mere normale omstændigheder. Endelig har REDS også en intention om at være en informationskilde for lande, pædagogiske praktikere, beslutningstagere og andre interessenter til, hvordan uddannelsessystemer kan sikre kontinuitet i undervisning og læring i forbindelse med potentielle frem- tidige kriser, der ligner coronapandemien – det være sig andre pandemier eller øvrige fænomener, som kan afstedkomme omfattende brug af fjernundervisning.

I denne bog præsenteres de danske resultater fra REDS. Bogens mål- gruppe er fagprofessionelle, forskere og beslutningstagere med interesse for den danske grundskole, og det er hensigten, at resultaterne kan understøtte målgruppens arbejde. Dels umiddelbart efter bogen publiceres, hvor coronapandemien fortsat har implikationer for grundskolen, og dels i fremtiden, i tilfælde af at lignende situationer opstår.

3.2 Metode og dataindsamling

REDS er en international komparativ surveyundersøgelse, og i de nedenstå- ende afsnit vil vi redegøre for, hvordan undersøgelsen er designet og gen- nemført, samt hvilket datagrundlag de endelige resultater baseres på.

3.2.1 Undersøgelsens design

IEA har taget initiativ til at udforme det centrale forskningsspørgsmål i REDS (se ovenfor) og fastlagt målgrupperne som elever på 8. klassetrin, deres lærere og skoleledere. Målgrupperne er således fastlagt af den internationale forskningsledelse, og det betyder, at undersøgelsen som udgangs-

(26)

3.2⋅metode og dataindsamling 25 punkt er afgrænset til at udtale sig om elever på dette ene klassetrin, lærere på 8. klassetrin samt skoler, der har udskoling.¹

Internationale komparative undersøgelser designes typisk med afsæt i forskningsbaseret teori, der udgør et fundament for at vælge tematiske fokuspunkter, udforme forskningsspørgsmål, operationalisere undersøgel- sesinstrumenter og begrebsligt analysere data (De Leeuw, Hox, og Dillman 2012). For REDS’ vedkommende blev der fra juli til august 2020 udviklet et såkaldtconceptual framework(en begrebsramme) baseret på publikationer fra de relativt mange nationale undersøgelser, der allerede var gennemført på dette tidspunkt i relation til coronapandemiens indflydelse på skole, undervisning, læring og læringsforudsætninger.² Ud fra en kortlæg- ning og analyse af disse publikationer blev der udledt forskningstemaer, som yderligere blev konkretiseret i underspørgsmål til det overordnede forskningsspørgsmål. Disse underspørgsmål havde følgende udformning:

• Within countries, what were the education system-level responses to the COVID-19 pandemic?

• What were the impacts of the COVID-19 pandemic on teaching and learning, and how were these mitigated by measures at the school level?

• What were the impacts of the COVID-19 pandemic on school staff and students, and how were these mitigated by measures within countries?

• What did schools do to support students’ return to regular schooling?

• What were the persisting changes and their implications for schooling in the future?

Undersøgelsesspørgsmålene og begrebsrammen udgjorde grundlaget for at operationalisere spørgeskemaerne i REDS-undersøgelsen. IEA lavede før- ste udkast til tre engelsksprogede spørgeskemaer målrettet elever, lærere og skoleledere. Efterfølgende har forskergrupper i alle deltagerlande givet in- put til modifikationer og nationale adaptioner, hvorefter de endelige spør- geskemaudformninger er blevet besluttet af IEA. Spørgeskemaerne er der-

1. Det er en nærliggende antagelse, at resultaterne også kan fortælle noget generelt om elevers erfaringer på tværs af klassetrin i udskolingen under nedlukningen, men vi kan ikke vide det med sikkerhed, da kun ét alderstrin i udskolingen er undersøgt.

2. For dybere indsigt i begrebsrammen for REDS og udviklingen heraf henvises til den internationale REDS-publikation.

(27)

næst oversat til hvert deltagerlands nationale sprog, før dataindsamlingen er gennemført.

Ved flere af spørgsmålene i REDS skulle respondenterne forholde sig til deres erfaringer fra en såkaldt referenceperiode. Denne blev i hvert spør- geskema defineret som den periode i 2020, hvor de fleste skoler lukkede ned for flertallet af elever i det pågældende land. Som det fremgår i tabel 3.1, gjaldt det i Danmark perioden fra midt-marts til midten af maj i 2020.

I denne periode foregik undervisningen hovedsageligt som fjernundervisning for den elevgruppe, som REDS fokuserer på (8. klasse). Almindeligvis sigter man efter, at respondenters besvarelsestidspunkt er så tæt på referenceperioden som muligt, så man minimerer risikoen for glemsel eller unøjag- tige erindringer. I REDS, hvor dataindsamlingen først startede i november 2020 og varede over fire måneder, er der derfor en risiko for målefejl pga. en lang erindrings- eller ’recall’-periode. Omend psykologisk litteratur frem- hæver, at respondenter har mere præcis hukommelse om episoder, der er sjældne og unikke (Groves m.fl. 2011, 561:245) – som en skolenedlukning i øvrigt må betegnes som – så er den lange recall-periode en svaghed ved det metodiske design. Bemærk dermed også, at danske elever, som har deltaget i REDS, gik i 7. klasse under referenceperioden og i 8. klasse på dataindsam- lingstidspunktet.

Tabel 3.1 Overblik over referenceperiode og dataindsamling i Danmark

Start Slut

Referenceperiode (skolenedlukning)

11/03/20 18/05/20

Dataindsamling 23/11/20 01/04/21

Herunder vil vi gennemgå det overordnede indhold i henholdsvis spørge- skemaet til elever, lærere og skoleledere. Spørgeskemaerne er også vedlagt denne bog som bilag, hvor udformningen af hvert enkelt item kan nærstu- deres, ligesom den konkrete udformning af teksten, der beskriver referenceperioden, også fremgår.

3.2.2 Spørgeskemaet til eleverne

Eleverne er blevet spurgt, hvordan undervisningen ændrede sig for dem under coronapandemien – om de fortsat modtog undervisning på skolen (det

(28)

3.2 ⋅metode og dataindsamling 27 var eksempelvis en mulighed for børn med forældre i kritiske erhverv), eller om de blev undervist hjemmefra. Desuden undersøges karakteristika for den undervisning, som eleverne har deltaget i under referenceperioden, og hvilke undervisningsmaterialer de arbejdede med. De svarede på, hvilke it-resurser der var tilgængelige for dem, og i hvilken grad deres skolearbejde blev digitaliseret under pandemien. Rammerne i elevernes hjem er også blevet undersøgt med spørgsmål om for eksempel tilgængelighed af skrivebord og stol. Eleverne har vurderet deres aktivitetsniveau, tiltro til egne evner med it, motivation for skolearbejde, læring og trivsel samt tilkende- givet, i hvilken grad det var muligt at få hjælp og feedback fra familie og lærere. Endvidere er der indsamlet data om elevernes køn, alder, etnicitet og socioøkonomiske status.

3.2.3 Spørgeskemaet til lærerne

Spørgeskemaet til lærerne er designet til at undersøge tidsforbrug før og under coronapandemien i forhold til forskellige arbejdsopgaver, samt hvordan undervisningen blev påvirket. Der spørges til, i hvilken grad lærerne an- vendte it, og i hvilken grad de underviste online eller offline. Lærerne har svaret på, hvilke arbejdsvilkår der gjorde sig gældende under skolenedlukningerne, eksempelvis hvilke it-resurser der var til rådighed, om lærerne havde ro i hjemmet til at udføre deres arbejde, og om lærerne selv havde hjemsendte børn. I forlængelse heraf indeholdt spørgeskemaet items om lærernes egen trivsel og arbejdsglæde. De er også blevet bedt om at vur- dere elevernes læringsudbytte, trivsel, deltagelse samt betingelser for elever med særlige behov. Et andet tema i dette spørgeskema er, hvordan praksis omkring evaluering og feedback ændrede sig under skolenedlukningerne.

Skole-hjem-samarbejdet og støtte til hjemmene er også et undersøgt tema.

Endvidere er det undersøgt, i hvilken grad lærerne har oplevet at modtage den nødvendige efteruddannelse samt støtte fra ledelse, kolleger og deres øvrige sociale netværk. Det er undersøgt, hvilke metoder lærerne har an- vendt til at hjælpe med elevernes overgang tilbage til den almindelige undervisning efter skolenedlukningerne, samt hvordan lærerne vurderer skolens genåbning. De har også angivet, hvilke erfaringer de tager med i fremtiden, og hvilke praksisser/procedurer de vil inddrage i egen undervisning fremover. Angående lærernes baggrund er der indsamlet viden om køn, alder, timetal, anciennitet og jobfunktioner.

(29)

3.2.4 Spørgeskemaet til skolelederne

Spørgeskemaet til skolelederne spurgte til skolens karakteristika. Eksempel- vis adgang til it-resurser, elevtal, skoletype og antal elever med minoritetset- nisk baggrund. Desuden indeholdt skemaet items om ændringer i skolens organisering under henholdsvis nedlukning og genåbning, samt hvordan undervisningen blev påvirket, og hvilke tiltag der blev gjort for at støtte eleverne og deres familier. Der blev spurgt til skolelederens vurdering af elevernes læring og trivsel, samt hvordan kommunikation med elever og forældre foregik under nedlukning af skolen. Et andet tema var skolens forventnin- ger til lærernes arbejde og dens prioritering af efteruddannelse til lærerne.

Skemaet er også designet til at undersøge, om krisen har medført vedvarende ændringer og prioriteringer, samt i hvilken grad skolen vurderes at være forberedt på potentiel fjernundervisning i fremtiden.

3.3 Samplingprocedure

REDS har tidsmæssigt været sammenfaldende med gennemførelsen af International Computer and Information Literacy Study – Teacher Panel (ICILS TP) (Strietholt m.fl. 2021; J. H. Christensen m.fl. 2021), og i Dan- mark er ICILS TP og REDS gennemført af samme forskergruppe. ICILS TP undersøger via et panelstudie, hvordan læreres brug af og holdning til it i undervisningen ændrede sig under coronapandemien. Altså en erkendelsesinteresse, som også indgår i REDS. Derfor har vi tilstræbt at rekruttere det samme udtræk (sample) af skoler til at deltage i begge undersøgelser, hvilket tilvejebringer nogle videnskabelige fordele i form af mulighed for at krydsanalysere de to datasæt. Tilgangen har dog også impliceret nogle udfordringer, hvilket vi vil adressere i senere afsnit.

I Danmark medfører samplingsproceduren, at REDS og ICILS TP baseres på samme gruppe af respondenter, som blev udtrukket i forbindelse med International Computer and Information Literacy Study 2018(ICILS 2018) (Bundsgaard m.fl. 2019). Udvælgelsen blev foretaget af IEA Hamborg, som gennemførte en stratificeret klyngeudvælgelse. Det betyder, at skoler, der lignede hinanden på udvalgte karakteristika, blev samlet i grupper (strata), så der kunne sikres en bred fordeling på tværs af skoletyper.

(30)

3.4 ⋅dataindsamling 29 Stikprøveudvælgelsen begyndte med, at skolerne blev sorteret i de valgte strata. I Danmark havde vi adgang via Datavarehuset³til karaktergennemsnit fra afgangsprøverne, og dette betragtes som en stærk indikator for elevers it-kompetencer, hvilket gjorde variablen relevant som stratificeringsva- riabel for ICILS 2018. Derfor valgte vi at dele skolerne op i fem grupper efter karaktergennemsnit (fire ligeligt fordelte grupper samt en gruppe af skoler, for hvem gennemsnittet ikke kendes). Dernæst blev skolerne udtrukket til at deltage på baggrund af en PPS-procedure (probability proportional to size), hvor størrelse måles som antal elever indskrevet på skolen. Derved blev det sikret, at der var en spredt fordeling på tværs af skolestørrelser, så skoler med mange elever havde tilsvarende større sandsynlighed for at deltage end skoler med få elever.

Den nødvendige størrelse på stikprøven af elever beregnes, så den har samme præcision på henholdsvis gennemsnit og andele, som hvis stikprø- vedesignet blot bestod af en simpel tilfældig udtrækning af 400 elever fra elevpopulationen. I de fleste lande – og også i Danmark – resulterer det i en skolestikprøve på 150 skoler for at få tilpas præcise estimater. Ud over de 150 skoler blev der for hver skole udtrukket to erstatningsskoler af samme type, så de kunne træde i stedet, hvis de udtrukne skoler ikke kunne eller ikke ønskede at deltage.

Udtrækningen af elever på de deltagende skoler foregik ved, at én tilfæl- dig klasse på hver skoles 8. årgang blev udtrukket til at deltage i skoleåret 2020/2021. I tilfælde af klassestørrelser på under 20 elever blev der tilfældigt udtrukket 20 elever på tværs af 8. årgang til deltagelse. I forhold til lærer- ne blev stikprøveudtrækket gennemført ved at udvælge 15 lærere tilfældigt blandt alle lærere, som underviste på 8. klassetrin på de udtrukne skoler. På skoler med færre end 20 lærere på 8. klassetrin blev samtlige lærere inviteret til at deltage.

3.4 Dataindsamling

Samlet har 11 lande deltaget i REDS: Danmark, Slovenien, Usbekistan, Saudi-Arabien, Rusland, Burkina Faso, Etiopien, Indien, Kenya, Rwanda og Uruguay. I senere afsnit vil vi adressere, hvilket sammenligningsgrundlag disse lande udgør.

3. Se https://www.uddannelsesstatistik.dk

(31)

I Danmark blev data indsamlet fra november 2020 til marts 2021, og spørgeskemaerne blev distribueret via IEA’s Online Survey System (OSS).

Dette består af en hjemmeside, hvor respondenterne kan logge på med per- sonligt brugernavn og kode for at afgive besvarelser. Deltagerne kunne logge på flere gange med henblik på at genoptage deres besvarelse, indtil samtlige spørgsmål var besvaret. OSS-systemet havde den fordel, at hele dataindsamlingen kunne gennemføres online, hvilket var befordrende under den aktuelle coronapandemi, hvor mange elever og lærere ikke var fysisk til ste- de på skolerne pga. nedlukninger i længere perioder. Konkret kontaktede vi de samme skoler, som deltog i ICILS 2018, og inviterede dem til at deltage igen. Hvis de gav positivt tilsagn om deltagelse, fremsendte vi lister med navne på lærere, der deltog i ICILS 2018, hvorefter skolerne sendte opdate- rede lister retur med e-mailadresser, så vi kunne distribuere spørgeskemaet.

Deltagende skoler sendte også lister retur med antal klasser og elever på 8.

klassetrin, så vi kunne gennemføre udvælgelsen af klasser/elever som be- skrevet ovenfor og efterfølgende fremsende loginoplysninger til OSS.

3.4.1 Udfordringer for dataindsamlingen

I forbindelse med rekruttering af skoler til ICILS TP og REDS har vi ført logbog og derigennem dokumenteret de forskellige skolers begrundelser for ikke at deltage. Det er vigtigt at belyse, fordi det kun lykkedes os at rekruttere 88 skoler i alt, på trods af at der blev udtrukket 150 skoler til deltagelse samt to erstatningsskoler for hver af disse.

I vores logbog er der én altoverskyggende begrundelse blandt skolerne for, hvorfor deltagelse i REDS fravælges. Et øget arbejdspres på skolen for- årsaget af pandemien, hvilket har gjort det nødvendigt at nedprioritere alt andet end kerneopgaven. Nødundervisningen indebar, at lærerne brugte store tidsmæssige resurser på at omlægge undervisningen samt på at opda- tere deres kompetencer relateret til fjernundervisning. Flere lærere var også hjemsendt med egne børn, hvilket gjorde det nødvendigt at prioritere arbejdsopgaver – heriblandt at fravælge opgaver som deltagelse i ICILS TP og REDS. Eleverne på 8. årgang var hjemsendt i hele REDS’ dataindsam- lingsperiode. Vi opfordrede til, at eleverne kunne deltage hjemmefra, men flere skoler ville ikke gennemføre undersøgelsen under disse omstændighe- der, og begrundelsen var gennemgående, at eleverne ikke skulle have flere arbejdsopgaver end højst nødvendigt.

(32)

3.5 ⋅datagrundlag og repræsentativitet 31 I rekrutteringsprocessen erfarede vi også, at mange skoler indledningsvist valgte at sige ja til deltagelse i REDS, men trak sig, før de nåede at ud- fylde spørgeskemaer. Specifikt er der 25 skoler som indledningsvist har givet positivt tilsagn om deltagelse, hvorefter tilkendegivelsen senere trækkes tilbage. Begrundelsen er typisk, at skolerne forventede, at situationen ville blive bedre, og dermed at de ville kunne finde tid til deltagelse. Imidlertid fortsatte nødundervisningen igennem hele dataindsamlingsperioden, hvilket skabte det ovenfor beskrevne arbejdspres, og det fik skolerne til at mel- de fra. Flere skoler begrunder også deres tilbagetrækning af positivt tilsagn med pludselig opstået smittespredning, sygemeldte lærere eller lærere, som blev henvist til isolation.

En anden meget fremtrædende begrundelse for ikke at deltage var, at deltagelse i REDS ikke er obligatorisk, samt at skoler bliver inviteret til mange andre undersøgelser, og dermed må de prioritere. Vi har selv erfaret dette, fordi vi som tidligere nævnt tilstræbte at rekruttere det samme udtræk af skoler til at deltage i REDS og ICILS TP, hvilket tilvejebringer nogle fordele i form af mulighed for at krydsanalysere de to datasæt. Imidlertid må vi konstatere, at denne ambition i høj grad har medført, at mange skoler helt har takket nej til deltagelse pga. de to undersøgelsers samlede omfang.

Endvidere er der flere skoler, som har valgt kun at deltage i én af de to un- dersøgelser. Konkret er der 45 skoler, som deltager i ICILS TP men ikke i REDS. Omvendt er der 28 skoler, som deltager i REDS men ikke i ICILS TP.

60 skoler deltager i begge undersøgelser. Igen er det arbejdspresset under coronapandemien, skolerne bruger som begrundelse for kun at deltage i én af de to undersøgelser.

3.5 Datagrundlag og repræsentativitet

IEA-undersøgelserne stiller høje krav til deltagelsesgraden. I REDS var dette krav sat til 85 procent af de udvalgte skoler og 85 procent fra en målgruppe på deltagende skoler (dvs. elever, lærere eller skoleledere) – eller en kombineret deltagelsesgrad på 75 procent.

Tabel 3.2 viser antal deltagere opdelt på målgrupperne. I Danmark deltog 64 skoler ud af 150 udtrukne i elevsurveyen, hvilket giver en deltagelsesprocent på 43. Denne deltagelse er langt under kravet fra IEA, og det opvejes desværre ikke tilstrækkeligt af, at vi i Danmark opnåede en fin deltagelsesgrad blandt eleverne på de deltagende skoler. Her deltog 1431 elever, hvilket udgør 89 procent af de udtrukne elever på de deltagende skoler. Alt i alt er

(33)

deltagelsesgraden for elevsurvey derfor ganske langt fra IEA’s krav (væg- tet kombineret deltagelsesprocent = 38,7). Og den er ikke betydeligt højere, når vi kigger på deltagerne i lærer- og skoleledersurveyen. I lærersurveyen deltog 66 af de udtrukne skoler (deltagelsesprocent = 44), mens 458 af de udvalgte lærere deltog inden for de deltagende skoler (deltagelsesprocent

= 63). I skoleledersurveyen opnåede Danmark deltagelse fra 60 på 150 udvalgte skoler (deltagelsesprocent = 40).

Tabel 3.2 Deltagere afhængig af survey. Elev-, lærer- og skolelederstikprøve.

Elevsurvey Lærersurvey Ledersurvey

Lande Udtrukne

skoler

Skoler Elever Skoler Lærere Skoleledere

Burkina Faso 150 124 2474 127 992 138

Danmark 150 64 1431 66 458 60

Etiopen 190 185 3621 187 1719 186

Forenede Arabiske Emirater 200 171 2988 181 2661 172

Indien 215 184 859 184

Kenya 150 103 1570 95 773 102

Rusland 192 192 3516 192 2834 192

Rwanda 150 149

Slovenien 172 136 2552 134 1422 135

Uruguay 170 99 713 113

Usbekistan 150 149 2911 150 2573 150

Note:

Tomme celler viser, at et land ikke deltog med pågældende målgruppe i undersøgel- sen.

Høje deltagelsesrater er centrale for at kunne generalisere fra en tilfældigt udvalgt stikprøve om end høje deltagelsesrater også kan være svære at op- nå under ’normale omstændigheder’ (Meinck, Cortes, og Tieck 2017). Som tidligere omtalt var dataindsamlingsperioden i Danmark – fra slutningen af 2020 indtil midten af foråret 2021 – præget af hidtil usete udfordringer i form af en ny smittebølge og deraf følgende skolenedlukning, hvilket pres- sede skolerne på ressourcer. I det lys er den lave deltagelsesgrad ikke overraskende. Men det rejser naturligvis en bekymring for hvorvidt den lave deltagelsesrate svækker muligheden for at generalisere fra stikprøve til population.

(34)

3.5 ⋅datagrundlag og repræsentativitet 33 Lave deltagelsesrater kan medføre nonrespons bias under visse betingelser. Det gælder, hvis der er en markant underrepræsentation af en gruppe i en stikprøve (fx elever fra lavere socioøkonomisk baggrund) og dette grup- pekarakteristika hænger tæt sammen med de(t) surveyspørgsmål, man un- dersøger. I så fald vil stikprøven ikke være repræsentativ for populationen i forhold til det specifikke outcome.

Som resultat af denne bekymring har vi gennemført en analyse af risikoen for nonresponse bias blandt eleverne.⁴Det betyder, at vi har undersøgt, om de danske elever, der deltog i REDS, er systematisk forskellige fra den population af danske elever i 8. klasse, der er projektets målgruppe. For- målet med analysen var altså at identificere, om der er umiddelbar grund til at bekymre sig om stikprøven i forhold til populationen på observerede karakteristika.

For at undersøge repræsentativiteten har vi trukket på data om populationen fra uddannelsesstatistik.dk fra samme år, som undersøgelsen blev gennemført – skoleåret 2020/2021. Vores opgørelse af populationen tog udgangspunkt i elever, der gik på skoler fra skolepopulationslisten fra ICILS 2018.⁵Med brug af data fra skoleåret 2020/2021 har vi opgjort, om eleverne i stikprøven adskiller sig fra eleverne i populationen i forhold til køn, for- ældres uddannelse, region, institutionstype, skolestørrelse og deres skoles elevgrundlag.

Tabel 3.3 præsenterer fordelingen blandt eleverne i stikprøven og i populationen i forhold til de nævnte karakteristika. Fordelingen i stikprøven ba- serer sig på beregninger med designvægtede data, dvs. vægte, der tager høj- de for stikprøvedesignet. Den fjerde kolonne viser forskellen i procentpoint mellem størrelsen af en gruppe i stikprøven og i populationen. Standardfejl er beregnet ved hjælp af Jackknife-metoden, som er den gængse tilgang, når man beregner stikprøveusikkerheden ved brug af totrins klyngeudvælgel- se hos IEA (Fraillon m.fl. 2020a). Forskelle, der er statistisk signifikante, er markeret ved hjælp af stjerner.

4. Vi gennemførte ikke en analyse af repræsentativiteten blandt lærere og skoleledere, da vi ikke har haft adgang til information om lærer- og skolelederpoulationen på relevante karakteristika (f.eks. køn og alder samt blandt lærerne om fordeling på skolekarakteristika).

Derfor må vi i lyset af den lave deltagelsesgrad opfordre til, at lærer- og skolelederbesvarel- ser fortolkes med forsigtighed.

5. På denne liste indgik 1411 skoler. Siden 2017 er 48 skoler lukket, mens 42 har været del af en sammenlægning.

(35)

Tabel 3.3 Forskelle i observerede karakteristika på elevniveau. Pct.

Stikprøve Population Forskel Standardfejl Køn

Pige 52,8 49,3 3,5* 1,6

Forældres uddannelse

Har forælder med videregående uddannelse 56,7 59,9 -3,2 1,9 Region

Region Hovedstaden 27,8 29,3 -1,4 5,9

Region Midtjylland 29,1 24,3 4,8 6,2

Region Nordjylland 5,8 10,3 -4,5 2,3

Region Sjælland 13,6 15,2 -1,6 4,6

Region Syddanmark 23,7 20,9 2,8 5,6

Skoletype

Folkeskole 79,6 79,3 0,3 4,6

Fri- og privatskole 20,4 19,1 1,3 4,6

Andet 0,0 1,5 -1,5 -

Skolestørrelse

Stor skole 44,0 42,4 1,6 6,4

Skolens elevgrundlag (herkomst)

Mange med dansk herkomst 54,7 55,6 -0,8 5,6

Skolens elevgrundlag (uddannelse) Mange med forældre med videregående udd.

34,1 41,1 -7,0 5,0

Note:

Vi har ikke modtaget data fra skolerne om 37 elevers køn. Information om elevernes forældres uddannelse i stikprøven kommer fra spørgeskemadata.

Kodning af variable. Skolestørrelse. Stor: > 600 elever på skolen, Lille: <= 600 elever på skolen. Skolens elevgrundlag (herkomst). Mange: > 90 procent elever på skolen har dansk herkomst, Få: <= 90 procent elever på skolen har dansk herkomst. Skolens elevgrundlag (uddannelse). Mange: > 65 procent elever på skolen har mindst én forælder med videregående uddannelse, Få: <= 65 procent elever på skolen har mindst én forælder med videregående uddannelse.

*p < .05. **p < .01. ***p < .001.

Overordnet finder vi stort set ingen systematiske forskelle mellem eleverne, der har deltaget i undersøgelsen, og eleverne i 8.-klassepopulationen. Med hensyn til køn kan man se, at der er en lille overvægt af piger i stikprøven i forhold til populationen. En forskel, der er statistisk signifikant. Omvendt finder vi ingen systematiske forskelle, når det kommer til elevernes socioø- konomiske baggrund – her målt ved forældres uddannelse – eller når vi

(36)

3.6 ⋅styrker og svagheder ved reds-undersøgelsen 35 kigger på, hvilken region og type af skole eleverne kommer fra. Den fund- ne ubalance på køn kan skyldes, at pigerne har været mere tilbøjelige til at gennemføre spørgeskemaet end drengene i de klasser, der deltog.

Det er generelt positivt, at vi på trods af en relativt lav deltagelsesrate kun finder én signifikant forskel på observerede karakteristika mellem stikprøve og population blandt eleverne. Det styrker vores tro på, at stikprøven kan bruges til at få indsigt i 8.-klassepopulationen. Den lille, men signifikante, overrepræsentation af piger i stikprøven kan dog som tidligere nævnt med- føre skævhed i undersøgelsens resultater i de tilfælde, hvor køn er relateret til de forhold, vi måler på. Det skal dog nævnes, at afvigelsens begrænse- de størrelse betyder, at køn skal være overordentligt stærkt relateret til et spørgsmål, før det fører til mærkbar skævvridning i resultater. I det lys me- ner vi, at stikprøven giver et rimeligt afsæt for at få indsigt i elevpopulationen, men med det forbehold, at der i specifikke tilfælde kan være grund til påpasselighed med at generalisere resultaterne.

3.6 Styrker og svagheder ved REDS-undersøgelsen

Formålet med REDS er at få bred viden om, hvordan coronapandemien har påvirket både elever, lærere og skoler. I dette afsnit vil vi fremhæve studiets metodiske styrker og svagheder samt tydeliggøre, hvordan studiet bidrager med ny viden.

For det første udmærker REDS sig ved at indsamle spørgeskemabesva- relser fra en gruppe af elever i 8. klasse, deres lærere og skoleledere, der er tilfældigt udvalgt fra populationen. Statistisk set giver det nogle klare fordele, da tilfældig udvælgelse er en forudsætning for at få en repræsen- tativ stikprøve, man kan generalisere til populationen ud fra (Thomsen og Hansen 2020). I forlængelse heraf er det også vigtigt, at tilfældig udvælgelse modsat bekvemmelighedssampling giver mulighed for at udregne egenska- ber ved populationen med en kendt fejlmargen. Os bekendt er der ikke i dansk sammenhæng gennemført lignende surveyundersøgelser med sandsynlighedsbaseret udvælgelse, og studiet udmærker sig derfor ved at kunne generalisere sine resultater til en kendt population. For det andet udmær- ker studiet sig ved sin komparative karakter. Ud over Danmark deltager som nævnt 10 andre lande, og det betyder, at studiet ikke kun kan beskrive den danske population, men at det også er i stand til at belyse, om danske tilstande og erfaringer er udtryk for generelle eller unikke tendenser. Fak- tisk kender vi kun til et andet landekomparativt coronastudie, der inddrager

(37)

danske perspektiver fra grundskolen – nemlig ICILS TP (J. H. Christensen m.fl. 2021). Men REDS adskiller sig fra ICILS TP ved at spørge direkte ind til respondenternes erfaringer under skolenedlukningen, mens ICILS TP er et design med en før- og eftermåling. Modsat ICILS TP inddrager REDS også elever som respondenter.

Den største svaghed ved REDS er den lange afstand mellem respondenternes svarafgivelse og den referenceperiode, som de skal huske tilbage på (dvs. første skolenedlukning). Afstanden er som tidligere nævnt på mindst seks måneder, og for mange respondenter, der har svaret sent i indsam- lingsperioden, endnu længere. Den lange recall-periode øger risikoen for målefejl, f.eks. kan respondenter glemme hændelser fra referenceperioden, fejlagtigt tro, at hændelser forekom i referenceperioden, selvom det skete før eller efter, og de kan også med tiden komme til at over- eller underdri- ve, hvordan de oplevede perioden (Tourangeau, Rips, og Rasinski 2000). I forhold til at minimere risikoen for denne type af målefejl er der andre gode studier, der har indhentet svar fra respondenterne, imens skolenedlukningerne har pågået (se f.eks. L. Qvortrup m.fl. 2020). Dette må alt andet lige medføre mere præcise målinger i relation til respondenternes hukommelse.

En anden svaghed, vi vil fremhæve, er, at REDS kun undersøger erfaringer blandt elever og lærere på ét klassetrin og altså ikke elever og lærere på tværs af f.eks. indskoling, mellemtrin og udskoling. Den begrænsede bredde i un- dersøgelsespopulationen er dog ofte en nødvendig pris, når man ønsker at gennemføre et systematisk og sandsynlighedsbaseret stikprøvedesign, som omvendt giver mulighed for at generalisere til en kendt population. I et så- dan design er det nemlig vigtigt, at forsker har kontrol over populationen, over hvem der deltager (dvs. kun dem, der er udtrukket), ligesom det kræ- ver store resurser at opnå acceptable deltagelsesrater.

Samlet set bidrager REDS altså metodisk ved at gennemføre et studie, der sammenlignet med tidligere arbejder er i stand til at skabegenerali- serbareogkomparativeindsigter i coronapandemiens indvirkning på både elever, lærere og skoler. Omvendt er studiets primære metodiske svaghed, at det indsnævres til ét klassetrin og stiller store krav til respondenternes hukommelse, hvilket må formodes at skabe mere upræcise målinger af deres erfaringer under pandemien.